ikke alle grise er ens — glædelig øko-jul! - LøS

losnet.dk

ikke alle grise er ens — glædelig øko-jul! - LøS

LØS-NET Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund dec 1996 Nr 10 ikke alle grise er en glædelig øko


Indhold Forsiden: Økogris fra de svenske skove Foto: Inger Klingenberg Leder: Det lokale i det globale af Hanne Nordahl Wegge 3 Opfølgning af Hidroviaprojektet af Hanne Nordahl Wegge 4 En australier opdager Danmark af Ron Tooth 6 Naverprojektet på Svanholm fotoes af Lars Dahl 10 Giv din gamle cykel en ny fremtid i Afrika af Elise Guldager og Lene Lindeman 12 Økologi i Senegal af Hildur Jackson 14 Studietur til Sverige af Inger Klingenberg 16 Byøkologi og æstetik Ph.d-afhandling af Claus Bech-Danielsen 18 Stabat Mater af Hanne Nordahl Wegge 20 LØS'NET er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land. Alle, der arbejder for en bæredygtig udvikling. LØS'NET udkommer 4 gange årligt: september, december, marts, juni. Annoncer: for medlemmer: 1/4 side gratis for ikke-medlemmer: 1/4 side 300 kr, 1/1 side 1000 kr 1/1 side måler 17,5 x 26,5 cm henv.: Sekretariatet Indlæg sendes på diskette til sekretariatet indskrevet som ASCII-, text- eller WordPerfect-fil. Deadline senest en måned før. Redaktion på dette nummer: Hanne Nordahl Wegge og Inger Klingenberg Lay-out: Mette Gadegaard Tlf 97 93 90 68 Trykning: Indtryk, Nimtofte Tlf 86 39 84 42 Årets gang i æbletræet af Marie Louise Lefevre 23 Æbler af Bodil Søgård 25 Master Chari i Vrads Sande fotoes af Hildur Jackson. 28 Pyramiden og Cirklen af Andre Nordlys 29 Sortevala af Hildur Jackson 32 Solheima af Hildur Jackson 34 Nyt fra Global Eco-village Network af Hamish Stewart 38 Earth Charter 41 Selvevalueringsskema for øko-samfund/fællesskaber af Hildur Jackson 46 Løst og fast af Thomas Seierseen 47 Kalender 54 Bagsiden: et juleæble Foto: Marie Louise Lefevre Medlemsskab pr. år: Enkeltpersoner: 200 kr. Fællesskaber og organisationer: 500 kr. Giro 596-6752 Sekretariat: Landsforeningen for ØkoSamfund Egebjergvej 46 8751 Gedved Tlf 75 66 41 11 Fax 75 66 41 21 email: los@pip.dknet.dk http: //www.gaia.org/løs Formand: Hanne Nordahl Wegge Svanholm Allé 2 4050 Skibby Tlf 42 32 15 41 Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmer er følgende: A70 Toustrup Mark, Sporup Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelssamfundet i Hjortshøj, Århus Blå Gård, Hurup Bofællesskabet Ibsgården, Roskilde Bofællesskabet Poststrædet, Brovst Den Almennyttige Andelskasse Merkur, Ålborg Den Økologiske Landbrugsskole, Aabybro Øko-Bo, Foreningen til oprettelse af et Økologisk Bofællesskab, Roskilde Gaia Villages, Snedsted Græsrodsgården, Bregninge Hertha, Herskind Tag-ud-midtersider med farvelade-konkurrence tegninger af Monica Lngelund & Sune Kølster Hesbjerg, Blommenslyst Kirstinelund, Skanderborg/Ry Landsforeningen for Økologisk Jordbrug, Århus Munach, Gedved Nørre Haugaard, Yding Råd og Dåd - butik, Brovst Snabegaard, Vrads Stavnbogården, Aarup Svanholm, Skibby Torsted Vest, Horsens Udgården, Lading Vaarst Vestervang, Vaarst Vester Gror, København Økologisk Landsbysamfund, Torup


Det lokale i det globale af Hanne Nordahl Wegge Tak for en fantastisk uge på Holmen hvor den globale økolandsby blev virkelighed lige mellem hænderne på os. Nationaliteterne smeltede bort, forskellene blev til mangfoldighed, anderledes hand­ ling blev sansede nye muligheder, inspiration og befriende latter når udstillere udbrød "det har vi prøvet, det gik bare slet ikke" haha. Munterhed, glæde, forundring, gensyn, erfaringer, inspiration og ydmyg lykke over at 25 års arbejde, for mange hele livsværk, var manifesteret lige der på Holmen i 30 telte af den fineste slags. Det globale blev uhyre nærværende og håndgribeligt samtidig med at det blev uhyre tæt og ganske lokalt. Kloden skrumpede ind så det føltes at den var bærbar. Lige i hånden, i munden og på kroppen var det globale økosamfund tilstede, og vi kunne oversvømme det med hjerternes befriede og beskyttende kraft. Den allerinderste kerne af væren i det allerstørste økologiske råderum for Humus ludens "det legende eksperimenterende og sansende menneske". Denne sanseoplevelse gav inspirationen for LØS-NET 10 som dine øjne nu hviler i. Artiklerne bringer "hvad gør det lokale for det globale" og "hvad gør det globale ved det lokale". Tør vi løsne det nære bånd i vort lokalsamfund og lade de løsnede bånd flagre for vinden i håb om at et andet søgende bånd derudefra strejfer, filtre sig ind og bliver knyttet med sejge, stærke forbindelser til endnu et lokalsamfund som søger økologiske flet­ værker til at danne et hjertens netværk om kloden. Vores bosted Habitat II fortalte vi om i LØS-NET 9. Nu sætter vi fokus på hvor langt de bånd vi kan løsne herhjemme strækker ud i klodens økologiske viljer, hjerter og sansninger hos andre økologiske Humus ludenser. En kalder det fraktalteori, når erfaringerne fra Skjern å plusli bliver båret af folkekræfter ud i æteren til FN's udviklingschef og skaber fokus på manglen på demokratiske spilleregler og menneske­ rettigheder i det latinamerikanske vandmotorvejs­ projekt Hidrovia. En kaldte det oplivning når han som australier rejser rundt i Danmark på folke­ højskoler, i økosamfund og byøkologiske centre, og mener at Danmarks særegne måde at håndtere folkelighed skyldtes Grundtvig. Det kan vi ikke være enige længe nok om. LØS-NET 10 er en skønsom blanding af lokalt og globalt. Mange steder bliver besøgt og de folkelige økologiske kræfter er i spil og alvor rundt om, måske kan det give et rygklap til det du lige ønsker at bringe til verdens økologiske højbord. Måske bliver der ævlet lidt, men her er der så mulighed for at farvelægge ævleriet og vinde en kasse økologisk æblemost eller en kasse af de fineste økologiske æbler som somme­ ren bragte i hus. Uden bier og blomster, sommer­ fugle og træer lykkes det nemlig ikke. Hørte du sol­ sorten inden den gik i vinterhi? Eller mødte du bjørnen, mens den eller du spiste honning i sommer? I al fald kan du nu nyde og byde endnu et øko­ samfund velkommen blandt de økologiske medlem­ mer af Global Ecovillage Network, denne gang et islandsk økosamfund. Og se Island som centrum på klodekortet. Det er forunderligt at se hvordan Asien der oppe i toppen af kloden, når den er vendt på denne måde, strækker sig ud og forbinder sig med Amerika. Rektor Ole Jensen fortalte forleden, i et foredrag om natursyn og kristendom, at han troede, at hvis mennesket havde skabt sommerfuglen, havde det nok kun lavet 4 slags og så seriefremstillet. Gud har skabt tusind og atter tusind af sommerfuglearter og slagser, og de hedder alle sommerfugle. Alt imens sommerfuglene flakser med vingerne gør vi kloden økologisk ved at forbinde de løse enkelte tråde fra de lokale økosamfund til et bæredygtigt økologisk net­ værk, der passer på kloden vores bosted. God jul og et velsignet nytår til alle økoer og alle ikke-økoer.


Hidroviaprojektet i Latinamerika af Hanne Nordahl Wegge. Fra Helene Nagel på Den økologiske Jordbrugsskole lyder der midt i hendes eksamen en tak til LØS for at have taget opfordringen op om at give støtte til de folkelige kræfter i Latinamerika. Indianerhøvdingen Emilio Gimenez og Helene Nagel kom til bestyrelsesmødet på Christiana i forbindelse med IFOAM's verdensudstilling på Holmen i Køben­ havn. Lysbilleder fra "Hidroviaprojektet" blev vist og vi samtalede om hvad LØS kunne gøre for at hjælpe de lokale indianerstammer i de 5 latinamerikanske lande. Bestyrelsen besluttede at give rejsehjemmel til de 5 indianerhøvdinge, så de kunne mødes og samtale sig frem til fakta om hvilke konsekvenser vandmotorvej- nettet vil få for de truede vådområder og de lokale folk. Bestyrelsen henviste til geolog Claus Heinberg fra Det økologiske Råd og LØJ, idet Claus har megen specialviden om hvordan Skjern å blev til en motor­ landvej og om hvordan den nu bliver tilbageført til en svejende og bugtende å med gydepladser for laks og alskens herlige vanddyr. Af Claus Heinberg blev Emilio og Helene budt til samtale med repræsentant for Danida, LØJ og journa­ list Karen Hjulmann fra DRs program "Orientering". Denne samtale blev bragt og fulgt op af et interview mellem journalisten Kirsten Larsen og UNDP direktøren Anders Wickmann. UNDP er United Nations developement programs. Samtalen blev optaget af Thomas på sekretariatet og her bringes et par udpluk fra "Orientering" sidst i september: Anders Wickmann siger: "Den information jeg har fået af medarbejderne i UNDP er ikke så negativ, men jeg må tager did og titta på projektet. Jeg ved at projektet er kontroversielt." Kirsten Larsen summer op. UNDP har til formål at bekæmpe fattigdom, at styrke de svage og hjælpe med at skabe en bæredygtig udvikling. UNDP stræber efter at processen bliver mere åben og at de mennesker der bliver berørt af udviklingsprojekter også bliver hørt. UNDP forsøger at se til at projekter ikke bare bliver tromlet igennem henover hovedet på mennesker uden hensyn til konsekvenserne. Anders Wickmann siger: "UNDP vil hjælpe regionen med at udvikle sig hen mod en mere effektiv søtrans­ port. Når man åbner et område og man regner med en tilstrømning af mennesker, gælder det om at minimere de negative konsekvenser ved at lave miljø­ konsekvensanalyser og kriterier for hvor meget der skal transporteres og hvordan." På spørgsmålet fra journalist Kirsten Larsen om "hvor går smertegrænsen for hvilke projekter UNDP går ind i?" sagde Anders Wickmann: "Jeg tror det er umuligt, som den her regionen ser ud, at bare lægge et låg på den her frågon, og inte gøre nogenting. Det gælder om at hitta nogen slags alternativ, som kan minimere de negative konsekvenser der er ved at åbne 3.400 km flod til en mere effektiv søtransport...UNDP er ikke en kreditinstitution som låner penge til gennemførelse af ny infrastruktur, det gør Verdensbanken og de regio­ nale banker..UNDP hjælper med at sikre folkelig


deltagelse i processen. Vi arbejder i over 100 lande og det er klart at viden og indsigt ikke er udbredt som vi kunne ønske os. Vores sigte er at få lavet miljøunder­ søgelser...! dette projekt er vi jo ikke nogen stor partner, tværtom. UNDP er ikke en miljøorganisation i denne sammenhæng, men et FN organ, og det er aldeles vigtigt at hvis projektet overvejende er nega­ tivt, så skal vi overhovedet ikke beskæftige os med det...Alle 5 latinamerikanske lande har til UNDP lovet ingen går igang, før alle er enige om projektet." Kirsten Larsen oplyser at "uafhængige organisationer klager over at konstruktionsarbejdet er gået i gang, der bliver gravet og rettet flodløb bl.a. i Argentina." "Det er helt forkasteligt, om det er på det visset. For da har man jo bundet sig op med investeringer, som det er vældig svært at sige nej til om miljøanalysen er negativ. So skal det inta gå dl - først analys - sen beslut - og sen arbejde - inta tværtom... Jeg kan inta garantere noget som helst, men vi vil fortsat arbejde på at gennemgå det hele." sådan slutter interviewet mellem journalist Kirsten Larsen og direktør for UNDP Anders Wickmann. Fra bestyrelsen kan vi kun takke for, at vi fik lov at løfte en flig til noget, som sker på den anden side af kloden. Vi sender de lokale indianere og deres høvdinge gode kærlige tanker samt ønsker dem kraft og vilje til at stå op imod det kæmpeapparat, som vil lade vandmotorvejnettet gå frem for natur og menneskeliv i udviklingens hellige navn. Vi tilslutter os Claus Heinbergs udtalelse, da han blev introduseret til om hans viden om Skjern å kunne have noget at bidrage til samtalerne om Hidroviaprojektet. 'Jov egentlig kan man sige, at der er noget fraktalteori i det." - Det synes vi nemlig at det lokale i det globale grundliggende handler om. Tak til alle som bar os nærmere til det at blive bære dygtige.


PULLENVALE ENVIRONMENTAL EDUCATION CENTRE Storythread Excursion Programs 1996 Pullenvale Environmental Education Centre has the primary goal of helping students of all ages discover, through story, their personal links to nature and to understand the need for a socially ecological way of thinking, valuing and living. oversat og kommenteret af Hanne Nordahl Wegge


Centerleder og naturvejleder Ron Tooth, Pullenvale Environmental Education Centre i Brisbane fra den anden side af jorden - nemlig Australien - hvor nord er syd og meget andet spændende - har været inviteret til Danmark som del af Kulturby 96 København for at præsentere workshops om fortællinger i økologisk uddannelse. Ron Tooth var på sine 3 uger i Danmark rundt og som tak for gæstfrihed og den venlighed han mødte, vil han her beskrive hvad han så, dermed giver Ron os mulighed for at se på os selv et øjeblik igennem en australiers bevidsthed og livsvinkel. Et globalt kig på andedammen Danmark som har opfostret mangen en svane. Ron Tooths historie om Danmark fra september/oktober dagene i DK: "Jeg vil fortælle om mine indtryk af Danmark som en tilrejsende, der ved at denne korte tid i dit land har gjort et dybt og vedvarende indtryk på mig. Det har været spændende og stimulerende. Det hele begyndte ved Københavns Lufthavn for fjorten dage siden, da jeg gik ind i jeres smukke lille land for at blive varmt modtaget af min ven Jens Kofoed og senere af hans vidunderlige kon Tove. Deres gæstfrihed var min første oplevelse af den danske velkomst som strømmede mig imøde, hvorend jeg rejste. Ved at beskrive hvordan Danmark har indvirket på mig gennemløber mit sind flere stærke billeder, som har fæstnet sig i mit indre. Denne samling indre billeder vil jeg gerne give videre i den orden, de falder mig ind. Først var der Christiania's 25 års fødselsdag. Hvordan skulle jeg kunne vide at min første aften i København, da jeg tumlede ind i hvad der for mig oplevedes som et tidskrifte (*time warp*) til 60'erne, at denne oplevelse på mange måder ville komme til at repræsentere det unikke ved Danmark for mig. Det var ikke alternativiteten, som overraskede og betog mig eller forbindelserne til en anden tid og sted, men virkeliggørelsen - at Christiania aktuelt eksisterer og højst sandsynlig vil fortsætte med at gøre det. Det var den helt ægte fasination. Hvilken slags situation er der her i Danmark, som tillader sådant et eksperiment at begynde i det hele taget. Det var dette dybe spørgsmål om naturen i det danske demokrati, som begyndte at fænge hos mig og det er dette tema, som mest har farvet de fleste af mine oplevelser i Danmark. Det var imidlertid ikke før jeg opdagede eksistensen af Grundtvig at det til sidst begyndte at tage form og danne mening hos mig. Jeg begyndte at læse i hans livværk og fandt frem til det unikke og kraften bag det originale ved folkehøjskolebevægelsen. Jeg blev klar over at der var noget stort i gære her i retning af en særegen dansk tilgang til uddannelse. Jeg vidste at jeg var ved at indsamle noget ganske nyt, som ikke bare var brugbart under mit ophold i Danmark, men i høj grad noget jeg kunne tage med hjem til Australien og Pullenvale. Dette må lyde mærkeligt for en dansker, men for en australier, som aldrig har hørt om folkehøjskoler og Grundtvig er påvirkningen oplivende (*the impact was significant*). Igen det var ikke så meget, fordi jeg blev overbevist (*intrigued*) af nogen bestemt folkehøjskole som jeg så, men nærmere at jeg opdagede som så mange andre før mig, at der i Grundtvigs ideer er begyndelsen til en enestående dansk tilgang til undervisning, politik og liv. Her er en fundamental kulturel og historisk milepæl indeni det danske samfund, som kan hjælpe mig til at forstå og fortolke de sociale økologiske eksperimenter som jeg så. Grundtvig og hans ideer om uddannelse til oplivning, oplysning, det levende ord og de enestående delopgaver løst af forskellige grupper til helheden gav mig meget at arbejde med og tænke over. Selvfølgelig ved jeg at jeg kun har et yderst overfladisk forståelse af Grundtvigs ideer, men kimen til at forme mine australske erfaringer til et dansk publikum blev lagt. Bevidstheden om respekten for individuelle rettigheder så vel som virkeliggørelsen af, at alle mennesker bibringer med noget enestående til løsningen af livsproblemer, specielt sociale og økologiske problemfelter, var intetsteds så stærkt som i fælleskabet omkring Skovsgård med de mentalt handicappede individer. At se deres daglige livsførsel med hinanden og den måde det professionelle personale og det lokale samfund støttede op på at arbejde med og nyde tilstedeværelsen af disse handicappede medborgere, var meget inspirerende. Det der gjorde mest indtryk var den "nede på jorden" måde, som hele lokalsamfundet tog del i de hverdagsproblemer og det forbløffende faktum at med utrolig små midler var der en meget klar social forankring af 20 mentalhandicappede individer. For mig er Grundtvigs ånd levende og har det godt på Skovsgård. (*For me the spirit of Grundtvig is alive and well in Skovsgård*). fortsættes næste side


Ethvert af de andre fælleskaber som jeg besøgte havde på deres egen måde givet mig et billed af danskere som et folk, der er villige til at eksperimentere og forsøge nye sociale og økologiske ideer. Denne flexibilitet har imponeret mig. I vil selvfølgelig indvende at det jeg har set og oplevet ikke er typisk mainstream dansk samfund, men det forandrer ikke det hovedfaktum at selv det større samfund synes at være villige til at give plads til disse alternative stifindere. Jeg er oplivet og fascineret af mangfoldigheden, styrken og kreativiteten af de muligheder, som åbent bliver udvist, opmuntret og opfostret i Danmark. Det er denne accept af det "det forskellige" der udmærker Danmark som særegen (*It is this acceptence of difference that marks out Denmark as distinctive*). Fremtidstænkningen på den økologiske Jordbrugskole i Nordjylland, den sociale bevidsthed på Hertha, fredsstudierne på Hesbjerg samt opfindsomheden og selvforvaltningen på Svanholm er alle for mig nutidige manifestationer af denne særegne danske ånd. Ånden er klart demonstreret gennem dansk historie, men aldrig så klart udtrykt som nu, baseret på det Grundtvig formulerede og udbredte sine ideer om i det forrige århundrede. Der synes at være en forunderlig (*uncanny*) sammenlignelighed mellem typerne af identitetsproblemer som danskere skal stå ansigt til ansigt med i dag som dem danskere skulle stå ansigt til ansigt med da Grundtvig levede. Hvert enkelt af de økologiske initiativer som jeg besøgte er i mine øjne initiativer som støtter en dansk identitet på samme vis som Grundtvig. Der er store forskelle, og ingen direkte sammeligning kan foretages, men det forekommer logisk i det mindste at identificere initiativerne i økosamfundene med den tradition, som er vist ved så mange danskeres fundamentale forholden sig til deres nationale identitet. Genopdagelsen af Grundtvig i den mijøorienterede tidsalder og identifikationen af tydelige fælles tråde, kunne medvirke til at kaste lys over ideen, at det at være økologisk er i sandhed meget dansk. Nu er min tid i Danmark ved at rinde ud, og jeg er ved at fokusere på de afsluttende workshops med de Grønne Centre i København. Oplevelsen som jeg har


haft ved at rejse i Nordjylland og i de økologiske fælleskaber, men i særdeleshed de indsigter som jeg har samlet fra min overfladiske læsning af Grundtvig har åbnet mit væsen mod et hvælv af nye muligheder. Det er klart at "The Story-thread Path" som vi følger i Australien på mange måder bygger på ideer, som er helt i slægt med danskerne som står fast i folkeoplysningens tradition over 100 år. Jeg ser frem til at udveksle disse sammenfald med andre undervisere i den følgende uge, og i det fortsatte arbejde med at udvikle den sociale økologiske uddannelse i Danmark og dets tråde til mit arbejde i Australien. Ron Tooth 7.10.96 Beretningen om Rons rejse i de danske økosamfund og viljen til at bringe inspirationen tilbage til hjemlandet Australien, er hvad det store netværk mellem Global Ecovillage Network udvikler. Der er det enkelte økosamfund i og udenfor LØS den inderste væsensdel af kernen i det fraktale mønster, som er ved at tegne sig ikke bare i økosamfundene i Danmark, men på kloden. Da jeg personligt hørte om Rons Storythead Centre i Pullenvale var mit første indfald - wauw dette er at sammenligne med når grønlænderne trækker *pull* en hval i land - Pullenvale Storythread. Næring til lange lange tider for mange. Under Rons ophold på Svanholm delte vi en musikoplevelse. Paul Winther havde lige sendt mig hans nyeste CD med ham selv og Pete Seeger. Stille førte musikken os op på vinger, og med et sad Ron med varme tårer løbende ned ad kinderne, og sagde: "Den sang jeg for min kone i 62". Det var rørende, jeg kunne ikke sige nej, da han bad om at lave en collect call til sin kone. Efter samtalen var Ron lettet og vi sang sammen med Paul og Pete den russiske sang "Ode to Joy" som går på Beethovens niende, så du kan synge den hjemme i din stue, og opleve lidt af den stemning der skabes, når Grundtvig bliver båret i hjertet fra Danmark til Australien.


