Download en gratis version af publikationen her

Det tværfaglige fokus er opretholdt siden forskningsafdelingens
etablering, således at afdelingen i dag
spænder over discipliner som rehabiliteringsmedicin,
psykiatri, fysioterapi, epidemiologi, psykologi, antropologi,
sociologi og international udvikling.
Stigning i forskningsproduktionen
I takt med at ressourcerne til forskning blev øget,
er også omfanget af videnskabelig produktion
øget. Ifølge en bibliometrisk survey foretaget i maj
2012 i Web of Science og Web of Knowledge, er
antallet af publikationer, hvor en af forfatterne er
ansat på DIGNITY (før RCT), steget støt gennem
årene. Indtil 2007 er antallet af citationer til
DIGNITY artikler ligeledes øget fra under 30 pr. år
til over 105 i 2011 (ifølge Web of Knowledge). Det
skal nævnes, at de to databaser omfatter megen
litteratur, men ikke al den relevante litteratur.
Det videnskabelige udvalg
DIGNITYs videnskabelige udvalg, der består af et antal
aktive forskere på mindst seniorforskerniveau uden for
DIGNITY, har til formål at vejlede DIGNITYs bestyrelse
i spørgsmål om organisationens forskningspolitiske
linje. Udvalget blev udpeget første gang i 1983 og bestod
dengang af fire medlemmer: professor, dr. med. Povl Riis,
overlæge, dr. med. Gudrun Boysen, overlæge, dr. med.
Lis Danielsen og professor, dr. med.vet. Ole Aalund. De
forskningspolitiske retningslinjer, der blev udarbejdet det
første år havde som nøglebegreb: Metodologisk kvalitet
ud fra en erkendelse af, at høj kvalitet er nødvendig for at
skabe tilstrækkelig interesse for forskningsresultaterne
verden over.
Mens udvalget i 1980’erne og 90’erne blev udpeget
blandt støtter og samarbejdspartnere, efterhånden
også med ekspertise inden for andre områder end det
sundhedsvidenskabelige, blev det besluttet i forbindelse
med etableringen af forskningsafdelingen at formalisere
udvalgets arbejde og medlemskab. I 2002
vedtog bestyrelsen et kommissorium for et nyt udvalg
med fast definerede kriterier for udpegning, og
medlem skabet blev begrænset til maksimalt seks år.
Desuden blev udvalgets opgave udvidet i erkendelse
af, at der med en nyetableret forskningsafdeling og
øget fokus på forskningens rolle på RCT, var brug for
særlig støtte og opmærksomhed. De nye opgaver for
udvalget omfattede bl.a. rådgivning af RCT i valg af
strategier og metoder inden for forskning, medvirken
til at skabe forskernetværk, at følge kvaliteten af
forskningsprojekterne, at identificere forskningsbehov
og følge den overordnede ressource tilgang og – forbrug,
og at rådgive og støtte RCT i søgen efter nye ressourcer for
at understøtte forskningsaktiviteten. RCTs mangeårige
forskningsvejleder og samarbejdspartner professor,
dr. med. Anders Foldspang, Aarhus Universitet blev udpeget
til formand for det nye udvalg. Et væsentligt fokus
for udvalgets arbejde i årene herefter var at udvikle og
fastholde det tværfaglige perspektiv i forskningen. Det
afspejlede sig også i de udpegede medlemmers faglige
baggrund, som relaterede sig til de forskningsområder,
RCT kom til at fokusere på.
I 2011 indledtes endnu en ny fase i det videnskabelige udvalgs
arbejde. Forskningsafdelingen var da veletableret
med en række erfarne seniorforskere, som tog ansvar
for udvikling og kvalitetssikring af forskningsindsatsen
inden for hver deres område. Udvalgets arbejdsopgaver
fremover blev derfor redefineret til at omfatte følgende:
• at følge kvaliteten af RCTs forskning og sikre dens
viden skabelige uafhængighed
• at følge implementeringen af RCTs forsknings strategi
• at følge den overordnede ressourcetilgang og – forbrug
• at rådgive – og når nødvendigt aktivt støtte – RCT i
dets søgen efter nye ressourcer for at understøtte
forskningsaktiviteten.
Større forskningsområder
RCTs forskning har omfattet en lang række emner
inden for tortur og organiseret vold. I det følgende
eksemplificeres forskningen inden for en række områder,
som hver har været genstand for en række
projekter ofte udført i samarbejde med andre afdelinger
på RCT – nu DIGNITY – eller med eksterne partnere.
Falanga
Falanga er navnet på en bestemt torturmetode, der
består af systematiske gentagne slag mod fodsålerne.
Fra klinikken ved vi, at torturofre, der har været udsat for
falanga, ofte har kroniske smerter i fødder og underben.
