Dansk Folkeblad nr. 5 2002 - Dansk Folkeparti

More documents

Recommendations

Info

eu Det er ikke kun danske turister, der nu – med Dansk Folkepartis nye anti-nikkel-allergi-handsker – forsøger at undgå at røre ved euroen – også boligejerne løber skrigende væk. Danske boligejere løber skrigende væk fra euroen 20-25 procent flygter nu over til kronen Af Søren Espersen Danske boligejere løber i disse uger skrigende væk fra euroen. Nu vil alle låne i den bomstærke danske krone. Højtstående eksperter fra kreditforeningsbranchen siger til Dansk Folkeblad, at de med baggrund i de mange henvendelser, de har fået fra boligejere, forventer, at 20-25 procent er i færd med at omlægge deres lån fra euroen til kronen. En svidende øretæve til regeringen, som netop i disse måneder er i færd med at forberede sit fremstød for endnu en euro/krone-folkeafstemning. Kronen er superstærk. Ikke bare i øjeblikket. Det har den været i årevis, og et rekordlavt rentespænd betyder, at det er den rene underskuds- 14 Nickel allergy! Protect yourself against the EURO! Scientists have established that the 1-EURO and the 2-EURO coins can give a dangerous nickel allergy reaction. These gloves are made to protect you against the EURO. Use whenever you travel in EUROLAND ! forretning for boligejere at optage lån i euro. I den danske krone har de dermed et sikkert og solidt papir. Her ved årsskiftet 2002-2003 udløber flexlån eller rentetilpasningslån i euro af en værdi på omkring 50 milliarder kroner, og det er den chance, danske boligejere ikke vil lade gå fra sig. Men det drejer sig ikke kun om 50 milliarder, for der er yderligere udstedt for – i værdi omkring 40 milliarder kroner i euro-flexlån, der først udløber senere. Det samlede udestående er altså svarende til ca. 90 milliarder kroner. Til Børsen-Finans oplyser Realkredit Danmark i forbindelse med den store omlægning af lån, der ventes at finde sted, at man nu overalt anbefaler nye låntagere at optage lån i danske kroner frem for euro. Klik mod salg og lukning af sygehuse Sygehuslukninger går som en steppebrand over hele Danmark. Lukning af akutafdelinger. Nedlæggelse af kirurgiske afdelinger. Lukning af fødeafdelinger. Nedlæggelse eller salg af sygehuse. Dette skal stoppes. Derfor har Dansk Folkeparti startet en stor elektronisk underskriftsindsamling, som foregår på internettet – på DFs hjemmeside: www.danskfolkeparti.dk Klik ind nu – og giv din mening til kende. Da Danmark Danmark Af Karsten Holt Danmark stemte ja til Fællesmarkedet - senere EF, senere EU - den 2. oktober 1972 for mere end 30 år siden. Siden har der været flere afstemninger, og processen har haft én bevægelse: Mod mere og mere union og mindre og mindre suverænitet til Danmark. Men hvad var egentlig diskussionen dengang for 30 år siden? Ja, danskerne skulle tage stilling til, hvorvidt Danmark skulle indlemmes i Fællesmarkedet, og valgkampen gav en tydelig forsmag på den splittelse, som skulle komme til at præge de senere årtier. En splittelse, som stadig går på tværs af køn, uddannelse og politiske holdninger, og som ikke kan placeres og forstås ud fra den traditionelle højre-venstre akse, men som tager udgangspunkt i et helt andet og meget vigtigere spørgsmål: Danmarks fremtid som uafhængig og suveræn nation eller som en del af en europæisk union. De danskere, som i 1972 skulle svare ja eller nej til EF, havde næppe mulighed for at forestille sig de konsekvenser, en indlemmelse i EF ville få. Det var en afstemning om dagen og vejen. Om her og nu. Det var en afstemning om jordnære spørgsmål - milevidt