ikke alle grise er ens — glædelig øko-jul! - LøS

LØS-NET 

Medlemsblad for 

Landsforeningen for ØkoSamfund 

dec 1996 Nr 10 

ikke alle grise er en 

glædelig øko

Indhold 

Forsiden: Økogris fra de svenske skove 

Foto: Inger Klingenberg 

Leder: Det lokale i det globale 

af Hanne Nordahl Wegge 3 

Opfølgning af Hidroviaprojektet 

af Hanne Nordahl Wegge 4 

En australier opdager Danmark af Ron Tooth 6 

Naverprojektet på Svanholm fotoes af Lars Dahl 10 

Giv din gamle cykel en ny fremtid i Afrika 

af Elise Guldager og Lene Lindeman 12 

Økologi i Senegal af Hildur Jackson 14 

Studietur til Sverige af Inger Klingenberg 16 

Byøkologi og æstetik 

Ph.d-afhandling af Claus Bech-Danielsen 18 

Stabat Mater af Hanne Nordahl Wegge 20 

LØS'NET 

er medlemsblad for medlemmerne i 

Landsforeningen for ØkoSamfund, der er 

en forening for sociale, økologiske og 

åndelige fællesskaber i byer og på land. 

Alle, der arbejder for en bæredygtig 

udvikling. 

LØS'NET 

udkommer 4 gange årligt: 

september, december, marts, juni. 

Annoncer: 

for medlemmer: 

1/4 side gratis 

for ikke-medlemmer: 

1/4 side 300 kr, 

1/1 side 1000 kr 

1/1 side måler 17,5 x 26,5 cm 

henv.: Sekretariatet 

Indlæg sendes på diskette til sekretariatet 

indskrevet som ASCII-, text- eller 

WordPerfect-fil. 

Deadline senest en måned før. 

Redaktion på dette nummer: 

Hanne Nordahl Wegge og 

Inger Klingenberg 

Lay-out: 

Mette Gadegaard 

Tlf 97 93 90 68 

Trykning: 

Indtryk, Nimtofte 

Tlf 86 39 84 42 

Årets gang i æbletræet af Marie Louise Lefevre 23 

Æbler af Bodil Søgård 25 

Master Chari i Vrads Sande fotoes af Hildur Jackson. 28 

Pyramiden og Cirklen af Andre Nordlys 29 

Sortevala af Hildur Jackson 32 

Solheima af Hildur Jackson 34 

Nyt fra Global Eco-village Network 

af Hamish Stewart 38 

Earth Charter 41 

Selvevalueringsskema for øko-samfund/fællesskaber 

af Hildur Jackson 46 

Løst og fast af Thomas Seierseen 47 

Kalender 54 

Bagsiden: et juleæble 

Foto: Marie Louise Lefevre 

Medlemsskab pr. år: 

Enkeltpersoner: 200 kr. 

Fællesskaber og organisationer: 500 kr. 

Giro 596-6752 

Sekretariat: 

Landsforeningen for ØkoSamfund 

Egebjergvej 46 

8751 Gedved 

Tlf 75 66 41 11 

Fax 75 66 41 21 

email: los@pip.dknet.dk 

http: //www.gaia.org/løs 

Formand: 

Hanne Nordahl Wegge 

Svanholm Allé 2 

4050 Skibby 

Tlf 42 32 15 41 

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og 

blandt medlemmer er følgende: 

A70 Toustrup Mark, Sporup 

Andelsforeningen Baungården, Vejle 

Andelssamfundet i Hjortshøj, Århus 

Blå Gård, Hurup 

Bofællesskabet Ibsgården, Roskilde 

Bofællesskabet Poststrædet, Brovst 

Den Almennyttige Andelskasse Merkur, 

Ålborg 

Den Økologiske Landbrugsskole, Aabybro 

Øko-Bo, Foreningen til oprettelse af et 

Økologisk Bofællesskab, Roskilde 

Gaia Villages, Snedsted 

Græsrodsgården, Bregninge 

Hertha, Herskind 

Tag-ud-midtersider med farvelade-konkurrence 

tegninger af Monica Lngelund & Sune Kølster 

Hesbjerg, Blommenslyst 

Kirstinelund, Skanderborg/Ry 

Landsforeningen for Økologisk Jordbrug, 

Århus 

Munach, Gedved 

Nørre Haugaard, Yding 

Råd og Dåd - butik, Brovst 

Snabegaard, Vrads 

Stavnbogården, Aarup 

Svanholm, Skibby 

Torsted Vest, Horsens 

Udgården, Lading 

Vaarst Vestervang, Vaarst 

Vester Gror, København 

Økologisk Landsbysamfund, Torup

Det lokale i det globale 

af Hanne Nordahl Wegge 

Tak for en fantastisk uge på Holmen hvor den 

globale økolandsby blev virkelighed lige mellem 

hænderne på os. Nationaliteterne smeltede bort, 

forskellene blev til mangfoldighed, anderledes hand 

ling blev sansede nye muligheder, inspiration og 

befriende latter når udstillere udbrød "det har vi 

prøvet, det gik bare slet ikke" haha. Munterhed, 

glæde, forundring, gensyn, erfaringer, inspiration og 

ydmyg lykke over at 25 års arbejde, for mange hele 

livsværk, var manifesteret lige der på Holmen i 30 

telte af den fineste slags. Det globale blev uhyre 

nærværende og håndgribeligt samtidig med at det 

blev uhyre tæt og ganske lokalt. Kloden skrumpede 

ind så det føltes at den var bærbar. Lige i hånden, i 

munden og på kroppen var det globale økosamfund 

tilstede, og vi kunne oversvømme det med hjerternes 

befriede og beskyttende kraft. Den allerinderste 

kerne af væren i det allerstørste økologiske råderum 

for Humus ludens "det legende eksperimenterende 

og sansende menneske". 

Denne sanseoplevelse gav inspirationen for LØS-NET 

10 som dine øjne nu hviler i. 

Artiklerne bringer "hvad gør det lokale for det 

globale" og "hvad gør det globale ved det lokale". 

Tør vi løsne det nære bånd i vort lokalsamfund og 

lade de løsnede bånd flagre for vinden i håb om at et 

andet søgende bånd derudefra strejfer, filtre sig ind 

og bliver knyttet med sejge, stærke forbindelser til 

endnu et lokalsamfund som søger økologiske flet 

værker til at danne et hjertens netværk om kloden. 

Vores bosted Habitat II fortalte vi om i LØS-NET 9. 

Nu sætter vi fokus på hvor langt de bånd vi kan løsne 

herhjemme strækker ud i klodens økologiske viljer, 

hjerter og sansninger hos andre økologiske Humus 

ludenser. En kalder det fraktalteori, når erfaringerne 

fra Skjern å plusli bliver båret af folkekræfter ud i 

æteren til FN's udviklingschef og skaber fokus på 

manglen på demokratiske spilleregler og menneske 

rettigheder i det latinamerikanske vandmotorvejs 

projekt Hidrovia. En kaldte det oplivning når han 

som australier rejser rundt i Danmark på folke 

højskoler, i økosamfund og byøkologiske centre, og 

mener at Danmarks særegne måde at håndtere 

folkelighed skyldtes Grundtvig. Det kan vi ikke være 

enige længe nok om. 

LØS-NET 10 er en skønsom blanding af lokalt og 

globalt. Mange steder bliver besøgt og de folkelige 

økologiske kræfter er i spil og alvor rundt om, måske 

kan det give et rygklap til det du lige ønsker at bringe 

til verdens økologiske højbord. Måske bliver der ævlet 

lidt, men her er der så mulighed for at farvelægge 

ævleriet og vinde en kasse økologisk æblemost eller 

en kasse af de fineste økologiske æbler som somme 

ren bragte i hus. Uden bier og blomster, sommer 

fugle og træer lykkes det nemlig ikke. Hørte du sol 

sorten inden den gik i vinterhi? Eller mødte du 

bjørnen, mens den eller du spiste honning i sommer? 

I al fald kan du nu nyde og byde endnu et øko 

samfund velkommen blandt de økologiske medlem 

mer af Global Ecovillage Network, denne gang et 

islandsk økosamfund. Og se Island som centrum på 

klodekortet. Det er forunderligt at se hvordan Asien 

der oppe i toppen af kloden, når den er vendt på 

denne måde, strækker sig ud og forbinder sig med 

Amerika. 

Rektor Ole Jensen fortalte forleden, i et foredrag om 

natursyn og kristendom, at han troede, at hvis 

mennesket havde skabt sommerfuglen, havde det nok 

kun lavet 4 slags og så seriefremstillet. Gud har skabt 

tusind og atter tusind af sommerfuglearter og slagser, 

og de hedder alle sommerfugle. Alt imens 

sommerfuglene flakser med vingerne gør vi kloden 

økologisk ved at forbinde de løse enkelte tråde fra de 

lokale økosamfund til et bæredygtigt økologisk net 

værk, der passer på kloden vores bosted. 

God jul og et velsignet nytår til alle økoer og alle 

ikke-økoer.

Hidroviaprojektet i Latinamerika 

af Hanne Nordahl Wegge. 

Fra Helene Nagel på Den økologiske Jordbrugsskole 

lyder der midt i hendes eksamen en tak til LØS for at 

have taget opfordringen op om at give støtte til de 

folkelige kræfter i Latinamerika. 

Indianerhøvdingen Emilio Gimenez og Helene Nagel 

kom til bestyrelsesmødet på Christiana i forbindelse 

med IFOAM's verdensudstilling på Holmen i Køben 

havn. Lysbilleder fra "Hidroviaprojektet" blev vist og vi 

samtalede om hvad LØS kunne gøre for at hjælpe de 

lokale indianerstammer i de 5 latinamerikanske lande. 

Bestyrelsen besluttede at give rejsehjemmel til de 5 

indianerhøvdinge, så de kunne mødes og samtale sig 

frem til fakta om hvilke konsekvenser vandmotorvej- 

nettet vil få for de truede vådområder og de lokale 

folk. Bestyrelsen henviste til geolog Claus Heinberg 

fra Det økologiske Råd og LØJ, idet Claus har megen 

specialviden om hvordan Skjern å blev til en motor 

landvej og om hvordan den nu bliver tilbageført til en 

svejende og bugtende å med gydepladser for laks og 

alskens herlige vanddyr. 

Af Claus Heinberg blev Emilio og Helene budt til 

samtale med repræsentant for Danida, LØJ og journa 

list Karen Hjulmann fra DRs program "Orientering". 

Denne samtale blev bragt og fulgt op af et interview 

mellem journalisten Kirsten Larsen og UNDP 

direktøren Anders Wickmann. UNDP er United 

Nations developement programs. 

Samtalen blev optaget af Thomas på sekretariatet og 

her bringes et par udpluk fra "Orientering" sidst i 

september: 

Anders Wickmann siger: "Den information jeg har 

fået af medarbejderne i UNDP er ikke så negativ, men 

jeg må tager did og titta på projektet. Jeg ved at 

projektet er kontroversielt." 

Kirsten Larsen summer op. UNDP har til formål at 

bekæmpe fattigdom, at styrke de svage og hjælpe med 

at skabe en bæredygtig udvikling. UNDP stræber efter 

at processen bliver mere åben og at de mennesker der 

bliver berørt af udviklingsprojekter også bliver hørt. 

UNDP forsøger at se til at projekter ikke bare bliver 

tromlet igennem henover hovedet på mennesker 

uden hensyn til konsekvenserne. 

Anders Wickmann siger: "UNDP vil hjælpe regionen 

med at udvikle sig hen mod en mere effektiv søtrans 

port. Når man åbner et område og man regner med 

en tilstrømning af mennesker, gælder det om at 

minimere de negative konsekvenser ved at lave miljø 

konsekvensanalyser og kriterier for hvor meget der 

skal transporteres og hvordan." 

På spørgsmålet fra journalist Kirsten Larsen om "hvor 

går smertegrænsen for hvilke projekter UNDP går ind 

i?" sagde Anders Wickmann: "Jeg tror det er umuligt, 

som den her regionen ser ud, at bare lægge et låg på 

den her frågon, og inte gøre nogenting. Det gælder 

om at hitta nogen slags alternativ, som kan minimere 

de negative konsekvenser der er ved at åbne 3.400 km 

flod til en mere effektiv søtransport...UNDP er ikke en 

kreditinstitution som låner penge til gennemførelse af 

ny infrastruktur, det gør Verdensbanken og de regio 

nale banker..UNDP hjælper med at sikre folkelig

deltagelse i processen. Vi arbejder i over 100 lande og 

det er klart at viden og indsigt ikke er udbredt som vi 

kunne ønske os. Vores sigte er at få lavet miljøunder 

søgelser...! dette projekt er vi jo ikke nogen stor 

partner, tværtom. UNDP er ikke en miljøorganisation 

i denne sammenhæng, men et FN organ, og det er 

aldeles vigtigt at hvis projektet overvejende er nega 

tivt, så skal vi overhovedet ikke beskæftige os med 

det...Alle 5 latinamerikanske lande har til UNDP 

lovet ingen går igang, før alle er enige om projektet." 

Kirsten Larsen oplyser at "uafhængige organisationer 

klager over at konstruktionsarbejdet er gået i gang, 

der bliver gravet og rettet flodløb bl.a. i Argentina." 

"Det er helt forkasteligt, om det er på det visset. For 

da har man jo bundet sig op med investeringer, som 

det er vældig svært at sige nej til om miljøanalysen er 

negativ. So skal det inta gå dl - først analys - sen beslut 

- og sen arbejde - inta tværtom... Jeg kan inta 

garantere noget som helst, men vi vil fortsat arbejde 

på at gennemgå det hele." sådan slutter interviewet 

mellem journalist Kirsten Larsen og direktør for 

UNDP Anders Wickmann. 

Fra bestyrelsen kan vi kun takke for, at vi fik lov at 

løfte en flig til noget, som sker på den anden side af 

kloden. Vi sender de lokale indianere og deres 

høvdinge gode kærlige tanker samt ønsker dem kraft 

og vilje til at stå op imod det kæmpeapparat, som vil 

lade vandmotorvejnettet gå frem for natur og 

menneskeliv i udviklingens hellige navn. Vi tilslutter 

os Claus Heinbergs udtalelse, da han blev introduseret 

til om hans viden om Skjern å kunne have noget at 

bidrage til samtalerne om Hidroviaprojektet. 'Jov 

egentlig kan man sige, at der er noget fraktalteori i 

det." - Det synes vi nemlig at det lokale i det globale 

grundliggende handler om. 

Tak til alle som bar os nærmere til det at blive bære 

dygtige.

PULLENVALE ENVIRONMENTAL 

EDUCATION CENTRE 

Storythread Excursion 

Programs 

1996 

Pullenvale Environmental Education Centre 

has the primary goal of helping students of 

all ages discover, through story, their 

personal links to nature and to understand 

the need for a socially ecological way of 

thinking, valuing and living. 

oversat og kommenteret af Hanne Nordahl Wegge

Centerleder og naturvejleder Ron Tooth, Pullenvale 

Environmental Education Centre i Brisbane fra den 

anden side af jorden - nemlig Australien - hvor nord 

er syd og meget andet spændende - har været inviteret 

til Danmark som del af Kulturby 96 København for at 

præsentere workshops om fortællinger i økologisk 

uddannelse. 

Ron Tooth var på sine 3 uger i Danmark rundt og som 

tak for gæstfrihed og den venlighed han mødte, vil 

han her beskrive hvad han så, dermed giver Ron os 

mulighed for at se på os selv et øjeblik igennem en 

australiers bevidsthed og livsvinkel. Et globalt kig på 

andedammen Danmark som har opfostret mangen en 

svane. 

Ron Tooths historie om Danmark fra 

september/oktober dagene i DK: 

"Jeg vil fortælle om mine indtryk af Danmark som en 

tilrejsende, der ved at denne korte tid i dit land har 

gjort et dybt og vedvarende indtryk på mig. Det har 

været spændende og stimulerende. 

Det hele begyndte ved Københavns Lufthavn for 

fjorten dage siden, da jeg gik ind i jeres smukke lille 

land for at blive varmt modtaget af min ven Jens 

Kofoed og senere af hans vidunderlige kon Tove. 

Deres gæstfrihed var min første oplevelse af den 

danske velkomst som strømmede mig imøde, hvorend 

jeg rejste. Ved at beskrive hvordan Danmark har 

indvirket på mig gennemløber mit sind flere stærke 

billeder, som har fæstnet sig i mit indre. Denne 

samling indre billeder vil jeg gerne give videre i den 

orden, de falder mig ind. 

Først var der Christiania's 25 års fødselsdag. Hvordan 

skulle jeg kunne vide at min første aften i København, 

da jeg tumlede ind i hvad der for mig oplevedes som 

et tidskrifte (*time warp*) til 60'erne, at denne 

oplevelse på mange måder ville komme til at 

repræsentere det unikke ved Danmark for mig. 

Det var ikke alternativiteten, som overraskede og 

betog mig eller forbindelserne til en anden tid og 

sted, men virkeliggørelsen - at Christiania aktuelt 

eksisterer og højst sandsynlig vil fortsætte med at gøre 

det. Det var den helt ægte fasination. Hvilken slags 

situation er der her i Danmark, som tillader sådant et 

eksperiment at begynde i det hele taget. 

Det var dette dybe spørgsmål om naturen i det danske 

demokrati, som begyndte at fænge hos mig og det er 

dette tema, som mest har farvet de fleste af mine 

oplevelser i Danmark. Det var imidlertid ikke før jeg 

opdagede eksistensen af Grundtvig at det til sidst 

begyndte at tage form og danne mening hos mig. Jeg 

begyndte at læse i hans livværk og fandt frem til det 

unikke og kraften bag det originale ved 

folkehøjskolebevægelsen. Jeg blev klar over at der var 

noget stort i gære her i retning af en særegen dansk 

tilgang til uddannelse. Jeg vidste at jeg var ved at 

indsamle noget ganske nyt, som ikke bare var 

brugbart under mit ophold i Danmark, men i høj 

grad noget jeg kunne tage med hjem til Australien og 

Pullenvale. Dette må lyde mærkeligt for en dansker, 

men for en australier, som aldrig har hørt om 

folkehøjskoler og Grundtvig er påvirkningen 

oplivende (*the impact was significant*). 

Igen det var ikke så meget, fordi jeg blev overbevist 

(*intrigued*) af nogen bestemt folkehøjskole som jeg 

så, men nærmere at jeg opdagede som så mange 

andre før mig, at der i Grundtvigs ideer er 

begyndelsen til en enestående dansk tilgang til 

undervisning, politik og liv. Her er en fundamental 

kulturel og historisk milepæl indeni det danske 

samfund, som kan hjælpe mig til at forstå og fortolke 

de sociale økologiske eksperimenter som jeg så. 

Grundtvig og hans ideer om uddannelse til oplivning, 

oplysning, det levende ord og de enestående 

delopgaver løst af forskellige grupper til helheden gav 

mig meget at arbejde med og tænke over. Selvfølgelig 

ved jeg at jeg kun har et yderst overfladisk forståelse 

af Grundtvigs ideer, men kimen til at forme mine 

australske erfaringer til et dansk publikum blev lagt. 

Bevidstheden om respekten for individuelle 

rettigheder så vel som virkeliggørelsen af, at alle 

mennesker bibringer med noget enestående til 

løsningen af livsproblemer, specielt sociale og 

økologiske problemfelter, var intetsteds så stærkt som i 

fælleskabet omkring Skovsgård med de mentalt 

handicappede individer. At se deres daglige livsførsel 

med hinanden og den måde det professionelle 

personale og det lokale samfund støttede op på at 

arbejde med og nyde tilstedeværelsen af disse 

handicappede medborgere, var meget inspirerende. 

Det der gjorde mest indtryk var den "nede på jorden" 

måde, som hele lokalsamfundet tog del i de 

hverdagsproblemer og det forbløffende faktum at 

med utrolig små midler var der en meget klar social 

forankring af 20 mentalhandicappede individer. For 

mig er Grundtvigs ånd levende og har det godt på 

Skovsgård. (*For me the spirit of Grundtvig is alive 

and well in Skovsgård*). 

fortsættes næste side

Ethvert af de andre fælleskaber som jeg besøgte havde 

på deres egen måde givet mig et billed af danskere 

som et folk, der er villige til at eksperimentere og 

forsøge nye sociale og økologiske ideer. Denne 

flexibilitet har imponeret mig. I vil selvfølgelig 

indvende at det jeg har set og oplevet ikke er typisk 

mainstream dansk samfund, men det forandrer ikke 

det hovedfaktum at selv det større samfund synes at 

være villige til at give plads til disse alternative 

stifindere. Jeg er oplivet og fascineret af 

mangfoldigheden, styrken og kreativiteten af de 

muligheder, som åbent bliver udvist, opmuntret og 

opfostret i Danmark. Det er denne accept af det "det 

forskellige" der udmærker Danmark som særegen (*It 

is this acceptence of difference that marks out 

Denmark as distinctive*). 