Svanholm siger tak til naverne sommeren 96


Giv din cykel en ny fremtid i Afrika af Elise Guldager og Lene Lindeman fra Skibby. Det hele startede med møde mellem Mr. Demba Mansare fra Casamanse i Senegal og Elise Guldagger fra Skibby i februar 1996. Det blev et fantastisk møde og en enorm energi opstod. Demba var i København for at fortælle om sin landbrugsorganisation Colufifa. Han gav udtryk for et ønske om at få danske venner og brugte cykler. Dette blev startsignalet til vores lokale forening "Cykler til Senegal". Colufifa er en landsbysammenslutning med ca 15.000 medlemmer i Senegal, Gambia og Guinie Canakry. Dens primære mål er at bekæmpe fattigdom og undertrykkelse og forbedre livsvilkårerne for de afrikanske landmænd i området. Vi dannede vores cykelforening og satte os nogle mål og udarbejdede en plan for at nå dem. FORENINGEN "CYKLER TIL SENEGAL" Overordnede mål: - At få skabt el venskab med den afrikanske landbrugsorganisation COLIFIFA. - At være med ii] at bane vejen for en bæredygtig fremtid i verden - At skabe mulighed for udveksling af børn og unge. Lokalt mål: - At få vores nabo til, ved egen aktiv indsats i form Hvordan når af cykelindsamling, at medvirke til at skabe en bedre fremtid. vi målet: - Lokale cykelindsamlinger. - Reperation af gamle cykler med hjælp fra forskellige lokale projekter. - Temadage på skoler. - Oplysning og kampagne i lokale aviser og radio. - Samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke. - Tilbyde lokale unge mulighed for projektarbejde i Senegal, med efterfølgende rejsebeskrivelse herhjemme. GIV DIN GAMLE CYKEL EN NY FREMTID I SENEGAL!


Da det var på plads gik vi ellers igang. Vi kontaktede alt og alle og i løbet af en uge var mange samarbejdspartnere involverede. Vi søgte og fik penge fra MS til cykelreparation 100kr. pr. cykel samt forsendelse af en 44 fods container til Senegal. Byrådet blev også grebet af ideen og bevilligede 3.000 kr. til "Afrika cykelfest". Borgmester Kim Rockhill har været med i selve cykelindsamlingen. Kvindeprojektet var medarrangør af festen og lavede afrikansk ristaffel på det lokale plejehjem. Festen blev en kæmpesucces med 150 mennesker. Mayuette fra Dakan underholdt og fik alle til at danse afrikanske danse. Det lokale bogtrykkeri fremstillede brevpapir med cykellogo samt løbesedler og plakater. Og vores lokale cykelhandler er gået aktivt ind i projektet. Spejder og fritidsklub­ berne har været aktive ved cykelindsamlingerne. Vi samlede aktivt ind 2 lørdag formiddage. Røde Kors flygtningecenter deltog aktivt i reperation af cykler hos vores cykelhandler. Vi arrangerede en hel cykel­ dag på skolen. Børnene kom med cykler der blev sat istand. Kommunens Genbrugscentral tager hele tiden imod cykler og hjælper med alle transporter. Elise Guldagger rejste i april til Casamanse i syd Sene­ gal for at bane vej og knytte kontakter. Landsbyen Faoline, hvor Demba bor og Skibby blev venskabsbyer. Dette venskab er blevet fordybet under Dembas besøg her for nylig i Skibby. Skibbys lokale daghøjskole har skabt fotoudstilling af lokalsamfundet Skibby beliggende i Hornsherred og sendt den med cyklerne til Senegal for dermed at give cyklerne ansigt og hænder. En fotoudstilling om Senegal har været på plejehjemmet, Biblioteket, og på skolerne. Alle disse arrangementer har hver gang givet flere cykler. Alt dette har ført til at vi i juni sendte 270 cykler, 10 symaskiner og 10 skrivemaskiner til Senegal. Efter et møde i Frankring omhandlende et samarbejde om op­ bygning af en sesamoliefabrik i Senegal kom Demba igen til Skibby, hvor han har mødt alle samarbejds­ partnerne i cykelprojektet. Mens han var i Danmark besøgte Demba Tahinfabrikken på Djursland, og er vildt interesseret i at få denne enkelte produktion sat i gang i Senegal. Gaia Trust har tilbudt 2 permakultur- kurser i Senegal som opstart af tahinproduktionen på sesamoliefabrikken der. Cykelprojektet har lige fået brev om at Danidas Oplys­ ningsfond giver os 60.000 kr til en diasserie om cykler samt om Colufifas arbejde. Så vi rejser i januar til Senegal og fotografere sammen med Colufifas foto­ graf, samt uddyber vores venskaber og samarbejde på vejen mod en fredeligere verden. Det har været et fantastisk arbejde og vi fortsætter. Ringene i vandet breder sig. Vi tager med glæde imod cykler og symaskiner. Ring til de to sygeplejersker i Sundhedsafdelingen i Skibby Kommune Ring 4232 9513 Elise Ring 4232 9198 Lene så dette fantastiske cykeleventyr kan blive til en afrikansk landsby på cykel.


Økosamfund i Senegal af Hildur Jackson Senegaleser besøger cykelvenner i Skibby. Demba Mansare fra Senegal (det vestligste punkt på Afrika) er i Danmark på udvekslingsbesøg. Han samarbejder med projektet: cykler til Afrika, hvis danske initiativtager er Elisa Guldagger tidligere svanholmer, nu bosat i en lille landsby, Ferslev vest for Svanholm. Jeg møder ham sammen med Hanne Wegge fra Svanholm en regnfuld mørk novemberdag hos Elise, der har sat fuldt blus på pejsen. Han er iført lang hvid, broderet kjortel og udstråler afrikansk hjerte, mildhed og humor. Det foregår på fransk (mit har ligget godt lagret og ubrugt i 30 år). I næste uge skal han til FAO, FN's fødevarekonference i Rom- hans første kontakt med store FN konferencer. Han har virkelig noget at fortælle dem: Co-Lu-Fi-Fa's historie. I 1984-85 var der hungersnød i Senegal. Demba boede på det tidspunkt i en landsby Faoune i Casamanca distriktet, Senegals kornkammer. Han sammenkaldte en gruppe mennesker fra landsbyerne: en komite, der skulle slås for at gøre en ende på hungersnøden (comite de lutte pour 'fin de faim). De sad i dagevis og diskuterede. Kritiserede sig selv og deres landbrugs rotationssystem. Hvorfor var det gået så galt? Den første aktion var at lancere to co-operative korn siloer. Hver person skulle indlevere 3 kg korn. På 4 måneder fik man indsamlet 28 tons korn. Da tørkeperioden kom kunne de hente korn. De dyrker ris, majs og hirse. Komiteen fortsatte efter hungersnøden for at følge de beslutninger op, man var kommet til. Nu er der 10 lokale kornsiloer. De bidrager også til at udjævne prisen året igennem. Colufifa har nu 350 landsbyer og 15.000 bønder, som medlemmer. Han er stadig leder af organisationen.


Hvordan startede det hele? I 1974 boede Demba Mansare i Dakar. Han var nyuddannet revisor og havde fået sit ønskejob. Alligevel besluttede han at flytte ud i en landsby sammen med 3 venner for at blive bonde. Han blev anset for at være tåbe. Ingen forstod, hvorfor han gjorde det. Han blev behandlet som en gal mand. Det var så vanskeligt, at de andre tog tilbage til byen. Det tredie år overvejede han også at flytte tilbage. Han opsøgte en klog mand i landsbyen, der sagde til ham: "Nej, min søn. Når et menneske engagerer sig i noget, må man holde ud i 7 år." Det gav ham modet til at blive endnu nogle år. Efter 7 år havde folk fået tillid til ham. Han tog da initiativ til den første for­ ening til udvikling af landdistrikterne, både økono­ misk, socialt og kulturelt. (AJAC- association Jeunesse Agricole de Casamance.) 10 år senere startede han så Colufifa Colufifas 5 søjler. Demba Mansare fortalte at deres arbejde hviler på 5 søjler: -Selvforsyning med fødevarer -økonomisk uafhængighed -sundhed for alle -uddannelse for alle -beskyttelse af miljø og kultur. Dette er værdigrundlager, som alle tilslutter sig. Kvinder i Colufifa? Fra starten af har kvinderne været ret meget aktive. Han udtrykker det på denne måde: det er bedre at kvinder og mænd vandrer sammen og realiserer aktionerne sammen. At de får lige del i fordele, uddannelse, rejser o.s.v. På den måde bliver vi alle vindere. 60% af vore medlemmer er kvinder. Mændene laver indhegninger til dyrene og bearbejder jorden. Kvinderne står for såning og pasning af afgrøderne. Ud over ris, hirse og majs dyrker de sesamfrø. Det er en buskagtig 1-årig plante, der er bedre for det tørre klima end jordnødder, som franskmændene tvang dem til at plante. Tidligere lavede de sesampasta ved at støde frøene i en morter. Nu er de ved at anskaffe en presse for at kunne bearbejde og sælge sesampasta. Da kvinderne tidligere lavede arbejdet, er det en kvinde, der har fået ansvaret for pressen efter nogen modstand fra mændene. Internationalt samarbejde. Demba er imod traditionel hjælp fra de rige lande. Han har i 1995 videre uddannet sig i Belgien i styring af u-landsprojekter. Da han i Danmark så, hvordan vi kasserer cykler fik han ideen til cykelprojektet. Elise har nu sendt 279 cykler til Senegal, hvor postbudet og mange andre kører rundt på cykel. Han siger smilen­ de at cyklen i Senegal langt er det bedste transport­ middel både til personer og varer.. Vi gir ham ret og tilføjer, at det er den også i Danmark- vi har bare ikke opdaget det endnu. Han er interesseret i at etablere gensidig samarbejde og foreslår at unge danskere efter gymnasiet kan komme ned til dem og arbejde og lære af dem. Og de gamle, som jo har al visdommen vil han også gerne have på besøg. Her kasserer vi dem jo blot lige som de brugte cykler og anbringer dem isoleret på plejehjem. Han ryster på hovedet over vores uforstand. Jeg fortæller om GEN (Global Eco-village Network) og om Gaia Villages program med at give to perma- kulturkurser med lærere efter eget valg. Han vil meget gerne være en del af et sådant samarbejde. Uden det kommer vi ikke videre. Og vil gerne arrangere et permakultur kursus. Han spørger interesseret til muligheden for at blive knyttet til Internet. I dag må han cykle 40 km til nærmeste telefon. Det viser sig at Gaia Villages som opfølgning på eco-city konferencen i Yoff i Senegal arrangerer et pk- kursus i Januar med Serigne Mbaye Diene fra Yoff som lærer, som han så vil deltage i med 3 personer. Senere vil de så arrange­ re deres eget kursus. Måske er det ham, der ved mest om permakultur uden at kende navnet. Under alle omstændigheder kan det starte et netværksarbejde. Fremtidsvisioner. Dembe er en realistisk mand. Han ønsker at nå frem til en virkelig og vedvarende udvikling. Og til solidari­ tet mellem syd og nord i en dobbelt betydning. Om 5 år i 2001 vil han gerne at 50% af befolkningen kan læse og skrive på deres modersmål. Og så vil han ger­ ne udrydde sulten i tørkeperioderne. Og forbedre helbredstilstanden. Selv lever han med to koner (muslimer må have op til 4) og 13 børn. Befolkningsvæksten ser han ikke som et problem. Der er jord nok i Senegal. De er 8 mil. på et areal 4 gange Danmarks. Flugten til storbyerne mener han er delvist standset. Han vil gerne have uddannelse til voksne og mere samarbejde syd/nord. Selv vil han til at lære engelsk og jeg lover ham nogen engelsktimer næste gang han kommer her, eller når jeg kommer derned. Kontaktperson for brugte cykler og meget mere: Elise Guldagger. Tlf: 42 32 95 13


Studietur i Sverige om økologisk byggeri. 3-6 oktober, Københavns Miljø- og Energikontor af Inger Klingenberg Studieturen var først og fremmest et led i uddannel­ sen til økologisk bygmester, men den var åben for alle. Så vi drog afsted en broget flok i alle aldre - økobyg- mestre, folk fra energikontoret, fra Det grønne universitet, fra den grønne cafe i Griffenfeldtsgade, og så Deres udsendte fra LØS. Det blev en spændende tur - dels så vi mange inter­ essante ting, dels faldt vi socialt set godt i trit, selvom vi havde vidt forskellige indfaldsvinkler og forhånds­ viden om "sagen". Vi kørte i en ældre bus og boede under hele turen i fire lejligheder i en forstad til Gøteborg. Det er ikke muligt at referere alt hvad vi så, men jeg vil fortælle lidt om nogle af de mest karakteristiske ting. Solenergi er noget som optager svenskerne meget- vi så mange forskellige anlæg. I Falkenberg blev vi vist rundt i byens 5000 kvm store solvarmeanlæg, som drives i et koordineret system med et flisfyret fjern­ varmeværk. Man var i kommunen godt tilfreds med


resultaterne - men disse store solvarmeanlæg er ingen fryd for øjet. Det må kunne lade sig gøre at designe det bedre? Det er virkelig en udfordring. Hvem tager den op? Solen var også hovedperson i Tingvall, som er et Center for tillempet økologi med landbrug, stort drivhus og kursuscenter. Kursuscenteret er en næsten færdig bygning af helt traditionel karakter - men sydfacaden er tæt besat med skråtstillede solcelle­ paneler, og taget med solfangere. Specielt solcellepa- nelerne virkede som fremmedelementer på det traditionelle hus. Men alle energiteknikker vil blive afprøvet på stedet, og meningen er, at alle bygninger skal være helt selvforsynende med energi. Meget interessant var besøget i Bergsjön - et forsøg på at lave en økologisk bydel i Gøteborg med særlig vægt på de sociale og kulturelle relationer. 15000 beboere har Bergsjön, hvoraf de fleste er indvandrere. 54 sprog tales der. Bebyggelsen en kasernearkitektur fra 60'erne af kedeligste slags, men dog med ret store grønne arealer og skov i nærheden. De store plæner har beboerne gravet op og lavet om til køkkenhaver, med smukke, slyngede pilehegn omkring. En billed­ kunstner har haft til opgave at farvesætte og dekorere husene - dog med tvivlsomt resultat, syntes vist de fleste af os. Men i mange af husenes stueetager er der oprettet forskellige aktiviteter - værksteder af mange slags, cafeer og genbrugsprojekter og samlingsrum, og her summede det af liv, ligesom det var tilfældet i køkken haverne og i skoven, hvor man var igang med et større overfladevandsprojekt. Bågskytten er et økologisk forsamlingshus, som er bygget af en assyrisk forening, med støtte fra forskellige offentlige instanser og fonde, efter at det tidligere klubhus brændte. Kvinder fra den assyrisk forening serverede her en vidunderlig frokost for os, og da vi spurgte deres indtagende leder om hvorfor huset var så svensk i sit udseende og næsten ikke etnisk, så svarede hun, at svenskerne gennem en længere periode var flyttet fra Bergsjön, og nu ville man gerne holde på de tilbageblevne, bl.a. ved hjælp af fælles mødesteder - derfor det svenske tilsnit! Børn i Bersjön bliver tilgodeset på mange måder, og undervisning om økologi indgår overalt i skoler og børnehaver. Det mest populære sted var nok den lille bondegård med dyr, som børnene selv havde ansvar for at passe. Den lille julegris på LØS-NETs forside bor på Bergsjöns bondegård Galaxen - i egen villa! Et andet meget interessant besøg i Gøteborg var på Ecocentrum en form for energikontor med en meget stor udstilling om byøkologi. Særlig den meget store afdeling om forskellige former for toiletsystemer var imponerende - i Sverige er f.eks. komposttoiletter blevet meget almindelige overalt, mens vi herhjemme slet ikke kan finde ud af det rundt omkring i kommu- ner og amter. Jeg tror det ville være en god ide at få den svenske udstilling til Danmark, og lade den vandre rundt i de forskellige amter. Rejsens største succes var besøget på kunstskolen Gerleborg og det nærliggende Skärkälls. Gerleborg- skolen er et inspirerende sted, som tager både kunsten og økologien meget alvorligt, som skolens rektor, Kenneth Orrebeck, gav en levende orientering om. (Og bagefter fik vi noget herlig mad i skolens cafe!) Folk, som er eller har været tilknyttet skolen som lærere eller elever, har besluttet at opføre en økologisk atelierby på en vidunderlig naturgrund i Skärkäll, og flere er allerede i gang. Et fælleshus er ved at blive bygget af ler og halm som demonstration- shus for forskellige teknikker, og det vakte begejstring hos alle, ligesom Birgitta Bengtssons lille perle af et nærmest minimalistisk, men utrolig smukt hus. Derefter var vi på besøg hos arkitekt Lena Falkheden og hendes mand Frans Yzerman, som sammen bygger et værksted af halm på et gammelt fundament i Bot- tna - et meget interessant eksperiment, som alle blev meget optaget af. Hvornår får vi afprøvet halm i Danmark? Vi har masser af det, og det er både billigt og højisolerende. Der var meget mere - men jeg skal slutte med at nævne rejsens sidste punkt - besøget på Nimis ved Kullen. Denne berømte - og berygtede - landskabs- skulptur så vi, da solen var ved at gå ned - ja, nogle, bl.a. undertegnede, nåede aldrig helt ned af de stejle skrænter til stranden, hvor han har opført sit ikke hus, eller hvad man skal kalde det. Men de fleste nåede ned, og blev fascineret af den store skulptur, som i tusmørket må have været endnu mere mystisk. Kunst og økologi. Læs mere om det i Claus Beck-Danielsens spændende afhandling, efter denne artikel. Billeder: side 16: kursuscenter med solcelle paneler side 18: lille økohus, demoprojekt (Bergsjön) side 19: havnen ved Gerlesborg-skolen m gamle pakhuse


