Klinisk Sygepleje nr.3 2004 - Klinisksygepleje - Munksgaard

More documents

Recommendations

Info

stress, og det egentlige formål med den nye undersøgelse var at finde ud af, hvordan israelske kvinder tilpassede sig overgangsalderen både fysisk og psykisk. Undersøgelsen havde endvidere et blik for stress og helbredstilstand, idet man i 1960’erne var begyndt at blive mere opmærksom på sammenhænge mellem psykiske belastninger og helbredet. I de mange interview med kvinderne spurgte Antonovsky også, om de havde været i koncentrationslejr under anden verdenskrig. Ikke overraskende viste det sig, at en langt større procentdel af de kvinder, som havde stærke traumatiske oplevelser med sig fra krigstiden, også var dem, der gav udtryk for, at de ikke havde den livskvalitet, de kunne ønske sig. Men Antonovsky mødte imidlertid en gang imellem nogle kvinder, der på trods af deres oplevelser i koncentrationslejrene, havde formået at komme videre i tilværelsen, og som udtrykte tillid til og glæde ved livet. Gruppen var lille, men stor nok til, at Antonovsky begyndte at interessere sig for den: Havde disse kvinder monstro nogle fællestræk, der gjorde, at de klarede sig bedre i livet end andre kvinder? Langsomt gik det op for Antonovsky, at han var begyndt at vende formålet med sin forskning. Udgangspunktet havde været at uddybe årsager til sygdommenes opståen og udvikling, men nu gjaldt det om at finde årsager til sundhedens opståen og udvikling. Et par ideer var opstået: Sundhed er ikke blot fravær af sygdom, og hvad nu hvis sundhed oven i købet har sine egne mekanismer. Det var banebrydende tænkning på det tidspunkt, hvor man traditionelt rettede forskningen mod behandling og forebyggelse af sygdom som et biologisk fænomen. Den salutogenetiske idé I dag omtales Antonovsky som en af pionererne inden for forskningen i sundhed, ikke mindst pga. hans centrale begreb den salutogenetiske idé: læren om sundhedens opståen og udvikling (saluto = sundhed; genese = opståen, udvikling). I dag står idéen som et vægtigt supplement til sundhedssystemets kendte og nødvendige interesse for patogenese: læren om sygdommenes opståen og udvikling. Det er således to vidt forskellige, men lige nødvendige perspektiver i arbejdet for sundhed: salutogenese med fokus på liv og sundhed og patogenese med fokus på krop og sygdom. I deres roste bog om sundhedsfremme skriver Jensen & Johnsen: „... Antonovsky repræsenterer på mange måder en kopernikansk vending indenfor sundhedsforskningen. På lignende måde som Kopernikus inden for astronomien vendte opmærksomheden fra jorden som verdens centrum til solen, foreslår Antonovsky, at vi vender opmærksomheden fra sygdom til sundhed“ (1, s. 96). Egentlig bygger Antonovskys begreber på en meget gammel tanke, som måske blot er blevet gemt eller glemt i den rivende udvikling af den europæiske kultur. Allerede for små tusinde år siden skrev Hildegard von Bingen (1098-1179), at: „... sundhed er ikke en fast definerbar norm eller et legemligt og sjæleligt eller socialt velbefindende, men en aktiv realisering af den livsmulighed, der findes i alt liv“ (2, s. 83). Men lad os vende tilbage til nutiden og resultaterne. Hvad var det, Antonovsky fandt ud af? Læreprocesser giver følelse af sammenhæng På baggrund af mange års forskning udgav Antonovsky i 1987 bogen Unravelling the Mystery of Health. Bogen blev oversat til dansk i 2000 under titlen Helbredets mysterium. Her præsenterer han sine bud © Munksgaard Danmark. Denne side er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug. 5 KLINISK SYGEPLEJE 18. årgang · nr. 3 · august 2004 Kopiering ikke tilladt – © Munksgaard Danmark