Fremtidstænkningen på den økologiske Jordbrugskole 

i Nordjylland, den sociale bevidsthed på Hertha, 

fredsstudierne på Hesbjerg samt opfindsomheden og 

selvforvaltningen på Svanholm er alle for mig nutidige 

manifestationer af denne særegne danske ånd. Ånden 

er klart demonstreret gennem dansk historie, men 

aldrig så klart udtrykt som nu, baseret på det 

Grundtvig formulerede og udbredte sine ideer om i 

det forrige århundrede. Der synes at være en 

forunderlig (*uncanny*) sammenlignelighed mellem 

typerne af identitetsproblemer som danskere skal stå 

ansigt til ansigt med i dag som dem danskere skulle 

stå ansigt til ansigt med da Grundtvig levede. Hvert 

enkelt af de økologiske initiativer som jeg besøgte er i 

mine øjne initiativer som støtter en dansk identitet på 

samme vis som Grundtvig. Der er store forskelle, og 

ingen direkte sammeligning kan foretages, men det 

forekommer logisk i det mindste at identificere 

initiativerne i økosamfundene med den tradition, som 

er vist ved så mange danskeres fundamentale 

forholden sig til deres nationale identitet. 

Genopdagelsen af Grundtvig i den mijøorienterede 

tidsalder og identifikationen af tydelige fælles tråde, 

kunne medvirke til at kaste lys over ideen, at det at 

være økologisk er i sandhed meget dansk. 

Nu er min tid i Danmark ved at rinde ud, og jeg er 

ved at fokusere på de afsluttende workshops med de 

Grønne Centre i København. Oplevelsen som jeg har

haft ved at rejse i Nordjylland og i de økologiske 

fælleskaber, men i særdeleshed de indsigter som jeg 

har samlet fra min overfladiske læsning af Grundtvig 

har åbnet mit væsen mod et hvælv af nye muligheder. 

Det er klart at "The Story-thread Path" som vi følger i 

Australien på mange måder bygger på ideer, som er 

helt i slægt med danskerne som står fast i 

folkeoplysningens tradition over 100 år. Jeg ser frem 

til at udveksle disse sammenfald med andre 

undervisere i den følgende uge, og i det fortsatte 

arbejde med at udvikle den sociale økologiske 

uddannelse i Danmark og dets tråde til mit arbejde i 

Australien. 

Ron Tooth 7.10.96 

Beretningen om Rons rejse i de danske økosamfund 

og viljen til at bringe inspirationen tilbage til 

hjemlandet Australien, er hvad det store netværk 

mellem Global Ecovillage Network udvikler. Der er 

det enkelte økosamfund i og udenfor LØS den 

inderste væsensdel af kernen i det fraktale mønster, 

som er ved at tegne sig ikke bare i økosamfundene i 

Danmark, men på kloden. Da jeg personligt hørte om 

Rons Storythead Centre i Pullenvale var mit første 

indfald - wauw dette er at sammenligne med når 

grønlænderne trækker *pull* en hval i land - 

Pullenvale Storythread. Næring til lange lange tider 

for mange. Under Rons ophold på Svanholm delte vi 

en musikoplevelse. Paul Winther havde lige sendt mig 

hans nyeste CD med ham selv og Pete Seeger. Stille 

førte musikken os op på vinger, og med et sad Ron 

med varme tårer løbende ned ad kinderne, og sagde: 

"Den sang jeg for min kone i 62". Det var rørende, jeg 

kunne ikke sige nej, da han bad om at lave en collect 

call til sin kone. Efter samtalen var Ron lettet og vi 

sang sammen med Paul og Pete den russiske sang 

"Ode to Joy" som går på Beethovens niende, så du kan 

synge den hjemme i din stue, og opleve lidt af den 

stemning der skabes, når Grundtvig bliver båret i 

hjertet fra Danmark til Australien.

Svanholm siger 

tak 

til naverne 

sommeren 96

Giv din cykel en ny fremtid i 

Afrika 

af Elise Guldager og Lene Lindeman fra Skibby. 

Det hele startede med møde mellem Mr. Demba 

Mansare fra Casamanse i Senegal og Elise Guldagger 

fra Skibby i februar 1996. Det blev et fantastisk møde 

og en enorm energi opstod. Demba var i København 

for at fortælle om sin landbrugsorganisation Colufifa. 

Han gav udtryk for et ønske om at få danske venner 

og brugte cykler. 

Dette blev startsignalet til vores lokale forening 

"Cykler til Senegal". 

Colufifa er en landsbysammenslutning med ca 15.000 

medlemmer i Senegal, Gambia og Guinie Canakry. 

Dens primære mål er at bekæmpe fattigdom og 

undertrykkelse og forbedre livsvilkårerne for de 

afrikanske landmænd i området. 

Vi dannede vores cykelforening og satte os nogle mål 

og udarbejdede en plan for at nå dem. 

FORENINGEN "CYKLER TIL SENEGAL" 

Overordnede 

mål: - At få skabt el venskab med den afrikanske 

landbrugsorganisation COLIFIFA. 

- At være med ii] at bane vejen for en bæredygtig 

fremtid i verden 

- At skabe mulighed for udveksling af børn og unge. 

Lokalt mål: - At få vores nabo til, ved egen aktiv indsats i form 

Hvordan når 

af cykelindsamling, at medvirke til at skabe en 

bedre fremtid. 

vi målet: - Lokale cykelindsamlinger. 

- Reperation af gamle cykler med hjælp fra 

forskellige lokale projekter. 

- Temadage på skoler. 

- Oplysning og kampagne i lokale aviser og radio. 

- Samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke. 

- Tilbyde lokale unge mulighed for projektarbejde i 

Senegal, med efterfølgende rejsebeskrivelse 

herhjemme. 

GIV DIN GAMLE CYKEL EN NY 

FREMTID I SENEGAL!

Da det var på plads gik vi ellers igang. Vi kontaktede 

alt og alle og i løbet af en uge var mange 

samarbejdspartnere involverede. 

Vi søgte og fik penge fra MS til cykelreparation 100kr. 

pr. cykel samt forsendelse af en 44 fods container til 

Senegal. 

Byrådet blev også grebet af ideen og bevilligede 3.000 

kr. til "Afrika cykelfest". Borgmester Kim Rockhill har 

været med i selve cykelindsamlingen. Kvindeprojektet 

var medarrangør af festen og lavede afrikansk ristaffel 

på det lokale plejehjem. Festen blev en kæmpesucces 

med 150 mennesker. Mayuette fra Dakan underholdt 

og fik alle til at danse afrikanske danse. Det lokale 

bogtrykkeri fremstillede brevpapir med cykellogo samt 

løbesedler og plakater. Og vores lokale cykelhandler 

er gået aktivt ind i projektet. Spejder og fritidsklub 

berne har været aktive ved cykelindsamlingerne. Vi 

samlede aktivt ind 2 lørdag formiddage. Røde Kors 

flygtningecenter deltog aktivt i reperation af cykler 

hos vores cykelhandler. Vi arrangerede en hel cykel 

dag på skolen. Børnene kom med cykler der blev sat 

istand. Kommunens Genbrugscentral tager hele tiden 

imod cykler og hjælper med alle transporter. 

Elise Guldagger rejste i april til Casamanse i syd Sene 

gal for at bane vej og knytte kontakter. Landsbyen 

Faoline, hvor Demba bor og Skibby blev venskabsbyer. 

Dette venskab er blevet fordybet under Dembas besøg 

her for nylig i Skibby. Skibbys lokale daghøjskole har 

skabt fotoudstilling af lokalsamfundet Skibby 

beliggende i Hornsherred og sendt den med cyklerne 

til Senegal for dermed at give cyklerne ansigt og 

hænder. En fotoudstilling om Senegal har været på 

plejehjemmet, Biblioteket, og på skolerne. Alle disse 

arrangementer har hver gang givet flere cykler. 

Alt dette har ført til at vi i juni sendte 270 cykler, 10 

symaskiner og 10 skrivemaskiner til Senegal. Efter et 

møde i Frankring omhandlende et samarbejde om op 

bygning af en sesamoliefabrik i Senegal kom Demba 

igen til Skibby, hvor han har mødt alle samarbejds 

partnerne i cykelprojektet. Mens han var i Danmark 

besøgte Demba Tahinfabrikken på Djursland, og er 

vildt interesseret i at få denne enkelte produktion sat i 

gang i Senegal. Gaia Trust har tilbudt 2 permakultur- 

kurser i Senegal som opstart af tahinproduktionen på 

sesamoliefabrikken der. 

Cykelprojektet har lige fået brev om at Danidas Oplys 

ningsfond giver os 60.000 kr til en diasserie om cykler 

samt om Colufifas arbejde. Så vi rejser i januar til 

Senegal og fotografere sammen med Colufifas foto 

graf, samt uddyber vores venskaber og samarbejde på 

vejen mod en fredeligere verden. 

Det har været et fantastisk arbejde og vi fortsætter. 

Ringene i vandet breder sig. Vi tager med glæde imod 

cykler og symaskiner. Ring til de to sygeplejersker i 

Sundhedsafdelingen i Skibby Kommune 

Ring 4232 9513 Elise 

Ring 4232 9198 Lene 

så dette fantastiske cykeleventyr kan blive til en 

afrikansk landsby på cykel.

Økosamfund i Senegal 

af Hildur Jackson 

Senegaleser besøger cykelvenner i Skibby. 

Demba Mansare fra Senegal (det vestligste punkt på 

Afrika) er i Danmark på udvekslingsbesøg. Han 

samarbejder med projektet: cykler til Afrika, hvis 

danske initiativtager er Elisa Guldagger tidligere 

svanholmer, nu bosat i en lille landsby, Ferslev vest for 

Svanholm. Jeg møder ham sammen med Hanne 

Wegge fra Svanholm en regnfuld mørk novemberdag 

hos Elise, der har sat fuldt blus på pejsen. Han er iført 

lang hvid, broderet kjortel og udstråler afrikansk 

hjerte, mildhed og humor. Det foregår på fransk (mit 

har ligget godt lagret og ubrugt i 30 år). I næste uge 

skal han til FAO, FN's fødevarekonference i Rom- 

hans første kontakt med store FN konferencer. Han 

har virkelig noget at fortælle dem: 

Co-Lu-Fi-Fa's historie. 

I 1984-85 var der hungersnød i Senegal. Demba boede 

på det tidspunkt i en landsby Faoune i Casamanca 

distriktet, Senegals kornkammer. Han sammenkaldte 

en gruppe mennesker fra landsbyerne: en komite, der 

skulle slås for at gøre en ende på hungersnøden 

(comite de lutte pour 'fin de faim). De sad i dagevis 

og diskuterede. Kritiserede sig selv og deres landbrugs 

rotationssystem. Hvorfor var det gået så galt? Den 

første aktion var at lancere to co-operative korn siloer. 

Hver person skulle indlevere 3 kg korn. På 4 måneder 

fik man indsamlet 28 tons korn. Da tørkeperioden 

kom kunne de hente korn. De dyrker ris, majs og 

hirse. Komiteen fortsatte efter hungersnøden for at 

følge de beslutninger op, man var kommet til. Nu er 

der 10 lokale kornsiloer. De bidrager også til at 

udjævne prisen året igennem. Colufifa har nu 350 

landsbyer og 15.000 bønder, som medlemmer. Han er 

stadig leder af organisationen.

Hvordan startede det hele? 

I 1974 boede Demba Mansare i Dakar. Han var 

nyuddannet revisor og havde fået sit ønskejob. 

Alligevel besluttede han at flytte ud i en landsby 

sammen med 3 venner for at blive bonde. Han blev 

anset for at være tåbe. Ingen forstod, hvorfor han 

gjorde det. Han blev behandlet som en gal mand. 

Det var så vanskeligt, at de andre tog tilbage til byen. 

Det tredie år overvejede han også at flytte tilbage. 

Han opsøgte en klog mand i landsbyen, der sagde til 

ham: "Nej, min søn. Når et menneske engagerer sig i 

noget, må man holde ud i 7 år." Det gav ham modet 

til at blive endnu nogle år. Efter 7 år havde folk fået 

tillid til ham. Han tog da initiativ til den første for 

ening til udvikling af landdistrikterne, både økono 

misk, socialt og kulturelt. (AJAC- association Jeunesse 

Agricole de Casamance.) 10 år senere startede han så 

Colufifa 

Colufifas 5 søjler. 

Demba Mansare fortalte at deres arbejde hviler på 5 

søjler: 

-Selvforsyning med fødevarer 

-økonomisk uafhængighed 

-sundhed for alle 

-uddannelse for alle 

-beskyttelse af miljø og kultur. 

Dette er værdigrundlager, som alle tilslutter sig. 

Kvinder i Colufifa? 

Fra starten af har kvinderne været ret meget aktive. 

Han udtrykker det på denne måde: det er bedre at 

kvinder og mænd vandrer sammen og realiserer 

aktionerne sammen. At de får lige del i fordele, 

uddannelse, rejser o.s.v. På den måde bliver vi alle 

vindere. 60% af vore medlemmer er kvinder. 

Mændene laver indhegninger til dyrene og bearbejder 

jorden. Kvinderne står for såning og pasning af 

afgrøderne. Ud over ris, hirse og majs dyrker de 

sesamfrø. Det er en buskagtig 1-årig plante, der er 

bedre for det tørre klima end jordnødder, som 

franskmændene tvang dem til at plante. Tidligere 

lavede de sesampasta ved at støde frøene i en morter. 

Nu er de ved at anskaffe en presse for at kunne 

bearbejde og sælge sesampasta. Da kvinderne tidligere 

lavede arbejdet, er det en kvinde, der har fået ansvaret 

for pressen efter nogen modstand fra mændene. 

Internationalt samarbejde. 

Demba er imod traditionel hjælp fra de rige lande. 

Han har i 1995 videre uddannet sig i Belgien i styring 

af u-landsprojekter. Da han i Danmark så, hvordan vi 

kasserer cykler fik han ideen til cykelprojektet. Elise 

har nu sendt 279 cykler til Senegal, hvor postbudet og 

mange andre kører rundt på cykel. Han siger smilen 

de at cyklen i Senegal langt er det bedste transport 

middel både til personer og varer.. Vi gir ham ret og 

tilføjer, at det er den også i Danmark- vi har bare ikke 

opdaget det endnu. 

Han er interesseret i at etablere gensidig samarbejde 

og foreslår at unge danskere efter gymnasiet kan 

komme ned til dem og arbejde og lære af dem. Og de 

gamle, som jo har al visdommen vil han også gerne 

have på besøg. Her kasserer vi dem jo blot lige som de 

brugte cykler og anbringer dem isoleret på plejehjem. 

Han ryster på hovedet over vores uforstand. 

Jeg fortæller om GEN (Global Eco-village Network) og 

om Gaia Villages program med at give to perma- 

kulturkurser med lærere efter eget valg. Han vil meget 

gerne være en del af et sådant samarbejde. Uden det 

kommer vi ikke videre. Og vil gerne arrangere et 

permakultur kursus. Han spørger interesseret til 

muligheden for at blive knyttet til Internet. I dag må 

han cykle 40 km til nærmeste telefon. Det viser sig at 

Gaia Villages som opfølgning på eco-city konferencen 

i Yoff i Senegal arrangerer et pk- kursus i Januar med 

Serigne Mbaye Diene fra Yoff som lærer, som han så 

vil deltage i med 3 personer. Senere vil de så arrange 

re deres eget kursus. Måske er det ham, der ved mest 

om permakultur uden at kende navnet. Under alle 

omstændigheder kan det starte et netværksarbejde. 

Fremtidsvisioner. 

Dembe er en realistisk mand. Han ønsker at nå frem 

til en virkelig og vedvarende udvikling. Og til solidari 

tet mellem syd og nord i en dobbelt betydning. Om 5 

år i 2001 vil han gerne at 50% af befolkningen kan 

læse og skrive på deres modersmål. Og så vil han ger 

ne udrydde sulten i tørkeperioderne. Og forbedre 

helbredstilstanden. Selv lever han med to koner 

(muslimer må have op til 4) og 13 børn. 

Befolkningsvæksten ser han ikke som et problem. Der 

er jord nok i Senegal. De er 8 mil. på et areal 4 gange 

Danmarks. Flugten til storbyerne mener han er delvist 

standset. Han vil gerne have uddannelse til voksne og 

mere samarbejde syd/nord. Selv vil han til at lære 

engelsk og jeg lover ham nogen engelsktimer næste 

gang han kommer her, eller når jeg kommer derned. 

Kontaktperson for brugte cykler og meget mere: Elise 

Guldagger. Tlf: 42 32 95 13

Studietur i Sverige om økologisk byggeri. 

3-6 oktober, Københavns Miljø- og 

Energikontor 

af Inger Klingenberg 

Studieturen var først og fremmest et led i uddannel 

sen til økologisk bygmester, men den var åben for alle. 

Så vi drog afsted en broget flok i alle aldre - økobyg- 

mestre, folk fra energikontoret, fra Det grønne 

universitet, fra den grønne cafe i Griffenfeldtsgade, og 

så Deres udsendte fra LØS. 

Det blev en spændende tur - dels så vi mange inter 

essante ting, dels faldt vi socialt set godt i trit, selvom 

vi havde vidt forskellige indfaldsvinkler og forhånds 

viden om "sagen". Vi kørte i en ældre bus og boede 

under hele turen i fire lejligheder i en forstad til 

Gøteborg. 

Det er ikke muligt at referere alt hvad vi så, men jeg vil 

fortælle lidt om nogle af de mest karakteristiske ting. 

Solenergi er noget som optager svenskerne meget- vi 

så mange forskellige anlæg. I Falkenberg blev vi vist 

rundt i byens 5000 kvm store solvarmeanlæg, som 

drives i et koordineret system med et flisfyret fjern 

varmeværk. Man var i kommunen godt tilfreds med

esultaterne - men disse store solvarmeanlæg er ingen 

fryd for øjet. Det må kunne lade sig gøre at designe 

det bedre? Det er virkelig en udfordring. Hvem tager 

den op? 

Solen var også hovedperson i Tingvall, som er et 

Center for tillempet økologi med landbrug, stort 

drivhus og kursuscenter. Kursuscenteret er en næsten 

færdig bygning af helt traditionel karakter - men 

sydfacaden er tæt besat med skråtstillede solcelle 

paneler, og taget med solfangere. Specielt solcellepa- 

nelerne virkede som fremmedelementer på det 

traditionelle hus. Men alle energiteknikker vil blive 

afprøvet på stedet, og meningen er, at alle bygninger 

skal være helt selvforsynende med energi. 

Meget interessant var besøget i Bergsjön - et forsøg på 

at lave en økologisk bydel i Gøteborg med særlig vægt 

på de sociale og kulturelle relationer. 15000 beboere 

har Bergsjön, hvoraf de fleste er indvandrere. 54 

sprog tales der. Bebyggelsen en kasernearkitektur fra 

60'erne af kedeligste slags, men dog med ret store 

grønne arealer og skov i nærheden. De store plæner 

har beboerne gravet op og lavet om til køkkenhaver, 

med smukke, slyngede pilehegn omkring. En billed 

kunstner har haft til opgave at farvesætte og dekorere 

husene - dog med tvivlsomt resultat, syntes vist de 

fleste af os. Men i mange af husenes stueetager er der 

oprettet forskellige aktiviteter - værksteder af mange 

slags, cafeer og genbrugsprojekter og samlingsrum, og 

her summede det af liv, ligesom det var tilfældet i 

køkken haverne og i skoven, hvor man var igang med 

et større overfladevandsprojekt. 

Bågskytten er et økologisk forsamlingshus, som er 

bygget af en assyrisk forening, med støtte fra 

forskellige offentlige instanser og fonde, efter at det 

tidligere klubhus brændte. Kvinder fra den assyrisk 

forening serverede her en vidunderlig frokost for os, 

og da vi spurgte deres indtagende leder om hvorfor 

huset var så svensk i sit udseende og næsten ikke 

etnisk, så svarede hun, at svenskerne gennem en 

længere periode var flyttet fra Bergsjön, og nu ville 

man gerne holde på de tilbageblevne, bl.a. ved hjælp 

af fælles mødesteder - derfor det svenske tilsnit! 

Børn i Bersjön bliver tilgodeset på mange måder, og 

undervisning om økologi indgår overalt i skoler og 

børnehaver. Det mest populære sted var nok den lille 

bondegård med dyr, som børnene selv havde ansvar 

for at passe. Den lille julegris på LØS-NETs forside 

bor på Bergsjöns bondegård Galaxen - i egen villa! 

Et andet meget interessant besøg i Gøteborg var på 

Ecocentrum en form for energikontor med en meget 

stor udstilling om byøkologi. Særlig den meget store 

afdeling om forskellige former for toiletsystemer var 

imponerende - i Sverige er f.eks. komposttoiletter 

blevet meget almindelige overalt, mens vi herhjemme 

slet ikke kan finde ud af det rundt omkring i kommu- 

ner og amter. Jeg tror det ville være en god ide at få 

den svenske udstilling til Danmark, og lade den 

vandre rundt i de forskellige amter. 

Rejsens største succes var besøget på kunstskolen 

Gerleborg og det nærliggende Skärkälls. Gerleborg- 

skolen er et inspirerende sted, som tager både 

kunsten og økologien meget alvorligt, som skolens 

rektor, Kenneth Orrebeck, gav en levende orientering 

om. (Og bagefter fik vi noget herlig mad i skolens 

cafe!) Folk, som er eller har været tilknyttet skolen 

som lærere eller elever, har besluttet at opføre en 

økologisk atelierby på en vidunderlig naturgrund i 

Skärkäll, og flere er allerede i gang. Et fælleshus er 

ved at blive bygget af ler og halm som demonstration- 

shus for forskellige teknikker, og det vakte begejstring 

hos alle, ligesom Birgitta Bengtssons lille perle af et 

nærmest minimalistisk, men utrolig smukt hus. 

