Dansk Folkeblad nr. 5 2002 - Dansk Folkeparti

emningen
lønnen og euroen.
Nyrup havde garanteret vælgerne
mod forringelser i efterlønnen, luskede
og lod en minister skjule EU’s
hemmelige kritik, hvorefter regeringen
gennemførte de EU-krævede ændringer.
Nyrup havde også garanteret vælgerne
mod en ny euro-afstemning i
sidste valgperiode, men udskrev alligevel
folkeafstemningen, da han troede,
den kunne vindes.
EU-forhold gav Nyrup sit troværdighedsknæk.
Forudsigelserne om virkningerne
af et euro-nej var falske. Der er også
andre end Nyrup, som har brug for at
forklare og undskylde.
Økonomi- og Finansministeriet
skylder os en god forklaring på, at
rentespændet til Tyskland ikke er
blevet 1 procentpoint højere, som de
forudså den 3. april 2000.
»Gæsten« er Jens-Peter Bonde, 54
- her i en munter stund med Drude
Dahlerup ved Junibevægelsens
Landsmøde forleden. Bonde
har siden 1979 været medlem af
Europa-Parlamentet og er medlem
af EU-Konventet. Jens-Peter
Bonde har skrevet 40 bøger om
EF/EU og udsendt 30 nyhedsbreve
fra EU-konventet. Man kan få de
nyeste bøger gratis og følge arbejdet
på hjemmesiderne Bonde.dk
og den engelsksprogede
Bonde.com.
Cheføkonom Jørgen Birger Christensen
fra den såkaldte Danske
Bank kan passende beklage sin
påstand om tab på 150 milliarder
kroner ved et nej – sammensat af et
fald i huspriserne på 50 milliarder og
et fald i aktier på 100 milliarder kroner.
LO kan også passende forklare,
hvordan de kunne nå frem til et tab
på 50.000 arbejdspladser ved et nej
til euroen.
Praktisk at stå udenfor
Det er tilladt at fejle, men det er
ikke tilladt at skjule, at man tog fejl.
Skal vi igen kunne tro på de mange
euro-tilhængere, skylder de en meget
god forklaring på, hvordan de kunne
tage så grueligt fejl.
Danmark lever nu i randen af Euroland
med en styrket krone. Danske
virksomheder kan bruge euro, når
det er praktisk, og kroner eller andre
valutaer, når det er mest praktisk.
Danskerne kan frit optage lån i
euro eller kroner, og danske turister
slipper for lidt vekslebesvær, når vi
rejser gennem Eurolandene. Den fordel
kan vi bevare, så længe euroen
holder.
Men den nuværende møntunion er
ikke stabil. Tyskland har fået lov til
at undlade at offentliggøre deres
overskridelse af Maastricht-traktatens
3 procent underskuds-grænse.
Glemt er det, at Stabilitetspagten
blev indført for at stramme 3 procent
loftet til et krav om balance i almindelige
tider.
Portugal kører over randen, Irland
har svære problemer, men det er to
små periferilande.
Den dag Tyskland har brug for en
rentefod på 2 procent og Frankrig 6
procent, har Centralbanken et uløseligt
problem, hvor de ikke kan tilfredsstille
begge kernelande samtidig.
Senest den dag må styringssystemet
være ændret, så en fælles økonomisk
regering kan diktere en løsning.
gæsten
Ellers vil systemet bryde sammen.
Historien kender endnu intet eksempel
på, at en møntunion har kunnet
overleve, uden den er fulgt op
med politisk integration, som regel
en statsdannelse.
De tyske småstater startede med
fælles valuta, efterfulgt af en fælles
stat. Den nordiske møntunion blev
ikke til en stat, og brød sammen.
EU-konventet vil snart tilbyde en
løsning for møntunionens manglende
stabilitet. I juni næste år vil konventet
barsle med et forfatningsudkast
for en slags EU-stat. I december 2003
kan Romtraktaten ændres til Romforfatningen
på et topmøde i Rom.
Måske vil man kalde forfatningen
for en forfatningstraktat, men forskellen
er ens. Den bygges op som en
forfatning med fælles grundrettigheder,
politi, militær og mønt. Alle de
magtmidler, som hører til den typiske
nationalstat, vil være at finde i
den kommende europæiske forbundsstat.
En sådan Union kan blive længevarende,
end vi bryder os om. Sovjetunionen
holdt længe efter den indre
undertrykkelse, krigen i Afghanistan
og det økonomiske forfald.
Sønderjylland var en del af Tyskland
i 56 år, selv om det store flertal
af sønderjyder ønskede sig hjem til
Danmark.
Her ved to-årsdagen for folkeafstemningen
om kronen og euroen er
det rart at vide, at danske soldater
ikke skal være en del af en kommende
EU-hær, og at vi har vores egen
valuta, når (nogle af) de andre tager
næste skridt og etablerer en fælles
EU-stat som overbygning på den fælles
enhedsmønt.
Det er da også rart at vide, at vi
ikke er tvunget til at kopiere Unionens
flygtninge- og indvandrerpolitik
og har ret til at holde os uden for det
fælles EU-statsborgerskab, som nu
vil blive udviklet.
De fire danske undtagelser vedrører
hjørnestenene i enhver statsdannelse.
Dem bør regering og folketing
gøre reelle og respektere, indtil
danske vælgere måtte blive overbevist
om, at EU-staten er bedre end
Danmark, EU-forfatningen bedre
end den danske Grundlov – og euroen
mere langtidsholdbar end den danske
krone.
I JuniBevægelsen vil vi gøre alt
for, at det aldrig må ske, og at hele
Europa får lov til at stemme og vise,
om borgerne ønsker en forbundsstat
– eller foretrækker vores positive vision
om et samarbejde mellem selvstændige
lande i et ”Demokratiernes
Europa”.
25