Arbejdet med at afdække smertemekanismerne hos ofre
for falanga blev indledt i 1995 af læge Kirstine Amris og
fysioterapeut Karen Prip, der i samarbejde med Parker
Instituttet ved Frederiksberg Hospital gennemførte MRscanning
og balancetest samt ultralydscanning af et antal
torturofre. Samtidig indledtes et systematisk arbejde med
kvalitetssikring og monitorering af fysioterapien på RCT,
bl.a. med specifik fokus på falangafølger. Dette arbejde,
der efter forskningsafdelingens etablering gennemførtes
i samarbejde med rehabiliteringsafdelingen, førte
bl.a. til udviklingen af en manual for fysioterapien på
RCT. Undersøgelsesmetoderne er blevet udvidet senere
i samarbejde med tidligere direktør, professor Bengt
Sjölund og seniorforsker Ann Persson til at omfatte
kvantitative sensoriske tests af fødder hos torturoverlevere,
og en række videnskabelige artikler er produceret
på baggrund af dataindsamlingen.
Gennem disse projekter har vi påvist tegn på neuropatiske
smerter i ofrenes fødder, og det er vist, at torturofre,
der har fået falanga, har større daglige aktivitetsbegrænsninger
end torturofre, der ikke har fået falanga.
I de efterfølgende studier var formålet at tydeliggøre
underliggende smertemekanismer ved at kvantificere
føleforstyrrelser i fødderne hos torturofre med og uden
falanga. Resultatet viste ingen forskel på gruppeniveau.
Men ved at sammenligne vores fund hos torturofrene
med fund fra en rask etnisk matchet kontrolgruppe,
peger føleforstyrrelserne på, at centrale smertemekanismer
har en afgørende rolle.
En udvidet analyse af torturofrenes individuelle sensoriske
profiler viste tillige, at uanset om de havde været
udsat for falanga eller ej, rapporterede alle voldsomme
smerter ved gang. Dette var ofte forbundet med en øget
følsomhed for dybe mekaniske tryk og samtidig en nedsat
følsomhed for berøring af huden. Vi tolker disse
resultater som et tegn på ændringer i centralnervesystemets
sensoriske bearbejdning og som den samlende
kroniske og unormale smertemekanisme hos de undersøgte
personer.
Kroniske smerter
Kroniske smerter har været et fokusområde inden for
såvel forskning som den tværfaglige rehabilitering med
fokus på den bio-psyko-sociale model i smerterehabiliteringen.
Ofte er det ikke muligt og hensigtsmæssigt at
undersøge forskellige smertemekanismer på torturofre,
og derfor er en række register- og metodestudier
gennemført på andre typer af kroniske smerteklienter i
samarbejde med bl.a. en række svenske universiteter.
Et nyligt gennemført studie af kroniske smerteklienter,
gennemført af seniorforsker Ann Persson, tyder
på, at intensive symptomer som angst og depression
og en højere grad af funktionsevnenedsættelse er
sammen hængende med øget smerte-respons. En vigtig
inter vention ved kroniske smerter er smertelindrende
behand ling, og der arbejdes derfor bl.a. på at studere
effekten af akupunktur ved kronisk smerte.
Tværfaglig rehabilitering
Lige siden de tidlige år har der været et ønske om at
undersøge effekten af den tilbudte behandling. I et notat
fra det daværende forskningsudvalg i 1985 gøres der rede
for opfattelsen af de metodologiske vanskeligheder ved
gennemførelse af effektforskning og de etiske problemer
ved gennemførelse af randomiserede kontrollerede
forsøg, hvilket gjorde, at man afstod herfra. I stedet ville
man vurdere effekt gennem systematisk registrering af en
række forhold ved start og afslutning af rehabiliteringen
(systematisk monitorering).
Denne holdning til effektforskning har holdt sig langt op i
tiden, og først i 2011 blev det første forsøg igangsat. I dag
beklager vi, at vi i organisationen desværre ikke tidligere
har været i stand til at overvinde de etiske fordringer ved
gennemførelse af effektforskning.
Et sammenhængende system for systematisk monitorering
af torturofre blev udviklet i starten af 90’erne af
en gruppe af lægelige eksperter med hvert sit speciale
(Bøjholm, Foldspang, Juhler, Kastrup, Skylv & Somnier,
1992). Systemet er “skabt til at registrere og sammenligne
effekten af behandling, til at udbrede international
og interinstitutionel udveksling af erfaringer og til at
hjælpe prioriteringen i beslutningerne om ressourceanvendelse”.
Systemet blev brugt i en årrække og gjorde
det senere muligt at gennemføre en 10-års opfølgningsundersøgelse
af klienter i behandling.
46 47