Derefter var vi på besøg hos arkitekt Lena Falkheden 

og hendes mand Frans Yzerman, som sammen bygger 

et værksted af halm på et gammelt fundament i Bot- 

tna - et meget interessant eksperiment, som alle blev 

meget optaget af. Hvornår får vi afprøvet halm i 

Danmark? Vi har masser af det, og det er både billigt 

og højisolerende. 

Der var meget mere - men jeg skal slutte med at 

nævne rejsens sidste punkt - besøget på Nimis ved 

Kullen. Denne berømte - og berygtede - landskabs- 

skulptur så vi, da solen var ved at gå ned - ja, nogle, 

bl.a. undertegnede, nåede aldrig helt ned af de stejle 

skrænter til stranden, hvor han har opført sit ikke hus, 

eller hvad man skal kalde det. Men de fleste nåede 

ned, og blev fascineret af den store skulptur, som i 

tusmørket må have været endnu mere mystisk. Kunst 

og økologi. 

Læs mere om det i Claus Beck-Danielsens spændende 

afhandling, efter denne artikel. 

Billeder: 

side 16: kursuscenter med solcelle paneler 

side 18: lille økohus, demoprojekt (Bergsjön) 

side 19: havnen ved Gerlesborg-skolen m gamle pakhuse

BYØKOLOGI OG ÆSTETIK 

Ph.d-afhandling af Claus Bech-Danielsen 

Stedet udgør den før-sproglige virkelighed, man 

oplever med sine sanser. Når man færdes ved hjælp af 

sanserne, kan man ikke tænke sig til en ideel virkelig 

hed fjernt fra de umiddelbare omgivelser. Verden 

opleves i sin helhed. Rummet udgør den sproglige 

virkelighed, man tænker sig til med sit intellekt. Når 

man orienterer sig ved hjælp af intellektet, skaber 

man sig indsigt i et ideelt univers, der er på afstand af 

de synlige omgivelser. Man adskiller sig fra omgivel 

serne og reducerer helheden. Verden betragtes i form 

af dens enkelte dele. Pladsen udgør den billed 

mæssige virkelighed, man former med sin kreativitet. 

Den kreative proces opstår i en evig vekselvirkning 

mellem sansede indtryk og reflekterede udtryk. 1 

dette spændingsfelt mellem sted og rum kommer en 

ny virkelighed til syne. Man fokuserer ikke specielt på 

helheden, og man fokuserer ikke specielt på delen. 

Verden opfattes i form af dens sammenhænge. 

Stedets æstetik er udtryk for en verden, hvori men 

nesket ikke er bevidst om sin egen placering i forhold 

til en omverden. Man oplever verden fordomsfrit, 

lader skæbnen råde og ligger ingen personlige mo 

tiver til grund for kunsten. Stedets æstetik er ikke- 

intentionel. På stedet udspringer al ide af de umidde 

lbare omgivelser, og det ordnende princip søges i 

form af stedets karakter - den topologiske orden. 

Rummets æstetik er udtryk for en verden, hvori kunst 

neren har indsigt i et univers, der er ordnet, overskue 

ligt og forståeligt. Rummets kunstner har til hensigt at 

henføre opleveren til denne ophøjede virkelighed. 

Rummets æstetik er formålsrettet - intentionel. Med 

udgangspunkt i idealformer skaber kunstneren det 

fuldendte kunstværk, og med udgangspunkt i en over 

ordnet plan skaber arkitekten den ideelle by. Den 

topologiske orden underlægges den geometriske 

orden. Pladsens æstetik er udtryk for en verden, der 

formes i en åben proces uden endelige mål. Pladsens 

æstetik er ikke-intentionel. Men kunstneren er bevidst 

om, at han trækker sig tilbage fra sin styrende rolle, 

og han vælger selv at give plads til det uforudsete. 

Pladsens æstetik er intentionel ikke-intentionel. 

Kunsten bliver til, idet nye former udvikles i mødet 

mellem stedets oprindelige karakter og rummets 

ideelle form. Nye mønstre og nye betydninger kom 

mer til syne i mødet mellem den topologiske og den 

geometriske orden. 

Stedets natursyn hører hjemme i en helhedsorienteret 

verdensopfattelse, hvori Gud, menneske og natur er i 

et. Når det er tilfældet er naturen besjælet, den 

rummer en mening, der ligger udenfor menneskets 

rækkevidde, og natursynet kommer til at virke som 

begrænsning for menneskets indgriben i og udnyt 

telse af naturen. Rummets natursyn hører hjemme i 

en dualistisk verdensopfattelse, hvori mennesket 

tilriver sig al åndelighed og efterlader naturen tilbage 

som et materielt objekt. Naturen tingsliggøres og 

rummer ikke anden værdi end den, mennesket selv 

tillægger den. Naturen er en ressource, der frit kan 

gøres til genstand for udnyttelse. Pladsens natursyn 

udvikles i en kontekstuel verdensopfattelse, hvori 

mennesket ser sig selv i sammenhæng med naturen. 

Modsætningsforholdet mellem kultur og natur brydes 

ned, idet mennesket indser, at enhver kultur bygger 

på et fundament i naturen. Man værner om naturen - 

også for sin egen skyld. 

Det før-videnskabelige verdensbillede blev udviklet i 

en steds-bundet kultur. Gud var alle-steds-nærvæ 

rende, og al handling og ethvert naturfænomen var 

udtryk for Gudernes vilje. Det videnskabelige verdens 

billede indvarsledes i renæssancen, da rummets 

universelle kulturform blev skabt. Al betydning skulle 

søges i Guds himmelsk univers på afstand af de 

jordiske omgivelser, og naturen blev ladt tilbage som 

betydningsløs. Dermed kunne mennesket frit gøre 

naturen til genstand for naturvidenskabelige betragt 

ninger og teknisk udnyttelse. Miljøproblemerne

etragtes som resultat af det videnskabelige verdens 

billede. Et nyt verdensbillede indfandt sig i begyndel 

sen af dette århundrede. Naturvidenskabelig indsigt 

havde erstattet religiøs tro, og da mennesket havde 

erstattet Gud forsvandt også forståelsen af naturen 

som Guds skaberværk. Man kunne ikke længere finde 

sit motiv i den ydre natur og fandt et nyt motiv i en 

natur af indre karakter. Det førte til nye udtryk i kunst 

og arkitektur. Abstrakte kunstnere gjorde op med 

centralperspektivets enøjede betragtninger og ned 

brød afstanden mellem billede og motiv. Dybden i 

billedet forsvandt. Og funktionalistiske arkitekter 

gjorde op med den konventionelle æstetik og dens 

geometriske idealer, og skabte en dynamisk arkitektur, 

hvori arkitekturen blev til i en rumskabende virksom 

hed hos opleveren selv. Man ville rehabilitere sans 

ningen og påbegyndte et brud med rummets afstands- 

skabende æstetik. 

Dermed skabtes også muligheden for et brud med 

rummets natursyn, der kan betragtes som en afgøren 

de synder i forbindelse med miljøproblemerne. Dette 

århundredes kunst og arkitektur rummede således - i 

sit idemæssige udgangspunkt - et godt grundlag for 

udvikling af en økologisk velfunderet æstetik. 

På et afgørende punkt tog abstrakte kunstnere og 

funktionalistiske arkitekter imidlertid udgangspunkt i 

et verdensbillede, der svarede til det, de ville gøre op 

med. De søgte en universel ide på afstand af det syn 

lige motiv, blot tog de den fulde konsekvens og und 

lod helt at afbillede de synlige omgivelser. Kun ideen 

var tilbage. Den frie kunstner opfandt et abstrakt ud 

tryk, der ikke havde rod i virkelighed af konkret 

karakter, og man endte i en ekstrem abstraktion. Man 

skabte yderligere distance til den konkrete virkelig 

hed, og kom i paradoksal modstrid med kunstens 

egne idealer om at rehabilitere den afstandsløse 

sansning. I anden halvdel af dette århundrede har 

kunstnere og arkitekter eftersøgt et konkret grundlag, 

som det abstrakte tegn kan rodfæstes i. I en proces 

orienterede kunstformer installeres den abstrakte 

tanke i en konkret krop, og forbindelsen mellem rum 

og sted genskabes. Nyere kunst og arkitektur udvikles 

i form af pladsens æstetik. I de bestræbelser indgår 

byøkologien som en naturlig del. Det kommer til 

udtryk i ph.d.-afhandlingens to cases; Ökohaus- 

Corneliusstrasse og Block 103 (begge i Berlin). 

Bebyggelsernes æstetiske udtryk opstår ikke som 

resultat af kontrolleret formgivning, hvor materialer, 

beboere og beplantning må indordne sig arkitektens 

formmæssige idealer. Bebyggelserne udtrykker inten 

tionen om den ikke-intentionelle form. Byøkologisk 

byggeri bygges således på et idegrundlag, der svarer 

nøje til det, der kan opleves i nyere kunst, og byøkolo 

gien kan betragtes som del af dette århundredes 

paradigmeskifte væk fra rummets abstrakte forestil 

linger henimod pladsens reflekterede indlevelse. 

Byøkologien udgør den del af pladsens æstetiske be 

stræbelser, der søger abstraktionens rod i konkret 

natur. 

I pladsens æstetiske billede afvikles afstanden mellem 

subjekt og objekt, og den fastlåste grænse mellem 

kultur og natur ophæves. I et fænomenologisk dob- 

belt-perspektiv linder man naturen indenfor kulturens 

egne grænser, og omvendt. Man indser, at nok former 

vi naturen, men naturen former sig også i os, og man 

bliver bevidst om sig selv som ubevidst natur. I lyset af 

pladsens natursyn udvikles en tidssvarende miljø 

indsats. Hidtil har miljøarbejdet fundet sted i hen 

holdsvis miljøforvaltning og miljøbevægelse. Miljø 

forvaltning er baseret på intentionel planlægning i det 

abstrakte rum og skabes i forlængelse af det viden 

skabelige verdensbillede. Miljøbevægelse er udsprun 

get af intuitive handlinger på et konkret sted, og 

udvikles med rødder i det før-videnskabelige verdens 

billede. Ingen af de to former for miljøindsats rum 

mer tidssvarende løsninger på miljøproblemerne. I 

pladsens dobbelte perspektiv udvikles en ny form for 

miljøindsats, der levner plads til intentionelle hand 

lingsplaner såvel som intuitive fornemmelser - den 

globale tanke får plads i den lokale handling. I et 

spændingsfelt mellem abstrakt planlægning og kon 

kret indføling udvikles en miljøindsats indenfor 

rammerne af den nye tids rumopfattelse. Den form 

for miljøindsats kan indarbejdes som en naturlig del i 

en tidssvarende arkitektur.

Stabat Mater 

af Hanne Nordahl Wegge 

Der var engang en varm varm varm sommer, hvor 

kornet stod gult og himlen var meget meget blå, ja 

ganske kongeblå. Kirkekulturgruppen i Jægerpris 

kommune havde lige lagt sidste hånd på en nydelig 

folder om kommunens 5 dejlige kirker, og var nu på 

udkig efter nye måder at gøre opmærksom på sam 

menhængen mellem kirke og kultur i kommunen. En 

ide om at bringe stor musik til herredet blev bragt til 

torvs fra LØS's udsendte efter Vrå konferencen og 

fængede hos samtlige kirkekulturgruppemedlemmer, 

som derefter inviterede kommunens kulturformand 

til kaffe og kage for at drøfte mulighederne for at få 

financieret et kirkekorværk af den fineste slags, skabt 

af en af landets nyskabende komponister helt over 

vesten for hovedlandets limfjord. Kommunes kultur 

formand syntes godt om ideen, kirkekulturgruppens 

syntes godt om ideen, og nu forestod arbejdet med at 

finde lokale kor og lokale musikere, som også ville 

komme til at synes godt om ideen. 

i Jan Erik Hansens nykomposition 

Medvirkende: 

Jan Erik Hansen, komponist og dirigent 

Svetlana Timoschenko 

Hugo Rasmussen 

Manuela Lærke 

Richard Boone 

Mamas Locas 

Jægerspriskoret 

Skibby Sangkor 

og lokale musikere 

Korværket var et kæmpe enormt stort korværk med 

optrædende fra nær og fjern, og sågar med en som 

kun taler russisk og latin. I lange tider måtte der 

fortælles højt bredt og længe om STABAT MATER, 

som kun få havde hørt om og mange endog havde 

ganske svært ved at udtale. STABAT MATER er navnet 

på korværket. 

... Længe længe længe gik, efter en vinter, en sommer, 

og endnu en vinter kom foråret hvor planen var at 

korværket skulle opføres i pinsesolens glans. Arbejdet 

med financieringen trak ud og trak ud på trods af at 

kommunen velvilligt stillede 15 tudser fra 5% puljen 

og 20 tudser fra kulturpuljen til rådighed. 

Besværlighederne begyndte nu at regne ned i en lind 

strøm, og snart blev det klart at det ikke kunne lade 

sig gøre under pinsesolens glans, intet kunne nåes, 

intet ville klappe og intet ville være klart. Løvfaldets 

novembersol med allerhelgenlyset fra oven blev valgt,

dette passede fint med STABAT MATERs ganske 

sørgmodige klangbund for længsel, smerte og håb. 

Kommunens kulturformand accepterede årstidskiftet 

under forudsætning af at det blev indenfor det inde 

værende regnskabsår. Kirkekulturgruppen og de 3 

sangkor jublede og fortsatte med at øve korværket og 

sende ansøgninger om financiering. Den første 

mandag i maj kom komponisten på besøg og de 3 

sangkor blev samlet for første gang for at synge 

unisont det lød nogenlunde, men der skulle nok 

øves meget meget mere. Kirkekulturgruppen fik god 

kontakt til en kirke i herredets største by og til en 

efterskole i den nordlige del af herredet. Nu blev de 3 

sangkor kåde i ånden og sammen med komponisten 

syntes alle at den store by nordøsten for østfjorden 

der havde en domkirke så fin og så flot osse skulle 

synge med i dette dejlige korværk. Organisten og 

kordirigenten ved domkirken i den store by 

nordøsten for østfjorden var straks fyr og flamme, og 

der blev talt og snakket, lagt planer, skrevet breve og 

talt i telefon, og skrevet flere ansøgninger om 

financieringen. 

Sommeren gik og svarene på ansøgningerne fra 

landets allerstørste tudseriger kom med posten og i 

telefonen: Frederiksborg Amts Kulturpulje nej, 

Kulturministeriets Kulturfond nej, Kirkeministeriets 

Kulturfond nej, Tuborgfondens grønne fond nej. Selv 

Kulturby 96 fonden, hvor den store by nordøsten for 

østfjorden hentede tusinde af tudser nej. Mismodet 

bredte sig og der var mange der mente, at det nok var 

for svært at få financieret korværket. 

Et telefonopkald fra organisten fra domkirken i den 

store by nordøsten for østfjorden fik mismodet slået 

helt over i vemod, for den store by og 

domkirke Havde glemt at de den 

sælsamme uge i løvfaldets novembersol 

med allerhelgenlyset fra oven havde 

byen 2 store koncerter og 3 koncerter 

var for meget for selv den store by med 

domkirke. 

Kirkekulturgruppen kaldte til samling 

og en sagde har I husket på Povl 

Mathiesen fonden næ, en anden sagde 

hvad med at få solisterne til at slå et 

par tudser af på honoraret nåeh ja, en 

tredie sagde hvad med at nøjes med 2 

koncerter også her i herredet nå ja. 

Komponisten blev kaldt til herredet 

endnu engang den sidste mandag i 

september og ansøgningen til Povl Mathiesen fonden 

blev sendt. 

Solisterne ville godt slå et par tudser af, hvis der blev 2 

koncerter og 2 øveaftener op til koncerterne. 

Financieringen ville så lige kunne nå sammen, hvis 

det lokale erhvervsliv kunne sponsorere restbeløbet 

sammen med hvad der måtte være tiloverst i de lokale 

menighedsrødders kulturpuljer. 

Håbet var meget meget blegt og slet ikke lysegrønt 

mere, nu så det hele ud som en drøm nogen havde 

drømt for længe siden, nu lignende det hele en farvel- 

øveaften med komponisten og et farvel til STABAT 

MATER. Der var molstemning i kirkekulturgruppen 

og 3 takkede af og 2 nye trådte til. Det var lige før 

gravøllet blev bestilt... men.. så kom posten med et 

brev. Et JA fra Povl Mathiesen fonden værsgo her er 

15 tudser med kommunens 5%s 15 tudser og 

kommunens kulturpuljes 20 tudser og 

menighedsrøddernes kulturpuljes 5 tudser og det 

lokale erhvervslivs 10 tudser og nabokommunes 5 

tudser var der nu de 70 tudser der skulle til for at 

STABAT MATER kunne opføres. 

Plusli.... hang det hele sammen. 

Glæden boblede og brusede og korøveaftenen med 

komponisten den sidste mandag i september blev 

frydefuld, klangfuld og fantastisk livsbekræftende, så 

da vi sammen sang korværkets allerinderligste bud 

skab: "Giv din styrke fra kærlighedens ocean" alter, 

basser, sopraner og tenorer med klaver, fagot, klarinet, 

guitar og sax, da var der ikke et eneste hårdt hjerte 

slag tilbage i brystet. Livet var igen let og glædesfyldt. 

Text/musik: Jan Erik Hansen. 

Solister: 

Svetlana Timoschenko, Manuela Lærke, 

Richard Boone, Hugo Rasmussen. 

Klassisk orkester: 

Lokale musikere samt 

Evind Sanners, Løgstør 

Jazzorkester: 

Lokale musikere samt 

Irene Durinck (tværfløjte) 

Evind Sanners, Løgstør 

Kor: 

Mamas Locas, Jægerspris 

Jægerspriskoret 

Skibby Sangkor 

a) Moderen stod ved korsets fod (kor) 

b) Stabat Mater Dolorosa (mezzosopran) 

c) Innocent people (M. Lærke/R. Boone) 

2. a) Afmagt, sorg (kor) 

b) Fuit illa benedicta (mezzosopran) 

c) Barnet, uskyldige offer (kor) 

3. Jesus Christ hang on the cross 

(R. Boone) 

4. a) Moderen stod (kor) 

b) God created womens life (M. Lærke) 

5. Eja Mater fons amoris (mezzosopran) 

6. Holy Mother, your love is life (M. Lærke) 

7. Hellige Moder, livets trøster (kor) 

8. Fac ut portem Christi mortem 

(mezzosopran) 

9. a) Hele kloden skræmmes af krig (kor) 

b) Mother, please don't cry! (R Boone) 

10. I lost my man and child, for nothing! 

(M. Lærke) 

11. a) Giv os at korset (kor) 

b) In flammatus (mezzosopran) 

c) Innocent people (M. Lærke/R Boone) 

d) Amen (alle)

Music in some strange, mystical 

way brings people together, in 

spite of our problems 

Den russiske sangerinde blev hentet. Komponisten 

kom med sin datter, sin kone, pianisten og hans kone. 

Solisterne kom, de lokale musikere kom, sangkorene 

kom, dørene blev åbnet og 

STABAT MATER 

kom - sang - spillede og sejrede. Det var så smukt, 

meget smukkere end nogen i sin allerhøjeste himmel 

faren forestilling kunne have fantaseret sig til. 

Virkeligheden er den bedste del af fantasier og drøm 

me. Først var STABAT MATER på efterskolen, der var 

hun sjov og glad og overrasket over at det var nu, så i 

kirken. 

Uhuhuhuhu da den russiske sangerinde sammen med 

koret sang kirkehvælvingen op, da randt der en glæ 

deståre og endnu en. Englene sang med og aller 

helgen blev fyldt helt til randen med frydesang, god 

stærk jazz godt krydret med klassiske middelalder 

toner fra det gregorianske univers. I sandhed et uni- 

vers salighed med historien om de 2 mariaer der 

måtte lide "in a war about nothing" og bede om at 

mænd bliver venner i stedet for krigere for at lave 

krig. Opfordringen lød "let love be your guiding 

light". 

Da Manuelas sang - i sandhed en lærkes - nåede helt 

ind under huden og Hugos bas tømrede et fast solidt 

trægulv i kirkeskibet, da sejlede vi alle ind i "kærlig 

hedens ocean" - da blev der budt op til dans i de 

himmelske haller med kirkerummet duvende blidt i 

rytmen og se til... enkelte kirkeruder duggede. 

Korsangerne lignede et efterårsløv der af hjertets 

inderlighed med veltrænede stemmer gav sangen 

vinger og frembragte kaskader af varme smil fra 

dirigenten, der på bare fødder sendte STABAT 

MATER's budskab om smerte, håb, fryd og glæde ud i 

den stopfyldte kirke. Richard fangede pulsen med sin 

allerdybeste og fine fine inderlige klangbund da han 

sang "Mother! Please don't cry. Mother I'sm safe with 

the Lord". 

Musikerne frembragte en altfavnende lydomfavnelse 

som bragte klapsalverne ind i kirkerummet, som den 

dag blev gæstet af alle aldre, alle størrelser, musik 

elskere af den fineste slags, ja selv en ambassadør fra 

Venezuela havde fundet den ydmyge lokale kirke i 

herredet. 

Det var i sandhed et eventyr af den allerfornøjeligste 

slags. TAK

Årstiderne i æbletræet 

af Marie Louise Lefévre 

April. 

Solen begyndte at varme og det store æbletræ 

vågnede langsomt op fra vinterens dvale. Det var 

træets safter der vækkede det; de begyndte at stige op 

fra rødderne, op i stammen og ud i grenene og ud i 

kvistene og helt ud i knopperne. Saften bar med sig 

den næring, som træet skulle leve af. 

