Klinisk Sygepleje nr.3 2004 - Klinisksygepleje - Munksgaard

More documents

Recommendations

Info

e. Derfor får man aldrig styr på sig selv, fordi man aldrig får fortalt sit liv. Det tager nemlig lang tid. Man må prøve sig frem, indtil ens liv finder sin rette form. Når man ikke får lejlighed til det, forbliver det hele usammenhængende, uforarbejdet, uforståeligt“ (5, s. 267). Flodmetaforen For at illustrere, hvordan Antonovsky forestiller sig betydningen af følelse af sammenhæng i vores liv, tager han afsæt i det billede, sundhedssystemet ofte bruger om sig selv, nemlig flodmetaforen. Her betragtes patienterne som mennesker, der er faldet eller måske selv sprunget i en rivende flod og som er i færd med at drukne. Sundhedsarbejdernes opgave er (tørskoede) at stå på en bro tværs over floden og fiske de uheldige op af vandet, hvilket illustrerer behandlingen. Forebyggelse drejer sig om at gå imod strømmen og finde ud af, hvorfor menneskene falder i floden, og forsøge at forhindre det. Antonovsky angriber imidlertid den måde at forklare tingene på. Han mener, at man hverken falder, springer eller bliver skubbet i floden; tværtimod er vi alle født i floden. Floden er nemlig selve livets flod, som vi på ethvert tidspunkt befinder os i. Nogle mennesker kommer ret nænsomt igennem floden og kan måske bunde det meste af vejen, hvorimod andre bliver ført hen mod farlige passager med dybt vand, klippeskær og strømhvirvler, der truer med at trække dem ned under vandet. Derfor drejer det sig om, hvor man befinder sig i floden, hvor godt man har lært at svømme, og hvor udholdende man er! I denne metafor er det ganske vist stadig sundhedssystemets opgave at forhindre folk i at drukne, men ikke ved at trække dem op på land, for det giver ingen mening i Antonovskys univers. Derimod er det opgaven at lære de nødstedte at svømme bedre. Det er især følelsen af sammenhæng i livet, der giver gode svømmere. At skelne mellem helbred og sundhed Man kan måske på nuværende tidspunkt høre indvendinger fra skeptikerne: Vrøvl – kan en høj følelse af sammenhæng i mit liv fx forhindre mig i at blive syg, få ondt i ryggen eller brække et ben? Hertil svarer Antonovsky, at det kan det naturligvis ikke, men – og det er et vigtigt men – at man må adskille sundhed og sygdom, for de to begreber hører til i hver deres dimension. Hvad mener han med det? Piet Heins velkendte gruk: „Sygdom er, hvordan man har det – sundhed er, hvordan man ta’r det“ er et godt eksempel på en skelnen mellem sygdom og sundhed. Det at være rask er ikke det samme som at være sund, og at være syg er ikke det samme som at være usund. Syg-raskdikotomien handler om helbredet og knytter sig overvejende til kroppen og dens biologi. I denne forbindelse hentes der viden fra naturvidenskaben, der søger forklaringer på fænomener. „Sundusund“ knytter sig derimod til det levede liv, idet sundhed handler om vitalitet, dvs. glæden ved og lysten til at leve samt følelsen af at kunne håndtere hverdagslivets mangfoldige udfordringer og situationer. Her hentes viden først og fremmest fra hermeneutikken, der søger forståelsen af fænomener og livssituationer (Fig. 2). På baggrund af forskellen mellem helbred og sundhed mener Antonovsky, at man må gøre op med den traditionelle måde at anskue begrebet sundhed på. Opfattelsen må nuanceres og præciseres, for når man taler om sundhed i det daglige, er der som regel noget andet på spil. Tag som eksempel de gode råd fra diverse folkesundhedskampagner, fx stop rygning, spis mindre fedt, og tag trapperne. Den brede befolkning er vant til at forbinde eksemplerne med sundhed, hvilket heller ikke er direkte forkert, for det er jo „sundt“ at dyrke motion, men eksperternes råd knytter sig til helbredet med henblik på bl.a. at forebygge hjerte-kar-lidelser og rygproblemer. Således er rådene © Munksgaard Danmark. Denne side er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug. 7 KLINISK SYGEPLEJE 18. årgang · nr. 3 · august 2004 Kopiering ikke tilladt – © Munksgaard Danmark
