Tryksatte systemer giver udfordring til miljøet og økonomien

TRYKSATTE SYSTEMER UDFORDRER
MILJØET OG ØKONOMIEN
50 % dyrere end forventet
I takt med at flere kommuner bliver færdige med deres spildevandsplanlægning,
vælger et stigende antal, at lave tryksatte
systemer. Denne løsning anvendes, når der skal transporteres
spildevand over lange strækninger i det åbne land
til større renseanlæg. Løsningen tjener blandt andet det formål,
at optimere forsyningsvirksomhedens driftsøkonomi,
men anvendes desuden til, at flytte spildevandsudledning til
mere robuste recipienter.
Mange undersøgelser og erfaringer fra driftspersonale fra
flere forsyningsvirksomheder og fra udenlandsk forskning,
tegner imidlertid et parallelt billede, der ret entydigt viser, at
lange transportledninger giver store udfordringer af både
miljømæssig- og økonomisk karakter.
Disse udfordringer er oftest ikke medregnet i spildevandsplanernes
konsekvensberegninger og økonomiske fremskrivninger.
Det er derfor vores opfattelse, at løsningsvalget i mange
spildevandsplaner er truffet på et ufuldstændigt grundlag, og
at de samfundsøkonomiske konsekvenser heraf kan blive
ganske seriøse.
DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESBUDGETTET ER 50 % FOR LAVT
Danvas vejledning nr. 64 fra 2005 danner grundlag for de fleste
spildevandsplaners beslutningsgrundlag. Tallene forudsætter
blandt andet for tryksatte systemer, at ledninger er
vedligeholdelsesfrie med en levetid på op til 100 år, 20 år for
pumpebrønde og 10 år for pumper. Drift og administration
beregnes som kr. 1.530 årligt per tryksat ejendom. På baggrund
af disse tal, vurderer man, at ejendomme hvor anlægsomkostningerne
er mindre end kr. 100.000, er et tryksat system
en fornuftig investering.
I modsætning til enkelthusløsninger er et tryksat system ikke
en renseløsning, men blot et transportsystem. Omkostningerne
til rensning af spildevand forventes, at ligge på omkring
kr. 3,50 pr. m3 ved rensning på et centralt anlæg.
DANVAs vejledning er udarbejdet inden, man har opnået rigtig
mange driftserfaringer med tryksatte systemer. Det er en
udbredt opfattelse, at den helt store udfordring, der møder
mange forsyningsvirksomheder, er den ekstraordinært høje
svovlbrintemængde, der dannes i de lange transportledninger.
Effekten og bekæmpelsen af svovlbrinten er ikke i tilstrækkelig
grad prissat i de eksisterende beslutningsgrundlag.
Biokube
Nyhedsmail
Oktober 2010
Svovlbrinten kan bekæmpes på forskellig vis, typisk med kemikalier
som f.eks. Nitrat. Ved en nyere undersøgelse i Tyskland
blev de reelle omkostninger til svovlbrintebekæmpelse
beregnet til kr. 33.750 om året i kemikalier til de tryksatte systemer
ved rensning af 12.000 m3 spildevand, dvs. kr. 2,8
per m3 spildevand i kemikalier. Denne temmelig store undersøgelse
tager udganspunkt i faktiske driftsberegninger fra
situationer med forskellige kemikalier og teknikker. Ovennævnte
pris er baseret på bekæmpelse med Nitrat
(NITRIOX), der finder udbredt anvendelse i Danmark. Se hele
rapporten her: (Kilde: Entwicklung von Technologien und Vorrichtungen
zur Minderung von Emission und Korrosion beim Betrieb von öffentlichen
Abwasserkanälen“).
Det viser sig desuden i mange tilfælde, at den aktuelle levetid
for skærende pumper er væsentligt lavere end de forudsatte
10 år. Cellulosefibre slider uhensigtsmæssigt meget på pumpernes
skovlhjul, og svovlbrinten nedsætter yderligere levetiden
på pumper på grund af korrosion. Det betyder, at omkostningerne
til udskiftninger bliver væsentligt højere end forventet.
Fortsættes næste side…..