En kuldegysning farer igennem træet og det 

udbryder: "Nu går jeg søreme igang!" 

"I gang med hvad?" Spørger Pernille. Hun sidder på 

sin gynge, der hænger i et af æbletræets store grene. - 

"Med at lave æbler selvfølgelig -jeg skal lave 232 

æbler i år!" Svarer træet. - "Det kan jeg altså ikke se 

noget til." Siger Pernille og ser på de nøgne grene. -" 

Kan du slet ikke høre safterne stige?" Spørger træet. 

Pernille sætte benene på jorden, stopper gyngen og 

lytter: "Jeg synes godt, jeg kan høre det." Sagde hun, 

for hun ville nødig virke dum og det kunne også godt 

være, hun kunne høre en stille susen inden i træet. 

Maj. 

Pernille står op på gyngen og holder godt fast i 

gyngens to tov, hun læner sig bagud og kigger op i 

æbletræets krone. Det er som at stå midt i en sky, der 

er fyldt med hvide og rosa blomster, støvdragere og 

lysegrønne blade. Der er en summen af bier,der flyver 

fra blomst til blomst. Fra støvdragerne samler de 

pollen op på deres bag, der blir tykkere og tykkere. 

Nogen gange taber de noget pollen fra een blomst 

ned i en anden, og så kan blomsten lidt efter lidt blive 

til et æble. 

"Kan du godt lide at have alle de bier kravlende 

rundt på dig?" Spørger Pernille træet. 

"Det skal jo til." Svarer træet: "Vi har fået godt med 

regn og nu skal vi bare have sol og varme." Som det 

står der med sin blomsterkrone føler træet sig som en 

dronning, og taler ligesom meget vigtige mennesker 

om sig selv som "VI". -"Vi har store forhåbninger i 

år." Siger det fornemt: "Det har jeg også!" Siger 

Pernille og hopper ned fra gyngen: "Jeg har nemlig 

snart sommerferie og så skal jeg til Vesterhavet!" "Så 

kan vi få ro til arbejdet" Svarer træet. 

Juni, July, August, september og oktober. 

232 æbler hænger på æbletræets grene, nøjagtigt som 

træet har sagt, for det vidste at det var det antal, det 

havde næring til at lave. 

Først havde de været bitte små, grønne og helt hårde 

og MEGET sure. Pernilles mund snerpede helt 

sammen, da hun tog en bid så hun lignede en 

gammel tandløs kælling. 

Men fordi det havde regnet nok i foråret, havde været 

varmt nok i luften da bierne skulle bestøve 

blomsterne og solen havde skinnet tilstrækkeligt i 

sommeren, havde æblerne vokset og udviklet sig 

måned fra måned. De var først blevet grøngule, så 

gyldne og nu havde de fået røde kinder. Æblekødet 

var blevet blødere, saftigere og smagte så stærkt, at 

bare Pernille tænkte på det, løb hendes mund i vand. 

Pernille sidder på gynger og smakser højlydt i et godt 

modent æble: "Uhmm -!" Siger hun 

"Nå!" Siger æbletræet: "Hvad siger man så?" -"Tak, 

du gode, gamle træ!" Siger Perille. 

Hendes mor og far har travlt med at plukke æbler ned

i kasser, som skal stå i kælderen. Så kan man spise af 

æblerne lige til jul: Når man kommer ned i kælderen, 

kan man lugte æblerne og man kan huske sommeren 

og varmen, bierne og gyngen. 

Nogle af æblerne var små og nogle store. Nogle fik 

pletter og nogle fik orm. Nogle faldt af i en storm og 

lå og rådnede på jorden. De blev til muld, som gav 

næring til æbletræets rødder, der gav den videre til 

træets saft, der gemte det til næste år, når det skulle 

lave nye æbler. 

Formen smøres med margarine, hvorefter æblerne 

lægges i, sukker og kanel drysses over Rosinerne, som 

har været overhældt med portvin et par timer, fordeles 

henover æblerne. 

En dej smuldres af: 2 dl. mel, 1½ dl. sukker 125 g smør 

- og lægges henover æblerne. Formen bager ca. 3 kvartet 

ved 180o. Serveres lunken med flødeskum. 

November, december, januarfebruar og marts. 

Æbletræet faldt langsomt i søvn. Der kom frost og sne 

på det - og på gyngen! Pernille lavede en snemand og 

da den smeltede kom der vintergækker og gule 

erantis op af jorden rundt om træet. 

Æblekasserne i kælderen er for længt tomme og tilslut 

blir Pernille utålmodig, satte hænderne i siden og 

siger til træet: "Nu kan du altså godt begynde at 

vågne! Ellers når du det overhovedet ikke!" 

Æbletræet siger ikke en lyd. Det smugsover og tænker, 

at det nok selv skal bestemme farten. Desuden havde 

den hørt solsorten fortælle, at det blev frost igen om 

en uge: 

"Mine æbler blir modne, når de blir modne." Tænker 

træet og tager en lur til.

Æbler 

af Bodil Søgaard 

kåret som årets økodronning på Holmen 

I Danmark har vi over en hel del år med tilskud fra 

EU nedlagt de danske æbleplantager. Derfor er det de 

udenlandske dyrkede sorter, der dominerer frugt og 

grøntforretningerne. 

De æblesorter, man normalt kan købe i kantiner, 

kiosker og til dels i supermarkeder, er hyppigt de 

franskdyrkede Golden Delicious og Granny Smith. 

Det er karakteristisk for "importæblerne" - i modsæt 

ning til de hjemmedyrkede "haveæbler", at alle er 

store, har samme størrelse, er irgrønne, kan holde sig 

meget længe og smager ikke af noget særligt. De er så 

"perfekte" og ens, at det er vanskeligt at skelne dem 

fra de ægte plastikæbler. 

For at få mange og store æbler på træerne - hvilket jo 

er vigtigt for en frugtavler gøder man traditionelt med 

kunstgødning og i økologisk frugtavl med dyregødning. 

Kvælstof er i begge situationer det vigtigste næringsstof 

for at der både kan blive mange og store æbler. 

Uheldigvis bevirker en hurtig vækst at æblerne inde 

holder mere vand og danner mindre sukker, syre og 

aromastoffer. Ja, også farven på æblerne bliver 

mindre. Æblerne bliver store, vandfyldte, smags- og 

duftløse. Samtidig får de mindre modstand overfor 

insekt-, svampe og bakterieangreb. Men det klarer 

man traditionelt ved at sprøjte, så æblerne kan blive 

1. klasses fejlfrie. 

For at gøre hele processen endnu mere kompliceret 

er både farven på æblerne og aromaen også afhængig 

af, hvilke sorter, man dyrker, hvor modent æblet får 

lov at blive, og hvor meget solen har skinnet på det. Jo 

mere sol og jo mere modent, des mere sødme, aroma 

og farve får æblerne. 

Under den naturlige modningsproces bliver æblet 

langsomt både sødere, syrligere og mere aromatisk 

indtil det når det spisemodne stadium, hvor æblet 

naturligt falder ned fra træet. Herefter omdannes 

aromastofferne, så æblet bliver melet, blødt, rynket og 

langsomt går i forrådnelse. Æblets naturlige holdbar 

hed bliver derfor mindre efterhånden som den 

naturlige modningsproces skrider frem. 

De æbler man plukker lige udenfor i haven og spiser 

med det samme kræver naturligvis ikke den samme 

holdbarhed som de æbler der transporteres over 

lange afstande. De skal gerne kunne se lige så friske 

ud 10 måneder efter som den dag de blev plukket og 

derfor må man gøre noget. Og det gør man!! 

I Frankrig plukker man derfor de æbler, der skal 

exporteres, længe før æblerne modner. Fra natarens 

side danner og udskiller æblerne etylen, der gør, at 

æblerne langsomt modner, også selv om de er plukket 

umodne. For at forhindre at de ligger og modner 

under lagringen, og derved får en ringere holdbar 

hed, sprøjter man æblerne med et antimodnings- 

hormon for derefter at behandle med voks - ligeledes 

for at øge holdbarheden. Hen på foråret, hvor æbler 

ne har ligget på køl i en reguleret atmosfære i 3/4 år 

polerer man dem op en extra gang med en ny om 

gang "hattelak". Efterhånden som tiden går skifter 

æblerne farve fra den umodne irgrønne til den lidt 

mere gule farve. Det farveskift skal man ikke forveksle 

med den gyldne farve som hører til et solmodent

æble. I de kunstige æbler drejer det sig om, at den 

grønne farve, som skyldes klorofyl, forsvinder under 

lagringen, og den gule farve kommer til syne. 

Dette er historien om og noget af forklaringen på, 

hvorfor "haveæbler" smager af meget mere, holder sig 

langt dårligere end "importæblerne", til trods for at 

de i Frankrig har langt flere solskinstimer end vi har i 

Danmark og dermed et bedre udgangspunkt for at 

avle velsmagende æbler. 

Måske er behandlingen af "importæblerne" årsag til, 

at netop Golden Delicious og Granny Smith ligger 

øverst på listen over æbler, der er allergifremkald 

ende. Hvem ved?? 

Figurtekst 

På de 4 figurer kan man se resultatet af et stort æble 

forsøg, der er lavet på Landbohøjskolen af Torben 

Toldam-Andersen og Poul Hansen. 

Forsøgene viser, hvordan kvælstof (N) har indflydelse 

på både æblefarven fig. 1, på syreindholdet fig. 2 og 

på sukkerindholdet fig. 3. Alle tre figurer viser, at jo 

mere kvælstof æbletræerne bliver gødet med, jo 

mindre farve, syre og sukker får æblerne. Det samme 

er tilfældet med aromaindholdet fig. 4. Jo mere kvæl 

stof jo mindre aroma. Tallene 4, 10, 16 og 24 viser, 

hvor meget kvælstof æbletræerne har fået. Men sam 

tidig viser figuren også det fænomen, som sikkert alle 

har oplevet: aromaindholdet er størst, når æblet netop 

er modent, - når det af sig selv falder af træet. I dette 

tilfælde omkring 20. nov. Før æblet er modent, 

opleves det som surt og efter modning bliver det 

melet, hurtigere eller mere langsomt alt afhængig af, 

hvilken æblesort, det drejer sig om. 

Men hvorfor gøder man da ikke lidt mindre, vil 

enhver læser, der har holdt ud så længe, spørge. Og 

det spørgsmål er netop nøgleproblemet i ikke blot 

æbledyrkningen, men generelt i dyrkning af frugter, 

grøntsager og kornprodukter. Og et vigtigt kerne 

punkt i forskellen mellem økologisk og traditionel 

dyrkning. Æblerne bliver færre og mindre. 

Gamle æblesorter 

På Landbohøjskolens forsøgsgård i Taastrup, ligger 

der et æblemuseum med 700 gamle æblesorter. Heraf 

er de 200 gamle danske lokalsorter. 

Hvis nogen skulle være interesseret i at få en bestemt 

gammel sort hjemme i sin egen have, kan man ved 

henvendelse til pometmester Claus Larsen tlf. 3528 

2176 få tilsendt podekviste mod en lille symbolsk 

betaling. Vil man hellere have et færdigt podet træ, er 

det også muligt. Bestilling helst i dec, da podningen 

foregår i januar.

Vil man gerne prøvesmage forskellige æblesorter, 

inden man tager det store valg, er I også velkommen 

til at aflægge haven et besøg og smage på sorterne. 

Adressen er Agrovej 10, 2630 Taastrup. 

Liste over økologiske og biodynamiske æbleavlere 

Ritt Bjerregårds Frugtplantage, tlf. 5348 0460 

Bellingehus Frugtplantage, Jørlunde Overdrev, 3500 

Slangerup, tlf. 4233 5760 

Günther Lorenzen, Nybjergvej 2, 6270 Tønder, tlf. 

7573 4469 

S. & J. Andersen, Oddenvej 165, 4583 Sj. Odde, tlf. 

5342 7241 

Peter Buus, Bispevej 11, 9640 Farsø, tlf. 9863 4295 

Flemming Permin, Svanholm Gods, 4050 Skibby, tlf.47 

56 66 66 

Blærefrugt, Jan Bruss, Kjelddalsvej 33, 9600 Års 

Ventesødtgård, Jeanette Retzlov, Naurbjergvej 26, 

4623 Lille Skensved 

Fejø Frugt, Villy Mortensen, skovvej 38, 4944 Fejø 

Bakkegårdens Frugtplantage, Ole og Jesper, 

Framlevvej 13, 8462 Harlev 

Æbleeddike 

Æbleeddikse anses af naturlæger for at have en bedre 

indflydelse på helbredet end både vin- og malteddike. 

Denne opfattelse stammer fra gamle folkemedicinske 

traditioner flere forskellige steder i verden. 

Der er ingen tvivl om, at æbleeddike er rig på mine 

raler, især kalium. Nogen har måske oven i købet 

hørt, at man har frarådet et ældre sygt menneske at 

drikke æblesaft. Grunden er netop det store indhold 

af kalium. Har man gennem længere tid, måske i 

forbindelse med sygdom, drukket meget lidt, bliver 

ubalancen mellem natrium (salt) og kalium forskub 

bet, og æblesaft vil da gøre denne ubalance og 

ustabile tilstand endnu værre. 

Der er næppe tvivl om, at æbleeddike har en gavnlig 

virkning på stofskiftet. Æbleeddike virker gunstigt på 

syre/base balancen, og hjælper også på flere legem 

lige forstyrrelser, ikke mindst ledbetændelser. 

Opskriftsforslag: 

Æblesaft 

En dejlig saft, der smager godt. 

Æblerne skal hverken skrælles eller have fjernet 

kernehuset, kun de brune pletter skal væk. For at 

undgå brunfarvning af saften, kan man tilsætte 

citronsaft. Annoncer på æblesaftpresser findes andet 

sted i bladet. 

Æblete 

Tørrede æbleskræller kan bruges direkte til te, men 

smager også dejligt sammen med almindelig te. 

Bagte æbler 

En let og meget delikat dessert. 

Vask og tør æblerne. Stik kærnehuset ud fra den 

ende, hvor blomsten sidder, men undgå helst at bore 

helt igennem æblet. Anbring dem i et ildfast fad. Fyld 

lidt smør i hvert tomme kernehushul sammen med 

sirup. Æblerne bages ved ca. 150° en times tid og 

serveres med flødeskum, cremefraise eller råcreme. 

Hvis man gerne vil have lidt mere sjov ud af æblerne 

kan man lægge rosiner og nødder ved. Kanel og 

sukker smager også fint. Og har I ikke sirup ved 

hånden så brug honning eller rørsukker.

Master 

Chari 

Vrads Sande

FAT FARVELADERNE OG FARVELÆG MIDTESIDERNE 

ÆBLETRÆETs 4 ÅRSTIDER 

& TRÆET MED DE SURE ÆBLER 

SEND DE FARVELAGTE TEGNINGER IND 

TIL Konkurrencekontrollantinden 

ALLE BØRN OG FARVEGLADE KAN DELTAGE 

HANNE WEGGE 

SVANHOLM ALLE 2 

4050 SKIBBY 

CLAUS ME 

DOMMERKOMMITE BODIL OG KAFF SØG 

1. PRÆMIE I fa- ørøLOAJsK /E&LE^T FM öVÄNtt^M- 

T^TEfWlJB^ : 5 PAKKER (ftyWtWeWfLÆR FM 

/We ^alio 

jtøø fe ^HöKöMPER Wf 

fW&T FOR IND5EMd1m^ T'L- FARVELADEføKiMRREKEM •' 3112% 

UDNÆVNELSE. AF VINPE-KNE- ULTIMO JANUAR IfW^ — 

PRÆMIERNE I^uVeir, pB^ffBR f?£N&r Ut>TJ

Pyramiden & Cirklen 

- Kontur af gammel nøgle til fællesskab 

& skitse til fælles magi - 

af André Nordlys Thomsen 

Som i det små, således også i det store.. 

Der hviler en pyramide over os - en pyramide gjort af det stof 

drømme & religioner er gjort af. Den er på engang tyngende 

massiv og indholdsløs tom - og trods tomheden bærer vi 

alligevel alle tyngden af dens sorger på vores skuldre.... 

Ja sådan kunne man meget vel, og endda meget 

rammende beskrive den organisations form, vi alle 

mere eller mindre bevidst har underlagt os her på 

denne klode. Og selvom menneskeheden i århun 

drede har søgt at befri sig for dette magtens pyramidal 

mønster, ja og selvom vi i græsrodsbevægelserne i 

årtier har forsøgt os med "paraplyorganisationer" og 

"flade strukturer" - så er det trods længslen efter 

noget andet, alligevel dette usynlig pyramidemønster 

vi ender op med at organiserer os efter! 

Pyramiden er nemlig meget svær at komme uden om, 

for lige meget hvilken organisation eller bevægelser, 

lige meget på hvilken konference eller fællesmøde, ja 

lige meget i hvilken stor stat eller lille landsby - så er 

der altid nogen der bliver lyttet meget mere til, mens 

andre praktisk talt ikke har et eneste ord at skulle 

have sagt.... og som i det små således også i det store 

Mange mener pyramiden er indiskutabel, "der 

findes simpelthen ikke anden måde at organi- 

sere sig på" - siger de - med en vis form for 

berettigelse, for hvor er der en anden 

måde? Andre mener simpelthen det 

er et mønster, der genetisk set 

ligger nedarvet i os fra bavi 

anerne, og når man kikker 

sig omkring i dag på 

verdens-arenaen, kan 

det da også være 

meget svært at 

få øje på, at vi 

her på jorden, 

virkeligt skulle 

have taget 

noget afgørende højere skridt opad evolutionsstigen! 

Vi kriges & slås, for at få magt & ret, og vi finder på at 

kæmpe om magten - ofte med denne fanatismens 

blinde vished om at kun vi - og naturligvis ikke de - 

har ret! 

Og dog - nu skal man jo heller ikke male fanden mere 

på væggen end han er berettiget til. Og skal sandt 

siges, så har vi da trods alt søgt erfaringer i noget 

andet. Den franske revolution med sit: Frihed, lighed 

og broderskab - er ikke gået helt upåagtet henover os. 

Og "Pariserkommunen" i 1871 - står som noget af de 

ypperlige eksempel på anvendt praksis. Og lige siden 

har vi da også forsøgt os med det, som vi kalder både 

folkestyre & demokrati. Men ingen kan vel længere i 

disse EU-tider være i tvivl om - at folkestyret og 

demokratiet - vist nok trænger til videreudvikling! Og 

spørgsmålet spøger da - hvor dette nye "styre" da kan 

vikle sig ud? 

Og svaret kan nogen gange være så indlysende enkelt, 

at det lige foran os næsten ikke er til at få 

øje på: For hvor ellers - hvis ikke i vores 

små landsbysamfund? Inden for 

udvikling af folkestyre, gør vi 

måske her nogle afgørende 

erfaringer i det lokale, som 

måske en dag også kan 

bruges i det globale! 

For hvor ellers 

eksperimenteres 

der så 

jordnært

praktisk med "styret", og hvad lærer vi i øjeblikket af 

det? "Kampene" mærker vi i al fald dagligt på både 

sjæl & krop (ikke sandt?), så dybe og smertelige 

erfaringer må vi da gøre os.... 

For ligesom at udkrystallisere nogen af disse erfaring 

er, vil jeg derfor begive mig ud i den sandfærdige 

beretning - om en pyramide - der engang (for ikke så 

længe siden), blev forsøgt bygget i det lille landsby 

samfund, Hesbjerg, som ligger på Fyn. Og selvom 

pyramiden vitterligt aldrig blev bygget, er der alligevel 

nogen der stadig vil hævde, at pyramiden står der 

endnu! 

Som i det store, således også i det små.... 

Som alting, begyndte dette også i det små. En lille 

nærmest "udvalgt" folk, så en dag lyset sammen. Ingen 

tvivl var der i deres hjerter, de havde set den bedste og 

eneste rigtige løsning, på det hele landsbyen de dage 

gik og puslede med: Løsningen på hvordan vores nye 

fælleshus skulle se ud! De så det for sig lysene klart, ja 

det stod nærmest blindende for dem, og for at alle 

endnu klarere skulle kunne se det - blev tegnet ned - 

der allerede i ånden stod så urokkeligt fast plantet der 

midt i landsbyen: Pyramiden! 

Det var en god tegner - og for alles øjne tegnede der 

sig nu det aller smukkeste 9 m høje plastik beklædte 

drivhus, der som de sagde "ville bringe Hesbjerg ind i 

det enogtyvende århundrede". Og da drivhusets 

hovedformål blandt andet var, at være sommerkøk 

ken, under Hesbjergs årlige Gøglertræf, og da nogen 

af de uindviede (resten af landsbyen) på et fælles 

møde formasteligt vovede at spørge om, hvor velvalgt

et drivhus var som køkken - ja da blev de blankt fejet 

af bordet med, "der ville selvfølgeligt være udluft 

ning!" - underforstået - om man virkeligt troede dem 

så idiotiske, at de ikke selv skulle havde tænkt på det... 

Der skulle ikke stilles spørgsmål, ved noget som helst i 

dette projekt - og desuden var det allerede så godt 

som vedtaget, "for det var der allerede flertal for!" 