6 på, hvad der opretholder og genopretter vores sundhed; hvad der er menneskets almene modstandskraft. Det drejer sig ganske enkelt om at have en følelse af sammenhæng i sit liv (på engelsk „sense of coherence“, forkortet SOC). Eller med andre ord jo højere følelse af sammenhæng man har i sit liv, jo sundere er man, fordi det giver robusthed til bedre at takle de udfordringer og knubs, livet giver. Antonovsky bruger udtrykket stressorer om alle de oplevelser, man bliver udsat for nærmest dagligt og ikke har et automatisk svar på. Det vil sige, at man skal problemløse for at handle sig ud af situationen og dermed enten komme af med eller lære at håndtere en given stressor. At leve i balance med livet og sig selv er således hele tiden et dynamisk forhold, man skal arbejde for. På den måde har sundhed efter Antonovskys mening noget at gøre med, hvor god man er til at mestre sit liv (3). Med sin holdningen til psykens indflydelse på sundhedstilstanden er Antonovsky på linje med adskillige andre forskere, der har påpeget denne betydning, fx „psychological hardiness“ (Kobasa et al. 1985), „self-efficacy“ (Bandura 1977), „self-esteem“ (Cohen & Lazarus 1983), „personal control“ (Steptoe & Appels 1989). Raeburn & Rootman forsøger at samle alle disse udtryk i et overbegreb, som de kalder „personal empowerment“ (Raeburn & Rootman 2001). Følelse af sammenhæng er imidlertid desværre ikke noget, der kommer gratis. Det skal læres gennem det levede liv – og helst grundlægges i opvæksten. Læreprocessen udfolder sig bedst, når man har en global tillid til, at tilværelsen er meningsfuld, begribelig og håndterbar, hvilket er tre andre centrale begreber hos Antonovsky. Jo bedre vi er til at føle tilværelsen som meningsfuld, begribelig og håndterbar på trods af modgang, traumatiske oplevelser og handicap, jo bedre præmisser gives følelsen af sammenhæng og derfor sundheden (Fig. 1). At det meningsfulde kan opstå, når man deler sine oplevelser med andre, ind- Kopiering ikke tilladt – © Munksgaard Danmark 18. årgang · nr. 3 · august 2004 KLINISK SYGEPLEJE Delagtighed giver meningsfuldhed Følelse af sammenhæng Forudsigelighed Belastningsbalance giver giver begribelighed håndterbarhed Figur. 1. Ovenstående figur blev præsenteret på Ringkøbing Amts temakonference om sundhedsplanlægning i 2001 (4). Den illustrerer de tre forskellige livslange læreprocesser, som Antonovsky mener er flettet ind i hinanden, og som, hvis kvaliteten af læreprocesserne er i orden, styrker mennesket i kraft af større følelse af sammenhæng i livet. Det drejer sig om: 1. Oplevelsen af forudsigelighed lægger grunden til begribelighed 2. Den rette belastningsbalance lægger grunden til håndterbarhed 3. Delagtighed i resultatet giver meningsfuldhed. drager den personlige livshistorie i mestringsteorien. Det er et aspekt, som Antonovsky imidlertid ikke uddyber videre i sine skrifter, men det er netop igennem fortællingen om sit livsforløb set i et langtidsperspektiv fra nuet med en skuen bagud og forestillinger om fremtiden, at mennesket oplever og forstår sit liv i sammenhæng. Livsfortællingen er således selvforståelsens smeltedigel, og fortællingen har en værdi, der ikke bør underkendes i arbejdet for sundhed. I et samfund, hvor det er moderne at være postmoderne og „surfe rundt på overfladen“, kan livsfortællingen imidlertid have trange kår. Psykologen Svend Aage Madsen udtrykker det således: „Det er en forvirret tid og en forvirret verden. Ved du hvorfor? Fordi ingen lytter mere. Ingen har tid til at lytte længe- © Munksgaard Danmark. Denne side er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Page 1: 4 Kopiering ikke tilladt - © Munks
Page 5 and 6: 8 Kopiering ikke tilladt - © Munks
Page 7 and 8: Kopiering ikke tilladt - © Munksga
Page 9: Kopiering ikke tilladt - © Munksga

Klinisk Sygepleje nr.3 2004 - Klinisksygepleje - Munksgaard

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?