ikke alle grise er ens — glædelig øko-jul! - LøS

Forhistorien.
Først lidt forhistorie om hvordan, jeg havnede på
Island. Patrick fra The Farm i Tennessy mødte under
et besøg hos sin datter Tristan (ikke Isolde), der er
gift på Island Baldvin Johnsson- man bruger ellers
altid kun fornavn på Island. Baldvin har besluttet sig
at gøre hele Island økologisk. Mindre kan ikke gøre
det. Og det skal nok lykkes for ham. Baldvin ejer 3
radiostationer og har arbejdet i 10 år som chef for
marketing på Islands største avis. Han har en sikker
sans for at få de rigtige ting til at ske hurtigt og
festligt. Som led i sin overordnede strategi fik han
Patrick til at lave en report om øko-samfund på Island.
Patrick blev naturligt nok meget begejstret, da han
som sidste projekt på sin rundtur på Island til
forskellige øko-samfund, kom til Solheimar. Her
arrangerede han også et seminar om øko-samfund.
Baldvin deltog på Ifoam på Holmen i August, for at få
Islands lam accepterede som økologiske. Det lykkedes.
På Ifoam tog han også initiativet til en forening af ø-
stater, som han mente havde en speciel interesse i
klimaændringer og kunne blive en spydspids i den
økologiske bevægelse hvis de alle besluttede at blive
økologiske. Han foreslog, at vi skulle etablere et øko­
samfund på hver af øerne.. Her fik han også ideen at
Solheimar skulle være medlem af GEN. Det førte til,
at jeg pludselig befandt mig på Island, hvor mine
forfædre kommer fra, og som jeg altid har følt mig
meget forbundet med.
Beliggenhed
Solheimar nås på en times bilkørsel øst for Rejkavik.
Blot ved at lave en lillle omvej kan man komme forbi
Thingvellir, det tusind år gamle mødested, hvor de
tektoniske plader mødes: den amerikanske og euro­
pæiske. Ganske vist rykker de hvert år lidt fra hinan­
den. Det skaber den vulkanske aktivitet, som dagligt
holder os fascineret i TV og det er baggrunden for at
Island stort set har gratis opvarmning i hele landet af
termisk varme. Thingvellir er et betagende smukt sted
med en hel speciel mystik. Jeg fik vist den specielle
klippe frem, hvor Sesslja modtog åbenbaringerne som
27 årig om at hun skulle starte Solheimar. Heldigvis
tog hendes forældre hende alvorligt og støttede
hende økonomisk i at komme i gang. På en halv time
kommer man til Geysir- Islands største, der springer
hele tiden og ellers spyr hede dampe op gennem en
række huller med kogende vand, og til Gulfoss, et
utroligt overvældende flot vandfald. Jo, der er noget
for naturelskere her på Island. Her mærker man
jordens vilde kræfter og føler sig meget lille.
Solheimar ligger i en lille dal godt og lunt med
masser af høje træer. En hel lille landsby med huse i
mange farver. Det damper fra et udendørs svømme­
bassin med varmt vand. For 20 år siden var jeg på
Island. Da så jeg ikke et træ. Siden er det gået op for
mig, at det ikke er p.g.a. naturen, men er en menne­
skeskabt økologisk krise. Og nu plantes der overalt
samtidig med at man holder får og heste i indheg­
ninger. Vi fik en varm modtagelse af Odin, der er
daglig leder af Solheimar. Vi spiser deres dejlige mad
af økologiske hjemmedyrkede grøntsager, frilands og
fra deres store professionelle drivhuse, opvarmet med
geo-termisk energi. Her i det høje Nord. Venlige
beboere opvarter os. Jeg ser mig nysgerrigt omkring.
Jeg kan ikke umiddelbart skelne de handikappede fra
de øvrige beboere. Flere kommer hen og omfavner
Odin, som de meget kærlige mennesker, de er. Og
kigger nysgerrigt på os. Det kan kun være de handi­
kappede, der er så kærlige.
Vi bliver indlogeret i et af deres gæstehuse. Vild
luksus. Jeg får egen lejlighed med dagligstue med tv.
Smukt møbleret. Køkken, spisestue og opholdstuer er
meget lyse og indbydende. Stedet er meget velegnet
og kan anbefales til ferier og kurser. Så kan man også
benytte de mange fællesfaciliteter.
Rundvisning
Senere på dagen får vi den store rundtur. Først kører
vi i jeep op og ser den nyplantede skov og ned til
floden, hvor de har planer om at bygge camping
hytter til udlejning. Et vidtstrakt, vildt vidunderligt
landskab. Floden er fuld af laks. Bare jeg sad på en
Islandsk hest. Heroppefra har man overblik over hele
Solheimar. Det første hus, som i dag er kontor ligger i
centrum. Sesselja byggede det til de første 50 børn.(
De startede i telte de første år opvarmet med varmt
vand.) De boede tæt. Forældreløse og handikappede
børn. Huset er præget af Steiners arkitektur: masser af
udskåret træ i organiske former.
De "handikappede", som i dag alle er voksne, bor
forskelligt alt efter deres behov. Nogen har deres helt
egen lejlighed, som de passer selv. De tjener en løn