BYØKOLOGI OG ÆSTETIK Ph.d-afhandling af Claus Bech-Danielsen Stedet udgør den før-sproglige virkelighed, man oplever med sine sanser. Når man færdes ved hjælp af sanserne, kan man ikke tænke sig til en ideel virkelig­ hed fjernt fra de umiddelbare omgivelser. Verden opleves i sin helhed. Rummet udgør den sproglige virkelighed, man tænker sig til med sit intellekt. Når man orienterer sig ved hjælp af intellektet, skaber man sig indsigt i et ideelt univers, der er på afstand af de synlige omgivelser. Man adskiller sig fra omgivel­ serne og reducerer helheden. Verden betragtes i form af dens enkelte dele. Pladsen udgør den billed­ mæssige virkelighed, man former med sin kreativitet. Den kreative proces opstår i en evig vekselvirkning mellem sansede indtryk og reflekterede udtryk. 1 dette spændingsfelt mellem sted og rum kommer en ny virkelighed til syne. Man fokuserer ikke specielt på helheden, og man fokuserer ikke specielt på delen. Verden opfattes i form af dens sammenhænge. Stedets æstetik er udtryk for en verden, hvori men­ nesket ikke er bevidst om sin egen placering i forhold til en omverden. Man oplever verden fordomsfrit, lader skæbnen råde og ligger ingen personlige mo­ tiver til grund for kunsten. Stedets æstetik er ikke- intentionel. På stedet udspringer al ide af de umidde­ lbare omgivelser, og det ordnende princip søges i form af stedets karakter - den topologiske orden. Rummets æstetik er udtryk for en verden, hvori kunst­ neren har indsigt i et univers, der er ordnet, overskue­ ligt og forståeligt. Rummets kunstner har til hensigt at henføre opleveren til denne ophøjede virkelighed. Rummets æstetik er formålsrettet - intentionel. Med udgangspunkt i idealformer skaber kunstneren det fuldendte kunstværk, og med udgangspunkt i en over­ ordnet plan skaber arkitekten den ideelle by. Den topologiske orden underlægges den geometriske orden. Pladsens æstetik er udtryk for en verden, der formes i en åben proces uden endelige mål. Pladsens æstetik er ikke-intentionel. Men kunstneren er bevidst om, at han trækker sig tilbage fra sin styrende rolle, og han vælger selv at give plads til det uforudsete. Pladsens æstetik er intentionel ikke-intentionel. Kunsten bliver til, idet nye former udvikles i mødet mellem stedets oprindelige karakter og rummets ideelle form. Nye mønstre og nye betydninger kom­ mer til syne i mødet mellem den topologiske og den geometriske orden. Stedets natursyn hører hjemme i en helhedsorienteret verdensopfattelse, hvori Gud, menneske og natur er i et. Når det er tilfældet er naturen besjælet, den rummer en mening, der ligger udenfor menneskets rækkevidde, og natursynet kommer til at virke som begrænsning for menneskets indgriben i og udnyt­ telse af naturen. Rummets natursyn hører hjemme i en dualistisk verdensopfattelse, hvori mennesket tilriver sig al åndelighed og efterlader naturen tilbage som et materielt objekt. Naturen tingsliggøres og rummer ikke anden værdi end den, mennesket selv tillægger den. Naturen er en ressource, der frit kan gøres til genstand for udnyttelse. Pladsens natursyn udvikles i en kontekstuel verdensopfattelse, hvori mennesket ser sig selv i sammenhæng med naturen. Modsætningsforholdet mellem kultur og natur brydes ned, idet mennesket indser, at enhver kultur bygger på et fundament i naturen. Man værner om naturen - også for sin egen skyld. Det før-videnskabelige verdensbillede blev udviklet i en steds-bundet kultur. Gud var alle-steds-nærvæ­ rende, og al handling og ethvert naturfænomen var udtryk for Gudernes vilje. Det videnskabelige verdens­ billede indvarsledes i renæssancen, da rummets universelle kulturform blev skabt. Al betydning skulle søges i Guds himmelsk univers på afstand af de jordiske omgivelser, og naturen blev ladt tilbage som betydningsløs. Dermed kunne mennesket frit gøre naturen til genstand for naturvidenskabelige betragt­ ninger og teknisk udnyttelse. Miljøproblemerne


betragtes som resultat af det videnskabelige verdens­ billede. Et nyt verdensbillede indfandt sig i begyndel­ sen af dette århundrede. Naturvidenskabelig indsigt havde erstattet religiøs tro, og da mennesket havde erstattet Gud forsvandt også forståelsen af naturen som Guds skaberværk. Man kunne ikke længere finde sit motiv i den ydre natur og fandt et nyt motiv i en natur af indre karakter. Det førte til nye udtryk i kunst og arkitektur. Abstrakte kunstnere gjorde op med centralperspektivets enøjede betragtninger og ned­ brød afstanden mellem billede og motiv. Dybden i billedet forsvandt. Og funktionalistiske arkitekter gjorde op med den konventionelle æstetik og dens geometriske idealer, og skabte en dynamisk arkitektur, hvori arkitekturen blev til i en rumskabende virksom­ hed hos opleveren selv. Man ville rehabilitere sans­ ningen og påbegyndte et brud med rummets afstands- skabende æstetik. Dermed skabtes også muligheden for et brud med rummets natursyn, der kan betragtes som en afgøren­ de synder i forbindelse med miljøproblemerne. Dette århundredes kunst og arkitektur rummede således - i sit idemæssige udgangspunkt - et godt grundlag for udvikling af en økologisk velfunderet æstetik. På et afgørende punkt tog abstrakte kunstnere og funktionalistiske arkitekter imidlertid udgangspunkt i et verdensbillede, der svarede til det, de ville gøre op med. De søgte en universel ide på afstand af det syn­ lige motiv, blot tog de den fulde konsekvens og und­ lod helt at afbillede de synlige omgivelser. Kun ideen var tilbage. Den frie kunstner opfandt et abstrakt ud­ tryk, der ikke havde rod i virkelighed af konkret karakter, og man endte i en ekstrem abstraktion. Man skabte yderligere distance til den konkrete virkelig­ hed, og kom i paradoksal modstrid med kunstens egne idealer om at rehabilitere den afstandsløse sansning. I anden halvdel af dette århundrede har kunstnere og arkitekter eftersøgt et konkret grundlag, som det abstrakte tegn kan rodfæstes i. I en proces­ orienterede kunstformer installeres den abstrakte tanke i en konkret krop, og forbindelsen mellem rum og sted genskabes. Nyere kunst og arkitektur udvikles i form af pladsens æstetik. I de bestræbelser indgår byøkologien som en naturlig del. Det kommer til udtryk i ph.d.-afhandlingens to cases; Ökohaus- Corneliusstrasse og Block 103 (begge i Berlin). Bebyggelsernes æstetiske udtryk opstår ikke som resultat af kontrolleret formgivning, hvor materialer, beboere og beplantning må indordne sig arkitektens formmæssige idealer. Bebyggelserne udtrykker inten­ tionen om den ikke-intentionelle form. Byøkologisk byggeri bygges således på et idegrundlag, der svarer nøje til det, der kan opleves i nyere kunst, og byøkolo­ gien kan betragtes som del af dette århundredes paradigmeskifte væk fra rummets abstrakte forestil­ linger henimod pladsens reflekterede indlevelse. Byøkologien udgør den del af pladsens æstetiske be­ stræbelser, der søger abstraktionens rod i konkret natur. I pladsens æstetiske billede afvikles afstanden mellem subjekt og objekt, og den fastlåste grænse mellem kultur og natur ophæves. I et fænomenologisk dob- belt-perspektiv linder man naturen indenfor kulturens egne grænser, og omvendt. Man indser, at nok former vi naturen, men naturen former sig også i os, og man bliver bevidst om sig selv som ubevidst natur. I lyset af pladsens natursyn udvikles en tidssvarende miljø­ indsats. Hidtil har miljøarbejdet fundet sted i hen­ holdsvis miljøforvaltning og miljøbevægelse. Miljø­ forvaltning er baseret på intentionel planlægning i det abstrakte rum og skabes i forlængelse af det viden­ skabelige verdensbillede. Miljøbevægelse er udsprun­ get af intuitive handlinger på et konkret sted, og udvikles med rødder i det før-videnskabelige verdens­ billede. Ingen af de to former for miljøindsats rum­ mer tidssvarende løsninger på miljøproblemerne. I pladsens dobbelte perspektiv udvikles en ny form for miljøindsats, der levner plads til intentionelle hand­ lingsplaner såvel som intuitive fornemmelser - den globale tanke får plads i den lokale handling. I et spændingsfelt mellem abstrakt planlægning og kon­ kret indføling udvikles en miljøindsats indenfor rammerne af den nye tids rumopfattelse. Den form for miljøindsats kan indarbejdes som en naturlig del i en tidssvarende arkitektur.


Stabat Mater af Hanne Nordahl Wegge Der var engang en varm varm varm sommer, hvor kornet stod gult og himlen var meget meget blå, ja ganske kongeblå. Kirkekulturgruppen i Jægerpris kommune havde lige lagt sidste hånd på en nydelig folder om kommunens 5 dejlige kirker, og var nu på udkig efter nye måder at gøre opmærksom på sam­ menhængen mellem kirke og kultur i kommunen. En ide om at bringe stor musik til herredet blev bragt til torvs fra LØS's udsendte efter Vrå konferencen og fængede hos samtlige kirkekulturgruppemedlemmer, som derefter inviterede kommunens kulturformand til kaffe og kage for at drøfte mulighederne for at få financieret et kirkekorværk af den fineste slags, skabt af en af landets nyskabende komponister helt over vesten for hovedlandets limfjord. Kommunes kultur­ formand syntes godt om ideen, kirkekulturgruppens syntes godt om ideen, og nu forestod arbejdet med at finde lokale kor og lokale musikere, som også ville komme til at synes godt om ideen. i Jan Erik Hansens nykomposition Medvirkende: Jan Erik Hansen, komponist og dirigent Svetlana Timoschenko Hugo Rasmussen Manuela Lærke Richard Boone Mamas Locas Jægerspriskoret Skibby Sangkor og lokale musikere Korværket var et kæmpe enormt stort korværk med optrædende fra nær og fjern, og sågar med en som kun taler russisk og latin. I lange tider måtte der fortælles højt bredt og længe om STABAT MATER, som kun få havde hørt om og mange endog havde ganske svært ved at udtale. STABAT MATER er navnet på korværket. ... Længe længe længe gik, efter en vinter, en sommer, og endnu en vinter kom foråret hvor planen var at korværket skulle opføres i pinsesolens glans. Arbejdet med financieringen trak ud og trak ud på trods af at kommunen velvilligt stillede 15 tudser fra 5% puljen og 20 tudser fra kulturpuljen til rådighed. Besværlighederne begyndte nu at regne ned i en lind strøm, og snart blev det klart at det ikke kunne lade sig gøre under pinsesolens glans, intet kunne nåes, intet ville klappe og intet ville være klart. Løvfaldets novembersol med allerhelgenlyset fra oven blev valgt,


dette passede fint med STABAT MATERs ganske sørgmodige klangbund for længsel, smerte og håb. Kommunens kulturformand accepterede årstidskiftet under forudsætning af at det blev indenfor det inde­ værende regnskabsår. Kirkekulturgruppen og de 3 sangkor jublede og fortsatte med at øve korværket og sende ansøgninger om financiering. Den første mandag i maj kom komponisten på besøg og de 3 sangkor blev samlet for første gang for at synge unisont det lød nogenlunde, men der skulle nok øves meget meget mere. Kirkekulturgruppen fik god kontakt til en kirke i herredets største by og til en efterskole i den nordlige del af herredet. Nu blev de 3 sangkor kåde i ånden og sammen med komponisten syntes alle at den store by nordøsten for østfjorden der havde en domkirke så fin og så flot osse skulle synge med i dette dejlige korværk. Organisten og kordirigenten ved domkirken i den store by nordøsten for østfjorden var straks fyr og flamme, og der blev talt og snakket, lagt planer, skrevet breve og talt i telefon, og skrevet flere ansøgninger om financieringen. Sommeren gik og svarene på ansøgningerne fra landets allerstørste tudseriger kom med posten og i telefonen: Frederiksborg Amts Kulturpulje nej, Kulturministeriets Kulturfond nej, Kirkeministeriets Kulturfond nej, Tuborgfondens grønne fond nej. Selv Kulturby 96 fonden, hvor den store by nordøsten for østfjorden hentede tusinde af tudser nej. Mismodet bredte sig og der var mange der mente, at det nok var for svært at få financieret korværket. Et telefonopkald fra organisten fra domkirken i den store by nordøsten for østfjorden fik mismodet slået helt over i vemod, for den store by og domkirke Havde glemt at de den sælsamme uge i løvfaldets novembersol med allerhelgenlyset fra oven havde byen 2 store koncerter og 3 koncerter var for meget for selv den store by med domkirke. Kirkekulturgruppen kaldte til samling og en sagde har I husket på Povl Mathiesen fonden næ, en anden sagde hvad med at få solisterne til at slå et par tudser af på honoraret nåeh ja, en tredie sagde hvad med at nøjes med 2 koncerter også her i herredet nå ja. Komponisten blev kaldt til herredet endnu engang den sidste mandag i september og ansøgningen til Povl Mathiesen fonden blev sendt. Solisterne ville godt slå et par tudser af, hvis der blev 2 koncerter og 2 øveaftener op til koncerterne. Financieringen ville så lige kunne nå sammen, hvis det lokale erhvervsliv kunne sponsorere restbeløbet sammen med hvad der måtte være tiloverst i de lokale menighedsrødders kulturpuljer. Håbet var meget meget blegt og slet ikke lysegrønt mere, nu så det hele ud som en drøm nogen havde drømt for længe siden, nu lignende det hele en farvel- øveaften med komponisten og et farvel til STABAT MATER. Der var molstemning i kirkekulturgruppen og 3 takkede af og 2 nye trådte til. Det var lige før gravøllet blev bestilt... men.. så kom posten med et brev. Et JA fra Povl Mathiesen fonden værsgo her er 15 tudser med kommunens 5%s 15 tudser og kommunens kulturpuljes 20 tudser og menighedsrøddernes kulturpuljes 5 tudser og det lokale erhvervslivs 10 tudser og nabokommunes 5 tudser var der nu de 70 tudser der skulle til for at STABAT MATER kunne opføres. Plusli.... hang det hele sammen. Glæden boblede og brusede og korøveaftenen med komponisten den sidste mandag i september blev frydefuld, klangfuld og fantastisk livsbekræftende, så da vi sammen sang korværkets allerinderligste bud­ skab: "Giv din styrke fra kærlighedens ocean" alter, basser, sopraner og tenorer med klaver, fagot, klarinet, guitar og sax, da var der ikke et eneste hårdt hjerte­ slag tilbage i brystet. Livet var igen let og glædesfyldt. Text/musik: Jan Erik Hansen. Solister: Svetlana Timoschenko, Manuela Lærke, Richard Boone, Hugo Rasmussen. Klassisk orkester: Lokale musikere samt Evind Sanners, Løgstør Jazzorkester: Lokale musikere samt Irene Durinck (tværfløjte) Evind Sanners, Løgstør Kor: Mamas Locas, Jægerspris Jægerspriskoret Skibby Sangkor a) Moderen stod ved korsets fod (kor) b) Stabat Mater Dolorosa (mezzosopran) c) Innocent people (M. Lærke/R. Boone) 2. a) Afmagt, sorg (kor) b) Fuit illa benedicta (mezzosopran) c) Barnet, uskyldige offer (kor) 3. Jesus Christ hang on the cross (R. Boone) 4. a) Moderen stod (kor) b) God created womens life (M. Lærke) 5. Eja Mater fons amoris (mezzosopran) 6. Holy Mother, your love is life (M. Lærke) 7. Hellige Moder, livets trøster (kor) 8. Fac ut portem Christi mortem (mezzosopran) 9. a) Hele kloden skræmmes af krig (kor) b) Mother, please don't cry! (R Boone) 10. I lost my man and child, for nothing! (M. Lærke) 11. a) Giv os at korset (kor) b) In flammatus (mezzosopran) c) Innocent people (M. Lærke/R Boone) d) Amen (alle)


Music in some strange, mystical way brings people together, in spite of our problems Den russiske sangerinde blev hentet. Komponisten kom med sin datter, sin kone, pianisten og hans kone. Solisterne kom, de lokale musikere kom, sangkorene kom, dørene blev åbnet og STABAT MATER kom - sang - spillede og sejrede. Det var så smukt, meget smukkere end nogen i sin allerhøjeste himmel­ faren forestilling kunne have fantaseret sig til. Virkeligheden er den bedste del af fantasier og drøm­ me. Først var STABAT MATER på efterskolen, der var hun sjov og glad og overrasket over at det var nu, så i kirken. Uhuhuhuhu da den russiske sangerinde sammen med koret sang kirkehvælvingen op, da randt der en glæ­ deståre og endnu en. Englene sang med og aller­ helgen blev fyldt helt til randen med frydesang, god stærk jazz godt krydret med klassiske middelalder­ toner fra det gregorianske univers. I sandhed et uni- vers salighed med historien om de 2 mariaer der måtte lide "in a war about nothing" og bede om at mænd bliver venner i stedet for krigere for at lave krig. Opfordringen lød "let love be your guiding light". Da Manuelas sang - i sandhed en lærkes - nåede helt ind under huden og Hugos bas tømrede et fast solidt trægulv i kirkeskibet, da sejlede vi alle ind i "kærlig­ hedens ocean" - da blev der budt op til dans i de himmelske haller med kirkerummet duvende blidt i rytmen og se til... enkelte kirkeruder duggede. Korsangerne lignede et efterårsløv der af hjertets inderlighed med veltrænede stemmer gav sangen vinger og frembragte kaskader af varme smil fra dirigenten, der på bare fødder sendte STABAT MATER's budskab om smerte, håb, fryd og glæde ud i den stopfyldte kirke. Richard fangede pulsen med sin allerdybeste og fine fine inderlige klangbund da han sang "Mother! Please don't cry. Mother I'sm safe with the Lord". Musikerne frembragte en altfavnende lydomfavnelse som bragte klapsalverne ind i kirkerummet, som den dag blev gæstet af alle aldre, alle størrelser, musik­ elskere af den fineste slags, ja selv en ambassadør fra Venezuela havde fundet den ydmyge lokale kirke i herredet. Det var i sandhed et eventyr af den allerfornøjeligste slags. TAK