8 Kopiering ikke tilladt – © Munksgaard Danmark 18. årgang · nr. 3 · august 2004 KLINISK SYGEPLEJE USUND Svag følelse af sammenhæng (svag følelse af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed) SYG Dårligt helbred først og fremmest adresseret til kroppen i biologisk forstand. Den af Antonovsky eftersøgte psykosociale sundhed bliver desværre ikke tilgodeset direkte, men ligger mere indforstået under devisen „En sund sjæl i et sundt legeme“. Det gamle græske postulat bliver imidlertid bekræftet af forskning inden for psykoneuroimmunologi: Der er sammenhænge den anden vej, altså fra humøret til helbredet. Inden for psykoneuroimmunlogi arbejdes der med mekanismer, som befinder sig i spændingsfeltet mellem psykologi og biologi. Nærmere bestemt drejer det sig om samspillet mellem psyken, nervesystemet og immunsystemet. Interessen går især på psykens indflydelse på biologiske processer med stress, kriser, traumer på den ene side og „det gode humør“ på den anden. I forlængelse heraf forsøger man at måle effekten af psykisk intervention, fx visualisering og hypnose, i forhold til forskellige inflammatoriske lidelser og funktionen af immunsystemet. Bobby Zachariae, forskningsprofessor ved psyko-onkologisk afdeling på Aarhus Uni- versitetshospital, har gennem en årrække arbejdet ihærdigt med psykoneuroimmunologi og udgivet talrige forskningsartikler om emnet (6-8). Og billedet er tydeligt: Helbredet hos tilfredse mennesker er generelt bedre end helbredet hos mennesker, der ikke er tilfredse med tilværelsen. Derfor er pointen, at man med fordel kan adskille begreberne helbred (med sit biologiske perspektiv) og sundhed (med sit psykosociale perspektiv), idet man herigennem paradoksalt nok kan få et bedre overblik over sammenhænge og på den måde bedre kan målrette indsats og midler inden for sundhedsarbejdet. Projekt Styrke- & Sundhedsprofil SUND Stærk følelse af sammenhæng (stærk følelse af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed) RASK Godt helbred Figur 2. Om man er syg eller rask, er knyttet til krop og helbred og drejer sig om, hvordan man har det. Sundhed er knyttet til livet og drejer sig om, hvordan man ta’r det. En stærk følelse af sammenhæng i livet giver en psykisk robusthed, der gør, at man bedre kan klare de svære situationer og kriser, livet kan byde. Derfor kan man godt være syg og sund på én gang, fx være forkølet, samtidig med at man oplever en stærk følelse af sammenhæng og dybest set er tilfreds med tilværelsen. Omvendt kan man også være rask og usund på en og samme tid, dvs. at det fysiske helbred er fint, men man er ikke tilfreds med sit liv, savner måske mål og mening og har generelt svært ved at håndtere sin livssituation (1, s. 97). Efter Antonovskys mening bør man generelt vende opmærksomheden fra sygdom til sundhed. I stedet for at fokusere på, hvad det er, der gør folk syge, bør man fokusere på, hvad det er, der holder dem © Munksgaard Danmark. Denne side er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Page 1 and 2: 4 Kopiering ikke tilladt - © Munks
Page 3: 6 på, hvad der opretholder og geno
Page 7 and 8: Kopiering ikke tilladt - © Munksga
Page 9: Kopiering ikke tilladt - © Munksga

Klinisk Sygepleje nr.3 2004 - Klinisksygepleje - Munksgaard

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?