fra den franske europa-ideolog, Jean Monnets idealistiske visioner om Europas Forenede Stater. Regeringen, fagbevægelsen, arbejdsgiverforeningerne og stort set samtlige medier satte alt på ét bræt i forsøget på at overbevise de tvivlende og mistroiske vælgere. Og økonomien skulle være argumentet. VKR-regeringen Baunsgaard havde efterladt et milliard-stort valutaunderskud, og de offentlige udgifter var eksploderet. Arbejdsløsheden lå i januar 1972 på hele 8 procent. Derfor vurderede magthaverne af rent taktiske årsager, at de økonomiske aspekter ved indlemmelse i EF skulle træde i forgrunden, mens den politiske markedsføring blev nedtonet. Dels fordi man vel ikke på dette tidspunkt havde nogen klar forestilling om, i hvilken retning udviklingen ville gå, dels fordi al tale om »union« og »suverænitetstab« på forhånd ville skræmme tvivlerne væk og derfor måtte forstumme. For statsminister Jens Otto Krag, som tilhørte en ny og teknokratisk generation inden for Socialdemokratiet, var det helt afgørende at få Danmark med i EF. Også selv om flere socialdemokrater var afvisende - heriblandt de to nyvalgte medlemmer af partiets fol-
lev indlemmet indlemmet i Fællesmarkedet Fællesmarkedet ketingsgruppe, Svend Auken og Ritt Bjerregaard - samt de fleste A-vælgere. Men Krags holdninger sejrede og blev toneangivende for et Socialdemokrati, der allerede dengang med hastige fjed bevægede sig væk fra arbejderklassen. Det statsministeren manglede i karisma, havde han i rigt mål som taktiker, og Danmarks indlemmelse i EF må betragtes som kronen på hans livsværk. Opmærksomheden skal nu rettes mod nogle af de argumenter og trusler, som ja-siden strøede om sig med. Argumenter, det var svært at sidde overhørig, og som stadig bliver anvendt. Senest i forbindelse med Euroafstemningen i 2000. »Komiteen for tilslutning til EF« indrykkede i tiden op til valget store annoncer i samtlige dagblade, hvor man med simple, opdigtede regnestykker illustrerede konsekvenserne ved et nej. I tilfælde af et nej ville et pund kaffe ifølge komiteen stige fra 12.35 kr. til 15,43 kr., mens en vaskemaskine ville stige fra 2.450 kr. til 3.062 og så videre. Komiteen vurderede endvidere, at kronen ville blive devalueret med 20 procent, og at hverdagen dermed ville blive dyrere for den enkelte husholdning. Samtidig mobiliseredes fire statsministre, Erik Eriksen, Viggo Kampmann, Hilmar Baunsgaard og Jens Otto Krag i en stor annonce for et ja. Avisernes ledere bugnede af løfter om gyldne tider i tilfælde af et ja til Fællesmarkedet og trusler om det modsatte, hvis danskerne stemte nej. Politiken beskyldte i sin leder den 1. oktober 1972 modstanderne for at have kastet sig ud i en had- og skrækkampagne og for at have undervurderet fordelene ved et ja. »Det, som Folketinget afgiver, er nogle erhvervspolitiske beslutningsområder, der sandelig ikke har kunnet ophidse ret mange i den sidste menneskealder«, skrev avisen. EFs fremtid slog man hen med, at » der er mulighed for mange retninger. Vor indflydelse bliver ikke stor, men dog større, end hvis vi blot lader udviklingen få indflydelse på os«. Men ikke et ord om egentligt tab af selvbestemmelse, som modstanderne advarede mod. Berlingske Tidendes Erik Seidenfaden turde dog godt gå lidt videre og løfte sløret for noget af det, der var i vente. Foruden at EF skulle være en sikring mod en ny »broderkrig, mente Seidenfaden, at »Spørgsmålet stilles på et højere plan end det økonomiske. Det stilles på et idealplan, på fredens plan, den europæiske fred«. Han tog samtidig modstandsbevægelserne fra 