Årstiderne i æbletræet af Marie Louise Lefévre April. Solen begyndte at varme og det store æbletræ vågnede langsomt op fra vinterens dvale. Det var træets safter der vækkede det; de begyndte at stige op fra rødderne, op i stammen og ud i grenene og ud i kvistene og helt ud i knopperne. Saften bar med sig den næring, som træet skulle leve af. En kuldegysning farer igennem træet og det udbryder: "Nu går jeg søreme igang!" "I gang med hvad?" Spørger Pernille. Hun sidder på sin gynge, der hænger i et af æbletræets store grene. - "Med at lave æbler selvfølgelig -jeg skal lave 232 æbler i år!" Svarer træet. - "Det kan jeg altså ikke se noget til." Siger Pernille og ser på de nøgne grene. -" Kan du slet ikke høre safterne stige?" Spørger træet. Pernille sætte benene på jorden, stopper gyngen og lytter: "Jeg synes godt, jeg kan høre det." Sagde hun, for hun ville nødig virke dum og det kunne også godt være, hun kunne høre en stille susen inden i træet. Maj. Pernille står op på gyngen og holder godt fast i gyngens to tov, hun læner sig bagud og kigger op i æbletræets krone. Det er som at stå midt i en sky, der er fyldt med hvide og rosa blomster, støvdragere og lysegrønne blade. Der er en summen af bier,der flyver fra blomst til blomst. Fra støvdragerne samler de pollen op på deres bag, der blir tykkere og tykkere. Nogen gange taber de noget pollen fra een blomst ned i en anden, og så kan blomsten lidt efter lidt blive til et æble. "Kan du godt lide at have alle de bier kravlende rundt på dig?" Spørger Pernille træet. "Det skal jo til." Svarer træet: "Vi har fået godt med regn og nu skal vi bare have sol og varme." Som det står der med sin blomsterkrone føler træet sig som en dronning, og taler ligesom meget vigtige mennesker om sig selv som "VI". -"Vi har store forhåbninger i år." Siger det fornemt: "Det har jeg også!" Siger Pernille og hopper ned fra gyngen: "Jeg har nemlig snart sommerferie og så skal jeg til Vesterhavet!" "Så kan vi få ro til arbejdet" Svarer træet. Juni, July, August, september og oktober. 232 æbler hænger på æbletræets grene, nøjagtigt som træet har sagt, for det vidste at det var det antal, det havde næring til at lave. Først havde de været bitte små, grønne og helt hårde og MEGET sure. Pernilles mund snerpede helt sammen, da hun tog en bid så hun lignede en gammel tandløs kælling. Men fordi det havde regnet nok i foråret, havde været varmt nok i luften da bierne skulle bestøve blomsterne og solen havde skinnet tilstrækkeligt i sommeren, havde æblerne vokset og udviklet sig måned fra måned. De var først blevet grøngule, så gyldne og nu havde de fået røde kinder. Æblekødet var blevet blødere, saftigere og smagte så stærkt, at bare Pernille tænkte på det, løb hendes mund i vand. Pernille sidder på gynger og smakser højlydt i et godt modent æble: "Uhmm -!" Siger hun "Nå!" Siger æbletræet: "Hvad siger man så?" -"Tak, du gode, gamle træ!" Siger Perille. Hendes mor og far har travlt med at plukke æbler ned


i kasser, som skal stå i kælderen. Så kan man spise af æblerne lige til jul: Når man kommer ned i kælderen, kan man lugte æblerne og man kan huske sommeren og varmen, bierne og gyngen. Nogle af æblerne var små og nogle store. Nogle fik pletter og nogle fik orm. Nogle faldt af i en storm og lå og rådnede på jorden. De blev til muld, som gav næring til æbletræets rødder, der gav den videre til træets saft, der gemte det til næste år, når det skulle lave nye æbler. Formen smøres med margarine, hvorefter æblerne lægges i, sukker og kanel drysses over Rosinerne, som har været overhældt med portvin et par timer, fordeles henover æblerne. En dej smuldres af: 2 dl. mel, 1½ dl. sukker 125 g smør - og lægges henover æblerne. Formen bager ca. 3 kvartet ved 180o. Serveres lunken med flødeskum. November, december, januarfebruar og marts. Æbletræet faldt langsomt i søvn. Der kom frost og sne på det - og på gyngen! Pernille lavede en snemand og da den smeltede kom der vintergækker og gule erantis op af jorden rundt om træet. Æblekasserne i kælderen er for længt tomme og tilslut blir Pernille utålmodig, satte hænderne i siden og siger til træet: "Nu kan du altså godt begynde at vågne! Ellers når du det overhovedet ikke!" Æbletræet siger ikke en lyd. Det smugsover og tænker, at det nok selv skal bestemme farten. Desuden havde den hørt solsorten fortælle, at det blev frost igen om en uge: "Mine æbler blir modne, når de blir modne." Tænker træet og tager en lur til.


Æbler af Bodil Søgaard kåret som årets økodronning på Holmen I Danmark har vi over en hel del år med tilskud fra EU nedlagt de danske æbleplantager. Derfor er det de udenlandske dyrkede sorter, der dominerer frugt og grøntforretningerne. De æblesorter, man normalt kan købe i kantiner, kiosker og til dels i supermarkeder, er hyppigt de franskdyrkede Golden Delicious og Granny Smith. Det er karakteristisk for "importæblerne" - i modsæt­ ning til de hjemmedyrkede "haveæbler", at alle er store, har samme størrelse, er irgrønne, kan holde sig meget længe og smager ikke af noget særligt. De er så "perfekte" og ens, at det er vanskeligt at skelne dem fra de ægte plastikæbler. For at få mange og store æbler på træerne - hvilket jo er vigtigt for en frugtavler gøder man traditionelt med kunstgødning og i økologisk frugtavl med dyregødning. Kvælstof er i begge situationer det vigtigste næringsstof for at der både kan blive mange og store æbler. Uheldigvis bevirker en hurtig vækst at æblerne inde­ holder mere vand og danner mindre sukker, syre og aromastoffer. Ja, også farven på æblerne bliver mindre. Æblerne bliver store, vandfyldte, smags- og duftløse. Samtidig får de mindre modstand overfor insekt-, svampe og bakterieangreb. Men det klarer man traditionelt ved at sprøjte, så æblerne kan blive 1. klasses fejlfrie. For at gøre hele processen endnu mere kompliceret er både farven på æblerne og aromaen også afhængig af, hvilke sorter, man dyrker, hvor modent æblet får lov at blive, og hvor meget solen har skinnet på det. Jo mere sol og jo mere modent, des mere sødme, aroma og farve får æblerne. Under den naturlige modningsproces bliver æblet langsomt både sødere, syrligere og mere aromatisk indtil det når det spisemodne stadium, hvor æblet naturligt falder ned fra træet. Herefter omdannes aromastofferne, så æblet bliver melet, blødt, rynket og langsomt går i forrådnelse. Æblets naturlige holdbar­ hed bliver derfor mindre efterhånden som den naturlige modningsproces skrider frem. De æbler man plukker lige udenfor i haven og spiser med det samme kræver naturligvis ikke den samme holdbarhed som de æbler der transporteres over lange afstande. De skal gerne kunne se lige så friske ud 10 måneder efter som den dag de blev plukket og derfor må man gøre noget. Og det gør man!! I Frankrig plukker man derfor de æbler, der skal exporteres, længe før æblerne modner. Fra natarens side danner og udskiller æblerne etylen, der gør, at æblerne langsomt modner, også selv om de er plukket umodne. For at forhindre at de ligger og modner under lagringen, og derved får en ringere holdbar­ hed, sprøjter man æblerne med et antimodnings- hormon for derefter at behandle med voks - ligeledes for at øge holdbarheden. Hen på foråret, hvor æbler­ ne har ligget på køl i en reguleret atmosfære i 3/4 år polerer man dem op en extra gang med en ny om­ gang "hattelak". Efterhånden som tiden går skifter æblerne farve fra den umodne irgrønne til den lidt mere gule farve. Det farveskift skal man ikke forveksle med den gyldne farve som hører til et solmodent


æble. I de kunstige æbler drejer det sig om, at den grønne farve, som skyldes klorofyl, forsvinder under lagringen, og den gule farve kommer til syne. Dette er historien om og noget af forklaringen på, hvorfor "haveæbler" smager af meget mere, holder sig langt dårligere end "importæblerne", til trods for at de i Frankrig har langt flere solskinstimer end vi har i Danmark og dermed et bedre udgangspunkt for at avle velsmagende æbler. Måske er behandlingen af "importæblerne" årsag til, at netop Golden Delicious og Granny Smith ligger øverst på listen over æbler, der er allergifremkald­ ende. Hvem ved?? Figurtekst På de 4 figurer kan man se resultatet af et stort æble­ forsøg, der er lavet på Landbohøjskolen af Torben Toldam-Andersen og Poul Hansen. Forsøgene viser, hvordan kvælstof (N) har indflydelse på både æblefarven fig. 1, på syreindholdet fig. 2 og på sukkerindholdet fig. 3. Alle tre figurer viser, at jo mere kvælstof æbletræerne bliver gødet med, jo mindre farve, syre og sukker får æblerne. Det samme er tilfældet med aromaindholdet fig. 4. Jo mere kvæl­ stof jo mindre aroma. Tallene 4, 10, 16 og 24 viser, hvor meget kvælstof æbletræerne har fået. Men sam­ tidig viser figuren også det fænomen, som sikkert alle har oplevet: aromaindholdet er størst, når æblet netop er modent, - når det af sig selv falder af træet. I dette tilfælde omkring 20. nov. Før æblet er modent, opleves det som surt og efter modning bliver det melet, hurtigere eller mere langsomt alt afhængig af, hvilken æblesort, det drejer sig om. Men hvorfor gøder man da ikke lidt mindre, vil enhver læser, der har holdt ud så længe, spørge. Og det spørgsmål er netop nøgleproblemet i ikke blot æbledyrkningen, men generelt i dyrkning af frugter, grøntsager og kornprodukter. Og et vigtigt kerne­ punkt i forskellen mellem økologisk og traditionel dyrkning. Æblerne bliver færre og mindre. Gamle æblesorter På Landbohøjskolens forsøgsgård i Taastrup, ligger der et æblemuseum med 700 gamle æblesorter. Heraf er de 200 gamle danske lokalsorter. Hvis nogen skulle være interesseret i at få en bestemt gammel sort hjemme i sin egen have, kan man ved henvendelse til pometmester Claus Larsen tlf. 3528 2176 få tilsendt podekviste mod en lille symbolsk betaling. Vil man hellere have et færdigt podet træ, er det også muligt. Bestilling helst i dec, da podningen foregår i januar.


Vil man gerne prøvesmage forskellige æblesorter, inden man tager det store valg, er I også velkommen til at aflægge haven et besøg og smage på sorterne. Adressen er Agrovej 10, 2630 Taastrup. Liste over økologiske og biodynamiske æbleavlere Ritt Bjerregårds Frugtplantage, tlf. 5348 0460 Bellingehus Frugtplantage, Jørlunde Overdrev, 3500 Slangerup, tlf. 4233 5760 Günther Lorenzen, Nybjergvej 2, 6270 Tønder, tlf. 7573 4469 S. & J. Andersen, Oddenvej 165, 4583 Sj. Odde, tlf. 5342 7241 Peter Buus, Bispevej 11, 9640 Farsø, tlf. 9863 4295 Flemming Permin, Svanholm Gods, 4050 Skibby, tlf.47 56 66 66 Blærefrugt, Jan Bruss, Kjelddalsvej 33, 9600 Års Ventesødtgård, Jeanette Retzlov, Naurbjergvej 26, 4623 Lille Skensved Fejø Frugt, Villy Mortensen, skovvej 38, 4944 Fejø Bakkegårdens Frugtplantage, Ole og Jesper, Framlevvej 13, 8462 Harlev Æbleeddike Æbleeddikse anses af naturlæger for at have en bedre indflydelse på helbredet end både vin- og malteddike. Denne opfattelse stammer fra gamle folkemedicinske traditioner flere forskellige steder i verden. Der er ingen tvivl om, at æbleeddike er rig på mine­ raler, især kalium. Nogen har måske oven i købet hørt, at man har frarådet et ældre sygt menneske at drikke æblesaft. Grunden er netop det store indhold af kalium. Har man gennem længere tid, måske i forbindelse med sygdom, drukket meget lidt, bliver ubalancen mellem natrium (salt) og kalium forskub­ bet, og æblesaft vil da gøre denne ubalance og ustabile tilstand endnu værre. Der er næppe tvivl om, at æbleeddike har en gavnlig virkning på stofskiftet. Æbleeddike virker gunstigt på syre/base balancen, og hjælper også på flere legem­ lige forstyrrelser, ikke mindst ledbetændelser. Opskriftsforslag: Æblesaft En dejlig saft, der smager godt. Æblerne skal hverken skrælles eller have fjernet kernehuset, kun de brune pletter skal væk. For at undgå brunfarvning af saften, kan man tilsætte citronsaft. Annoncer på æblesaftpresser findes andet sted i bladet. Æblete Tørrede æbleskræller kan bruges direkte til te, men smager også dejligt sammen med almindelig te. Bagte æbler En let og meget delikat dessert. Vask og tør æblerne. Stik kærnehuset ud fra den ende, hvor blomsten sidder, men undgå helst at bore helt igennem æblet. Anbring dem i et ildfast fad. Fyld lidt smør i hvert tomme kernehushul sammen med sirup. Æblerne bages ved ca. 150° en times tid og serveres med flødeskum, cremefraise eller råcreme. Hvis man gerne vil have lidt mere sjov ud af æblerne kan man lægge rosiner og nødder ved. Kanel og sukker smager også fint. Og har I ikke sirup ved hånden så brug honning eller rørsukker.


Master Chari Vrads Sande


FAT FARVELADERNE OG FARVELÆG MIDTESIDERNE ÆBLETRÆETs 4 ÅRSTIDER & TRÆET MED DE SURE ÆBLER SEND DE FARVELAGTE TEGNINGER IND TIL Konkurrencekontrollantinden ALLE BØRN OG FARVEGLADE KAN DELTAGE HANNE WEGGE SVANHOLM ALLE 2 4050 SKIBBY CLAUS ME DOMMERKOMMITE BODIL OG KAFF SØG 1. PRÆMIE I fa- ørøLOAJsK /E&LE^T FM öVÄNtt^M- T^TEfWlJB^ : 5 PAKKER (ftyWtWeWfLÆR FM /We ^alio jtøø fe ^HöKöMPER Wf fW&T FOR IND5EMd1m^ T'L- FARVELADEføKiMRREKEM •' 3112% UDNÆVNELSE. AF VINPE-KNE- ULTIMO JANUAR IfW^ — PRÆMIERNE I^uVeir, pB^ffBR f?£N&r Ut>TJ


Pyramiden & Cirklen - Kontur af gammel nøgle til fællesskab & skitse til fælles magi - af André Nordlys Thomsen Som i det små, således også i det store.. Der hviler en pyramide over os - en pyramide gjort af det stof drømme & religioner er gjort af. Den er på engang tyngende massiv og indholdsløs tom - og trods tomheden bærer vi alligevel alle tyngden af dens sorger på vores skuldre.... Ja sådan kunne man meget vel, og endda meget rammende beskrive den organisations form, vi alle mere eller mindre bevidst har underlagt os her på denne klode. Og selvom menneskeheden i århun­ drede har søgt at befri sig for dette magtens pyramidal mønster, ja og selvom vi i græsrodsbevægelserne i årtier har forsøgt os med "paraplyorganisationer" og "flade strukturer" - så er det trods længslen efter noget andet, alligevel dette usynlig pyramidemønster vi ender op med at organiserer os efter! Pyramiden er nemlig meget svær at komme uden om, for lige meget hvilken organisation eller bevægelser, lige meget på hvilken konference eller fællesmøde, ja lige meget i hvilken stor stat eller lille landsby - så er der altid nogen der bliver lyttet meget mere til, mens andre praktisk talt ikke har et eneste ord at skulle have sagt.... og som i det små således også i det store Mange mener pyramiden er indiskutabel, "der findes simpelthen ikke anden måde at organi- sere sig på" - siger de - med en vis form for berettigelse, for hvor er der en anden måde? Andre mener simpelthen det er et mønster, der genetisk set ligger nedarvet i os fra bavi­ anerne, og når man kikker sig omkring i dag på verdens-arenaen, kan det da også være meget svært at få øje på, at vi her på jorden, virkeligt skulle have taget noget afgørende højere skridt opad evolutionsstigen! Vi kriges & slås, for at få magt & ret, og vi finder på at kæmpe om magten - ofte med denne fanatismens blinde vished om at kun vi - og naturligvis ikke de - har ret! Og dog - nu skal man jo heller ikke male fanden mere på væggen end han er berettiget til. Og skal sandt siges, så har vi da trods alt søgt erfaringer i noget andet. Den franske revolution med sit: Frihed, lighed og broderskab - er ikke gået helt upåagtet henover os. Og "Pariserkommunen" i 1871 - står som noget af de ypperlige eksempel på anvendt praksis. Og lige siden har vi da også forsøgt os med det, som vi kalder både folkestyre & demokrati. Men ingen kan vel længere i disse EU-tider være i tvivl om - at folkestyret og demokratiet - vist nok trænger til videreudvikling! Og spørgsmålet spøger da - hvor dette nye "styre" da kan vikle sig ud? Og svaret kan nogen gange være så indlysende enkelt, at det lige foran os næsten ikke er til at få øje på: For hvor ellers - hvis ikke i vores små landsbysamfund? Inden for udvikling af folkestyre, gør vi måske her nogle afgørende erfaringer i det lokale, som måske en dag også kan bruges i det globale! For hvor ellers eksperimenteres der så jordnært


praktisk med "styret", og hvad lærer vi i øjeblikket af det? "Kampene" mærker vi i al fald dagligt på både sjæl & krop (ikke sandt?), så dybe og smertelige erfaringer må vi da gøre os.... For ligesom at udkrystallisere nogen af disse erfaring­ er, vil jeg derfor begive mig ud i den sandfærdige beretning - om en pyramide - der engang (for ikke så længe siden), blev forsøgt bygget i det lille landsby­ samfund, Hesbjerg, som ligger på Fyn. Og selvom pyramiden vitterligt aldrig blev bygget, er der alligevel nogen der stadig vil hævde, at pyramiden står der endnu! Som i det store, således også i det små.... Som alting, begyndte dette også i det små. En lille nærmest "udvalgt" folk, så en dag lyset sammen. Ingen tvivl var der i deres hjerter, de havde set den bedste og eneste rigtige løsning, på det hele landsbyen de dage gik og puslede med: Løsningen på hvordan vores nye fælleshus skulle se ud! De så det for sig lysene klart, ja det stod nærmest blindende for dem, og for at alle endnu klarere skulle kunne se det - blev tegnet ned - der allerede i ånden stod så urokkeligt fast plantet der midt i landsbyen: Pyramiden! Det var en god tegner - og for alles øjne tegnede der sig nu det aller smukkeste 9 m høje plastik beklædte drivhus, der som de sagde "ville bringe Hesbjerg ind i det enogtyvende århundrede". Og da drivhusets hovedformål blandt andet var, at være sommerkøk­ ken, under Hesbjergs årlige Gøglertræf, og da nogen af de uindviede (resten af landsbyen) på et fælles­ møde formasteligt vovede at spørge om, hvor velvalgt