Det kan nok være, at der med den fremfærd blev røre 

i andedammen - og stormen i den lille landsbys vand 

glas - fællesmødet - rejste sig til uanede højder, da 

man inden for en uge afholdte hele 5 på hinanden 

følgende fællesmøder, der gennemtærskede alle og 

enhver der understod sig i at kom med argumenter - 

tænk at folk dog ikke bare kunne forstå det? Lysende 

og flot fik vi alle efter tur udpeget den hvide 9 m høje 

plastik pyramide - der hvor den skulle stå - ja faktisk 

stod den der allerede, det var der bare nogle få dum 

me og udemokratiske mennesker der ikke kunne 

forstå! 

Nu skete der det, at under al den snak begyndte folk 

alligevel langsomt at dreje sig hen imod, hvad man nu 

engang kunne blive enige om. Vel går man i lands 

byen ind for det man kunne kalde - eksemplets magt - 

altså hvis nogen virkeligt for alvor brændte for 

"noget", hvorfor så ikke bare gøre det? Alle behøver 

absolut ikke at tale om alt med alle, før man beslutter 

sig til at gå i gang... Men nu var der lige det ved det 

- at Pyramiden var\'e9t stort fællesprojekt, for fælles 

penge, lige midt i hele vores fællesareal! Og ubevidst 

vævede spørgsmålet sig usynligt gennem luften: 

Hvordan dog beslutte så stort et fællesprojekt? Og 

kunne måden vi sluttede os sammen på, måske også 

have indflydelse på - fællesenergien - som vi senere 

skulle bruge, når vi i bogstaveligste forstand skulle 

samle os sammen til at bygge det fælleshus? 

Der var nogen der snakkede om "mindretalsdiktatur" 

og andre om "flertaltsdiktatur" - men stadig uden vi 

bevidst gjorde os det klart - at vi nu reelt set diskute 

rede selve måden vi burde diskuterer på! Skulle man i 

ligeværdighedens navn - lytte færdigt til alle - og såle 

des hen ad vejen snakke sig til rette, indtil vi nåede 

enighedens "laveste fællesnævner" eller den "højere 

form-for-enhed" (konsensus-cirklen)? Eller skulle vi 

slavisk hurtigt afgøre denne her for alle særdeles 

ubehagelige snak - og tage en afstemning - for dog 

Ye9n gang for alle at afgøre dette bravalderslag med 

almindeligt stemmeflertal (demokrati-pyramiden). 

Ingen i landsbyen turde overhovedet forstille sig - at vi 

sad "fanget" der - midt i en af de aller mest globale af 

alle globale problemer- fællesskabet! Alle troede blot 

vi diskuterede formen på vort fælleshus - og så 

diskuterede vi i virkeligheden også blindt formen på 

vort fællesskab - pyramiden eller cirklen? 

Og for at gøre en meget lang historie kort, endte vi 

op med - helt ubevidst og under en eller anden form 

for konsensus, - at vedtage en helt anden firkantet 

form på vort nye fælleshus, og det står nu dér halv 

færdigt midt i landsbyen - der manglede kræfter til at 

bygge! Og netop fordi vi ikke gjorde os det klart, hvad 

vi gjorde - da vi besluttede os til, hvad vi skulle gøre - 

ja så fortsætter den der ubevidste snak stadigvæk - om 

hvorvidt Hesbjerg - hver gang vi beslutter - skal bruge 

"pyramiden" eller "cirklen"! Så under overfladen 

kæmper ånderne stadig deres kamp, om formen på 

vort fællesskab - for det har vi jo endnu ikke nået kon 

sensus om! Og hvordan skulle vi også nå det, når vi 

ikke engang ved at det er det vi snakker om... når vi 

snakker ... Og så tror vi at den hellige grav er vel 

forvaret - thi hvad vi ikke ved har vi jo ikke ondt af- 

vel? Og så går vi i ring... 

Der hviler en pyramide over os - en pyramide gjort af det stof 

drømme & religioner er gjort af. Den er på engang tyngende 

massiv og indholdsløs tom - og trods tomheden bærer vi 

alligevel alle tyngden af dens sorger på vores skuldre.. 

Med kærlig hilsen 

André Nordlys Thomsen 

Hesbjerg 96 

Mirakler & magi 

Som i det store 

så i det små 

der begynder alt 

Som frø 

tålmodigt ydmygt 

tar tid 

Så vokser og gror 

alt i jord 

Vi ler og ser 

glæde i magi 

mirakler i det fri 

- Det forandre alt - 

når fællesskabet sker 

her

Besøg i Sortevala øko-samfund. 

3 unge amerikanske studerende på besøg i Rusland i august 1996. 

Oversat af Hildur Jackson 

Sue Dorman. Sep 1996 

Denne september havde jeg det held på min første 

rejse til Rusland at møde Vladimir Shestakov gennem 

en fælles ven Bill Leland, skaber af The Global Action 

and Information Network. Vladimir fortalte mig om 

NevoEco-ville, en økologisk bosætning, der er under 

udvikling i nærheden af Sortevala på nordbredden af 

Ladoga-søen langs den finske grænse. 

Hans beskrivelse af projektet fascinerede mig. Som 

gammel tilhænger af ideen om bæredygtige bosæt 

ninger, er jeg selv involveret i et lille projekt i det 

nordlige Californien og derfor ivrig efter at opleve og 

lære af den russiske model. Og som finsk amerikaner 

var jeg specielt interesseret i at besøge mytiske Kare 

lien, som er så vigtig en del af vores kulturelle arv. 

Få dage efter var jeg undervejs. Efter en nat i toget 

ankom jeg til Sortevala., hvor projektets grundlægger: 

Ivan Goncharov tog imod mig. Vi kørte mod Nevo 

Eco-ville gennem et område med små gårde og skove. 

Nylig ankommet fra Sct. Petersborgs forbavsende 

kompleksitet, blev jeg slået af bondelandskabets uni 

verselle genkendelighed- dets ånd og udtryk er så 

grundlæggende ens verden over. Mit første indtryk, da 

vi kom til Nevo Eco-ville, var en glad, målrettet 

aktivitet. Det var først i september, høet blev skåret og 

sat i stakke, grøntsags bedene blev tildækket med pla 

stik for at udsætte høsten endnu nogle uger, vinduer 

ne tætnet for vinteren. Jeg følte mig øjeblikkelig 

hjemme, hvad jeg ikke havde gjort på rejsen i byerne. 

Jeg mødte Vladimir Berezin og Ludmila Soloviova, 

som bor året rundt i det første hus i Eco-ville og 

Vladlen Lyavdansky, en arkitekt fra Sct Petersborg, 

som arbejder med design for bosætningen og som 

oversatte for mig. Jeg tilbragte min første morgen i 

planteskolen for træer med Mila, som - med hjælp fra 

en ordbog - forklarede mig de forskellige og gamle 

sorter af frugt og bærbuske, hun dyrkede med henblik 

på at sælge på markeder over hele Karelien. Hendes 

kunnen og villen som plantagedyrker kunne ses på de 

robuste og velplejede afgrøder. 

To unge kvinder fra St. Petersborg bistod hende. Mila 

forklarede at de hele den travle sommersæson havde 

konstant forsyning af frivillige fra byen, som boede i 

to store telte med trægulv nær planteskolen. Et 

køkken og et spiseområde blev indrettet i et tredje telt 

til dem. Ud over at være en værdifuld arbejdskraft er 

de frivillige en måde at skabe forståelse for projektet i 

byen og muligvis tiltrække fremtidige beboere til Eco- 

ville 

Vladimir havde beskrevet Mila som Nevo Eco-villes 

hjerte. Da vi samledes rundt om hendes hyggelige 

bord til en skål hjemmelavet suppe, kunne jeg se at 

det var sandt. Efter frokost tog Mila mig på en 

rundtur på ejendommen og indviede mig i national 

beskæftigelsen: svampejagt. Da vi gik over åen, viste 

hun mig en stabel træstammer, der var anbragt på 

stedet, hvor deres sauna skal være og hvor der skal 

graves en dam. Nærmere søen var man ved at bygge 

endnu et bjælkehus på cement sokkel som bolig til 

Ivans far. Bjælkerne kommer fra træer på deres egen 

ejendom. Tilskæringen sker mod at få en del af 

bjælkerne. 

Andy Stocking, Stanford forsknings studerende, 24 år 

Beliggende i uberørt, vild natur kan man ikke

forestille sig noget smukkere end Sortevala øko 

samfund. Landsbyen er omgivet af flere krystalklare 

søer, mange duvende bakker og en mængde skønt 

vildnis. Selve landsbyen, i al sin lidenhed er en 

definition på fuldendthed. Hvert hjem er designet af 

en erfaren arkitekt og bygget af samme ekspert- 

hænder. Dette er ikke tilfældigt konstruerede hjem og 

haver, men omhyggeligt designede og kunstnerisk 

udført. Alt dette er godt nok, men det, der gør SEV til 

et øko-samfund i modsætning til en samling dasha'er 

er deres kommitment til en renlivet, enkel livsstil. Et 

øko-samfund bør ikke kun bekymre sig om "grøn tek 

nologi" for at holde de fysiske omgivelser rene, men 

skulle også arbejde for en "grøn" opbyggende energi 

for at holde det mentale miljø rent. En tilsmudset 

mental atmosfære er lige så skadelig hvis ikke mere 

end beskidte fysiske omgivelser. SEV har selvfølgelig 

besluttet sig til at holde begge disse områder rene. 1: 

Landsbyen sørger altid for at tilpasse nye ideer og 

teknologier, så at de kan samarbejde med jorden. De 

beflitter sig på kun at bruge organisk gødning, og de 

arbejder henimod at fremstille al deres egen mad så 

at de ikke bliver afhængige af produkter fra store, 

ødelæggende, ineffektive gårde. 2 Endnu vigtigere er, 

at SEV forsøger at skabe en landsby atmosfære med 

kollektiv ansvarlighed. Hvor alle forstår deres ansvar 

for jorden, landsbyen og landet. På denne måde 

fremmer SEV samarbejde, lederskab, evnen til kom- 

promos, en uafbrudt bevidsthed om omgivelserne og 

vilje til at klare udfordringerne. 

Disse kvaliteter er der voldsomt brug for i dagens 

Rusland, som man kan se af folks ligeglade holdning 

til svineri, store fodspor og ligegyldighed over for 

miljøet. Det var en stor oplevelse at se at noget som 

Sortevala eksistere og skaber plads for både rene 

fysiske omgivelser og et sundt mentalt miljø. 

Allison Bragg, 24 år økolog. 

Jeg tilbragte sidste weekend i ent øko-samfund i 

Rusland, nord for Sct Petersborg ved den finske 

grænsei byen Rouskula. Det var lige hvad, jeg trængte 

til. Den rene luft og vand forfriskede mig nok til at jeg 

kunne vende tilbage til Sct. Petersborgs smog og larm. 

Selv om dette øko-samfund er 5 år gammelt er det 

kun i startfasen og stadig meget lille( 2 faste beboere 

og 4 hengivne støtter) Men med en konstant strøm af 

gæster, som de beskriver det, er der altid mange men 

nesker til at hjælpe med arbejdet. De har også startet 

et frivillig program, som får teenagers til landsbyen 

om sommeren for at arbejde. Det vil forhåbentlig føre 

til at de finder nogen folk, som vender tilbage og 

bliver en del af beboerne. Landsbyen vil blive lagt på 

en halvø i en sø i nærheden. Landsbycentret ligger 

foreløbig på hovedlandet lige over for halvøens spids. 

De har endnu ikke flyttet tingene over på halvøen, 

fordi de stadig mangler at bygge vejen derover, men 

de er i gang med denne proces, hvad jeg finder meget 

imponerende med de små midler, de har og de få 

mennesker, de er.

Solheimar ved Grimsnes 

af Hildur Jackson 

Solheimar 

i Grimsnesi 

SIMI 98-64430. FAX 98-64427. 801 SELFOSS 

Solheimer er et økosamfund på det sydlige Island 80 

km øst for Rejkavik. 

Sesselja H. Sigmundsdottir (1902-1974) startede 

Solheimar den 5 juli 1930. Solheimar er det første 

samfund af sin slags i verden, hvor så kaldt "normale" 

og "lidt mindre normale" lever og arbejder side om 

side. ("able and disable people"). Solheimer er også 

den første landsby i Skandinavien, der indførte 

økologisk dyrkning. 

Sesselja (udtales Cecilie) er uddannet i Tyskland og 

Schweiz. Hun blev inspireret af Rudolf Steiner og 

bragte hans ideologi ind i sit arbejde. Trods protester 

og chikaner veg hun aldrig fra vigtigheden af sund 

ernæring, økologisk dyrkning og kunstnerisk 

udfoldelse. 

I dag er Solheimar et øko-samfund med 100 beboere, 

heraf 40 retarderede. Den yngste beboer er 4 

måneder, den ældste 64. Der er 450 ha jord. 

Solheimar er stolt af sine varierede kulturelle-, 

sociale- og sports-aktiviteter. På dens område findes 

børnehave, udendørs svømmebassin med varmt vand, 

gymnastiksal. Derudover er der en aktiv teatergruppe, 

grundlagt i 1932, et kor, en sports klub og en spejder 

forening. 

Forskellige virksomheder har til huse på Solheimar. 

l: Forretninger ejet af Solheimar er: 

•Drivhuset Sunna. Økologisk dyrkede grøntsager. 

(Tomater, agurker og grøn peber) 

•Planteskolen Ølur. Økologisk dyrkede træer, buske 

og planter. Sælger 100.000 om året.

•Landhandlen: Vala. Den sælger produkter fra Sunne 

og almindelige dagligvarer. 

•Galleri Solheimar. Kunst og kunsthåndværk lavet i de 

beskyttede boliger og af beboerne i Solheimar. 

•Gæstehuset" Brekkukot". Værelser til 33 personer fra 

1 maj 1997. Gæstehuset lægger vægt på øko-turisme. 

Fælles opholdsstuer og køkken /spiserum. 

2: Beskyttede arbejdspladser på solheimar: 

•Tekstilværksted. Tæpper vævet af bomuld, brugt tøj, 

sengetøj og linned. 

•Lysstøbningsværksted. Håndlavede voks-lys. 

•Kunst og kunsthåndværks værksted. Kunst og 

kunsthåndværk. Kort og indpakningspapir. 

Af recirkuleret papir. 

Beskyttede arbejdspladser findes også i kantinen, 

rengøring, telefonsvarer og i landbruget, gartneriet og 

planteskolen. 

Affald, pap og papir recirkuleres og kemisk affald 

sorteres. 

I begyndelsen var der ikke et træ på Solheimer, men i 

årenes løb er der plantet mange træer på Solheimer. I 

øjeblikket er man i færd med at plante en 80 ha skov 

op til landsbyen. 

Solheimer bruger vedvarende energikilder. Alle 

husene er opvarmede af en lokal geyser. Solheimer 

har masser af ferskvand. 

Solheimar er en selvejende institution. Solheimars 

rådgivende råd består af 21 personer. En bestyrelse på 

5 vælges blandt disse 21. 

Solheimars daglige leder er Odin, som kun har været 

der et par år. Han er gift og har to små børn. Sammen 

med bestyrelsesformanden: Petur Sveinbjarnarson fra 

Rejkavik udgør de en dynamisk, visionær og 

handlekraftig ledelse. 

Solheimer medlem af GEN 

The Global Eco-village 

Network 

Solheimar som øko-samfund 

Island har fået sit første "øko-samfund", da Solheimar 

blev medlem af GEN den 12 sep 1996. det skete ved 

en større festlighed. Solheimar havde inviteret 

Solheimars venner til at fejre 50 års dagen for 

vedtagelsen af en særlov, der påbød Solheimar at 

opføre en mur mellem normale og handikappede 

børn og at sørge for at børnene fik ordentlig mad og 

ikke alt det "græs" (vegetarmad dyrket på stedet) man 

gav dem. Loven blev aldrig gennemført, men lige 

siden har man levet "på kanten" af samfundet. Der er 

stadig kræfter, der er imod idegrundlaget og som vil 

have Solheimar ind under normal offentlig 

forvaltning. Med sine 450 ha forsøger de nu at blive 

en selvstændig kommune. 

Festens højdepunkt skulle være afsløringen af en 

statue i deres skulptur park (hvor der allerede var 9 

skulpturer). Undertegnede blev sat til at foretage 

afsløringen af en bronzefigur forestillende en pige 

med fletninger. Nøjagtig som jeg selv havde set ud 

som 14 årig. Der blev holdt taler og fotograferet og 

bagefter var det på forsiden af "Dagbladet". 

Mit navn var ridset ind i en plade under skulpturen. 

Dette blot for at vise symbolsk, hvor stor vægt de 

lægger på at være blevet medlem af vores netværk. 

Det var meget bevægende. Bagefter holdt jeg en times 

foredrag om øko-samfund i deres smukke 

antroposofiske sal og overrakte dem materiale om 

øko-samfund, t-shirts og bæreposer med navnene på 

medlemmer af GEN. Vi blev enige om, at vi manglede 

et papir, der lidt festligt kunne skrives under og 

markere højtideligheden. Gode forslag efterlyses!!! Og 

de efterlyste en klarere definition på hvad et øko 

samfund er.

Forhistorien. 

Først lidt forhistorie om hvordan, jeg havnede på 

Island. Patrick fra The Farm i Tennessy mødte under 

et besøg hos sin datter Tristan (ikke Isolde), der er 

gift på Island Baldvin Johnsson- man bruger ellers 

altid kun fornavn på Island. Baldvin har besluttet sig 

at gøre hele Island økologisk. Mindre kan ikke gøre 

det. Og det skal nok lykkes for ham. Baldvin ejer 3 

radiostationer og har arbejdet i 10 år som chef for 

marketing på Islands største avis. Han har en sikker 

sans for at få de rigtige ting til at ske hurtigt og 

festligt. Som led i sin overordnede strategi fik han 

Patrick til at lave en report om øko-samfund på Island. 

Patrick blev naturligt nok meget begejstret, da han 

som sidste projekt på sin rundtur på Island til 

forskellige øko-samfund, kom til Solheimar. Her 

arrangerede han også et seminar om øko-samfund. 

Baldvin deltog på Ifoam på Holmen i August, for at få 

Islands lam accepterede som økologiske. Det lykkedes. 

På Ifoam tog han også initiativet til en forening af ø- 

stater, som han mente havde en speciel interesse i 

klimaændringer og kunne blive en spydspids i den 

økologiske bevægelse hvis de alle besluttede at blive 

økologiske. Han foreslog, at vi skulle etablere et øko 

samfund på hver af øerne.. Her fik han også ideen at 

Solheimar skulle være medlem af GEN. Det førte til, 

at jeg pludselig befandt mig på Island, hvor mine 

forfædre kommer fra, og som jeg altid har følt mig 

meget forbundet med. 

Beliggenhed 

Solheimar nås på en times bilkørsel øst for Rejkavik. 

Blot ved at lave en lillle omvej kan man komme forbi 

Thingvellir, det tusind år gamle mødested, hvor de 

tektoniske plader mødes: den amerikanske og euro 

pæiske. Ganske vist rykker de hvert år lidt fra hinan 

den. Det skaber den vulkanske aktivitet, som dagligt 

holder os fascineret i TV og det er baggrunden for at 

Island stort set har gratis opvarmning i hele landet af 

termisk varme. Thingvellir er et betagende smukt sted 

med en hel speciel mystik. Jeg fik vist den specielle 

klippe frem, hvor Sesslja modtog åbenbaringerne som 

27 årig om at hun skulle starte Solheimar. Heldigvis 

tog hendes forældre hende alvorligt og støttede 

hende økonomisk i at komme i gang. På en halv time 

kommer man til Geysir- Islands største, der springer 

hele tiden og ellers spyr hede dampe op gennem en 

række huller med kogende vand, og til Gulfoss, et 

utroligt overvældende flot vandfald. Jo, der er noget 

for naturelskere her på Island. Her mærker man 

jordens vilde kræfter og føler sig meget lille. 

Solheimar ligger i en lille dal godt og lunt med 

masser af høje træer. En hel lille landsby med huse i 

mange farver. Det damper fra et udendørs svømme 

bassin med varmt vand. For 20 år siden var jeg på 

Island. Da så jeg ikke et træ. Siden er det gået op for 

mig, at det ikke er p.g.a. naturen, men er en menne 

skeskabt økologisk krise. Og nu plantes der overalt 

samtidig med at man holder får og heste i indheg 

ninger. Vi fik en varm modtagelse af Odin, der er 

daglig leder af Solheimar. Vi spiser deres dejlige mad 

af økologiske hjemmedyrkede grøntsager, frilands og 

fra deres store professionelle drivhuse, opvarmet med 

geo-termisk energi. Her i det høje Nord. Venlige 

beboere opvarter os. Jeg ser mig nysgerrigt omkring. 

Jeg kan ikke umiddelbart skelne de handikappede fra 

de øvrige beboere. Flere kommer hen og omfavner 

Odin, som de meget kærlige mennesker, de er. Og 

kigger nysgerrigt på os. Det kan kun være de handi 

kappede, der er så kærlige. 

Vi bliver indlogeret i et af deres gæstehuse. Vild 

luksus. Jeg får egen lejlighed med dagligstue med tv. 

Smukt møbleret. Køkken, spisestue og opholdstuer er 

meget lyse og indbydende. Stedet er meget velegnet 

og kan anbefales til ferier og kurser. Så kan man også 

benytte de mange fællesfaciliteter. 