2. Verdenskrig til indtægt for at have skabt den europæiske samlingstanke og sluttede af med en hyldest til unionisten, Jean Monnet. Erik Seidenfaden tøvede dermed som en af de få ikke med at løfte en flig af sløret for de langsigtede perspektiver i EF – en politisk union. Berlingske Tidendes leder den 1.10.1972, » Ja til Europa« valgte imidlertid at bagatellisere betydningen af medlemsskabet: »Samfundet er ikke et andet, fordi Danmark den 1/1 1973 indtræder i EF. Vort medlemsskab vil først og fremmest betyde, at Det var med sådanne enkle virkemidler, danskerne skulle bringes til at stemme ja til EF. Denne valgannonce fra »Komiteen for tilslutning til EF« blev indrykket i samtlige danske aviser og skildrede simpelt og håndgribeligt konsekvenserne ved et nej. Den enkelte dansker ville blive ramt på pengepungen. Regnestykkerne var naturligvis opdigtede og baserede sig på det rene gætværk. De senere årtiers annoncer er blevet mere avancerede, men budskaberne og truslerne er de samme - fremstillet til gavn for hjernedøde. vi fortsætter den opgangslinie, der så længe har præget vores dagligdag. Det er ikke de vilkår, vi møder i EF, som vil forandre samfundet. Det er de kår, der venter os, hvis vi står udenfor, som bør skræmme os«. Andre aviser trak veksler på den danske velvilje over for det nordiske samarbejde ved at udnævne Danmark som »Nordens brohoved« i EF. Også selv om Norge allerede ved en tidligere afstemning havde sagt nej, og selv om det tilsyneladende kun var danskerne, der havde viljen til et øget nordisk samarbejde - de såkaldte Nordek - forhandlinger om en nordisk union havde for længst lidt skibbrud. Blandt de landsdækkende blade var det kun Information og Ekstra Bladet, der anbefalede et nej. Virkningen af kampagnen udeblev ikke. Danskerne følte sig presset, når en næsten samlet hær af politikere, interesseorganisationer, medier og økonomiske eksperter så klart og tydeligt gik i brechen for et ja og tilmed truede folk på pengepungen. I sommeren 1972 havde ja-procenten været vigende og lå under 40 procent, mens nej-procenten lå på ca. 33. Men med skræmmekampagnen i efteråret tog magthaverne det sidste stik hjem. Valgets resultat taler for sig selv: Ja: 1.958.043 stemmer - 56,7 procent, Nej: 1.135.775 stemmer - 32,9 procent. Et mere alvorligt resultat af valget var imidlertid, at kimen blev lagt til en splittelse mellem tilhængere og modstandere, mellem abstrakt tænkende magthavere og en mere realistisk befolkning, som eksisterer den dag i dag, og som ikke ser ud til at ophøre foreløbig. Kampen har bølget frem og tilbage med befolkningen som den foreløbige sejrherre, idet Danmark har bevaret de fire forbehold fra 1993 og står uden for Euro-land. 15
Page 1 and 2: NR. 5. OKTOBER 2002. 6. ÅRGANG Ind
Page 3 and 4: Grundlovens § 77, nummer 72 i DF-s
Page 5 and 6: ankring og soliditet - der vil alti
Page 7 and 8: Dansk Folkepartis engangs-plasticha
Page 9 and 10: Skarp advarsel til regeringen Under
Page 11 and 12: Danskerne har grund til at være st
Page 13: Foto: Birger Storm Indfødsretten e
Page 17 and 18: i brancheorganisationen kan bølger
Page 19 and 20: de medfører masseflugten til Europ
Page 21 and 22: ødefest Dansk Folkepartis personal
Page 23 and 24: Formanden for Folketingets Sundheds
Page 25 and 26: emningen lønnen og euroen. Nyrup h
Page 27 and 28: Sydslesvig: Søren Krarup Grønland
Page 29 and 30: LANDSORGANISATIONEN Årsmødet 2002
Page 31 and 32: anske tropeparadis opfattelse, at d

Dansk Folkeblad nr. 5 2002 - Dansk Folkeparti

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?