et drivhus var som køkken - ja da blev de blankt fejet af bordet med, "der ville selvfølgeligt være udluft­ ning!" - underforstået - om man virkeligt troede dem så idiotiske, at de ikke selv skulle havde tænkt på det... Der skulle ikke stilles spørgsmål, ved noget som helst i dette projekt - og desuden var det allerede så godt som vedtaget, "for det var der allerede flertal for!" Det kan nok være, at der med den fremfærd blev røre i andedammen - og stormen i den lille landsbys vand­ glas - fællesmødet - rejste sig til uanede højder, da man inden for en uge afholdte hele 5 på hinanden følgende fællesmøder, der gennemtærskede alle og enhver der understod sig i at kom med argumenter - tænk at folk dog ikke bare kunne forstå det? Lysende og flot fik vi alle efter tur udpeget den hvide 9 m høje plastik pyramide - der hvor den skulle stå - ja faktisk stod den der allerede, det var der bare nogle få dum­ me og udemokratiske mennesker der ikke kunne forstå! Nu skete der det, at under al den snak begyndte folk alligevel langsomt at dreje sig hen imod, hvad man nu engang kunne blive enige om. Vel går man i lands­ byen ind for det man kunne kalde - eksemplets magt - altså hvis nogen virkeligt for alvor brændte for "noget", hvorfor så ikke bare gøre det? Alle behøver absolut ikke at tale om alt med alle, før man beslutter sig til at gå i gang... Men nu var der lige det ved det - at Pyramiden var\'e9t stort fællesprojekt, for fælles penge, lige midt i hele vores fællesareal! Og ubevidst vævede spørgsmålet sig usynligt gennem luften: Hvordan dog beslutte så stort et fællesprojekt? Og kunne måden vi sluttede os sammen på, måske også have indflydelse på - fællesenergien - som vi senere skulle bruge, når vi i bogstaveligste forstand skulle samle os sammen til at bygge det fælleshus? Der var nogen der snakkede om "mindretalsdiktatur" og andre om "flertaltsdiktatur" - men stadig uden vi bevidst gjorde os det klart - at vi nu reelt set diskute­ rede selve måden vi burde diskuterer på! Skulle man i ligeværdighedens navn - lytte færdigt til alle - og såle­ des hen ad vejen snakke sig til rette, indtil vi nåede enighedens "laveste fællesnævner" eller den "højere­ form-for-enhed" (konsensus-cirklen)? Eller skulle vi slavisk hurtigt afgøre denne her for alle særdeles ubehagelige snak - og tage en afstemning - for dog Ye9n gang for alle at afgøre dette bravalderslag med almindeligt stemmeflertal (demokrati-pyramiden). Ingen i landsbyen turde overhovedet forstille sig - at vi sad "fanget" der - midt i en af de aller mest globale af alle globale problemer- fællesskabet! Alle troede blot vi diskuterede formen på vort fælleshus - og så diskuterede vi i virkeligheden også blindt formen på vort fællesskab - pyramiden eller cirklen? Og for at gøre en meget lang historie kort, endte vi op med - helt ubevidst og under en eller anden form for konsensus, - at vedtage en helt anden firkantet form på vort nye fælleshus, og det står nu dér halv­ færdigt midt i landsbyen - der manglede kræfter til at bygge! Og netop fordi vi ikke gjorde os det klart, hvad vi gjorde - da vi besluttede os til, hvad vi skulle gøre - ja så fortsætter den der ubevidste snak stadigvæk - om hvorvidt Hesbjerg - hver gang vi beslutter - skal bruge "pyramiden" eller "cirklen"! Så under overfladen kæmper ånderne stadig deres kamp, om formen på vort fællesskab - for det har vi jo endnu ikke nået kon­ sensus om! Og hvordan skulle vi også nå det, når vi ikke engang ved at det er det vi snakker om... når vi snakker ... Og så tror vi at den hellige grav er vel­ forvaret - thi hvad vi ikke ved har vi jo ikke ondt af- vel? Og så går vi i ring... Der hviler en pyramide over os - en pyramide gjort af det stof drømme & religioner er gjort af. Den er på engang tyngende massiv og indholdsløs tom - og trods tomheden bærer vi alligevel alle tyngden af dens sorger på vores skuldre.. Med kærlig hilsen André Nordlys Thomsen Hesbjerg 96 Mirakler & magi Som i det store så i det små der begynder alt Som frø tålmodigt ydmygt tar tid Så vokser og gror alt i jord Vi ler og ser glæde i magi mirakler i det fri - Det forandre alt - når fællesskabet sker her


Besøg i Sortevala øko-samfund. 3 unge amerikanske studerende på besøg i Rusland i august 1996. Oversat af Hildur Jackson Sue Dorman. Sep 1996 Denne september havde jeg det held på min første rejse til Rusland at møde Vladimir Shestakov gennem en fælles ven Bill Leland, skaber af The Global Action and Information Network. Vladimir fortalte mig om NevoEco-ville, en økologisk bosætning, der er under udvikling i nærheden af Sortevala på nordbredden af Ladoga-søen langs den finske grænse. Hans beskrivelse af projektet fascinerede mig. Som gammel tilhænger af ideen om bæredygtige bosæt­ ninger, er jeg selv involveret i et lille projekt i det nordlige Californien og derfor ivrig efter at opleve og lære af den russiske model. Og som finsk amerikaner var jeg specielt interesseret i at besøge mytiske Kare­ lien, som er så vigtig en del af vores kulturelle arv. Få dage efter var jeg undervejs. Efter en nat i toget ankom jeg til Sortevala., hvor projektets grundlægger: Ivan Goncharov tog imod mig. Vi kørte mod Nevo Eco-ville gennem et område med små gårde og skove. Nylig ankommet fra Sct. Petersborgs forbavsende kompleksitet, blev jeg slået af bondelandskabets uni­ verselle genkendelighed- dets ånd og udtryk er så grundlæggende ens verden over. Mit første indtryk, da vi kom til Nevo Eco-ville, var en glad, målrettet aktivitet. Det var først i september, høet blev skåret og sat i stakke, grøntsags bedene blev tildækket med pla­ stik for at udsætte høsten endnu nogle uger, vinduer­ ne tætnet for vinteren. Jeg følte mig øjeblikkelig hjemme, hvad jeg ikke havde gjort på rejsen i byerne. Jeg mødte Vladimir Berezin og Ludmila Soloviova, som bor året rundt i det første hus i Eco-ville og Vladlen Lyavdansky, en arkitekt fra Sct Petersborg, som arbejder med design for bosætningen og som oversatte for mig. Jeg tilbragte min første morgen i planteskolen for træer med Mila, som - med hjælp fra en ordbog - forklarede mig de forskellige og gamle sorter af frugt og bærbuske, hun dyrkede med henblik på at sælge på markeder over hele Karelien. Hendes kunnen og villen som plantagedyrker kunne ses på de robuste og velplejede afgrøder. To unge kvinder fra St. Petersborg bistod hende. Mila forklarede at de hele den travle sommersæson havde konstant forsyning af frivillige fra byen, som boede i to store telte med trægulv nær planteskolen. Et køkken og et spiseområde blev indrettet i et tredje telt til dem. Ud over at være en værdifuld arbejdskraft er de frivillige en måde at skabe forståelse for projektet i byen og muligvis tiltrække fremtidige beboere til Eco- ville Vladimir havde beskrevet Mila som Nevo Eco-villes hjerte. Da vi samledes rundt om hendes hyggelige bord til en skål hjemmelavet suppe, kunne jeg se at det var sandt. Efter frokost tog Mila mig på en rundtur på ejendommen og indviede mig i national­ beskæftigelsen: svampejagt. Da vi gik over åen, viste hun mig en stabel træstammer, der var anbragt på stedet, hvor deres sauna skal være og hvor der skal graves en dam. Nærmere søen var man ved at bygge endnu et bjælkehus på cement sokkel som bolig til Ivans far. Bjælkerne kommer fra træer på deres egen ejendom. Tilskæringen sker mod at få en del af bjælkerne. Andy Stocking, Stanford forsknings studerende, 24 år Beliggende i uberørt, vild natur kan man ikke


forestille sig noget smukkere end Sortevala øko samfund. Landsbyen er omgivet af flere krystalklare søer, mange duvende bakker og en mængde skønt vildnis. Selve landsbyen, i al sin lidenhed er en definition på fuldendthed. Hvert hjem er designet af en erfaren arkitekt og bygget af samme ekspert- hænder. Dette er ikke tilfældigt konstruerede hjem og haver, men omhyggeligt designede og kunstnerisk udført. Alt dette er godt nok, men det, der gør SEV til et øko-samfund i modsætning til en samling dasha'er er deres kommitment til en renlivet, enkel livsstil. Et øko-samfund bør ikke kun bekymre sig om "grøn tek­ nologi" for at holde de fysiske omgivelser rene, men skulle også arbejde for en "grøn" opbyggende energi for at holde det mentale miljø rent. En tilsmudset mental atmosfære er lige så skadelig hvis ikke mere end beskidte fysiske omgivelser. SEV har selvfølgelig besluttet sig til at holde begge disse områder rene. 1: Landsbyen sørger altid for at tilpasse nye ideer og teknologier, så at de kan samarbejde med jorden. De beflitter sig på kun at bruge organisk gødning, og de arbejder henimod at fremstille al deres egen mad så at de ikke bliver afhængige af produkter fra store, ødelæggende, ineffektive gårde. 2 Endnu vigtigere er, at SEV forsøger at skabe en landsby atmosfære med kollektiv ansvarlighed. Hvor alle forstår deres ansvar for jorden, landsbyen og landet. På denne måde fremmer SEV samarbejde, lederskab, evnen til kom- promos, en uafbrudt bevidsthed om omgivelserne og vilje til at klare udfordringerne. Disse kvaliteter er der voldsomt brug for i dagens Rusland, som man kan se af folks ligeglade holdning til svineri, store fodspor og ligegyldighed over for miljøet. Det var en stor oplevelse at se at noget som Sortevala eksistere og skaber plads for både rene fysiske omgivelser og et sundt mentalt miljø. Allison Bragg, 24 år økolog. Jeg tilbragte sidste weekend i ent øko-samfund i Rusland, nord for Sct Petersborg ved den finske grænsei byen Rouskula. Det var lige hvad, jeg trængte til. Den rene luft og vand forfriskede mig nok til at jeg kunne vende tilbage til Sct. Petersborgs smog og larm. Selv om dette øko-samfund er 5 år gammelt er det kun i startfasen og stadig meget lille( 2 faste beboere og 4 hengivne støtter) Men med en konstant strøm af gæster, som de beskriver det, er der altid mange men­ nesker til at hjælpe med arbejdet. De har også startet et frivillig program, som får teenagers til landsbyen om sommeren for at arbejde. Det vil forhåbentlig føre til at de finder nogen folk, som vender tilbage og bliver en del af beboerne. Landsbyen vil blive lagt på en halvø i en sø i nærheden. Landsbycentret ligger foreløbig på hovedlandet lige over for halvøens spids. De har endnu ikke flyttet tingene over på halvøen, fordi de stadig mangler at bygge vejen derover, men de er i gang med denne proces, hvad jeg finder meget imponerende med de små midler, de har og de få mennesker, de er.


Solheimar ved Grimsnes af Hildur Jackson Solheimar i Grimsnesi SIMI 98-64430. FAX 98-64427. 801 SELFOSS Solheimer er et økosamfund på det sydlige Island 80 km øst for Rejkavik. Sesselja H. Sigmundsdottir (1902-1974) startede Solheimar den 5 juli 1930. Solheimar er det første samfund af sin slags i verden, hvor så kaldt "normale" og "lidt mindre normale" lever og arbejder side om side. ("able and disable people"). Solheimer er også den første landsby i Skandinavien, der indførte økologisk dyrkning. Sesselja (udtales Cecilie) er uddannet i Tyskland og Schweiz. Hun blev inspireret af Rudolf Steiner og bragte hans ideologi ind i sit arbejde. Trods protester og chikaner veg hun aldrig fra vigtigheden af sund ernæring, økologisk dyrkning og kunstnerisk udfoldelse. I dag er Solheimar et øko-samfund med 100 beboere, heraf 40 retarderede. Den yngste beboer er 4 måneder, den ældste 64. Der er 450 ha jord. Solheimar er stolt af sine varierede kulturelle-, sociale- og sports-aktiviteter. På dens område findes børnehave, udendørs svømmebassin med varmt vand, gymnastiksal. Derudover er der en aktiv teatergruppe, grundlagt i 1932, et kor, en sports klub og en spejder forening. Forskellige virksomheder har til huse på Solheimar. l: Forretninger ejet af Solheimar er: •Drivhuset Sunna. Økologisk dyrkede grøntsager. (Tomater, agurker og grøn peber) •Planteskolen Ølur. Økologisk dyrkede træer, buske og planter. Sælger 100.000 om året.


•Landhandlen: Vala. Den sælger produkter fra Sunne og almindelige dagligvarer. •Galleri Solheimar. Kunst og kunsthåndværk lavet i de beskyttede boliger og af beboerne i Solheimar. •Gæstehuset" Brekkukot". Værelser til 33 personer fra 1 maj 1997. Gæstehuset lægger vægt på øko-turisme. Fælles opholdsstuer og køkken /spiserum. 2: Beskyttede arbejdspladser på solheimar: •Tekstilværksted. Tæpper vævet af bomuld, brugt tøj, sengetøj og linned. •Lysstøbningsværksted. Håndlavede voks-lys. •Kunst og kunsthåndværks værksted. Kunst og kunsthåndværk. Kort og indpakningspapir. Af recirkuleret papir. Beskyttede arbejdspladser findes også i kantinen, rengøring, telefonsvarer og i landbruget, gartneriet og planteskolen. Affald, pap og papir recirkuleres og kemisk affald sorteres. I begyndelsen var der ikke et træ på Solheimer, men i årenes løb er der plantet mange træer på Solheimer. I øjeblikket er man i færd med at plante en 80 ha skov op til landsbyen. Solheimer bruger vedvarende energikilder. Alle husene er opvarmede af en lokal geyser. Solheimer har masser af ferskvand. Solheimar er en selvejende institution. Solheimars rådgivende råd består af 21 personer. En bestyrelse på 5 vælges blandt disse 21. Solheimars daglige leder er Odin, som kun har været der et par år. Han er gift og har to små børn. Sammen med bestyrelsesformanden: Petur Sveinbjarnarson fra Rejkavik udgør de en dynamisk, visionær og handlekraftig ledelse. Solheimer medlem af GEN The Global Eco-village Network Solheimar som øko-samfund Island har fået sit første "øko-samfund", da Solheimar blev medlem af GEN den 12 sep 1996. det skete ved en større festlighed. Solheimar havde inviteret Solheimars venner til at fejre 50 års dagen for vedtagelsen af en særlov, der påbød Solheimar at opføre en mur mellem normale og handikappede børn og at sørge for at børnene fik ordentlig mad og ikke alt det "græs" (vegetarmad dyrket på stedet) man gav dem. Loven blev aldrig gennemført, men lige siden har man levet "på kanten" af samfundet. Der er stadig kræfter, der er imod idegrundlaget og som vil have Solheimar ind under normal offentlig forvaltning. Med sine 450 ha forsøger de nu at blive en selvstændig kommune. Festens højdepunkt skulle være afsløringen af en statue i deres skulptur park (hvor der allerede var 9 skulpturer). Undertegnede blev sat til at foretage afsløringen af en bronzefigur forestillende en pige med fletninger. Nøjagtig som jeg selv havde set ud som 14 årig. Der blev holdt taler og fotograferet og bagefter var det på forsiden af "Dagbladet". Mit navn var ridset ind i en plade under skulpturen. Dette blot for at vise symbolsk, hvor stor vægt de lægger på at være blevet medlem af vores netværk. Det var meget bevægende. Bagefter holdt jeg en times foredrag om øko-samfund i deres smukke antroposofiske sal og overrakte dem materiale om øko-samfund, t-shirts og bæreposer med navnene på medlemmer af GEN. Vi blev enige om, at vi manglede et papir, der lidt festligt kunne skrives under og markere højtideligheden. Gode forslag efterlyses!!! Og de efterlyste en klarere definition på hvad et øko­ samfund er.


Forhistorien. Først lidt forhistorie om hvordan, jeg havnede på Island. Patrick fra The Farm i Tennessy mødte under et besøg hos sin datter Tristan (ikke Isolde), der er gift på Island Baldvin Johnsson- man bruger ellers altid kun fornavn på Island. Baldvin har besluttet sig at gøre hele Island økologisk. Mindre kan ikke gøre det. Og det skal nok lykkes for ham. Baldvin ejer 3 radiostationer og har arbejdet i 10 år som chef for marketing på Islands største avis. Han har en sikker sans for at få de rigtige ting til at ske hurtigt og festligt. Som led i sin overordnede strategi fik han Patrick til at lave en report om øko-samfund på Island. Patrick blev naturligt nok meget begejstret, da han som sidste projekt på sin rundtur på Island til forskellige øko-samfund, kom til Solheimar. Her arrangerede han også et seminar om øko-samfund. Baldvin deltog på Ifoam på Holmen i August, for at få Islands lam accepterede som økologiske. Det lykkedes. På Ifoam tog han også initiativet til en forening af ø- stater, som han mente havde en speciel interesse i klimaændringer og kunne blive en spydspids i den økologiske bevægelse hvis de alle besluttede at blive økologiske. Han foreslog, at vi skulle etablere et øko­ samfund på hver af øerne.. Her fik han også ideen at Solheimar skulle være medlem af GEN. Det førte til, at jeg pludselig befandt mig på Island, hvor mine forfædre kommer fra, og som jeg altid har følt mig meget forbundet med. Beliggenhed Solheimar nås på en times bilkørsel øst for Rejkavik. Blot ved at lave en lillle omvej kan man komme forbi Thingvellir, det tusind år gamle mødested, hvor de tektoniske plader mødes: den amerikanske og euro­ pæiske. Ganske vist rykker de hvert år lidt fra hinan­ den. Det skaber den vulkanske aktivitet, som dagligt holder os fascineret i TV og det er baggrunden for at Island stort set har gratis opvarmning i hele landet af termisk varme. Thingvellir er et betagende smukt sted med en hel speciel mystik. Jeg fik vist den specielle klippe frem, hvor Sesslja modtog åbenbaringerne som 27 årig om at hun skulle starte Solheimar. Heldigvis tog hendes forældre hende alvorligt og støttede hende økonomisk i at komme i gang. På en halv time kommer man til Geysir- Islands største, der springer hele tiden og ellers spyr hede dampe op gennem en række huller med kogende vand, og til Gulfoss, et utroligt overvældende flot vandfald. Jo, der er noget for naturelskere her på Island. Her mærker man jordens vilde kræfter og føler sig meget lille. Solheimar ligger i en lille dal godt og lunt med masser af høje træer. En hel lille landsby med huse i mange farver. Det damper fra et udendørs svømme­ bassin med varmt vand. For 20 år siden var jeg på Island. Da så jeg ikke et træ. Siden er det gået op for mig, at det ikke er p.g.a. naturen, men er en menne­ skeskabt økologisk krise. Og nu plantes der overalt samtidig med at man holder får og heste i indheg­ ninger. Vi fik en varm modtagelse af Odin, der er daglig leder af Solheimar. Vi spiser deres dejlige mad af økologiske hjemmedyrkede grøntsager, frilands og fra deres store professionelle drivhuse, opvarmet med geo-termisk energi. Her i det høje Nord. Venlige beboere opvarter os. Jeg ser mig nysgerrigt omkring. Jeg kan ikke umiddelbart skelne de handikappede fra de øvrige beboere. Flere kommer hen og omfavner Odin, som de meget kærlige mennesker, de er. Og kigger nysgerrigt på os. Det kan kun være de handi­ kappede, der er så kærlige. Vi bliver indlogeret i et af deres gæstehuse. Vild luksus. Jeg får egen lejlighed med dagligstue med tv. Smukt møbleret. Køkken, spisestue og opholdstuer er meget lyse og indbydende. Stedet er meget velegnet og kan anbefales til ferier og kurser. Så kan man også benytte de mange fællesfaciliteter. Rundvisning Senere på dagen får vi den store rundtur. Først kører vi i jeep op og ser den nyplantede skov og ned til floden, hvor de har planer om at bygge camping hytter til udlejning. Et vidtstrakt, vildt vidunderligt landskab. Floden er fuld af laks. Bare jeg sad på en Islandsk hest. Heroppefra har man overblik over hele Solheimar. Det første hus, som i dag er kontor ligger i centrum. Sesselja byggede det til de første 50 børn.( De startede i telte de første år opvarmet med varmt vand.) De boede tæt. Forældreløse og handikappede børn. Huset er præget af Steiners arkitektur: masser af udskåret træ i organiske former. De "handikappede", som i dag alle er voksne, bor forskelligt alt efter deres behov. Nogen har deres helt egen lejlighed, som de passer selv. De tjener en løn