Rundvisning 

Senere på dagen får vi den store rundtur. Først kører 

vi i jeep op og ser den nyplantede skov og ned til 

floden, hvor de har planer om at bygge camping 

hytter til udlejning. Et vidtstrakt, vildt vidunderligt 

landskab. Floden er fuld af laks. Bare jeg sad på en 

Islandsk hest. Heroppefra har man overblik over hele 

Solheimar. Det første hus, som i dag er kontor ligger i 

centrum. Sesselja byggede det til de første 50 børn.( 

De startede i telte de første år opvarmet med varmt 

vand.) De boede tæt. Forældreløse og handikappede 

børn. Huset er præget af Steiners arkitektur: masser af 

udskåret træ i organiske former. 

De "handikappede", som i dag alle er voksne, bor 

forskelligt alt efter deres behov. Nogen har deres helt 

egen lejlighed, som de passer selv. De tjener en løn

ved lønarbejde og betaler husleje m.m. Så tæt på et 

almindeligt liv som det er muligt for den enkelte at 

klare. Nogle bor flere sammen. Og nogle bor 4 

sammen i en villa med fast personale tilknyttet. 

En flot ny sal lyser op. Den er lyseblå udefra. Rudolf 

Steiner arkitektur. Den er bygget for penge ,som 

Reynir PEtur har indsamlet. Han gik på 14 dage alene 

hele vejen rundt om Island og blev modtaget med 

åbne arme overalt. Jeg fik en bog: Reynir PEtur og 

Islandsgangen om hans rundtur (1417 km). Den er 

fuld af meget rørende billeder. 

Bagefter går vi rundt og ser alle husene og arbejds 

pladserne. Som man vil kunne se i oversigten, blev det 

en lang tur rundt. Den endte i planteskolen, hvor de 

dyrker 60 forskellige træer og buske. I sommer har de 

solgt 100.000 træer, som altså vil gøre Island en del 

grønnere. Planteskolen (med drivhus og udstillings 

lokale) og grøntsagsproduktionen er selvstændige 

virksomheder lige som forretning og atelier. De kører 

rundt på markedsvilkår bortset fra at ejeren får et 

beløb for de beskyttede arbejdspladser, han/hun 

stiller til rådighed for øko-samfundet. I butikken 

købte jeg et smukt vægtæppe vævet af en meget glad 

beboer og sendte det med hilsener fra Odin til 

Hertha- et tilsvarende projekt i Danmark, som havde 

indvielse den følgende dag. Solheimer vil gerne have 

kontakt med Hertha og Skovsgaard, som jeg også 

fortalte dem om. 

Fremtidsplaner. 

Planerne for fremtiden er mange. Udbygning af 

drivhuse, flere værksteder, nye landbrugsbygninger, 

skove, turisthytter og turisme/konferencer. Man vil 

også gerne tiltrække flere beboere. Og have sin egen 

kommune. Det skal nok lykkes altsammen. 

Islændingene er et herligt folkefærd. Det har nok 

noget med befolkningens størrelse og beliggenheds- 

mæssige og klimatiske udsathed at gøre. Der er kort 

fra ide til handling. De er stadig frie mænd og kvinder 

med stolte demokratiske traditioner. Man oplever dog 

også at de har et behov for at være en del af noget 

større- man kan let føle sig lidt isoleret her 250.000 

mennesker med sydende lava under fødderne midt i 

det store Atlanterhav. 

Konklusion 

At Solheimar har kunnet vokse sig så stort og stærkt 

skyldes også dets brede forankring i den Islandske 

offentlighed. Vigdis gav overskuddet fra sin præsident 

kampagne til Solheimar, Islands forretningsverden har 

givet store beløb og støtter stedet moralsk. Alle 

Islændinge kender projektet (i hvert fald alle, jeg 

mødte). Det er nok grunden til at det offentlige 

accepterer dets specielle status, selv om de gerne så 

Solheimar lagt ind under offentlig myndighed. Jeg 

tror selv, at det vil være umuligt at skabe en stemning, 

eksperimenter, sammenhæng i tingene, fremdrift og 

visioner som Solheimar, hvis man er underlagt 

offentlig myndighed. Ingen steder har jeg set børn, 

ikke handikappede og handikappede have et så godt 

og rigt liv, som her. At bruge ordet handikappede er i 

sig selv misvisende. De er her blot medlemmer af 

samfundet. Er det ikke det, vi alle ønsker? Både for os 

selv og de lidt svagere i samfundet? Og kan denne 

integration finde sted på anden måde end netop i et 

øko-samfund?

Nyt fra Global Eco-village 

Network (GEN) 

I september rejste Hamish Stewart til Australien i 

forbindelse med arbejdet, som sekretær i det globale 

økosamfundsnetværk (Global Eco-village Network). 

Nedenfor gives beskrivelser af nogle af 

højdepunkterne. 

I forbindelse med netværksmødet havde Crystal 

Waters arrangeret et Eco-village Design Seminar i 

dagene 16-22 september. Der var ca. 30 deltagere, og 

desværre ikke faciliteter til flere, da lige så mange 

måtte afvises. Følgende deltog, som undervisere, med 

deres emner angivet i parantes: Max Lindegger 

(Crystal Waters); Declan Kennedy (Lebensgarten); 

Frances Lang fra Crystal Waters (Områder for børn); 

Lea Harrison, Maleny (Samfunds- og Økonomisk 

udvikling); Albert Bates (The Farm, USA); Michael 

Cowan fra Crystal Waters (Vandsystemer osv. fra 

tidligere tiders samfund - arkeologiske mønstre m.v.): 

Keith Murray fra Brisbane byråd (Samarbejde med 

myndighederne); John Talbott (Findhorn); Linda 

Joseph (Manitou Foundation, USA); og Hamish 

Stewart (LØS og det globale netværk). Det er nu 

anden gang et sådant Økosamfundsseminar afholdtes 

og det blev besluttet at et lignende skal holdes i 

forbindelse med andre GEN møder, f.eks i Skt. 

Petersborg til juni. 

Repræsentanter fra de tre regionale sekretariater 

mødtes på Crystal Waters Permaculture Village i 

Queensland fra d. 22-26 september. Der kan næppe 

være skønnere omgivelser for sådan et møde. Dalen 

har en gennemsnits dagstemperatur på omkring 23 

0C, træerne er fuld af papagøjer, kookaburraer og 

andre eksotiske fugle, og kænguruer og andre vildt, 

der er så ubekymret at man kan gå forbi på kort 

afstand uden overhovedet at forstyre dem. Den lange 

dagsorden fik vi diskuteret i løbet af nogle dage, med 

pauser, hvor man kunne springe i bækken, eller nogle 

af de mange damme, eller gå tur for at se på 

uopdagede huse eller haver. 

Alle GEN's aktiviteter blev gennemgået og planer lagt 

for hver af de områder, vi arbejder med. Nye initia 

tiver, såsom undervisningsprogrammer for studerende 

fra USA, og besøgsmuligheder for unge mennesker 

blev drøftet. Opfølgning og udvikling af Internet 

projektet, Eco-village Information Service på 

www.gaia.org blev diskuteret, og fremtidige konferen 

cer og møder planlagt. Næste bestyrelsesmøde holdes 

i Skt. Petersborg d. 7-14 juni 1997. Andre møder og 

seminarer bliver: Auroville, India, 10 Feb-20 March 

1997; Thiolego, S. Africa, 11-25 October 1997, Mani 

tou Institute, Colorado, USA, May 1998; Findhorn, 

Scotland. October 1998; Lebensgarten, Germany, 

Sept/October 2000. Referatet af Crystal Waters mødet 

kan rekvireres fra Gaia Villages (Tlf. 9793 6655).

Den sjette internationale Permakultur konferense 

(IPC VI) samlede ca. 500 deltagere - heraf 150 fra 

lande udenfor Australien - fra d. 27 september - 2 

oktober. Permakultur bevægelsen vokser støt og det 

kan tydelig mærkes hvordan erfaringer bliver større 

med tiden. Der er flere og flere inspirerende projek 

ter spredt over det meste af jorden og erfaringer 

findes fra de fleste klimazoner. 

Der var både plenum og workshops om økosamfund, 

da såvel GEN som andre projekter, f.eks Auroville 

(India) og Jalumbaaa (Australien), var godt 

repræsenteret. Ideen om fælleskaber er en naturlig 

del af permakultur. 

Blandt de mange projekter på konferencen, der bør 

nævnes, er et akvakultur og skovhave projekt hos en 

gruppe Shipibo indianerne i Peru. Det er første gang 

at dette fiskersamfund, som bor ved Yarinacocha 

Søen, er ved integrere opdræt af fisk og dyrkning af 

planter i et forsøg på at tilpasse sig et svindende 

fiskebestand i søen, reduceret samleområder i skoven, 

og mere og mere øde svedjebrugsområder. De har, 

ved hjælp af Ali Sharif og andre permakultur folk, 

etableret en 1 ha. dam ved opstemning af en gren af 

floden og omringet det med mandalahaver, 

banancirkler, og en voksende "food forest". Lovende 

for projektet er den store viden om de 38 lokale 

fiskearter og de mange planteædende fisk, som kan 

nyde godt af den hurtigvosende plantevækst. Det er 

måske begyndelsen til en ny model for etablering af 

fødevare sikkerhed i Amazonas. Yderligere oplysning 

om projektet kan fås ved henvendelse til Gaia Villages 

(tlf. 9793 6655) eller kontakt til Kolding Højskole, 

som sender to elever fra Global Gardner kurset, som 

praktikanter i en 5 måneds periode (tlf. 7553 0600). 

"Permakultur Training Centre of Uganda" er et andet 

projekt, der under vanskelige vilkår forsøger at 

oprette et demonstrationscenter, som kan føre til en 

større selvforsyning og selvstændighed i dette land, 

som endnu er præget af mange års politisk uro. 

Projektet er startet af australieren John Hunwick, som 

solgte sin gård i Australien for at arbejde med 

forældreløse børn i Rwanda. Han kom sidenhen til at 

arbejde med børn i Uganda og startede centret i 

1995. For at skabe en indtægt til permakultur arbejdet 

fungerer centret også som vandrehjem, som man er 

mere end velkommen til at besøge. Kontakt: 

Permakultur Training Centre of Uganda, Kalema 

Road, Lungujja, P.O. Box 8643, Kampala, Uganda. Tlf. 

256 41 272012. e-mail: ptcu@starcom.co.ug. Internet: 

http//www.wolfnet.com/ptcu/ 

Projekt efter projekt kunne nævnes, og livshistorierne, 

som knyttes til disse indsatser for at skabe en bedre 

verden er ofte ganske overvældende. Det er nok det, 

der gør sådan en permakultur konference til noget 

særligt.

Ti minutter fra downtown Los Angeles ligger det 

spirende Los Angeles Eco-Village projekt (LAEV). 

Kvarteret er meget spanskpræget og selv arkitekturen 

lader ingen tvivl om at mange af mange af byens 

indbyggere er af spansk oprindelse. LAEV består af en 

gruppe mennesker (ca. 15), som bor i kvarteret og 

gradvis flytter tættere på hinanden, når mulighederne 

opstår ved køb eller leje af huse. 

Som et stort fremskridt, købte projektet i 1996 et hus 

med 40 lejligheder ved hjælp af flere utraditionelle 

långivere, heriblandt Gaia Trust. De fleste lejligheder 

er allerede beboet og der arbejdes på at inddrage 

disse beboer i visionen for en økolandsby i dette 

arbejderkvarter. Det lykkes også med nogle, som 

deltager i de ugentlige fælleskabsmøder. Det giver 

mulighederne for en samhørighed, i modsætning til 

den konstante mobilitet, der så ofte præger byen. 

Lois Arkin er initiativtager til projektet og en ildsjæl af 

rang. Hendes eget hus, der bruges som kontor og 

informationscentral har høns, ænder og hamster i 

baghaven. Det adskiller sig fra andre huse i nabolaget 

ved en frodig bevoksning af slyngplanter, buske og 

træer. 

Der er tale om oprettelsen af et "bed and breakfast" i 

en af de nye lejligheder og besøgende er velkommne. 

Kontakt: Lois Arkin, Los Angeles Eco-Village/CRSP, 

3551 White House Place, Los Angeles CA 90004 

email: crsp@igc.apc.org Tlf: +1 213 738 1254 Fax: +1 

213 386 8873 

Under et kort ophold i Washington besøgte jeg CRLE, 

som ledes af folk, som vi mødte på Habitat II i 

Istanbul. Centret er oprettet under det amerikanske 

Humanist Society og har til formål at vække en 

økologisk bevidsthed og at omdanne livsstil, 

institutionel praxis og social politik så at de støtter 

livets fælleskab. 

Lederen af CRLE er Rick Clugston. Han opholdt sig 

for 15-20 år siden i Danmark, først som 

udvekslingsstuderende og senere som forsker i 

pædagogik. 

Centret har et formål, der er beslægtet med LØS, idet 

der arbejdes på at forene økologiske, sociale og 

åndelige formål. CRLE's programmer omfatter 

derudover: 

•at gøre akademiske institutioner mere grønne 

at undersøge miljøkrisens konsekvenser for religion 

•at støtte en social- og økonomisk udvikling, som 

forøger de sociale-, åndelige og miljømæssige 

dimensioner af tilværelsen 

•at arbejde for en fælles etik for kloden (se the Earth 

Charter efter denne artikel) 

•kvartalsvis udgivelse af et nyhedsbrev, Earth Ethics 

I forbindelse med opfølgning af FN's Miljøkonference 

i Rio de Janeiro i 1992, arbejdes der på at få 

underskrevet The Earth Charter (et manifest for 

Jorden) ved FN's forsamlingen i juni 1997. Gaia Trust 

inviterer Rick Clugston til København i februar 1997, 

for at holde oplæg om The Earth Charter og CRLE's 

øvrige arbejde.

Earth Charter Consultation 

Process 

Report Format 

The Earth Charter is intended to be a clear, concise, inspirational document that sets 

forth fundamental principles of enduring significance for the conduct of people and 

nations regarding environmental conservation and sustainable living. The 

objective of the Earth Charter Consultation Process, which has been organized by the 

Earth Council, is to seek guideancc from all cultures and all sectors of society 

regarding what fundamental ethical principles and practical guidelines should be 

included in the Earth Charter. Your comments and recommendations will greatly 

assist the international effort to prepare an Earth Charter. Please use the 

Questions in this Report Format to organize your contributions to the Consultation 

Process. When preparing your report, identify clearly the numbered question and 

relevant sub-section to which each of your responses is related. Several of the 

questions in the Report Format are based on the "Summary of Principles in 

International Environmental and Sustainable Development Law and Related 

Reports" reprinted by Earth Ethics: 

Summary of Principles in International Environmental and 

Sustainable Development Law and Related Reports 

I. The Goal: A Global Partnership 

The general objective of international environmental 

and sustainable development law is formation of a 

global partnership of all peoples and nations to 

ensure for present and future generations the well 

being of humanity and the larger community of life by 

promoting equitable and sustainable development 

and by protecting and restoring the health and 

integrity of the Earth's biosphere, of which all life is a 

part and apart from which humanity cannot survive or 

realize its creative potential. This global alliance 

should be founded on commitment to an integrated 

framework of shared ethical principles and practical 

guidelines. 

II. Preamble: The Human Situation 

The environmental and developmental problems 

facing humanity involve a complex of interrelated 

issues including: 

increasing degradation of the global environment, 

deterioration and depletion of natural resources. 

excessive consumption, rising population pressures, 

perpetuation of disparities between and within 

nations, poverty, pollution, ignorance, injustice, and 

armed conflict. The decisions and choices humanity 

makes in response to the challenge of these critical 

problems will have major consequences for the future 

of life on Earth. Humanity stands at a defining 

moment in its history. 

III. Worldview 

1 The biosphere is a unity, a unique and indivisible

ecosystem, and all of its diverse constituent parts are 

interdependent. 

2. Humanity is part of nature and the community of 

life, and all life depends for survival and well-being on 

the functioning of natural systems. 

3. Every life form is unique and possesses intrinsic 

value independent of its worth to humanity. Nature as 

a whole and the community of life warrant respect. 

IV. A Common Concern and Universal Responsibility 

1. The well-being of the community of life and the 

protection of the environment are a common concern 

of humanity. 

2. Nature as a whole, the Earth, and all life forms 

should be respected. All persons have a fundamental 

responsibility to respect and care for the community 

of life. 

3. Protect, preserve, and, insofar as possible, restore 

the health and integrity of ecosystems, ensuring the 

functioning of essential ecological processes and life 

support systems throughout the Earth. 

a. Provide special protection to fragile ecosystems 

such as those found in deserts, semi-arid lands, 

mountains, wetlands, and certain coastal areas and on 

small islands. 

4. Conserve biodiversity including the diversity of 

species, the range of genetic stocks within each 

species, and the variety of ecosystems. 

a. Provide special protection to endangered species 

and their habitats. 

V. The Rights of People 

1. All human beings, including future generations, 

have a right to an environment adequate for their 

health, well-being, and dignity, and the responsibility 

to protect the environment 

2. All persons, without being required to prove an 

interest, have the right to seek, receive, and 

disseminate information on activities or measures that 

are likely to have environmental impact and the right 

to participate, individually or collectively, in relevant 

decision-making processes. 

3. All peoples have a right to their economic, social, 

political, and cultural development and a 

responsibility to adopt sustainable patterns of 

development. 

4. All human rights and fundamental freedoms are 

interdependent and indivisible. 

VI. Sustainable Development 

1. The purpose of development is to meet the basic 

needs of humanity, improve the quality of life for all, 

and ensure a secure future. 

2. All humanity has the duty to integrate 

environmental conservation with development activity 

at all stages and levels so as to achieve sustainable 

development, keeping human resource use and 

related activity within the limits of the carrying 

capacity of sup porting ecosystems. Sustainable devel- 

opment promotes the well-being of both people and 

ecosystems. 

3. Protection of the environment is best achieved by 

preventing environmental harm rather than by 

attempting to remedy or compensate for such harm. 

a. Activities which are likely to cause irreversible 

environmental change or damage should be avoided 

alt gether. 

4. Activities which are likely to cause potential or 

actual harm to the environment shall be preceded by 

a thorough environmental impact assessment. 

5. Precautionary Principle: In situations where there is 

the risk of irreversible or serious damage to the 

environment, lack of full scientific certainty shall not 

be used as reason to postpone action to avoid 

potentially irreversible or serious harm to the 

environment. 

6. The development and implementation of 

appropriate demographic policies, ensuring that 

human population levels remain within the carrying 

capacity of the Earth, are necessary to improve the 

quality of life for all people and to protect the 

environment. 

7. The elimination of unsustainable patterns of 

production and consumption is essential and requires 

adoption of the following measures. 

a. Minimize the depletion of non renewable 

resources. 

b. Ensure all renewable resources are used sustainably. 

c. Use all resources with restraint and as efficiently as 

possible. 

d. Develop and adopt technologies that increase 

energy efficiency. 

e. Develop and adopt technologies that use renewable 

resources to generate energy. 

f. Prevent, reduce, and control pollution. 

g. Minimize waste: reduce the volume of materials 

used, reuse, recycle. 

8. Governments, businesses, and other organizations 

should cooperate in promoting the development and 

adoption of environmentally sound technologies. 

9. Policymakers should adopt a system of economic 

indicators for measuring economic health and 

development that reflects the full social and 

environmental cost of human activities, thereby 

integrating environmental and economic measures. 

10. The prices of commodities and raw materials

should reflect the full direct and indirect social and 

environmental costs of their extraction, production, 

transport, marketing, and, where appropriate, 

ultimate disposal. 

11. Peace and security, environmental protection, 

sustainable development, and respect for human 

rights and fundamental freedoms are interdependent 

and indivisible. 

VII. Equity and Justice 

1. Intergenerational Equity: Each generation has a re 

sponsibility to recognize limits to its freedom of action 

in relation to the environment and to act accordingly 

with appropriate care and restraint so that future 

generations inherit a world that meets their needs. 

2. The achievement of sustainable development 

requires creation of a just and equitable international 

economic system which ensures that the costs and 

benefits arising from the use of natural resources are 

shared fairly among the nations, between rich and 

poor, and between present and future generations. 

3. The eradication of poverty is an ethical imperative 

and an essential requirement for sustainable 

development and environmental protection. 

4. The particular situation and needs of developing 

countries, especially of the least developed and most 

environmentally vulnerable, is a high priority, and the 

developed countries bear a special responsibility to 

provide essential financial, scientific, technical, and 

legal assistance in support of the developing 

countries' pursuit of environmental conservation and 

sustainable development. 

5. States should cooperate with other nations in 

establishing joint research efforts for developing 

environmentally sound technologies and facilitate the 

transfer of such technologies, strengthening national 

capacities and accelerating the transition to 

sustainable development throughout the world. 

6. Equality and equity between women and men and 

the full participation of women in all spheres of social, 

cultural, economic, and political life, including 

management decisionmaking, are essential to the 

achievement of environmental conservation and 


7. The identity, culture, and interests of indigenous 

peoples, and especially their traditional approaches to 

sustainable development, should be respected and 

supported. Indigenous peoples have the right to 

control their lands, territories, and natural resources, 

and they should be provided opportunities to 

participate in decision-making processes that are likely 

to affect their interests in the area of environment 

and development. 

VIII. Governance and Security 

1. All States have (a) the sovereign right to utilize 

their resources to meet their sustainable development 

needs and (b) the responsibility to develop and 

implement a national plan for the protection and 

preservation of the environment within the levels of 

their national jurisdiction, and to ensure that activities 

within their jurisdiction or control do not cause 

potential or actual harm to the environment of other 

States or areas beyond the limits of national 

jurisdiction. 

2. In view of the different contributions to global 

environmental degradation and differences in 

financial and technological resources, States have 

common but difterentiated responsibilities. 

