Dansk Folkeblad nr. 5 2002 - Dansk Folkeparti

Grundlovens § 77, nummer 72 i
DF-sangbogen og fredag den 11.
oktober 2002.
Hvad har det nu med hinanden at
gøre?
Ikke så lidt endda.
Først Grundlovens § 77:
»Enhver er berettiget til på tryk, i
skrift og tale at offentliggøre sine
tanker, dog under ansvar for domstolene.
Censur og andre forebyggende
forholdsregler kan ingen sinde på ny
indføres.«.
Ytringsfrihedens paragraf. Selve
folkestyrets sjæl.
Og så begejstret for denne grundlovsparagraf
var digteren Edvard
Lembcke, at han i 1859 – ti år efter
Grundlovens vedtagelse, hyldede den
i digtet »Vort modersmål er dejligt« -
med linjerne:
»De fremmede, de tænkte at volde
hende sorg,
de bød hende trældom i hendes
egen borg,
men just som de mente, hun var i
bånd og bast,
da lo hun så hjertelig, at alle lænker
brast.«
Sangen er naturligvis med i den
nye DF-sangbog. Den har nummer 72
– og vi sang den på det nys overståede
årsmøde i Vejle.
Sangen havde været programsat
længe, for det er jo nogle vældige linjer
– om dem, der gik og pønsede på
at lægge os hindringer i vejen for
vores frihed, dem der havde fået os
lagt i bånd og bast – og så slog danskerne
sig fri. De lo så hjertelig, at
alle lænker brast....
Herligt, at vi danskere kan få lov
at sige og skrive, hvad vi har på hjerte!
Eller kan vi...?
Ja, som nævnt blev sangen sat på
dagsordenen ved årsmødet for flere
måneder siden. Men ved skæbnens
ironi kom vi så til at synge den dagen
efter den 11. oktober 2002.
Den dag afsagde en dommerfuldmægtig
i Retten i Hvidovre kendelse
over en håndfuld unge mennesker fra
Dansk Folkepartis Ungdom:
»Thi kendes for ret: De tiltalte
straffes med fængsel i 7 dage«.
Deres forbrydelse: De havde lavet
en plakat. Kunstnerisk ville den nok
ikke vinde internationale skønhedskonkurrencer,
men som plakat betragtet
var den alt i alt såmænd helt
god - og med et klokkeklart budskab.
På plakaten var der et billede af
nogle kønne danske piger og med teksten:
»Danmark i dag« – og et andet
billede af en flok blodplettede, fanatiske
muslimer fra Vestbredden og med
teksten: »Danmark om 10 år«.
Yderligere forklarer teksten: »Massevoldtægter,
grov vold, utryghed,
tvangsægteskaber, kvindeundertrykkelse,
bandekriminalitet. Det er,
hvad et multietnisk samfund tilbyder
os. Ønsker du det? Gør noget. Meld
dig ind i Dansk Folkepartis Ungdom.«
Mig bekendt står der ikke ét forkert
ord på den plakat.
For det er da rigtigt, at det multietniske
samfund skaber en masse problemer.
Det er jo en kendsgerning, at
det multietniske samfund har medført
øget kriminalitet. Det er rigtigt,
at muslimer er overrepræsenteret,
når det gælder voldtægtsdømte og
massevoldtægtsdømte. Og der er heller
ikke tvivl om, at islam er kvindeundertrykkende.
Det var af disse grunde, at Dansk
Folkeparti allerede for seks år siden
indledte en kampagne mod det multietniske
samfund. Og årsagen til, at vi
fra starten har bekæmpet masseindvandringen.
Men en håndfuld unge, hidtil
ustraffede mennesker blev altså
idømt fængselsstraf !
Fængselsstraf for at have givet udtryk
for deres bange anelser om fremtiden.
Fængselsstraf for at have haft en
»forkert« holdning til det multietniske
samfund.
En, fra domsmandsrettens side,
nyhedsbrev
§ 77, nummer 72 og den 11. oktober...
Foto: Birger Storm
Fængselsdømt:
Kenneth Kristensen,
Morten
Messerschmidt
og Kenneth
Lambrecht
uanstændighed ud over alle grænser.
Men en uanstændighed, der ikke
vil få indflydelse på Dansk Folkeparti
og Dansk Folkepartis Ungdom. Vi vil
fortsætte vort arbejde, som om intet
var hændt. Dommen af 11. oktober
2002 fra Retten i Hvidovre preller så
at sige af på os – som vand på en gås.
I øvrigt har de unge mennesker,
uden at betænke sig ét sekund, anket
dommen til Landsretten. Det forekommer
utænkeligt, at Landsretten
vil kunne nå samme resultat som
den dommerfuldmægtige i Hvidovre.
Skulle det mod forventing ske, ja,
så er det frie Danmark da for alvor
ilde faren.
For ved domstolene bør handlinger
straffes – ikke holdninger.
3