ved lønarbejde og betaler husleje m.m. Så tæt på et almindeligt liv som det er muligt for den enkelte at klare. Nogle bor flere sammen. Og nogle bor 4 sammen i en villa med fast personale tilknyttet. En flot ny sal lyser op. Den er lyseblå udefra. Rudolf Steiner arkitektur. Den er bygget for penge ,som Reynir PEtur har indsamlet. Han gik på 14 dage alene hele vejen rundt om Island og blev modtaget med åbne arme overalt. Jeg fik en bog: Reynir PEtur og Islandsgangen om hans rundtur (1417 km). Den er fuld af meget rørende billeder. Bagefter går vi rundt og ser alle husene og arbejds­ pladserne. Som man vil kunne se i oversigten, blev det en lang tur rundt. Den endte i planteskolen, hvor de dyrker 60 forskellige træer og buske. I sommer har de solgt 100.000 træer, som altså vil gøre Island en del grønnere. Planteskolen (med drivhus og udstillings­ lokale) og grøntsagsproduktionen er selvstændige virksomheder lige som forretning og atelier. De kører rundt på markedsvilkår bortset fra at ejeren får et beløb for de beskyttede arbejdspladser, han/hun stiller til rådighed for øko-samfundet. I butikken købte jeg et smukt vægtæppe vævet af en meget glad beboer og sendte det med hilsener fra Odin til Hertha- et tilsvarende projekt i Danmark, som havde indvielse den følgende dag. Solheimer vil gerne have kontakt med Hertha og Skovsgaard, som jeg også fortalte dem om. Fremtidsplaner. Planerne for fremtiden er mange. Udbygning af drivhuse, flere værksteder, nye landbrugsbygninger, skove, turisthytter og turisme/konferencer. Man vil også gerne tiltrække flere beboere. Og have sin egen kommune. Det skal nok lykkes altsammen. Islændingene er et herligt folkefærd. Det har nok noget med befolkningens størrelse og beliggenheds- mæssige og klimatiske udsathed at gøre. Der er kort fra ide til handling. De er stadig frie mænd og kvinder med stolte demokratiske traditioner. Man oplever dog også at de har et behov for at være en del af noget større- man kan let føle sig lidt isoleret her 250.000 mennesker med sydende lava under fødderne midt i det store Atlanterhav. Konklusion At Solheimar har kunnet vokse sig så stort og stærkt skyldes også dets brede forankring i den Islandske offentlighed. Vigdis gav overskuddet fra sin præsident­ kampagne til Solheimar, Islands forretningsverden har givet store beløb og støtter stedet moralsk. Alle Islændinge kender projektet (i hvert fald alle, jeg mødte). Det er nok grunden til at det offentlige accepterer dets specielle status, selv om de gerne så Solheimar lagt ind under offentlig myndighed. Jeg tror selv, at det vil være umuligt at skabe en stemning, eksperimenter, sammenhæng i tingene, fremdrift og visioner som Solheimar, hvis man er underlagt offentlig myndighed. Ingen steder har jeg set børn, ikke handikappede og handikappede have et så godt og rigt liv, som her. At bruge ordet handikappede er i sig selv misvisende. De er her blot medlemmer af samfundet. Er det ikke det, vi alle ønsker? Både for os selv og de lidt svagere i samfundet? Og kan denne integration finde sted på anden måde end netop i et øko-samfund?


Nyt fra Global Eco-village Network (GEN) I september rejste Hamish Stewart til Australien i forbindelse med arbejdet, som sekretær i det globale økosamfundsnetværk (Global Eco-village Network). Nedenfor gives beskrivelser af nogle af højdepunkterne. I forbindelse med netværksmødet havde Crystal Waters arrangeret et Eco-village Design Seminar i dagene 16-22 september. Der var ca. 30 deltagere, og desværre ikke faciliteter til flere, da lige så mange måtte afvises. Følgende deltog, som undervisere, med deres emner angivet i parantes: Max Lindegger (Crystal Waters); Declan Kennedy (Lebensgarten); Frances Lang fra Crystal Waters (Områder for børn); Lea Harrison, Maleny (Samfunds- og Økonomisk udvikling); Albert Bates (The Farm, USA); Michael Cowan fra Crystal Waters (Vandsystemer osv. fra tidligere tiders samfund - arkeologiske mønstre m.v.): Keith Murray fra Brisbane byråd (Samarbejde med myndighederne); John Talbott (Findhorn); Linda Joseph (Manitou Foundation, USA); og Hamish Stewart (LØS og det globale netværk). Det er nu anden gang et sådant Økosamfundsseminar afholdtes og det blev besluttet at et lignende skal holdes i forbindelse med andre GEN møder, f.eks i Skt. Petersborg til juni. Repræsentanter fra de tre regionale sekretariater mødtes på Crystal Waters Permaculture Village i Queensland fra d. 22-26 september. Der kan næppe være skønnere omgivelser for sådan et møde. Dalen har en gennemsnits dagstemperatur på omkring 23 0C, træerne er fuld af papagøjer, kookaburraer og andre eksotiske fugle, og kænguruer og andre vildt, der er så ubekymret at man kan gå forbi på kort afstand uden overhovedet at forstyre dem. Den lange dagsorden fik vi diskuteret i løbet af nogle dage, med pauser, hvor man kunne springe i bækken, eller nogle af de mange damme, eller gå tur for at se på uopdagede huse eller haver. Alle GEN's aktiviteter blev gennemgået og planer lagt for hver af de områder, vi arbejder med. Nye initia­ tiver, såsom undervisningsprogrammer for studerende fra USA, og besøgsmuligheder for unge mennesker blev drøftet. Opfølgning og udvikling af Internet projektet, Eco-village Information Service på www.gaia.org blev diskuteret, og fremtidige konferen­ cer og møder planlagt. Næste bestyrelsesmøde holdes i Skt. Petersborg d. 7-14 juni 1997. Andre møder og seminarer bliver: Auroville, India, 10 Feb-20 March 1997; Thiolego, S. Africa, 11-25 October 1997, Mani­ tou Institute, Colorado, USA, May 1998; Findhorn, Scotland. October 1998; Lebensgarten, Germany, Sept/October 2000. Referatet af Crystal Waters mødet kan rekvireres fra Gaia Villages (Tlf. 9793 6655).


Den sjette internationale Permakultur konferense (IPC VI) samlede ca. 500 deltagere - heraf 150 fra lande udenfor Australien - fra d. 27 september - 2 oktober. Permakultur bevægelsen vokser støt og det kan tydelig mærkes hvordan erfaringer bliver større med tiden. Der er flere og flere inspirerende projek­ ter spredt over det meste af jorden og erfaringer findes fra de fleste klimazoner. Der var både plenum og workshops om økosamfund, da såvel GEN som andre projekter, f.eks Auroville (India) og Jalumbaaa (Australien), var godt repræsenteret. Ideen om fælleskaber er en naturlig del af permakultur. Blandt de mange projekter på konferencen, der bør nævnes, er et akvakultur og skovhave projekt hos en gruppe Shipibo indianerne i Peru. Det er første gang at dette fiskersamfund, som bor ved Yarinacocha Søen, er ved integrere opdræt af fisk og dyrkning af planter i et forsøg på at tilpasse sig et svindende fiskebestand i søen, reduceret samleområder i skoven, og mere og mere øde svedjebrugsområder. De har, ved hjælp af Ali Sharif og andre permakultur folk, etableret en 1 ha. dam ved opstemning af en gren af floden og omringet det med mandalahaver, banancirkler, og en voksende "food forest". Lovende for projektet er den store viden om de 38 lokale fiskearter og de mange planteædende fisk, som kan nyde godt af den hurtigvosende plantevækst. Det er måske begyndelsen til en ny model for etablering af fødevare sikkerhed i Amazonas. Yderligere oplysning om projektet kan fås ved henvendelse til Gaia Villages (tlf. 9793 6655) eller kontakt til Kolding Højskole, som sender to elever fra Global Gardner kurset, som praktikanter i en 5 måneds periode (tlf. 7553 0600). "Permakultur Training Centre of Uganda" er et andet projekt, der under vanskelige vilkår forsøger at oprette et demonstrationscenter, som kan føre til en større selvforsyning og selvstændighed i dette land, som endnu er præget af mange års politisk uro. Projektet er startet af australieren John Hunwick, som solgte sin gård i Australien for at arbejde med forældreløse børn i Rwanda. Han kom sidenhen til at arbejde med børn i Uganda og startede centret i 1995. For at skabe en indtægt til permakultur arbejdet fungerer centret også som vandrehjem, som man er mere end velkommen til at besøge. Kontakt: Permakultur Training Centre of Uganda, Kalema Road, Lungujja, P.O. Box 8643, Kampala, Uganda. Tlf. 256 41 272012. e-mail: ptcu@starcom.co.ug. Internet: http//www.wolfnet.com/ptcu/ Projekt efter projekt kunne nævnes, og livshistorierne, som knyttes til disse indsatser for at skabe en bedre verden er ofte ganske overvældende. Det er nok det, der gør sådan en permakultur konference til noget særligt.


Ti minutter fra downtown Los Angeles ligger det spirende Los Angeles Eco-Village projekt (LAEV). Kvarteret er meget spanskpræget og selv arkitekturen lader ingen tvivl om at mange af mange af byens indbyggere er af spansk oprindelse. LAEV består af en gruppe mennesker (ca. 15), som bor i kvarteret og gradvis flytter tættere på hinanden, når mulighederne opstår ved køb eller leje af huse. Som et stort fremskridt, købte projektet i 1996 et hus med 40 lejligheder ved hjælp af flere utraditionelle långivere, heriblandt Gaia Trust. De fleste lejligheder er allerede beboet og der arbejdes på at inddrage disse beboer i visionen for en økolandsby i dette arbejderkvarter. Det lykkes også med nogle, som deltager i de ugentlige fælleskabsmøder. Det giver mulighederne for en samhørighed, i modsætning til den konstante mobilitet, der så ofte præger byen. Lois Arkin er initiativtager til projektet og en ildsjæl af rang. Hendes eget hus, der bruges som kontor og informationscentral har høns, ænder og hamster i baghaven. Det adskiller sig fra andre huse i nabolaget ved en frodig bevoksning af slyngplanter, buske og træer. Der er tale om oprettelsen af et "bed and breakfast" i en af de nye lejligheder og besøgende er velkommne. Kontakt: Lois Arkin, Los Angeles Eco-Village/CRSP, 3551 White House Place, Los Angeles CA 90004 email: crsp@igc.apc.org Tlf: +1 213 738 1254 Fax: +1 213 386 8873 Under et kort ophold i Washington besøgte jeg CRLE, som ledes af folk, som vi mødte på Habitat II i Istanbul. Centret er oprettet under det amerikanske Humanist Society og har til formål at vække en økologisk bevidsthed og at omdanne livsstil, institutionel praxis og social politik så at de støtter livets fælleskab. Lederen af CRLE er Rick Clugston. Han opholdt sig for 15-20 år siden i Danmark, først som udvekslingsstuderende og senere som forsker i pædagogik. Centret har et formål, der er beslægtet med LØS, idet der arbejdes på at forene økologiske, sociale og åndelige formål. CRLE's programmer omfatter derudover: •at gøre akademiske institutioner mere grønne at undersøge miljøkrisens konsekvenser for religion •at støtte en social- og økonomisk udvikling, som forøger de sociale-, åndelige og miljømæssige dimensioner af tilværelsen •at arbejde for en fælles etik for kloden (se the Earth Charter efter denne artikel) •kvartalsvis udgivelse af et nyhedsbrev, Earth Ethics I forbindelse med opfølgning af FN's Miljøkonference i Rio de Janeiro i 1992, arbejdes der på at få underskrevet The Earth Charter (et manifest for Jorden) ved FN's forsamlingen i juni 1997. Gaia Trust inviterer Rick Clugston til København i februar 1997, for at holde oplæg om The Earth Charter og CRLE's øvrige arbejde.


Earth Charter Consultation Process Report Format The Earth Charter is intended to be a clear, concise, inspirational document that sets forth fundamental principles of enduring significance for the conduct of people and nations regarding environmental conservation and sustainable living. The objective of the Earth Charter Consultation Process, which has been organized by the Earth Council, is to seek guideancc from all cultures and all sectors of society regarding what fundamental ethical principles and practical guidelines should be included in the Earth Charter. Your comments and recommendations will greatly assist the international effort to prepare an Earth Charter. Please use the Questions in this Report Format to organize your contributions to the Consultation Process. When preparing your report, identify clearly the numbered question and relevant sub-section to which each of your responses is related. Several of the questions in the Report Format are based on the "Summary of Principles in International Environmental and Sustainable Development Law and Related Reports" reprinted by Earth Ethics: Summary of Principles in International Environmental and Sustainable Development Law and Related Reports I. The Goal: A Global Partnership The general objective of international environmental and sustainable development law is formation of a global partnership of all peoples and nations to ensure for present and future generations the well being of humanity and the larger community of life by promoting equitable and sustainable development and by protecting and restoring the health and integrity of the Earth's biosphere, of which all life is a part and apart from which humanity cannot survive or realize its creative potential. This global alliance should be founded on commitment to an integrated framework of shared ethical principles and practical guidelines. II. Preamble: The Human Situation The environmental and developmental problems facing humanity involve a complex of interrelated issues including: increasing degradation of the global environment, deterioration and depletion of natural resources. excessive consumption, rising population pressures, perpetuation of disparities between and within nations, poverty, pollution, ignorance, injustice, and armed conflict. The decisions and choices humanity makes in response to the challenge of these critical problems will have major consequences for the future of life on Earth. Humanity stands at a defining moment in its history. III. Worldview 1 The biosphere is a unity, a unique and indivisible


ecosystem, and all of its diverse constituent parts are interdependent. 2. Humanity is part of nature and the community of life, and all life depends for survival and well-being on the functioning of natural systems. 3. Every life form is unique and possesses intrinsic value independent of its worth to humanity. Nature as a whole and the community of life warrant respect. IV. A Common Concern and Universal Responsibility 1. The well-being of the community of life and the protection of the environment are a common concern of humanity. 2. Nature as a whole, the Earth, and all life forms should be respected. All persons have a fundamental responsibility to respect and care for the community of life. 3. Protect, preserve, and, insofar as possible, restore the health and integrity of ecosystems, ensuring the functioning of essential ecological processes and life support systems throughout the Earth. a. Provide special protection to fragile ecosystems such as those found in deserts, semi-arid lands, mountains, wetlands, and certain coastal areas and on small islands. 4. Conserve biodiversity including the diversity of species, the range of genetic stocks within each species, and the variety of ecosystems. a. Provide special protection to endangered species and their habitats. V. The Rights of People 1. All human beings, including future generations, have a right to an environment adequate for their health, well-being, and dignity, and the responsibility to protect the environment 2. All persons, without being required to prove an interest, have the right to seek, receive, and disseminate information on activities or measures that are likely to have environmental impact and the right to participate, individually or collectively, in relevant decision-making processes. 3. All peoples have a right to their economic, social, political, and cultural development and a responsibility to adopt sustainable patterns of development. 4. All human rights and fundamental freedoms are interdependent and indivisible. VI. Sustainable Development 1. The purpose of development is to meet the basic needs of humanity, improve the quality of life for all, and ensure a secure future. 2. All humanity has the duty to integrate environmental conservation with development activity at all stages and levels so as to achieve sustainable development, keeping human resource use and related activity within the limits of the carrying capacity of sup porting ecosystems. Sustainable devel- opment promotes the well-being of both people and ecosystems. 3. Protection of the environment is best achieved by preventing environmental harm rather than by attempting to remedy or compensate for such harm. a. Activities which are likely to cause irreversible environmental change or damage should be avoided alt gether. 4. Activities which are likely to cause potential or actual harm to the environment shall be preceded by a thorough environmental impact assessment. 5. Precautionary Principle: In situations where there is the risk of irreversible or serious damage to the environment, lack of full scientific certainty shall not be used as reason to postpone action to avoid potentially irreversible or serious harm to the environment. 6. The development and implementation of appropriate demographic policies, ensuring that human population levels remain within the carrying capacity of the Earth, are necessary to improve the quality of life for all people and to protect the environment. 7. The elimination of unsustainable patterns of production and consumption is essential and requires adoption of the following measures. a. Minimize the depletion of non renewable resources. b. Ensure all renewable resources are used sustainably. c. Use all resources with restraint and as efficiently as possible. d. Develop and adopt technologies that increase energy efficiency. e. Develop and adopt technologies that use renewable resources to generate energy. f. Prevent, reduce, and control pollution. g. Minimize waste: reduce the volume of materials used, reuse, recycle. 8. Governments, businesses, and other organizations should cooperate in promoting the development and adoption of environmentally sound technologies. 9. Policymakers should adopt a system of economic indicators for measuring economic health and development that reflects the full social and environmental cost of human activities, thereby integrating environmental and economic measures. 10. The prices of commodities and raw materials


should reflect the full direct and indirect social and environmental costs of their extraction, production, transport, marketing, and, where appropriate, ultimate disposal. 11. Peace and security, environmental protection, sustainable development, and respect for human rights and fundamental freedoms are interdependent and indivisible. VII. Equity and Justice 1. Intergenerational Equity: Each generation has a re­ sponsibility to recognize limits to its freedom of action in relation to the environment and to act accordingly with appropriate care and restraint so that future generations inherit a world that meets their needs. 2. The achievement of sustainable development requires creation of a just and equitable international economic system which ensures that the costs and benefits arising from the use of natural resources are shared fairly among the nations, between rich and poor, and between present and future generations. 3. The eradication of poverty is an ethical imperative and an essential requirement for sustainable development and environmental protection. 4. The particular situation and needs of developing countries, especially of the least developed and most environmentally vulnerable, is a high priority, and the developed countries bear a special responsibility to provide essential financial, scientific, technical, and legal assistance in support of the developing countries' pursuit of environmental conservation and sustainable development. 5. States should cooperate with other nations in establishing joint research efforts for developing environmentally sound technologies and facilitate the transfer of such technologies, strengthening national capacities and accelerating the transition to sustainable development throughout the world. 6. Equality and equity between women and men and the full participation of women in all spheres of social, cultural, economic, and political life, including management decisionmaking, are essential to the achievement of environmental conservation and sustainable development. 7. The identity, culture, and interests of indigenous peoples, and especially their traditional approaches to sustainable development, should be respected and supported. Indigenous peoples have the right to control their lands, territories, and natural resources, and they should be provided opportunities to participate in decision-making processes that are likely to affect their interests in the area of environment and development. VIII. Governance and Security 1. All States have (a) the sovereign right to utilize their resources to meet their sustainable development needs and (b) the responsibility to develop and implement a national plan for the protection and preservation of the environment within the levels of their national jurisdiction, and to ensure that activities within their jurisdiction or control do not cause potential or actual harm to the environment of other States or areas beyond the limits of national jurisdiction. 2. In view of the different contributions to global environmental degradation and differences in financial and technological resources, States have common but difterentiated responsibilities. Accordingly, the developed countries acknowledge the responsibilities that they hear in the international pursuit of sustainable development. 3. Transparent and accountable governance and the democratic participation of all concerned persons in decision making processes are prerequisites for achievement of environmental protection and sustainable development. a. Strengthen NGOs and increase their participation. 4. Environmental education programs should be established in school systems as an integral part of general education at all levels, and environmental information and opportunities for environmental training should be provided to the public, ensuring that all people have the knowledge, skills, and values to cooperate in protecting the environment and achieving sustainable development. 5. All persons have the right to effective access to judicial and administrative proceedings, including for redress and remedy, in enforcing their environmental rights. States shall ensure that a person in another State who is adversely affected by transboundary environmental harm has the right of access to administrative and judicial procedures equal to that afforded to its own citizens in cases of domestic environmental law. 6. States shall develop national law regarding liability and compensation for the victims of pollution and other environmental damage. Each State is liable for significant harm to the environment of other States and to areas beyond the limits of national jurisdiction. States shall cease the activities causing significant harm, restore the damaged environment insofar as possible, and where that is not possible, provide compensation or other remedy for the harm. 7. States shall resolve all their environmental disputes peacefully and by appropriate means in accordance with the Charter of the United Nations.


