Download en gratis version af publikationen her

verdens største bIblIotek om tortur
oG dens konsekvenser
Af Sven-Erik Baun Christensen
Den 1. oktober 1987 blev Dokumentationscenteret officielt
indviet, og det kan således markere sit 25-års jubilæum
samtidig med organisationens 30-års dag.
Men opbygningen af det, der i dag hedder DIGNITYs
Dokumentationscenter & Bibliotek var indledt allerede
to år før, og kimen var lagt endnu tidligere. Allerede
før RCTs åbning i 1982 var national og international
formidling af viden om torturs forekomst og følger
beskrevet som en del af målsætningen for det kommende
behandlingscenter. I 1985 blev vedtægterne
for RCT ændret på flere punkter. Ét af disse var, at
det blev indført som et af RCTs formål “at etablere
og drive et internationalt dokumentationscenter for
herigennem at udbrede kendskabet til tortur, torturfølger
og midler til rehabilitering af personer der har
været udsat for tortur”.
Med støtte fra Undervisningsministeriet blev to bibliotekarer
ansat til at starte opbygningen af Dokumentationscentret,
og i 1986 modtog RCT en bevilling fra
Egmont-Fonden, der i afgørende grad bidrog til at sikre
dets øjeblikkelige eksistens og lægge fundamentet til
dets udvikling frem til i dag.
I april 1986 foreslog en WHO-arbejdsgruppe, med deltagelse
af flere repræsentanter for RCT, at centralisere
informationsformidlingen indenfor området organised
violence, herunder tortur, et forslag der også spillede
en rolle som inspirationskilde for arbejdet med opbygningen
af Dokumentationscentret.
I 1987 gjorde en bevilling fra The L.C. Skaggs & Mary
Skaggs Foundation i USA det muligt at indkøbe udstyr
til at indlede det arbejde med elektronisk registrering
af den allerede dengang omfattende materialesamling,
som gør, at centret i dag kan stille en bibliografisk database
over den internationale litteratur om tortur frit til
rådighed for alle over Internettet.
Sven-Erik Baun Christensen: Bibliotekar og Cand.
scient.bibl. fra Danmarks Biblioteksskole. Ledende
bibliotekar i Dokumentationscentret fra 1998 til 2013.
Tidligere bibliotekar på Statsbiblioteket i Århus og
Aalborg Universitetsbibliotek. Fra 1986-92 medlem af
Bibliotekarforbundets Statsgruppes bestyrelse.
Udvikling og internationalt arbejde
De tidlige år var – som pionérår ofte er det i organisationer
– turbulente, og da en del af personalet forlod
organisationen i 1986, fulgte Dokumentationscentrets
to bibliotekarer med. Ved den officielle åbning i 1987 var
centret derfor under ledelse af en nyansat bibliotekar,
Svend Bitsch Christensen. I dette kapitel er det ikke
muligt at nævne alle de mange personer, der gennem
årene har ydet en værdifuld indsats for Dokumentationscentret,
men et historisk rids kan ikke gives uden
at fremhæve den rolle Svend, spillede for udviklingen
af centret i årene 1987-1998, herunder ikke mindst for
dets indflydelse i international sammenhæng. I årene
efter åbningen oplevede centret en voksende international
efterspørgsel, og med Svend som primus motor
indledtes derfor et arbejde for at støtte etableringen
af dokumentationscentre i rehabiliteringscentre andre
steder i verden.
De første sådanne centre åbnede i 1991 i Islamabad,
Pakistan og Bologna, Italien. I 1992 blev biblioteket i
BehandlungsZentrum für Folteropfer (BZFO) i Berlin
oprettet, og flere fulgte efter. I 1993 og 1994 afholdt
Dokumentationscentret i København to store undervisningsseminarer
for deltagere fra 31 lande. Det skete
i samarbejde med Danmarks Biblioteksskole, Dansk
Flygtningehjælp og Det Danske Center for Menneskerettigheder.
I de følgende år underviste Dokumentationscentret
i et bredt spektrum af dokumentationsprincipper
og –teknikker, både i København og i mange
lande rundt om i verden.