Fortsat fra side 1
Oveni prisen på kemikalier, målere og doseringsudstyr og mere frekvent
udskiftning af mekaniske komponenter kommer, at kemikalierne
skaber denitrifikation i ledningsnettet, hvorved der dannes ekstra
slam i rør og brønde. Dette medfører yderligere vedligeholdelse og
rensning. Omkostninger, som givet ligger over niveauet i DANVAs
vejledning 64. Dertil kommer den meget væsentlige miljøfaktor, at
det er svært at lave en præcis dosering af kemikalier, hvilket betyder,
at der kan være svovlbrintedannelse længe, før den bliver bekæmpet.
Vores konklusion er den, at drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne ved tryksatte systemer, med lange opholdstider
i flere tilfælde er mere end 50 % højere, end forudsat i strukturanalyser og spildevandsplaner. Det vil
uværgeligt få negative konsekvenser for forsyningsselskabernes driftsøkonomi, og forventeligt vil det være nødvendigt,
at hæve vandafledningsbidraget ganske mange steder, specielt i udkantskommunerne.
TILBAGEBETALINGSTID: 100 ÅR, LEVETID: 50 ÅR
Ved etablering af tryksatte systemer i det åbne land, regner man i planerne med, at der i gennemsnit skal investeres
kr. 100.000 per ejendom, eksklusiv husejerens arbejde på egen grund. Ved spredt bebyggelse eller ved lange
transportafstande, og/eller i kuperet terræn viser beløbet sig mange gange, at blive mere end 25 % højere per
ejendom.
9 ud af 10 kommuner har problemer, der er relateret til svovlbrinte. Uanset metode til reduktion i ledningsnettet
kommer man ikke svovlbrinten til livs. Odder Vand lavede en artikel omkring problemstillingerne i 2003. Den beskriver
processen omkring det stigende problem med svovlbrinte, og de problemer man kommer til, at se med tæring
på betonrør. Eksempelvis kan svovlsyre æde 1,5-2 cm af en ellers god beton på bare 4 år. Levetiden på betonrør
reduceres derfor væsentlig ved den aggressive svovlsyre, og den forventede levetid reduceres til bare 5-10
år i stedet for de normale 50-100 år.
At bekæmpelsen er ganske nødvendig, og at den skal tages meget seriøst blev nærmere beskrevet i en artikel i
DanskVand nr. 8. Sammenstyrtede brønde og bortkorroderede ledningsstræk er nogle af de mange og skræmmende
eksempler på skader på ledningsnettet, ved overgangen fra tryksatte ledninger til det eksisterende gravitationssystem,
som artiklen refererer til. For at dæmme op for disse problemer, iværksætter man flere steder blandt
andet en bekostelig plastforing af betonledninger i forlængelse af det tryksatte system.
(Kilde: Til kamp mod svovlbrinte af Ib Salomon – danskVAND nr.8 okt. 2003). Læs hele artiklen her.
Regner man alle værge-foranstaltninger med i investeringsbeløbet per ejendom, og korrigerer de forventede driftsomkostninger,
viser vores beregninger, at selv ved relativt højt vandafledningsbidrag på kr. 50 per m3 vil tilbagebetalingstiden
for mange tryksatte systemer nå op over 100 år. Det vil sige, at vandafledningsbidraget nødvendigvis
må stige, hvis man skal have tilbagebetalingstiden til, at stemme overens med systemets gennemsnitlige levetid,
der forventes at ligge under 50 år for ledningsanlæg med lange opholdstider.
SVOVLBRINTE SKABER FARLIGT ARBEJDSMILJØ OG NÆRMILJØ
Svovlbrinte er ekstremt giftigt, og er helbredsskadeligt selv ved lave koncentrationer. Foruden de åbenlyse lugtgener,
er det påvist i flere udenlandske undersøgelser, at ansatte der arbejder med kloaksystemer og ansatte på renseanlæg
oftere er udsat for hovedpine, øjenirritation og træthed, som følge af langtidspåvirkninger med lave svovlbrintekoncentrationer.
Svovlbrinte er på arbejdsstyrelsens liste over luftvejsskadende stoffer.
Den helt store risiko ligger dog i arbejdet med systemer, der genererer
meget høje svovlbrintekoncentrationer. Høje koncentrationer bedøver
lugtesansen, hvorfor såvel ansatte, som omkringboende borgere risikerer
uvarslet, at blive udsat for akut helbredsskadelig svovlbrinteforgiftning
i nærheden af brønde og utætte dæksler
Svovlbrinte i betonrør over en 10 årig periode

BIOKUBE RENSEANLÆG – ET VELAFPRØVET OG FORDELAGTIGT ALTERNATIV
Ved installationen af et BioKube renseanlæg, hvad enten det er til enkeltejendomme eller til landsbyanlæg, vil man
kunne bevare tilstrømningen af vand til de nærliggende recipienter, og dermed både sikre vand i vandløbene og
god vandkvalitet.
Teknologien giver kort opholdstid i ledninger, og med et kontinuerligt returskyl, til den tilstødende bundfældningstank
vil svovlbrintedannelsen elimineres. Samtidig medfører det patenterede returskyl, at varierende belastninger
fra enkeltejendomme udjævnes, og at der altid tilstrømmer næring til den biologiske renseproces.
I forhold til tryksatte systemer er etableringen af et BioKube-anlæg forbundet med lave investeringer, idet det er et
lille og kompakt anlæg, der ikke kræver stort anlægsarbejde. Som følge af en effektiv drift har anlægget desuden
et lavt strømforbrug (450 kWh per år for et 5PE anlæg), samt lave service- og vedligeholdelsesomkostninger. Det
betyder, at etableringen af et Biokube anlæg giver en meget kort tilbagebetalingstid på typisk 4 år.
Biokube anlægget er lavet i uforgængeligt materiale, og har en levetid på mindst 40 år.
Tryksatte systemer er en god og økonomisk forsvarlig løsning mange steder, hvor der skal transporteres
spildevand til større centrale renseanlæg. Man bør dog overveje alternativer i områder med spredt bebyggelse,
når spildevand skal transporteres over lange strækninger, eller i meget kuperet terræn.
Henvisninger:
danskVand nr.8 – okt.2003: Odder Vand
danskVAND nr. 7 – december 2005 – Svendborg Vand
Årsberetning Odder Spildevandscenter 2008
Miljøstyrelsens publikationer
Svovlbrinte i lange transportledninger
Danvas vejledning nr. 64
Forskning i Tyskland omkring svovlbrinte i betonrør