8. States shall cooperate in the further development of international law and in formulating and strengthening of international rules, standards, and recommended practices on issues of common concern for the protection and preservation of the environment and sustainable use of natural resources, taking into account the need for flexible means of implementation based on their respective capabilities. IX. Environmental Prntection 1. States shall take, individually or jointly as appropriate, all measures necessary to prevent, reduce, and control pollution, giving special attention to the disposal in an environmentally safe manner of radioactive, toxic, and other hazardous wastes that cannot be reused or recycled. 2. States shall conduct and encourage scientific research and establish scientific monitoring programs for the collection of environmental information on all aspects of the environment and on human environmental impacts, ensure the dissemination of scientific data and information, and promote scientific cooperation in the fields of environmental conservation and sustainable development, strengthening national capacities. 3. States shall establish specific national standards, including emission, quality, product, and process standards, designed to prevent harm to the envi -ronment or to restore or enhance environmental quality. 4. States shall take appropriate measures to prevent transboundary environmental harm. Do not do to others what you would not do to your own citizens. a. Ensure prior and timely notification and consultation. b. Set standards, monitor, and exchange information. c. Establish contingency plans for emergencies, including prompt notification. 5. Transboundary natural resources should be used in a reasonable and equitable manner, and States should cooperate with other States in the conservation and restoration of such natural resources. 6. States have an obligation to protect and preserve the atmosphere and to take appropriate measures with regard to activities under their jurisdiction or control to prevent, reduce, or control any atmosphenc interference or significant risk thereof, which threatens harm to human health, the community of life, or ecosystems. 7. States shall ensure the conservation and where necessary the regeneration of soils for all living systems by taking effective measures to prevent soil erosion, to combat desertification, to safeguard the processes of organic decomposition, and to promote the continuing fertility of soils. 8. States shall take all appropriate measures to maintain and restore the quality of water including atmospheric, marine, ground, and surface fresh water, to meet basic human needs and as an essential component of aquatic systems. They shall, in particular, establish standards to safeguard the supply and quality of drinking water and to maintain the capacity of aquatic systems to support life. 9. States shall prohibit the intentional introduction into the environment of alien or modified organisms which are likely to have adverse effects on other organisms or the environment. They shall also take the appropriate measures to prevent accidental introduction or escape of such organisms. 10. Nature shall be secured against degradation caused by warfare or other military activities. 11. Natural and cultural areas, including Antarctica, or outstanding aesthetic, cultural, ecological, scientific, and spiritual significance should be identified, protected, preserved, and restored. 12. Outer space, including the moon and other celestial bodies, is part of the common heritage of humanity, and the exploration and use of outer space should be carried out exclusively for peaceful purposes and so as to equitably benefit and serve the interests of all nations and peoples, including future generations. The exploration and use of outer space should avoid the harmful contamination of the environment in space and on the moon and other celestial bodies and should also avoid causing harm to the environment on Earth through introduction of extraterrestrial matter. Note: In a section titled "Elements of a World Ethic for Living Sustainably," the 1UCN/UNEP/WWF report Caring for the Earth (1991) endorses the principle that "People should treat all creatures decently and protect them from cruelty, avoidable suffering, and unnecessary killing." However, to date, a principle of this kind, that is, one concerned with the treatment of individual sentient beings as distinct from species, has not been included in international law. Documents like the World Charter for Nature and the Convention on Biological Diversity affirm the intrinsic value of species and call for protection of biodiversity, but they are silent on the issue of the abuse of individual animals and the cruel treatment of other creatures. This raises the question as to whether the Earth Charter should include one or more principles that address this issue.


Questions To Be Addressed In Reports 1. What values, principles, and/or codes of conduct from your organization, field of endeavor, or moral tradition could contribute to development of the Earth Charter? In answering this question, give special attention to the values and principles expressed in those living belief systems and best practices that, in your experience, are especially effective in promoting environmental conservation, social justice, and sustainable living. Please enclose any statement that you regard as particularly inspirational and precise in expressing these values and principles. 2. The Earth Charter will be designed as a new inter national "soft law" document and people's treaty, and it should build on the principles that have already been articulated in international law. Which of those principles already articulated and affirmed in international law merit inclusion in the Earth Charter? You may wish to use the "Summary of Principles" in answering this question, and you may wish to organize your response around the nine categories employed in the "Summary of Principles." 1. The Goal: A Global Partnership II. Preamble: The Human Situation III. World View IV. A Common Concern and Universal Responsibility V. The Rights of People VI. Sustainable Development VII. Equity and Justice VIII Governance and Security IX. Environmental Protection 3. What new principles beyond those already formu- lated in international law should be included in the Earth Charter? 4. Many of the values and principles to be articulated in the Earth Charter are founded upon and reflect certain basic attitudes toward people, life, and nature as a whole. Should the Earth Charter give expression to basic human attitudes such as wonder, thanksgiving, humility, respect for persons, reverence for life, a sense of the sacredness of life, a sense of belonging to the universe? What attitudes do you believe should be explicitly mentioned in the Earth Charter? 5. Since preparations for the Rio Earth Summit began, many groups have been defining sustainable development, clarifying ethical principles, and identifying those best practices which embody sustainable development. What is your view of the extent of progress toward sus tainable development since Rio? What do you regard as the most significant accomplishments in the past five years in moving toward sustainability? 6. Include here any further observations and recommendations regarding the Earth Charter that you would like to add. 7. Identify the name and address of the organization(s), group(s), and/or principal individual(s) involved in preparing your report. A brief description of the process by which your report was prepared would be helpful. Please submit a typewritten report in order to ensure that it can be easily read. Your report should be forwarded to: The Center for Respect of Life and Environment, 2100 L Street, NW, Washington, DC 20037 USA. Thank you for contributing to the Earth Charter Consultation Process.


Selevalueringsskema for øko-samfund/ fællesskaber Brugsvejledning 1. Farv 0-4 af de kvarte cirkler med en mørk farve udfra følgende princip Uden farve øko-samfundet er ikke interesseret i dette emne. 1 kvart cirkel farvet mørk interesseret i emnet, men er kun lige kommet igang. 2 kvarte = 1/2 cirkel farvet mørk Interesseret i området. Er kommet ca halvvejs. 3 kvarte = 3/4 cirkel farvet mørk meget interesseret. Er kommet langt, men der er stadig mulighed for forbedringer. 4 kvarte = hele cirklen farvet hovedområde. Stort set færdigudviklet. 2. Læg antallet af kvarte cirkler sammen. Antallet af mulige kvarte er 0-64. Læg mærke til hvor der er muligheder for forbedringer. Points over et vist niveau, som bør fastlægges fex 48 kunne være et kvalificeret øko-samfund. Dette er selvevalueringsskema for points ialt (økosamfundets eller fællesskabets navn)


LØS t og fast af Thomas Seiersen Referat af LØS bestyrelsesmøde d. 11. august 1996 på Christiania Tilstede: HM, HJ, HNW, CC, IK, HL, KK, TSS (ref) Afbud: AN, ED, HS Referat fra sidste møde, 21.06.96 på Svanholm godkendt. - HL meddelte at domekursus ikke afholdes, hvorfor underskudsgaranti bortfalder. Dagsorden godkendt. Siden sidst - En fra Futura foreslåes sendt til Rødkilde Højskole til seminar om grønt regnskab 29.08.1996. - KVL (Kongelig Veterinær og Landbohøjskole)- projektstuderende kobles på Udgården og multtoilet seminar (med folkecenteret). - Besøg fra Hviderusland modtages. Interesserede er Torup, Brovst og Udgården. Svanholm, Hjortshøj og Folkecenteret har kontakt. - HNW refererede fra Vestjyllands Højskoleophold i juli. - Husk: 5. Og 6. September: "Jorden er min mor" på Østre Anlæg, Kbh. - Grønne Guides vedr. Inger og Carl's ansøgninger. - Carl refererede fra tur til Litauen, et projekt i Brovst. Økonomistatus, sekretariatsopbygning -OK Arbejdsgrupperne på Sommersolhverv - Energigruppen havde en god snak. (HNW) - Arkitekturgruppen har holdt sommerferie, og vil sende materiale rundt imellem sig. (IK) - Socialbevidsthed/Agenda 21 vil holde møde i Hjortshøj med Kaj. (CC) - PR/WWW har sendt referat ud. Vi skal afholde et kursus for bestyrelsen i internetbrug på Fjordvang engang efter jul ifb. med bestyrelsesmøde over 2 dage (weekend). - Hvor er Futura? Leif skal opfordres til at deltage i bestyrelsesmøder. TSS kontakter Leif. Habitat i Istanbul - Emnet blev gennemgået med et OK! PLU - Fjordvang kan blive base. Den Økologiske Jordbrugsskole kan stå for den universitære del. - PLU skal komme med økonomisk udspil. "The rural churches network in Europe" - A4 laves af HNW. Resten af punkterne udsattedes til et telefonmøde. Referat af LØS bestyrelsesmøde d. 02. september 1996 på telefon Tilstede: HJ, CC, HL, HS, AN, TSS (ref) Afbud: HM, IK, ED, HNW, KK Fast LØS udstillingsmateriale - Det vedtages at IK og TSS dl næste møde (Hertha) kommer med oplæg til en udstillingspolitik for foreningen og med udkast til fondsansøgning. - Der er enighed om, at billedmaterialet skal have mennesker på. - HM er rundt i fællesskaberne i september og vil blive udstyret med diasfilm, så han kan opsnappe stemninger. Fællesskaberne skal opfordres til at indsende fotos. På den måde får vi billedmateriale til foredrag, brugshæfte og udstilling. TSS opfordrer fællesskaberne. LØSNET nr. 10 - Dette nummer har IK og HNW som redaktion og temaet bliver lokal/global. - CC vil bidrage med artikel fra møde om sociale kooperativer. - HJ bidrager med artikel fra Islandsrejse (50 år gl.


fællesskab og Island som økologisk Ø). - HS refererer fra Crystal Waters permaculture møde og permaculturbevægelsen her og nu. Høstmarked på Svanholm 8. september - HNW ophænger IK's plancher og deler foldere ud. Stor svinebedrift klods op ad Folkecenteret - HJ har modtaget opfordring fra Preben Maegaard om støtte fra LØS. TSS udsender kronik fra folkecenteret og med HS laver en pressemeddelse. Brugshæftet - CC, Kaj og TSS udgør redaktionen og Britt laver layout. - Redaktionen kommer med oplæg til Herthamødet og har forinden udsendt en indholdsfortegnelse til kommentering. - Stikord til hæftet: - Kaj's kontakt til Boligministeriet/politikkere, ny netværksstrategi - Opfordring til opfølgning på Habitat - Det globale og det lokale -Agenda 21 - Hæftet er et idekatelog - Poesi - Billeder med mennesker i fællesskaber. Næste møde - Møde 04.10.1996 Herta kl. 14.00. Rundvisning fra kl. 13.00. - Møde 30.11.1996 Hjortshøj (julefrokost) kl. 13.00. Rundvisning fra kl. 12.00. - Møde Januar 1996 Fjordvang? LØS på Christiansborg Under overskriften "Finansiering af miljøvenligt byggeri, - hvem skal investere i en bæredygtig udvik­ ling?" afholdt LØS et møde i folketingets højborg den 08. nov. 1996. Vi havde sat folketingets boligudvalg Hans Peter Bådsgård, (S) og Jonna Grønver (V)), Realkredit Danmark (Jørgen Nue Møller), Den Almennyttige Andelskasse Merkur (Lars Pehrson), Socialrådgivernernes og Socialpædagogernes Projekt­ selskab (Ole Rønsholt og Jens Asger Hansen), Magisternes Pensionskasse (Bjarne Boye Nielsen) og Ross Jackson (Gaia Trust a.m.b.a.) stævne. Pressen var bredt inviteret, men kun repræsenteret ved Jørgen Rasmussen fra Det Frie Aktuelt. Mødet var tænkt som en status og opfølgning på 3 tidligere møder, hvor det sidste afholdtes i november 1995. Emnet har hver gang været, hvorledes vi mulig­ gør oprettelse af flere bæredygtige bosætninger, og hvilke barrierer vi møder. For knap et år siden vedtog folketinget en statsgarantiordning, hvor staten garan­ terer kreditsforeningslån fra 65 til 80%, så kreditfore­ ningernes "risiko" ved investering reelt kun er 65 % af bygningernes vurdering. Kaj Hansen indledte mødet med en opsummering af Hertha og Hjortshøj's finansielle strukturer, hvor kon­ takten til Realkredit Danmark omkring den nye statsgarantiordning ikke har resulteret i realkreditlån, men lån sammensat fra Merkur, Gaia Trust, pensions­ kasser, udlandet og banklån. Så Kaj fremhævede, at statsgarantien ikke virker efter hensigten trods bred politisk opbakning til projekter med helhedsløsninger (sociale- og miljømæssige forhold og integrerede arbejdspladser). Jørgen Nue Møller (JNM) fortalte, at man i RD havde lavet en forsøgspulje med 10 mill. kr. til finansiering af spektret bag statsgarantien, samt at man i ledelsen generelt har en positiv holdning til forsøgsbyggeri. Kravet er, at huset godkendes efter statsgarantiord­ ningen, og at huset kan omsættes. Al kreditgivning skal over RD's centrale instanser. JNM kritiserede Hjortshøj for ikke at vil give køb på sin måde at struk­ turere sig på (i dobbelthusene ejer man i forening med naboen hele huset), idet man mener, at kredit­ risikoen derved fordobles. Hertha kunne ikke opnå kredit, idet stedet er for specielt set ift. omsættelighed. Kaj responderede, at Hjortshøj har denne struktur for at kunne opnå ejerfordele frem for traditionelt andelsbyggeri, hvor den enkeltes økonomi efter 10 år bliver forringet ift. traditionelle ejerforhold. Da Hjortshøj's indbyggere ønsker at kunne minimere deres udgifter for at blive i stand til at få tid til at yde i fællesskabet og ikke skulle knokle derudaf for at klare dagen og vejen, så har man ikke villet give køb på denne struktur. Bæredygtig udvikling må osse være for folk i ejerboliger! Jens Asger Hansen forklarede, at man indgik i Hjortshøj og Hertha ud fra det sociale engagement, som ligger tæt op af projektselskabets kerneområde, men at man ikke har intentioner om at gå kreditfore­ ningerne i bedene. Ross spurgte, hvorfor mon der ikke kommer flere ansøgninger til RD, hvorpå JNM svarede: "Kreditforeningerne belåner ikke livsformer", hvilket fik Kaj til at respondere: "Jo, I gør: den eksisterende livsform". Dette blev til en god fælles latter, hvor alle kiggede hinanden dybt i øjnene, og hvor mødet på en måde tog en vending.


Den dag afsluttede med, at RD gerne vil have henvendelser og være med til at bygge bro for at få statsgarantien til at fungere. Slutteligt fremførte Lars Pehrson, at han syntes politikkerne skulle tage til Holland for at studere, hvorledes et politisk tiltag dernede virker: "Skattebegunstigelse af grønne tiltag, hvilket medfører billigere lån. Det er jo det fælles­ skaberne har behov for, for at kunne få overskud til at arbejde med hinanden og kunne give ud til andre". (D)et Andet Europa Mads Eskesen præsenterer et lyd-diasshow optaget igennem halvandet års rejse med kamera og båndop­ tager. "Min intention var i begyndelsen egentlig blot at beskrive livet i forskellige storkollektiver, som en inspiration til dagligdagen. Snart gik det op for mig at langt flere folk end jeg havde forventet, ser alternative folk som en flok gamle hippier. Derfor udvidede jeg projektet til først at vise den verden, vi har skabt for derefter at beskrive praktiske eksempler på en anderledes og mere fleksibel livsstil". 4 diasprojektorer leverer kraftige visuelle effekter synkroniseret til musik og interviews. I modsætning til TV, der dagligt hypnotiserer os ind i en slags vågen søvn, får (D)et Andet Europa publikum til at tage stilling og engagere sig. Showet kan bookes hos Mads Eskesen, c/o O.V.E., blegdammen 4 2200 Kbh. N., tlf. 35373565. Elektroniske postadresser blandt miljøgruppe i Eurasia The Sacred Earth Network har lavet en opslagsbog for at hjælpe organisationer og enkeltpersoner til at kunne kommunikere med folk fra det tidligere Soviet (Eurasia), der arbejder på at beskytte og helbrede deres smukke land. Bogen indeholder en liste på 425 aktive emailere og beskrivelser af 160 grupper. NGOere i det tidligere Soviet spiller en stor rolle inden- og udenlands. Igennem emailing er man i stand til at bringe sig i kontakt med interessefæller og på den måde få udbredt kendskab til udvikling og ud­ førelse af miljøprogrammer til gavn for Eurasia. The Sacred Earth Network er bindeled mellem vestlig og Eurasiske miljøaktivister. SEN har givet udstyr og undervisning til mere end 300 Eurasiske miljøgrupper for at fremme email kommunikation. Bogen, der i øvrigt er skrevet på papir fra Kenafplan- ten, koster $ 25 inkl. Porto som sendes til: The Sacred Earth Network E-mail Directory Orders 267 East Street Petersham, MA 01366 USA GAIANET, Internet og elektronisk kommunikation Seminar på Fjordvang i Thy, fre-/lørdag 03. - 04 jan 1997 Ankomst kl. 18.00 og afgang kl. 17.30 Tilmelding senest d. 20. december 1996 til sekretariatet For bestyrelsen i LØS, alle fællesskaberne og andre med interesse afholder LØS et seminar, hvor der bliver demonstreret og afprøvet samt oplyses om fordele ved brug af nettet. På Fjordvang vil der være 3 Mac's og 1 PC til rådighed, hvilket sætter en begrænsning for deltagerantal. Seminaret henvender sig derfor til alle i ovenstående prioriteret rækkefølge, men lad være med at holde dig tilbage, da vi ikke kender interessen på forhånd. Du kan læse om GAIAnet andetsteds i bladet. Lars Nyboe-Andersen vil være underviser sammen med Thomas og Hamish. GAIANET konference i Odense Mandag d. 30. september mødtes alle vi grønne orga­ nisationer fra hele landet med hinanden og andre indenfor interessefeltet til et flot indkaldt møde arrangeret af Dansk Oplysnings Forbund og Pårup Aftenskole. Vi skulle høre, se og tale elektronisk kommunikation til og med hinanden. Årsagen var, at de grønne organisationer har fået et elektronisk mø­ dested, GAIANET, der officielt skulle åbnes på denne dag. Hovedformålet med GAIANET er, at man kan få adgang til viden og informationer på en hurtig og enkel måde. Ved at organisationerne lægger deres materiale ud på nettet kan andre søge og få oplys­ ninger. Man kan også skrive elektronisk post med andre emailere også udenfor GAIANET. Og så er der