Accordingly, the developed countries acknowledge the 

responsibilities that they hear in the international 

pursuit of sustainable development. 

3. Transparent and accountable governance and the 

democratic participation of all concerned persons in 

decision making processes are prerequisites for 

achievement of environmental protection and 


a. Strengthen NGOs and increase their participation. 

4. Environmental education programs should be 

established in school systems as an integral part of 

general education at all levels, and environmental 

information and opportunities for environmental 

training should be provided to the public, ensuring 

that all people have the knowledge, skills, and values 

to cooperate in protecting the environment and 

achieving sustainable development. 

5. All persons have the right to effective access to 

judicial and administrative proceedings, including for 

redress and remedy, in enforcing their environmental 

rights. States shall ensure that a person in another 

State who is adversely affected by transboundary 

environmental harm has the right of access to 

administrative and judicial procedures equal to that 

afforded to its own citizens in cases of domestic 

environmental law. 

6. States shall develop national law regarding liability 

and compensation for the victims of pollution and 

other environmental damage. Each State is liable for 

significant harm to the environment of other States 

and to areas beyond the limits of national jurisdiction. 

States shall cease the activities causing significant 

harm, restore the damaged environment insofar as 

possible, and where that is not possible, provide 

compensation or other remedy for the harm. 

7. States shall resolve all their environmental disputes 

peacefully and by appropriate means in accordance 

with the Charter of the United Nations.

8. States shall cooperate in the further development 

of international law and in formulating and 

strengthening of international rules, standards, and 

recommended practices on issues of common 

concern for the protection and preservation of the 

environment and sustainable use of natural resources, 

taking into account the need for flexible means of 

implementation based on their respective capabilities. 

IX. Environmental Prntection 

1. States shall take, individually or jointly as 

appropriate, all measures necessary to prevent, 

reduce, and control pollution, giving special attention 

to the disposal in an environmentally safe manner of 

radioactive, toxic, and other hazardous wastes that 

cannot be reused or recycled. 

2. States shall conduct and encourage scientific 

research and establish scientific monitoring programs 

for the collection of environmental information on all 

aspects of the environment and on human 

environmental impacts, ensure the dissemination of 

scientific data and information, and promote 

scientific cooperation in the fields of environmental 

conservation and sustainable development, 

strengthening national capacities. 

3. States shall establish specific national standards, 

including emission, quality, product, and process 

standards, designed to prevent harm to the envi 

-ronment or to restore or enhance environmental 

quality. 

4. States shall take appropriate measures to prevent 

transboundary environmental harm. Do not do to 

others what you would not do to your own citizens. 

a. Ensure prior and timely notification and 

consultation. 

b. Set standards, monitor, and exchange information. 

c. Establish contingency plans for emergencies, 

including prompt notification. 

5. Transboundary natural resources should be used in 

a reasonable and equitable manner, and States should 

cooperate with other States in the conservation and 

restoration of such natural resources. 

6. States have an obligation to protect and preserve 

the atmosphere and to take appropriate measures 

with regard to activities under their jurisdiction or 

control to prevent, reduce, or control any atmosphenc 

interference or significant risk thereof, which 

threatens harm to human health, the community of 

life, or ecosystems. 

7. States shall ensure the conservation and where 

necessary the regeneration of soils for all living 

systems by taking effective measures to prevent soil 

erosion, to combat desertification, to safeguard the 

processes of organic decomposition, and to promote 

the continuing fertility of soils. 

8. States shall take all appropriate measures to 

maintain and restore the quality of water including 

atmospheric, marine, ground, and surface fresh water, 

to meet basic human needs and as an essential 

component of aquatic systems. They shall, in 

particular, establish standards to safeguard the supply 

and quality of drinking water and to maintain the 

capacity of aquatic systems to support life. 

9. States shall prohibit the intentional introduction 

into the environment of alien or modified organisms 

which are likely to have adverse effects on other 

organisms or the environment. They shall also take 

the appropriate measures to prevent accidental 

introduction or escape of such organisms. 

10. Nature shall be secured against degradation caused 

by warfare or other military activities. 

11. Natural and cultural areas, including Antarctica, 

or outstanding aesthetic, cultural, ecological, 

scientific, and spiritual significance should be 

identified, protected, preserved, and restored. 

12. Outer space, including the moon and other 

celestial bodies, is part of the common heritage of 

humanity, and the exploration and use of outer space 

should be carried out exclusively for peaceful 

purposes and so as to equitably benefit and serve the 

interests of all nations and peoples, including future 

generations. The exploration and use of outer space 

should avoid the harmful contamination of the 

environment in space and on the moon and other 

celestial bodies and should also avoid causing harm to 

the environment on Earth through introduction of 

extraterrestrial matter. 

Note: In a section titled "Elements of a World Ethic 

for Living Sustainably," the 1UCN/UNEP/WWF report 

Caring for the Earth (1991) endorses the principle 

that "People should treat all creatures decently and 

protect them from cruelty, avoidable suffering, and 

unnecessary killing." However, to date, a principle of 

this kind, that is, one concerned with the treatment of 

individual sentient beings as distinct from species, has 

not been included in international law. Documents 

like the World Charter for Nature and the Convention 

on Biological Diversity affirm the intrinsic value of 

species and call for protection of biodiversity, but they 

are silent on the issue of the abuse of individual 

animals and the cruel treatment of other creatures. 

This raises the question as to whether the Earth 

Charter should include one or more principles that 

address this issue.

Questions To Be Addressed In Reports 

1. What values, principles, and/or codes of conduct 

from your organization, field of endeavor, or moral 

tradition could contribute to development of the 

Earth Charter? 

In answering this question, give special attention to 

the values and principles expressed in those living 

belief systems and best practices that, in your 

experience, are especially effective in promoting 

environmental conservation, social justice, and 

sustainable living. Please enclose any statement that 

you regard as particularly inspirational and precise in 

expressing these values and principles. 

2. The Earth Charter will be designed as a new inter 

national "soft law" document and people's treaty, and 

it should build on the principles that have already 

been articulated in international law. 

Which of those principles already articulated and 

affirmed in international law merit inclusion in the 


You may wish to use the "Summary of Principles" in 

answering this question, and you may wish to organize 

your response around the nine categories employed 

in the "Summary of Principles." 

1. The Goal: A Global Partnership 

II. Preamble: The Human Situation 

III. World View 

IV. A Common Concern and Universal 

Responsibility 

V. The Rights of People 

VI. Sustainable Development 

VII. Equity and Justice 

VIII Governance and Security 

IX. Environmental Protection 

3. What new principles beyond those already formu- 

lated in international law should be included in the 


4. Many of the values and principles to be articulated 

in the Earth Charter are founded upon and reflect 

certain basic attitudes toward people, life, and nature 

as a whole. 

Should the Earth Charter give expression to basic 

human attitudes such as wonder, thanksgiving, 

humility, respect for persons, reverence for life, a 

sense of the sacredness of life, a sense of belonging to 

the universe? What attitudes do you believe should be 

explicitly mentioned in the Earth Charter? 

5. Since preparations for the Rio Earth Summit 

began, many groups have been defining sustainable 

development, clarifying ethical principles, and 

identifying those best practices which embody 


What is your view of the extent of progress toward sus 

tainable development since Rio? What do you regard 

as the most significant accomplishments in the past 

five years in moving toward sustainability? 

6. Include here any further observations and 

recommendations regarding the Earth Charter that 

you would like to add. 

7. Identify the name and address of the 

organization(s), group(s), and/or principal 

individual(s) involved in preparing your report. 

A brief description of the process by which your 

report was prepared would be helpful. 

Please submit a typewritten report in order to ensure 

that it can be easily read. 

Your report should be forwarded to: The Center for 

Respect of Life and Environment, 2100 L Street, NW, 

Washington, DC 20037 USA. Thank you for 

contributing to the Earth Charter Consultation 

Process.

Selevalueringsskema for øko-samfund/ 

fællesskaber 

Brugsvejledning 

1. Farv 0-4 af de kvarte cirkler med en mørk farve udfra følgende princip 

Uden farve øko-samfundet er ikke interesseret i dette emne. 

1 kvart cirkel farvet mørk interesseret i emnet, men er kun lige kommet igang. 

2 kvarte = 1/2 cirkel farvet mørk Interesseret i området. Er kommet ca halvvejs. 

3 kvarte = 3/4 cirkel farvet mørk meget interesseret. Er kommet langt, men der er stadig mulighed for forbedringer. 

4 kvarte = hele cirklen farvet hovedområde. Stort set færdigudviklet. 

2. Læg antallet af kvarte cirkler sammen. Antallet af mulige kvarte er 0-64. Læg mærke til hvor der er muligheder for forbedringer. 

Points over et vist niveau, som bør fastlægges fex 48 kunne være et kvalificeret øko-samfund. 

Dette er selvevalueringsskema for points ialt 

(økosamfundets eller fællesskabets navn)

LØS t og fast 

af Thomas Seiersen 

Referat af LØS bestyrelsesmøde d. 11. august 1996 på 

Christiania 

Tilstede: HM, HJ, HNW, CC, IK, HL, KK, TSS (ref) 

Afbud: AN, ED, HS 

Referat fra sidste møde, 21.06.96 på Svanholm 

godkendt. 

- HL meddelte at domekursus ikke afholdes, hvorfor 

underskudsgaranti bortfalder. 

Dagsorden godkendt. 

Siden sidst 

- En fra Futura foreslåes sendt til Rødkilde Højskole til 

seminar om grønt regnskab 29.08.1996. 

- KVL (Kongelig Veterinær og Landbohøjskole)- 

projektstuderende kobles på Udgården og multtoilet 

seminar (med folkecenteret). 

- Besøg fra Hviderusland modtages. Interesserede er 

Torup, Brovst og Udgården. Svanholm, Hjortshøj og 

Folkecenteret har kontakt. 

- HNW refererede fra Vestjyllands Højskoleophold i 

juli. 

- Husk: 5. Og 6. September: "Jorden er min mor" på 

Østre Anlæg, Kbh. 

- Grønne Guides vedr. Inger og Carl's ansøgninger. 

- Carl refererede fra tur til Litauen, et projekt i Brovst. 

Økonomistatus, sekretariatsopbygning 

-OK 

Arbejdsgrupperne på Sommersolhverv 

- Energigruppen havde en god snak. (HNW) 

- Arkitekturgruppen har holdt sommerferie, og vil 

sende materiale rundt imellem sig. (IK) 

- Socialbevidsthed/Agenda 21 vil holde møde i 

Hjortshøj med Kaj. (CC) 

- PR/WWW har sendt referat ud. Vi skal afholde et 

kursus for bestyrelsen i internetbrug på Fjordvang 

engang efter jul ifb. med bestyrelsesmøde over 2 dage 

(weekend). 

- Hvor er Futura? Leif skal opfordres til at deltage i 

bestyrelsesmøder. TSS kontakter Leif. 

Habitat i Istanbul 

- Emnet blev gennemgået med et OK! 

PLU 

- Fjordvang kan blive base. Den Økologiske 

Jordbrugsskole kan stå for den universitære del. 

- PLU skal komme med økonomisk udspil. 

"The rural churches network in Europe" 

- A4 laves af HNW. 

Resten af punkterne udsattedes til et telefonmøde. 

Referat af LØS bestyrelsesmøde d. 02. september 1996 på 

telefon 

Tilstede: HJ, CC, HL, HS, AN, TSS (ref) 

Afbud: HM, IK, ED, HNW, KK 

Fast LØS udstillingsmateriale 

- Det vedtages at IK og TSS dl næste møde (Hertha) 

kommer med oplæg til en udstillingspolitik for 

foreningen og med udkast til fondsansøgning. 

- Der er enighed om, at billedmaterialet skal have 

mennesker på. 

- HM er rundt i fællesskaberne i september og vil blive 

udstyret med diasfilm, så han kan opsnappe 

stemninger. Fællesskaberne skal opfordres til at 

indsende fotos. På den måde får vi billedmateriale til 

foredrag, brugshæfte og udstilling. TSS opfordrer 

fællesskaberne. 

LØSNET nr. 10 

- Dette nummer har IK og HNW som redaktion og 

temaet bliver lokal/global. 

- CC vil bidrage med artikel fra møde om sociale 

kooperativer. 

- HJ bidrager med artikel fra Islandsrejse (50 år gl.

fællesskab og Island som økologisk Ø). 

- HS refererer fra Crystal Waters permaculture møde 

og permaculturbevægelsen her og nu. 

Høstmarked på Svanholm 8. september 

- HNW ophænger IK's plancher og deler foldere ud. 

Stor svinebedrift klods op ad Folkecenteret 

- HJ har modtaget opfordring fra Preben Maegaard 

om støtte fra LØS. TSS udsender kronik fra 

folkecenteret og med HS laver en pressemeddelse. 

Brugshæftet 

- CC, Kaj og TSS udgør redaktionen og Britt laver 

layout. 

- Redaktionen kommer med oplæg til Herthamødet 

og har forinden udsendt en indholdsfortegnelse til 

kommentering. 

- Stikord til hæftet: 

- Kaj's kontakt til Boligministeriet/politikkere, ny 

netværksstrategi 

- Opfordring til opfølgning på Habitat 

- Det globale og det lokale 

-Agenda 21 

- Hæftet er et idekatelog 

- Poesi 

- Billeder med mennesker i fællesskaber. 

Næste møde 

- Møde 04.10.1996 Herta kl. 14.00. 

Rundvisning fra kl. 13.00. 

- Møde 30.11.1996 Hjortshøj (julefrokost) kl. 13.00. 

Rundvisning fra kl. 12.00. 

- Møde Januar 1996 Fjordvang? 

LØS på Christiansborg 

Under overskriften "Finansiering af miljøvenligt 

byggeri, - hvem skal investere i en bæredygtig udvik 

ling?" afholdt LØS et møde i folketingets højborg den 

08. nov. 1996. Vi havde sat folketingets boligudvalg 

Hans Peter Bådsgård, (S) og Jonna Grønver (V)), 

Realkredit Danmark (Jørgen Nue Møller), Den 

Almennyttige Andelskasse Merkur (Lars Pehrson), 

Socialrådgivernernes og Socialpædagogernes Projekt 

selskab (Ole Rønsholt og Jens Asger Hansen), 

Magisternes Pensionskasse (Bjarne Boye Nielsen) og 

Ross Jackson (Gaia Trust a.m.b.a.) stævne. Pressen var 

bredt inviteret, men kun repræsenteret ved Jørgen 

Rasmussen fra Det Frie Aktuelt. 

Mødet var tænkt som en status og opfølgning på 3 

tidligere møder, hvor det sidste afholdtes i november 

1995. Emnet har hver gang været, hvorledes vi mulig 

gør oprettelse af flere bæredygtige bosætninger, og 

hvilke barrierer vi møder. For knap et år siden vedtog 

folketinget en statsgarantiordning, hvor staten garan 

terer kreditsforeningslån fra 65 til 80%, så kreditfore 

ningernes "risiko" ved investering reelt kun er 65 % af 

bygningernes vurdering. 

Kaj Hansen indledte mødet med en opsummering af 

Hertha og Hjortshøj's finansielle strukturer, hvor kon 

takten til Realkredit Danmark omkring den nye 

statsgarantiordning ikke har resulteret i realkreditlån, 

men lån sammensat fra Merkur, Gaia Trust, pensions 

kasser, udlandet og banklån. Så Kaj fremhævede, at 

statsgarantien ikke virker efter hensigten trods bred 

politisk opbakning til projekter med helhedsløsninger 

(sociale- og miljømæssige forhold og integrerede 

arbejdspladser). 

Jørgen Nue Møller (JNM) fortalte, at man i RD havde 

lavet en forsøgspulje med 10 mill. kr. til finansiering af 

spektret bag statsgarantien, samt at man i ledelsen 

generelt har en positiv holdning til forsøgsbyggeri. 

Kravet er, at huset godkendes efter statsgarantiord 

ningen, og at huset kan omsættes. Al kreditgivning 

skal over RD's centrale instanser. JNM kritiserede 

Hjortshøj for ikke at vil give køb på sin måde at struk 

turere sig på (i dobbelthusene ejer man i forening 

med naboen hele huset), idet man mener, at kredit 

risikoen derved fordobles. Hertha kunne ikke opnå 

kredit, idet stedet er for specielt set ift. omsættelighed. 

Kaj responderede, at Hjortshøj har denne struktur for 

at kunne opnå ejerfordele frem for traditionelt 

andelsbyggeri, hvor den enkeltes økonomi efter 10 år 

bliver forringet ift. traditionelle ejerforhold. Da 

Hjortshøj's indbyggere ønsker at kunne minimere 

deres udgifter for at blive i stand til at få tid til at yde i 

fællesskabet og ikke skulle knokle derudaf for at klare 

dagen og vejen, så har man ikke villet give køb på 

denne struktur. Bæredygtig udvikling må osse være for 

folk i ejerboliger! 

Jens Asger Hansen forklarede, at man indgik i 

Hjortshøj og Hertha ud fra det sociale engagement, 

som ligger tæt op af projektselskabets kerneområde, 

men at man ikke har intentioner om at gå kreditfore 

ningerne i bedene. 

Ross spurgte, hvorfor mon der ikke kommer flere 

ansøgninger til RD, hvorpå JNM svarede: 

"Kreditforeningerne belåner ikke livsformer", hvilket 

fik Kaj til at respondere: "Jo, I gør: den eksisterende 

livsform". Dette blev til en god fælles latter, hvor alle 

kiggede hinanden dybt i øjnene, og hvor mødet på en 

måde tog en vending.

Den dag afsluttede med, at RD gerne vil have 

henvendelser og være med til at bygge bro for at få 

statsgarantien til at fungere. Slutteligt fremførte Lars 

Pehrson, at han syntes politikkerne skulle tage til 

Holland for at studere, hvorledes et politisk tiltag 

dernede virker: "Skattebegunstigelse af grønne tiltag, 

hvilket medfører billigere lån. Det er jo det fælles 

skaberne har behov for, for at kunne få overskud til at 

arbejde med hinanden og kunne give ud til andre". 

(D)et Andet Europa 

Mads Eskesen præsenterer et lyd-diasshow optaget 

igennem halvandet års rejse med kamera og båndop 

tager. "Min intention var i begyndelsen egentlig blot 

at beskrive livet i forskellige storkollektiver, som en 

inspiration til dagligdagen. Snart gik det op for mig at 

langt flere folk end jeg havde forventet, ser alternative 

folk som en flok gamle hippier. Derfor udvidede jeg 

projektet til først at vise den verden, vi har skabt for 

derefter at beskrive praktiske eksempler på en 

anderledes og mere fleksibel livsstil". 

4 diasprojektorer leverer kraftige visuelle effekter 

synkroniseret til musik og interviews. I modsætning til 

TV, der dagligt hypnotiserer os ind i en slags vågen 

søvn, får (D)et Andet Europa publikum til at tage 

stilling og engagere sig. 

Showet kan bookes hos Mads Eskesen, c/o O.V.E., 

blegdammen 4 2200 Kbh. N., tlf. 35373565. 

Elektroniske postadresser 

blandt miljøgruppe i Eurasia 

The Sacred Earth Network har lavet en opslagsbog for 

at hjælpe organisationer og enkeltpersoner til at 

kunne kommunikere med folk fra det tidligere Soviet 

(Eurasia), der arbejder på at beskytte og helbrede 

deres smukke land. Bogen indeholder en liste på 425 

aktive emailere og beskrivelser af 160 grupper. 

NGOere i det tidligere Soviet spiller en stor rolle 

inden- og udenlands. Igennem emailing er man i 

stand til at bringe sig i kontakt med interessefæller og 

på den måde få udbredt kendskab til udvikling og ud 

førelse af miljøprogrammer til gavn for Eurasia. 

The Sacred Earth Network er bindeled mellem vestlig 

og Eurasiske miljøaktivister. SEN har givet udstyr og 

undervisning til mere end 300 Eurasiske miljøgrupper 

for at fremme email kommunikation. 

Bogen, der i øvrigt er skrevet på papir fra Kenafplan- 

ten, koster $ 25 inkl. Porto som sendes til: 

The Sacred Earth Network 

E-mail Directory Orders 

267 East Street 

Petersham, MA 01366 

USA 

GAIANET, Internet og 

elektronisk kommunikation 

Seminar på Fjordvang i Thy, fre-/lørdag 03. - 04 jan 

1997 

Ankomst kl. 18.00 og afgang kl. 17.30 

Tilmelding senest d. 20. december 1996 til 

sekretariatet 

For bestyrelsen i LØS, alle fællesskaberne og andre 

med interesse afholder LØS et seminar, hvor der 

bliver demonstreret og afprøvet samt oplyses om 

fordele ved brug af nettet. På Fjordvang vil der være 3 

Mac's og 1 PC til rådighed, hvilket sætter en 

begrænsning for deltagerantal. Seminaret henvender 

sig derfor til alle i ovenstående prioriteret rækkefølge, 

men lad være med at holde dig tilbage, da vi ikke 

kender interessen på forhånd. Du kan læse om 

GAIAnet andetsteds i bladet. Lars Nyboe-Andersen vil 

være underviser sammen med Thomas og Hamish. 