Formålet var at formidle færdigheder, der kunne
anvendes af både uddannede bibliotekarer og informationsspecialister
og af menneskerettighedsforkæmpere
uden erfaring i dette arbejde. RCTs Dokumentationscenter
blev dermed en kendt og anerkendt størrelse
næsten overalt i verden, hvor arbejdet mod tortur
havde antaget organisatorisk form. Svend blev som
dets frontfigur en højt værdsat partner og ven for
mange i det internationale arbejde mod tortur. Dette
kapitels forfatter, der overtog ledelsen af Dokumentationscentret
i 1998 og har et delvist navnesammenfald
med Svend Bitsch Christensen, husker den skuffelse
han i de første år ofte mødte rundt om i verden, når
‘Svend from the Documentation Centre’ viste sig ikke
at være den Svend, som man ventede og håbede at se.
Svend Erik Baun Christensen i DIGNITYs Dokumentationscenter &
Bibliotek.
HURIDOCS – en vigtig samarbejdspartner
Lige fra starten i 1985 har Dokumentationscentret
sam arbejdet med den Geneve-baserede organisation
HURIDOCS, Human Rights Information and Documentation
Systems International. Organisationen er
oprettet i 1982 med det formål at udbrede viden om
effektive metoder til dokumentation af menneskerettighedskrænkelser
og registrering og formidling af dokumenter
vedr. menneskerettigheder, samt at medvirke
til at udvikle redskaber og standarder på området.
HURIDOCS-udviklede standarder for registrering af
dokumenter, som blev indført fra starten og stadig bruges
af Dokumentationscentret, og alle DIGNITYs afdelinger
anvender fortsat HURIDOCS-koder i forbindelse
med registrering af information vedr. lande og regioner.
Igennem alle årene har HURIDOCS stillet organisationens
ekspertise til rådighed for RCTs og IRCTs undervisningsforløb
og dokumentationsprojekter, ligesom
Dokumentationscentrets personale har medvirket som
undervisere i HURIDOCS-sammenhæng. Det regionale
europæiske HURIDOCS-netværk, ECCHRD, European
Coordination Committee on Human Rights Documentation,
afholder årlige møder, som er en enestående
mulighed for at etablere og udvikle kontakter. I årene
1994 til 2001 varetog Dokumentationscentret sekretariatsfunktionen
for ECCHRD.
Organisationstilknytningsmæssige skift
I 1985 blev RCTs internationale arbejde formaliseret
gennem stiftelsen af fonden IRCT, det nuværende International
Rehabilitation Council for Torture Victims, der
indtil 1997 eksisterede i organisatorisk fællesskab
med RCT. Ved adskillelsen af de to organisationer
pr. 1.1.1997 blev Dokumentationscentret administrativt
tilknyttet IRCT, men med samme serviceforpligtelse
overfor såvel RCT som IRCT. Denne beslutning må ses i
lyset af den vigtige rolle centret havde haft i RCT/IRCTs
internationale arbejde. I de følgende år var der fortsat
bud efter centrets ekspertise i international sammenhæng,
ikke mindst i forbindelse med de to store, EUfinansierede,
‘Regional Strengthening Programmes’,
som IRCT gennemførte fra 1999-2004.
I 2004 vendte Dokumentationscentret tilbage til RCT
som led i en omfordeling af ressourcer og arbejdsopgaver
mellem de to organisationer, foranlediget
af Udenrigsministeriet. Samtidig ændredes navnet
officielt til ‘RCTs Dokumentationscenter & Bibliotek’,
først og fremmest for at tydeliggøre funktionen som
specialbibliotek – verdens mest omfattende – på torturområdet,
og at Dokumentationscentret står til rådighed
for offentligheden med alle et specialbiblioteks
tjenester.
I RCT blev Dokumentationscentret placeret formelt
under Forskningsafdelingen – som ved samme lejlighed
modtog en ressourcemæssig udvidelse med henblik
på styrkelse af RCTs forskningskapacitet – men med
lige vægt på serviceforpligtelserne overfor det øvrige
RCT og IRCT, og ledsaget af en ministeriel opfordring
til at fokusere yderligere på tjenester, der kan udnyttes
62 63