diskussionsmuligheden, hvor man internt og eksternt i organisationen kan være on-line og diskutere. Programmet, der bruges, hedder First Class og er et Canadisk udviklet program, der er kendetegnet ved en yderst tilgængelig brugerflade, som man påstår, at alle vil kunne bruge. Jeg tror det, og derfor har LØS taget bolden op og vil arrangere et seminar omkring brugen og forståelsen af GAIANET og First Class, samt opfordre alle fællesskaberne til at koble sig på. Seminaret afholdes på Fjordvang i Thy 03.-04. januar 1997 (se annonce andetsteds). Jeg tror, at denne dag i Odense gjorde os alle opmærksomme på fortræffe­ ligheden af at kunne kommunikere frit med hinan­ den og at udveksle erfaringer. Nettet kan aldrig afløse direkte menneskelig kontakt, men er med til at få op­ lysninger til at flyde, så alle med interesse kan delag­ tiggøres i disse. Jeg har igennem sekretariatet været bruger af GAIANET siden august, og jeg har oplevet en udtalt aktivitet på dette siden mødet i Odense, hvor tendensen fra januar til oktober med lidet aktivitet gav oplevelsen af en ubenyttet mødested. Samtidig ville jeg, hvis I blev koblet på kunne sende mange flere informationer videre til jer, samt at vi kunne lave Økosamfundenes elektroniske mødested. At komme på GAIANET kræver en PC eller MAC og et modem samt en opkobling, der fåes ved henvendelse til Dansk Oplysnings Forbund, tlf. 70206020 Sekretæren/Thomas Efterlysning af emailadresser Flere af medlemmerne af LØS har fået email og kan derfor modtage post på denne hurtige og billige måde. I sekretariatet vil det være en kæmpe fordel, hvis I ville maile denne adresse til mig, så kan jeg oprette en postrundgang, så jeg lettere kan få relevant materiale sendt ud til jer. Dette kan også gøre det muligt for udlandet at få direkte kontakt til jer, idet web siderne bringer meget fokus på danske fællesskaber. Sekretæren/Thomas Landistrikternes Fællesråd Lørdag d. 9. november var der generalforsamling i Landistrikternes Fællesråd, og Knud Kronborg fra LØS deltog. Fællesrådet er stiftet af Komité for Landsbyer og Landistrikter (KLL), Landsbyerne i Danmark (LiD) og Landsforeningen af Landsbysam­ fund (LAL) og en foreløbig bestyrelse er nedsat med 3 fra KLL, 2 fra LiD og 2 fra LAL. Formålet er bl.a. at fremme forståelsen for levevilkårene og udviklings­ mulighederne i landdistrikterne og landsbyerne. I fællesrådet er det ønsket, at landsdækkende forenin­ ger, organisationer, sammenslutninger og lignende, der støtter formålet, skal kunne være medlemmer, og at disse medlemsforeninger danner en bestyrelse på 7 personer. Der vil i tilknytning til fællesrådet blive op­ rettet et fællessekretariat. Dette initiativ betyder, at KLL splitter sig ud i de oprindelige organisationer og at der bliver plads til nye, hvorunder LØS nævnes sammen med DGI, Slægtsgårdsforeningen, Familie og Samfund. Knud fremhæver at der på generalforsam­ lingen var en god stemning, men at man ønsker tilkendegivelser fra organisationerne. LØS's bestyrelse tager dette op på bestyrelsesmøde. (LAL, LiD, KLL, LØS ...ja, der er noget at holde styr på!). Projekter i Landdistrikterne, statslige støtteordninger Endelig kom den! Bogen, hvor det er muligt at slå op på lige netop den statsstøttemulighed, der skal til for at komme videre. Ja, O.K. der kan jo være projekter, der ikke på nogen måde kan statsstøttes, men med denne bog i hånden kan man guide sig igennem støtteordninger fra Arbejds-, Bolig-, Erhvervs-, Finans-, Kirke-, Kultur-, Landbrugs- og fiskeri-, Miljø- og Energi-, Social-, Sundheds-, Trafik-, Udenrigs-, og undervisningsministeriet. Initiativet er taget af Indenrigsministeriets Landdistriktsgruppe for at kunne hjælpe borgere, foreninger, virksomheder, myndigheder og institutioner til at få et overblik i statsstøttemulighederne. Man skal dog være opmærksom på, at ikke alle støtteordninger findes i bogen, men der er mange. Bogen, der også fåes på diskette, kan rekvireres gratis hos Indenrigsministeriet på tlf. 33923380. Landsforening for økologisk byggeri? Oikosgruppen inviterede til et træf om økologisk byggeri i weekenden d. 2- 3 november 96.


Oikosgruppen består af: Agner Thulesen, Ib Johansen, Pierre Leculle, Erik Møller, Hans Jakob Jakobsen, Finn Pedersen, Arne Birkø og Carl Mortensen. De beskæftiger sig med økologisk byggeri. Tilbyder projektering og udførelse, og er selvbyggere. Hensigten med træffet var: - At få konstateret, om der er så stor interesse for at danne en landsforening for økologisk byggeri, at der bør indkaldes til et stiftende landsmøde. - Eller om der er andre fælles interesser, der kan understøttes af netværkssamarbejde. Undertegnede deltog i mødet, og jeg vil her give en kort beretning. Det endelige referat er ikke færdig­ bearbejdet. Der blev sagt meget på mødet, og mange "bolde blev kastet op". I et forsøg på at komme med et lille referat til LØS, har jeg opdaget, at der omkring nogle punkter er lidt uenighed/ det er lidt uklart hvad der er sagt og besluttet. Dog står de næste skridt klart. Men det skal derfor indskydes, at dette referat er baseret på min oplevelse af mødet, og andre vil måske mene noget andet. Om mødet: Mødet blev holdt på Skolen for Økologisk afsætning. Per Søgaard var "vært" på skolens vegne. Vi startede med en dejlig økologisk frokost, herefter præsentation af arrangører og deltagere. Alle deltagende var på en eller anden måde engageret i økologisk byggeri: Som selvbyggeri, håndværkere, projekterende, undervisere, studerende. Dagsordenen blev præsenteret, og den var lang/ ind­ holdsrig, hvilket også bevirker, at ikke alle punkter er færdigdiskuterede. Første punkt var oplæg om vilkårene for økologisk byggeri: Britta Edelberg fortalte om hendes erfaring med at drive økologisk virksomhed i fællesskab med andre. Hun konkluderede: Det kræver udholdenhed. Det er svært at drive virksomhed og måske lidt svære­ re, når det er økologisk. Man skal have et godt produkt, som kan præsentere sig" Søren Fritze beskrev, hvordan han blev træt af at være almindelig tømrer. Han tog så på højskole og på valsen, fik et samarbejde/en slags oplæring hos Flemming Abrahamsen, som er økologisk bygmester, og idag driver Søren en alsidig murervirksomhed, med speciale i masseovne. Andet punkt var at definere økologisk byggeri. Vi gik i grupper og talte om dette emne en times tid. Derefter berettede vi i plenum om gruppens konklusion/ erfaringer. Rannva Erlingdòttir fortalte bl.a. i sit referat fra mødet, at hun møder stor interesse fra mange for­ skellige, som ønsker økologisk byggeri: "Alle venter på "den ægte vare", men ingen ved hvad det er." Jeg synes, det bliver for omfattende, at referere fra alle grupperne. Selv var jeg i en gruppe, hvor vi fik en god snak om emnet, men vi blev langt fra færdige. Og som helhed oplever jeg, at vi langt fra er færdige med


at definere det - skønt netop denne forsamling bestod af folk, som har arbejdet med det i mange år, og som har bevist bæredygtighed ad eksemplets vej. De overordnede økologiske linier tror jeg vi er enige om, og har erfaring med. Men en fælles konklusion nåede vi ikke. Deudover blev det diskuteret, om vi kan og vil de­ finere det. For der er uenighed selv i vores kreds om, hvad økologisk byggeri er. Og måske er denne uenig­ hed sund, da vi så ikke stagnerer i færdige defini­ tioner, men bliver ved med at udvikle os/ det økolo­ giske byggeri. Dette synspunkt står imodsætning til, at vi - som er en slags græsrødder inden for området, og vi - som har arbejdet med det i mange år - gerne vil "høste frugterne" af dette arbejde. Vi har brug for at vise udadtil, at vi har forstand på det, så det ikke bliver de store enterprenørfirmaer, som høster æren for "så­ kaldt økologisk byggeri". Når vi skal vise os stærkere udadtil, bliver en slags definition - måske en slags overordnet helheds­ orienteret definition af økologisk byggeri - nødvendig. Derudover tror jeg også, at vi er en flok idealister, som gerne vil have, at fremtidens økologiske byggeri, nu også bliver økologisk. Dernæst fulgte en række oplæg, og jeg vil her kort nævne de øvrige oplæg, som indgik i mødet. - Søren Egger Rasmussen: Hvilke emner i lovgivning­ en vil fremme/hæmme økologisk byggeri. - Løj: Landsforeningen for Økologisk Jordbrug, ved Peder Pedersen: Fortalte om hvordan LØJ har organiseret sig. -Oikos- banken, ved Halfdan Sølvsten: Om banken, som er et mere bæredygtigt alternativ til de traditionelle banker. - Thomas Seiersen: Fortalte om Løs. - Agner Thulesen: Er det umagen værd, at ofre tid på en landsdækkende organisation, er det måske bedre, at bruge kræfterne på regionale samarbejder og prak­ tiske projekter?. Disse oplæg var en indledning til vores næste emne for diskussion i grupperne: Om samarbejde, netværk, oranisation, lobbyisme og indflydelse. Vi gik altså igen i grupper og diskuterede og beret­ tede til plenum. Og så tog tingene fart! Der var generel enighed om at organisere os "på en eller anden måde". -Det blev diskuteret om organisationen skal omfatte alle fra brugere, håndværkere, projekterende, politi­ kere og ? - Det blev diskuteret, om vi skal arbejde på græsrods­ plan, eller også på højt politisk plan. - Der kom et forslag/ en vision om, at vi på længere sigt indgår samlet i et stort økologisk byggeselskab, så vi kan få store opgaver, der idag bliver udført af f.eks. Cowi Consult. Samarbejdspartnere: Det fremgik af weekenden, at vi kan regne med LØJ, LØS og Skolen for Økologisk Afsætning som samarbejdspartnere. Niels Peter foreslog at Foreningen for Økologisk Byggeri indgår som en del/gruppe af LØS: Konklusion handling: Vi er startet som en selvstændig "forening under stiftelse". Oikosgruppen påtager sig sekretariatsopgaven frem til det stiftende møde. Tony Andersen danner en politisk gruppe - med forbindelser til folketinget. Vi har dannet regionalegrupper. Her mødes vi og fort­ sætter diskussionerne om, definition af økologisk byg­ geri, organisation og visioner. Danner lokale netværk. Jørgen Løgstrup inviterer Boligministeren med til Landsmødet. Alle deltagere/ og kommende insender en beskrivelse af egen person til skretariatet, således at vi har et samlet overblik over vores evner, tilbud og muligheder. Inger Klingenberg og Niels Peter koordinerer med LØS. Hurra for det økologiske byggeri og gode ønsker for det "fællesfodslag" Som det nok fremgår af ovennævnte, var der virkelig mange emner til debat i weekenden, og vi har stadig et stort arbejde foran os. Det blev dog helt klart, at vi har styrke og handlekraft - vi fik på kort tid mobiliseret os til konkrete skridt i den videre proces. Det synes jeg, var en fantastisk positiv oplevelse! Så tak for det, alle i økologiske byggefolk! Oikosgruppen skal selvfølgelig også takkes for deres arbejde og initiativ, samt at de påtager sig arbejdet med det forløbige sekretariat. Skolen for Økologisk Afsætning, repræsenteret ved Per Søgård var meget imødekommende. Jeg glæder mig til Landsmødet! Hvis nogen af læserne af LØS ønsker uddybende oplysninger om noget af det, jeg har skrevet, er i velkomne til at kontakte mig.


Vibeke Sørensen, Skanderborgvej 15B, 8751 Gedved, Tlf: 75664145 Fax: 75664121. (Vibeke er med i LØS arbejdsgruppe: "Økologi og Byggeri". red) "Økologi og fællesskaber" Netværket for Økologisk Folkeoplysning og Praksis, der udgiver nyhedsbladet ØKO-NET holder årsmøde på Den danske Husflidshøjskole i Kerteminde fra d. 24. - 26. Januar. Der holdes et seminar i forbindelse med weekenden, og temaet er Økologi og fællesskaber. Programmet kan ses i ØKO-NET nr. 16, der i skrivende stund ikke er på gaden, men udkom d. 02. december. LØS vil i forbindelse med seminaret lave udstilling og vise lysbilleder. Oplysninger kan også fåes på ØKO-NET's tlf. 62244324. Tilmelding senest fredag d. 7. Jan. Ved indbetaling af 475,- på giro nr. 1- 222-07-66 til dækning af deltagelse, kost og logi (madrasser og sovepose). Udsigt til Limfjordens vande Bofællesskabet BLAA GAARD har fået tilladelse til udstykning. 2 af ialt 3 særprægede lejligheder på nedlagt landbrug i Thy til salg. 1) 6o kvm atelierrum med køkken, samt soveværelse, bad og skabsgang, ialt 100 kvm + drivhus på sydfacade og have. Masseovn, solenergi. 1350 kvm grund. Kontant kr 390.000 2) Tilsvarende, men desuden med stort køkkenalrum, spisekammer, alkove, soveværelse, kammer, garderobe, stort badeværelse og forstue, ialt 160 kvm. 40 kvm garage, 24 kvm drivhus på sydfacade, kæmpeterrasse mod fjorden, økokøkkenhave. Masseovn, solenergi, trægulve. 1000 kvm grund. Kontant kr 640.000 Fælles bryggers. Plads til hest eller et par får. Besøg er velkommen, efter aftale med ejeren: Inger Klingenberg Fugløvej 11, Boddum, 7760 Hurup Thy Tlf 97 95 90 20 Annoncer evoé Eco-Village d'Oeuvre Environmental er et økosamfund under opførelse i Bretagne, Frankrig og man søger herigennem efter danskere, der vil bosætte sig i en sammenhæng med andre udlændinge og danne et fællesskab. EVOÉ er en gård beliggende ved landsbyen Mantallot ved nordkysten af Bretagne. Der er 6 huse og 3 lejligheder i første etape, som afsluttes i 1997, og 5 huse og 4 lejligheder i etape 2, der opføres i 1998. Boligerne bliver med solenergi. Yderligere materiale kan rekvireres hos LØS. JULEGAVEN til alle der interesserer sig for arkitektur og økologi: Kirsten Klein & Inger Klingenberg erindring og forandring Økologisk arkitektur 1975-95 også til venner og bekendte i udlandet med tekster på engelsk og tysk: recollection & change kr 195,- + porto Forlaget Blaa Gaard Fugløvej 11, Boddum, 7760 Hurup Thy Tlf 97 95 90 20


Kalender 03. - 04. Januar Gaianet, internet og alt det elektroniske Sted: GAIA fjordvang Arr.: LØS 24. - 26. januar "Økologi og fællesskaber", ØKO-NET årsmøde og seminar Sted: Den Danske Husflidshøjskole, Kerteminde Arr.: Netværket for Økologisk folkeoplysning og praksis, tlf. 62244324 5. - 25. januar Course on: A New Economics for People & the Planet, James Robertson, Wendy Harcourt and Richard Douthwaite contact: Hilary Nicholson, Schumacher College, The Old Postern, Dartington, Totnes, Devon TQ9 6EA, UK. Tel: 01803 865934 Fax: 01803 866899 Email: schumcoll@gn.apc.org 28. januar Den grønne "politiske" forbruger v/ Paul Holmbech, Landsforeningen Økologisk Jordbrug Sted: Århus arr: Foredragsrække af Grønne Familier i Århus Amt og Frit Oplysningsforbund 2.-22. februar Course on: Global Ecology, Global Economy: A North-South Perspective Martin Khor, Wolfgang Sachs and Richard Sandbrook. For further information, contact: Hilary Nicholson, Schumacher College, The Old Postern, Dartington, Totnes, Devon TQ9 6EA, UK. Tel: 01803 865934 Fax: 01803 866899 Email: schumcoll@gn.apc.org 21. - 23. februar UK - Blacksmithing, CAT, Centre for Alternative Technology, bookings through Joan Randle, Machynlleth, Powys, SY20 9AZ, Wales, UK Tel: +44 1654 703 743, fax: +44 1654 702 782 22. februar - 1. marts UK - Eco Experience Week Practices and Principles for 21st Century Living, John Talbott and Eco-Village Faculty. For Information: The Accomodation Secretary, The Findhorn Foundation, Cluny Hill College, Forres IV36 ORD, Scotland, tel:+44 1309 673655, fax: +44 1309 673113 27. februar - 2. marts The largest Trade Fair in the world for Organic Food and Natural Products Sted: Frankfurt Messecenter, Frankfurt am Main, Tyskland Arr.: Sunder & Rottner, tlf. (+49) 9171 - 40 11


07. - 09. marts LØS årsmøde og Generalforsamling Sted: Endnu ikke fastlagt, se annonce andetsteds Arr.: LØS 14. -18. marts UK - Wind Power, Woodland Management, Coppice Crafts, March 21-23 Family YOC Weekend, March 29-31 CAT, Centre for Alternative Technology, bookings through Joan Randle, Machynlleth, Powys, SY20 9AZ, Wales, UK Tel: +44 1654 703 743, fax: +44 1654 702 782 5. - 12. april UK - Eco Experience Week Practices and Principles for 21st Century Living, John Talbott and Eco-Village Faculty. For Information: The Accomodation Secretary, The Findhorn Foundation, Cluny Hill College, Forres IV36 ORD, Scotland. tel:+44 1309 673655, fax: +44 1309 673113 18.-20. april UK - Bird Watching, Rustic Furniture Making, April 18-20 CAT, Centre for Alternative Technology, bookings through Joan Randle, Machynlleth, Powys, SY20 9AZ, Wales, UK Tel: +44 1654 703 743, fax: +44 1654 702 782 2. - 4. maj UK - Small Scale Renewable Electricity Supplies, DIY Green Householder, May 12-16 Ecological Housing Co-ops, May 16-18 Straw Bale Building, May 30-June 1 CAT, Centre for Alternative Technology, bookings through Joan Randle, Machynlleth, Powys, SY20 9AZ, Wales, UK Tel: +44 1654 703 743, fax: +44 1654 702 782 1. - 21. juni Course on: Ecology of Commerce: The Natural Step, Paul Hawken, Karl-Henrik Robert and Jonathon. For further information, contact: Hilary Nicholson, Schumacher College, The Old Postern. Dartington, Totnes, Devon TQ9 6EA, UK. Tel: 01803 865934 Fax: 01803 866899 Email: schumcoll@gn.apc.org 1. - 21. juni UK - Ecology of Commerce: The Natural Step Paul Hawken, Karl-Henrik Robert and Jonathon Porritt will examine the way businesses can lead the way in creating a sustainable society and discuss how The Natural Step offers a means of consensus-building for environmental 'best practice'. For further information, contact: Hilary Nicholson, Schumacher College, The Old Postern, Dartington, Totnes, Devon TQ9 6EA, UK. Tel: 01803 865934 Fax: 01803 866899 Email: schumcoll@gn.apc.org 25.-29.juni "Urban Ecology", International konference Sted: Leipzig, Tyskland Arr: UFZ Centre for Environmental Research Leipzig Halle, tlf. (+49)341/235-2264

More magazines by this user
Similar magazines