GAIANET konference i 

Odense 

Mandag d. 30. september mødtes alle vi grønne orga 

nisationer fra hele landet med hinanden og andre 

indenfor interessefeltet til et flot indkaldt møde 

arrangeret af Dansk Oplysnings Forbund og Pårup 

Aftenskole. Vi skulle høre, se og tale elektronisk 

kommunikation til og med hinanden. Årsagen var, at 

de grønne organisationer har fået et elektronisk mø 

dested, GAIANET, der officielt skulle åbnes på denne 

dag. Hovedformålet med GAIANET er, at man kan få 

adgang til viden og informationer på en hurtig og 

enkel måde. Ved at organisationerne lægger deres 

materiale ud på nettet kan andre søge og få oplys 

ninger. Man kan også skrive elektronisk post med 

andre emailere også udenfor GAIANET. Og så er der

diskussionsmuligheden, hvor man internt og eksternt 

i organisationen kan være on-line og diskutere. 

Programmet, der bruges, hedder First Class og er et 

Canadisk udviklet program, der er kendetegnet ved 

en yderst tilgængelig brugerflade, som man påstår, at 

alle vil kunne bruge. Jeg tror det, og derfor har LØS 

taget bolden op og vil arrangere et seminar omkring 

brugen og forståelsen af GAIANET og First Class, samt 

opfordre alle fællesskaberne til at koble sig på. 

Seminaret afholdes på Fjordvang i Thy 03.-04. januar 

1997 (se annonce andetsteds). Jeg tror, at denne dag i 

Odense gjorde os alle opmærksomme på fortræffe 

ligheden af at kunne kommunikere frit med hinan 

den og at udveksle erfaringer. Nettet kan aldrig afløse 

direkte menneskelig kontakt, men er med til at få op 

lysninger til at flyde, så alle med interesse kan delag 

tiggøres i disse. Jeg har igennem sekretariatet været 

bruger af GAIANET siden august, og jeg har oplevet 

en udtalt aktivitet på dette siden mødet i Odense, 

hvor tendensen fra januar til oktober med lidet 

aktivitet gav oplevelsen af en ubenyttet mødested. 

Samtidig ville jeg, hvis I blev koblet på kunne sende 

mange flere informationer videre til jer, samt at vi 

kunne lave Økosamfundenes elektroniske mødested. 

At komme på GAIANET kræver en PC eller MAC og 

et modem samt en opkobling, der fåes ved 

henvendelse til Dansk Oplysnings Forbund, tlf. 

70206020 

Sekretæren/Thomas 

Efterlysning af emailadresser 

Flere af medlemmerne af LØS har fået email og kan 

derfor modtage post på denne hurtige og billige 

måde. I sekretariatet vil det være en kæmpe fordel, 

hvis I ville maile denne adresse til mig, så kan jeg 

oprette en postrundgang, så jeg lettere kan få relevant 

materiale sendt ud til jer. Dette kan også gøre det 

muligt for udlandet at få direkte kontakt til jer, idet 

web siderne bringer meget fokus på danske 

fællesskaber. 

Sekretæren/Thomas 

Landistrikternes Fællesråd 

Lørdag d. 9. november var der generalforsamling i 

Landistrikternes Fællesråd, og Knud Kronborg fra 

LØS deltog. Fællesrådet er stiftet af Komité for 

Landsbyer og Landistrikter (KLL), Landsbyerne i 

Danmark (LiD) og Landsforeningen af Landsbysam 

fund (LAL) og en foreløbig bestyrelse er nedsat med 

3 fra KLL, 2 fra LiD og 2 fra LAL. Formålet er bl.a. at 

fremme forståelsen for levevilkårene og udviklings 

mulighederne i landdistrikterne og landsbyerne. I 

fællesrådet er det ønsket, at landsdækkende forenin 

ger, organisationer, sammenslutninger og lignende, 

der støtter formålet, skal kunne være medlemmer, og 

at disse medlemsforeninger danner en bestyrelse på 7 

personer. Der vil i tilknytning til fællesrådet blive op 

rettet et fællessekretariat. Dette initiativ betyder, at 

KLL splitter sig ud i de oprindelige organisationer og 

at der bliver plads til nye, hvorunder LØS nævnes 

sammen med DGI, Slægtsgårdsforeningen, Familie og 

Samfund. Knud fremhæver at der på generalforsam 

lingen var en god stemning, men at man ønsker 

tilkendegivelser fra organisationerne. LØS's bestyrelse 

tager dette op på bestyrelsesmøde. (LAL, LiD, KLL, 

LØS ...ja, der er noget at holde styr på!). 

Projekter i Landdistrikterne, 

statslige støtteordninger 

Endelig kom den! Bogen, hvor det er muligt at slå op 

på lige netop den statsstøttemulighed, der skal til for 

at komme videre. Ja, O.K. der kan jo være projekter, 

der ikke på nogen måde kan statsstøttes, men med 

denne bog i hånden kan man guide sig igennem 

støtteordninger fra Arbejds-, Bolig-, Erhvervs-, Finans-, 

Kirke-, Kultur-, Landbrugs- og fiskeri-, Miljø- og 

Energi-, Social-, Sundheds-, Trafik-, Udenrigs-, og 

undervisningsministeriet. Initiativet er taget af 

Indenrigsministeriets Landdistriktsgruppe for at 

kunne hjælpe borgere, foreninger, virksomheder, 

myndigheder og institutioner til at få et overblik i 

statsstøttemulighederne. Man skal dog være 

opmærksom på, at ikke alle støtteordninger findes i 

bogen, men der er mange. Bogen, der også fåes på 

diskette, kan rekvireres gratis hos Indenrigsministeriet 

på tlf. 33923380. 

Landsforening for økologisk 

byggeri? 

Oikosgruppen inviterede til et træf om økologisk 

byggeri i weekenden d. 2- 3 november 96.

Oikosgruppen består af: Agner Thulesen, Ib 

Johansen, Pierre Leculle, Erik Møller, Hans Jakob 

Jakobsen, Finn Pedersen, Arne Birkø og Carl 

Mortensen. De beskæftiger sig med økologisk byggeri. 

Tilbyder projektering og udførelse, og er selvbyggere. 

Hensigten med træffet var: 

- At få konstateret, om der er så stor interesse for at 

danne en landsforening for økologisk byggeri, at der 

bør indkaldes til et stiftende landsmøde. 

- Eller om der er andre fælles interesser, der kan 

understøttes af netværkssamarbejde. 

Undertegnede deltog i mødet, og jeg vil her give en 

kort beretning. Det endelige referat er ikke færdig 

bearbejdet. Der blev sagt meget på mødet, og mange 

"bolde blev kastet op". I et forsøg på at komme med et 

lille referat til LØS, har jeg opdaget, at der omkring 

nogle punkter er lidt uenighed/ det er lidt uklart 

hvad der er sagt og besluttet. Dog står de næste skridt 

klart. 

Men det skal derfor indskydes, at dette referat er 

baseret på min oplevelse af mødet, og andre vil måske 

mene noget andet. 

Om mødet: 

Mødet blev holdt på Skolen for Økologisk afsætning. 

Per Søgaard var "vært" på skolens vegne. 

Vi startede med en dejlig økologisk frokost, herefter 

præsentation af arrangører og deltagere. 

Alle deltagende var på en eller anden måde engageret 

i økologisk byggeri: Som selvbyggeri, håndværkere, 

projekterende, undervisere, studerende. 

Dagsordenen blev præsenteret, og den var lang/ ind 

holdsrig, hvilket også bevirker, at ikke alle punkter er 

færdigdiskuterede. 

Første punkt var oplæg om vilkårene for økologisk 

byggeri: Britta Edelberg fortalte om hendes erfaring 

med at drive økologisk virksomhed i fællesskab med 

andre. Hun konkluderede: Det kræver udholdenhed. 

Det er svært at drive virksomhed og måske lidt svære 

re, når det er økologisk. Man skal have et godt 

produkt, som kan præsentere sig" 

Søren Fritze beskrev, hvordan han blev træt af at være 

almindelig tømrer. Han tog så på højskole og på 

valsen, fik et samarbejde/en slags oplæring hos 

Flemming Abrahamsen, som er økologisk bygmester, 

og idag driver Søren en alsidig murervirksomhed, 

med speciale i masseovne. 

Andet punkt var at definere økologisk byggeri. Vi gik i 

grupper og talte om dette emne en times tid. Derefter 

berettede vi i plenum om gruppens konklusion/ 

erfaringer. 

Rannva Erlingdòttir fortalte bl.a. i sit referat fra 

mødet, at hun møder stor interesse fra mange for 

skellige, som ønsker økologisk byggeri: "Alle venter på 

"den ægte vare", men ingen ved hvad det er." 

Jeg synes, det bliver for omfattende, at referere fra 

alle grupperne. Selv var jeg i en gruppe, hvor vi fik en 

god snak om emnet, men vi blev langt fra færdige. Og 

som helhed oplever jeg, at vi langt fra er færdige med

at definere det - skønt netop denne forsamling bestod 

af folk, som har arbejdet med det i mange år, og som 

har bevist bæredygtighed ad eksemplets vej. 

De overordnede økologiske linier tror jeg vi er enige 

om, og har erfaring med. Men en fælles konklusion 

nåede vi ikke. 

Deudover blev det diskuteret, om vi kan og vil de 

finere det. For der er uenighed selv i vores kreds om, 

hvad økologisk byggeri er. Og måske er denne uenig 

hed sund, da vi så ikke stagnerer i færdige defini 

tioner, men bliver ved med at udvikle os/ det økolo 

giske byggeri. 

Dette synspunkt står imodsætning til, at vi - som er en 

slags græsrødder inden for området, og vi - som har 

arbejdet med det i mange år - gerne vil "høste 

frugterne" af dette arbejde. Vi har brug for at vise 

udadtil, at vi har forstand på det, så det ikke bliver de 

store enterprenørfirmaer, som høster æren for "så 

kaldt økologisk byggeri". 

Når vi skal vise os stærkere udadtil, bliver en slags 

definition - måske en slags overordnet helheds 

orienteret definition af økologisk byggeri - nødvendig. 

Derudover tror jeg også, at vi er en flok idealister, som 

gerne vil have, at fremtidens økologiske byggeri, nu 

også bliver økologisk. 

Dernæst fulgte en række oplæg, og jeg vil her kort 

nævne de øvrige oplæg, som indgik i mødet. 

- Søren Egger Rasmussen: Hvilke emner i lovgivning 

en vil fremme/hæmme økologisk byggeri. 

- Løj: Landsforeningen for Økologisk Jordbrug, ved 

Peder Pedersen: Fortalte om hvordan LØJ har 

organiseret sig. 

-Oikos- banken, ved Halfdan Sølvsten: Om banken, 

som er et mere bæredygtigt alternativ til de 

traditionelle banker. 

- Thomas Seiersen: Fortalte om Løs. 

- Agner Thulesen: Er det umagen værd, at ofre tid på 

en landsdækkende organisation, er det måske bedre, 

at bruge kræfterne på regionale samarbejder og prak 

tiske projekter?. 

Disse oplæg var en indledning til vores næste emne 

for diskussion i grupperne: Om samarbejde, netværk, 

oranisation, lobbyisme og indflydelse. 

Vi gik altså igen i grupper og diskuterede og beret 

tede til plenum. Og så tog tingene fart! 

Der var generel enighed om at organisere os "på en 

eller anden måde". 

-Det blev diskuteret om organisationen skal omfatte 

alle fra brugere, håndværkere, projekterende, politi 

kere og ? 

- Det blev diskuteret, om vi skal arbejde på græsrods 

plan, eller også på højt politisk plan. 

- Der kom et forslag/ en vision om, at vi på længere 

sigt indgår samlet i et stort økologisk byggeselskab, så 

vi kan få store opgaver, der idag bliver udført af f.eks. 

Cowi Consult. 

Samarbejdspartnere: 

Det fremgik af weekenden, at vi kan regne med LØJ, 

LØS og Skolen for Økologisk Afsætning som 

samarbejdspartnere. 

Niels Peter foreslog at Foreningen for Økologisk 

Byggeri indgår som en del/gruppe af LØS: 

Konklusion handling: 

Vi er startet som en selvstændig "forening under 

stiftelse". 

Oikosgruppen påtager sig sekretariatsopgaven frem til 

det stiftende møde. 

Tony Andersen danner en politisk gruppe - med 

forbindelser til folketinget. 

Vi har dannet regionalegrupper. Her mødes vi og fort 

sætter diskussionerne om, definition af økologisk byg 

geri, organisation og visioner. Danner lokale netværk. 

Jørgen Løgstrup inviterer Boligministeren med til 

Landsmødet. 

Alle deltagere/ og kommende insender en beskrivelse 

af egen person til skretariatet, således at vi har et 

samlet overblik over vores evner, tilbud og 

muligheder. 

Inger Klingenberg og Niels Peter koordinerer med 

LØS. 

Hurra for det økologiske byggeri og gode ønsker for 

det "fællesfodslag" 

Som det nok fremgår af ovennævnte, var der virkelig 

mange emner til debat i weekenden, og vi har stadig 

et stort arbejde foran os. 

Det blev dog helt klart, at vi har styrke og handlekraft 

- vi fik på kort tid mobiliseret os til konkrete skridt i 

den videre proces. 

Det synes jeg, var en fantastisk positiv oplevelse! Så tak 

for det, alle i økologiske byggefolk! 

Oikosgruppen skal selvfølgelig også takkes for deres 

arbejde og initiativ, samt at de påtager sig arbejdet 

med det forløbige sekretariat. 

Skolen for Økologisk Afsætning, repræsenteret ved 

Per Søgård var meget imødekommende. 

Jeg glæder mig til Landsmødet! 

Hvis nogen af læserne af LØS ønsker uddybende 

oplysninger om noget af det, jeg har skrevet, er i 

velkomne til at kontakte mig.

Vibeke Sørensen, Skanderborgvej 15B, 8751 Gedved, 

Tlf: 75664145 Fax: 75664121. (Vibeke er med i LØS 

arbejdsgruppe: "Økologi og Byggeri". red) 

"Økologi og fællesskaber" 

Netværket for Økologisk Folkeoplysning og Praksis, 

der udgiver nyhedsbladet ØKO-NET holder årsmøde 

på Den danske Husflidshøjskole i Kerteminde fra d. 

24. - 26. Januar. Der holdes et seminar i forbindelse 

med weekenden, og temaet er Økologi og 

fællesskaber. Programmet kan ses i ØKO-NET nr. 16, 

der i skrivende stund ikke er på gaden, men udkom d. 

02. december. LØS vil i forbindelse med seminaret 

lave udstilling og vise lysbilleder. Oplysninger kan også 

fåes på ØKO-NET's tlf. 62244324. Tilmelding senest 

fredag d. 7. Jan. Ved indbetaling af 475,- på giro nr. 1- 

222-07-66 til dækning af deltagelse, kost og logi 

(madrasser og sovepose). 

Udsigt til 

Limfjordens 

vande 

Bofællesskabet BLAA GAARD har fået tilladelse 

til udstykning. 

2 af ialt 3 særprægede lejligheder på nedlagt 

landbrug i Thy til salg. 

1) 6o kvm atelierrum med køkken, samt 

soveværelse, bad og skabsgang, ialt 100 kvm 

+ drivhus på sydfacade og have. Masseovn, 

solenergi. 1350 kvm grund. 

Kontant kr 390.000 

2) Tilsvarende, men desuden med stort 

køkkenalrum, spisekammer, alkove, 

soveværelse, kammer, garderobe, stort 

badeværelse og forstue, ialt 160 kvm. 

40 kvm garage, 24 kvm drivhus på sydfacade, 

kæmpeterrasse mod fjorden, økokøkkenhave. 

Masseovn, solenergi, trægulve. 1000 kvm 

grund. 

Kontant kr 640.000 

Fælles bryggers. Plads til hest eller et par får. 

Besøg er velkommen, efter aftale med ejeren: 

Inger Klingenberg 

Fugløvej 11, Boddum, 7760 Hurup Thy 

Tlf 97 95 90 20 

Annoncer 

evoé 

Eco-Village d'Oeuvre Environmental er et 

økosamfund under opførelse i Bretagne, 

Frankrig og man søger herigennem efter 

danskere, der vil bosætte sig i en 

sammenhæng med andre udlændinge og 

danne et fællesskab. EVOÉ er en gård 

beliggende ved landsbyen Mantallot ved 

nordkysten af Bretagne. Der er 6 huse og 3 

lejligheder i første etape, som afsluttes i 1997, 

og 5 huse og 4 lejligheder i etape 2, der 

opføres i 1998. Boligerne bliver med solenergi. 

Yderligere materiale kan rekvireres hos LØS. 

JULEGAVEN 

til alle der interesserer sig for arkitektur og 

økologi: 

Kirsten Klein & Inger Klingenberg 

erindring og forandring 

Økologisk arkitektur 1975-95 

også til venner og bekendte i udlandet med 

tekster på engelsk og tysk: 

recollection & change 

kr 195,- + porto 

Forlaget Blaa Gaard 

Fugløvej 11, Boddum, 7760 Hurup Thy 

Tlf 97 95 90 20

Kalender 

03. - 04. Januar 

Gaianet, internet og alt det elektroniske 

Sted: GAIA fjordvang 

Arr.: LØS 

24. - 26. januar 

"Økologi og fællesskaber", ØKO-NET årsmøde og seminar 

Sted: Den Danske Husflidshøjskole, Kerteminde 

Arr.: Netværket for Økologisk folkeoplysning og praksis, tlf. 62244324 

5. - 25. januar 

Course on: A New Economics for People & the Planet, 

James Robertson, Wendy Harcourt and Richard Douthwaite 

contact: Hilary Nicholson, Schumacher College, The Old Postern, Dartington, Totnes, Devon TQ9 6EA, UK. 

Tel: 01803 865934 Fax: 01803 866899 Email: schumcoll@gn.apc.org 

28. januar 

Den grønne "politiske" forbruger 

v/ Paul Holmbech, Landsforeningen Økologisk Jordbrug 

Sted: Århus 

arr: Foredragsrække af Grønne Familier i Århus Amt og Frit Oplysningsforbund 

2.-22. februar 

Course on: Global Ecology, Global Economy: A North-South Perspective 

Martin Khor, Wolfgang Sachs and Richard Sandbrook. 

For further information, contact: Hilary Nicholson, Schumacher College, The Old Postern, Dartington, Totnes, 

Devon TQ9 6EA, UK. Tel: 01803 865934 Fax: 01803 866899 

Email: schumcoll@gn.apc.org 

21. - 23. februar 

UK - Blacksmithing, 

CAT, Centre for Alternative Technology, bookings through Joan Randle, Machynlleth, Powys, SY20 9AZ, Wales, 

UK Tel: +44 1654 703 743, fax: +44 1654 702 782 

22. februar - 1. marts 

UK - Eco Experience Week 

Practices and Principles for 21st Century Living, John Talbott and Eco-Village Faculty. 

For Information: The Accomodation Secretary, The Findhorn Foundation, Cluny Hill College, Forres IV36 

ORD, Scotland, tel:+44 1309 673655, fax: +44 1309 673113 

27. februar - 2. marts 

The largest Trade Fair in the world for Organic Food and Natural Products 

Sted: Frankfurt Messecenter, Frankfurt am Main, Tyskland 

Arr.: Sunder & Rottner, tlf. (+49) 9171 - 40 11

07. - 09. marts 

LØS årsmøde og Generalforsamling 

Sted: Endnu ikke fastlagt, se annonce andetsteds 

Arr.: LØS 

14. -18. marts 

UK - Wind Power, 

Woodland Management, Coppice Crafts, March 21-23 

Family YOC Weekend, March 29-31 


UK Tel: +44 1654 703 743, fax: +44 1654 702 782 

5. - 12. april 

UK - Eco Experience Week 

Practices and Principles for 21st Century Living, John Talbott and Eco-Village Faculty. 

For Information: The Accomodation Secretary, The Findhorn Foundation, Cluny Hill College, Forres IV36 

ORD, Scotland. tel:+44 1309 673655, fax: +44 1309 673113 

18.-20. april 

UK - Bird Watching, 

Rustic Furniture Making, April 18-20 

CAT, Centre for Alternative Technology, bookings through Joan 

Randle, 

Machynlleth, Powys, SY20 9AZ, Wales, UK 

Tel: +44 1654 703 743, fax: +44 1654 702 782 

2. - 4. maj 

UK - Small Scale Renewable Electricity Supplies, 

DIY Green Householder, May 12-16 

Ecological Housing Co-ops, May 16-18 

Straw Bale Building, May 30-June 1 


UK Tel: +44 1654 703 743, fax: +44 1654 702 782 

1. - 21. juni 

Course on: Ecology of Commerce: 

The Natural Step, Paul Hawken, Karl-Henrik Robert and Jonathon. 

For further information, contact: Hilary Nicholson, Schumacher College, The Old Postern. Dartington, Totnes, 

Devon TQ9 6EA, UK. Tel: 01803 865934 Fax: 01803 866899 Email: schumcoll@gn.apc.org 

1. - 21. juni 

UK - Ecology of Commerce: The Natural Step 

Paul Hawken, Karl-Henrik Robert and Jonathon Porritt will examine the way businesses can lead the way in 

creating a sustainable society and discuss how The Natural Step offers a means of consensus-building for 

environmental 'best practice'. For further information, 

contact: Hilary Nicholson, Schumacher College, The Old Postern, Dartington, Totnes, Devon TQ9 6EA, UK. 

Tel: 01803 865934 Fax: 01803 866899 Email: schumcoll@gn.apc.org 

25.-29.juni 

"Urban Ecology", International konference 

Sted: Leipzig, Tyskland 

Arr: UFZ Centre for Environmental Research Leipzig Halle, tlf. (+49)341/235-2264

ikke alle grise er ens — glædelig øko-jul! - LøS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?