Integration - Næstved Sprog- og Integrationscenter

More documents

Recommendations

Info

12 TEMA Af Joen Juel Jensen Dansk hører ikke til verdens mest talte sprog, men rundt om i verden er der folk, der har det som modersmål, og rigtig mange steder i verden er det muligt at lære dansk. Der er groft sagt to grunde til, at folk i udlandet modtager undervisning i dansk. Nogle gør det, fordi de har en dansk baggrund og ønsker at opnå eller opretholde færdigheder i det danske sprog. Andre har en anden sproglig baggrund, men lærer dansk, fordi de finder det interessant, eller fordi det kan være formålstjenligt for dem at kunne det. Børn af danske expats i udlandet Nogle danskere flytter til et andet land for en periode af arbejdsmæssige grunde, uden nødvendigvis at have intentioner om at blive der for altid - de er det, der med et moderne udtryk hedder expats. Har de børn, er de ofte interesserede i, at børnene får eller beholder kendskab til dansk, og mange steder i verden er der undervisning i dansk, ofte i tilknytning til danske kirker eller ambassader. Nogle af disse børn kommer på et tidspunkt til Danmark for at gå på kostskole, fx Herlufsholm Skole. INTEGRATION | 2012 NR. 1 Dansk i udlandet Udenlandske expats i Danmark På samme måde flytter mange udlændinge til Danmark for at arbejde eller studere, og heldigvis er der jo gode muligheder for, at de kan tilegne sig sproget, når de er ankommet - fx på NSI. Men der er også en hel del, der ønsker at lære dansk, inden de kommer til landet. I Polen, Tyskland, Ungarn og andre steder er folk i gang med at lære sig dansk som forberedelse til et kortere eller længere ophold i Danmark. Undervisningen kan fx foregå på en lokal sprogskole eller som fjernundervisning. Efterkommere af danske udvandrere Også i tidligere tider er mennesker udvandret fra Danmark til andre lande, og visse steder er der kommet så mange af dem, at der har været basis for at bevare det danske sprog i det nye land med dansksprogede skoler og kirker, fx i USA og Argentina. Gammelt dansk land Og så er der dem, der bor der, hvor de hele tiden har boet, men som er havnet udenfor Danmark, fordi grænserne har flyttet sig: I Sydslesvig har en betragtelig gruppe mennesker dansk som modersmål, og der er skoler og gymnasier med dansk som undervisningssprog. Rester af det danske imperium Endelig er der de ikke-dansksprogede områder, der hører eller har hørt til det danske rige. I Grønland og Færøerne undervises der i dansk i skolerne. Færøerne har stadig dansk som officielt sprog ved siden af færøsk, mens Grønland for nylig har gjort grønlandsk til det eneste officielle sprog. Også i Island, som indtil 1944 var forbundet med Danmark, er dansk et fag i folkeskolen, hvilket betyder, at de fleste islændinge har et vist kendskab til dansk. Og i Slesvig-Holsten er det muligt at have dansk som valgfag på adskillige tysksprogede skoler. Der er ca. 90 universiteter i verden, hvor det er muligt at studere dansk - så forskellige steder som Canada, Japan, Rusland og Spanien. I 2005 opgjorde man antallet af universitetsstuderende med dansk som fag til ca. 3000 på verdensplan. Lørdagsundervisning og den lille havfrue Af Cecilie Sandbjerg Filippa Hartvig er 12 år og kom på Herlufsholm Skole sommeren 2011, hvor hun begyndte i 6. klasse. Filippas forældre er danskere, men hun er opvokset i England og Belgien, og familien bor nu i Spanien. Filippa har gået til danskundervisning i England og Belgien, men hun husker bedst undervisningen i Belgien, der foregik et par timer hver anden lørdag i lokaler lånt af den danske kirke. Hvordan foregik undervisningen? - Vi sad inde på et lille bibliotek, og vi fik bøger og kopiark. Vi talte også sammen, og nogle gange spillede vi forskellige danske spil. Der var tre forskellige hold, et småbørnshold, hvor de legede og sang ABC, et midterhold, hvor de skulle lære at dele en bogstavrække op i ord, og det sidste hold, hvor jeg gik, hvor man mest læste, gennemgik grammatik og arbejdede med det skriftlige. Der foregik også andre ting, fx viste de fodboldkampe, og man kunne komme og fejre Sankt Hans. Hvordan fik du ellers brugt dit danske? - Derhjemme taler vi dansk, selvfølgelig, og så når jeg skulle skrive med min mor og far og familien eller på Facebook. Jeg fik også nogle bøger og dvd’er fra Danes Worldwide, der fx handlede om Guldhornene, miljø,
Dansk lød eksotisk Af Lene Ingil Johansen Agata Lubowicka er cand.mag. i dansk fra Institut for Skandinavistik ved Gdansk Universitet i Polen. I øjeblikket arbejder hun på sin ph.d.-afhandling og underviser sideløbende hermed på NSI. Agata kunne ikke et ord dansk, da hun begyndte at studere sproget i 1998, og bortset fra H.C. Andersen og Karen Blixen kendte hun ikke meget til Danmark. Danskstudiet har dog siden bragt hende vidt omkring i Danmark. Et højskoleophold i Hirtshals, med et tilfældigt møde med en gruppe grønlændere, blev en vigtig inspirationskilde til forskningsarbejdet. Hvorfor dansk? Motivationen for at studere dansk var en kombination af ønsket om at lære et nyt sprog helt fra bunden og det positive billede, hun havde af Skandinavien: - Det lød først og fremmest eksotisk med dansk, og så havde jeg et meget positivt billede af Skandinavien, man tænker på en smuk natur, ligestilling og velfærd, fortæller Agata. Dengang som nu var studierne ved Institut for Skandinavistik i Gdansk meget attraktive, med langt flere ansøgere end studiepladser. TEMA H.C. Andersen og den lille havfrue i Shanghai. Der var nogle testark, man skulle udfylde og sende retur til en bestemt dato. Det sidste år inden Filippa kom på Herlufsholm, gik hun på en fransk skole, og ved siden af at skulle lære fransk blev det for meget også at gå til danskundervisning. Hun fortsatte dog med materialet fra Danes Worldwide, da det var nemt at passe ind i hverdagen. Hvad har du fået ud af at gå til dansk, inden du kom på Herlufsholm? - Det har hjulpet - også at være her, og at jeg nu skriver på dansk i skolen. Mit skriftlige dansk er i hvert fald blevet bedre. Det var godt at gå til dansk, selvom jeg nogle gange hellere ville være hjemme end gå til dansk om lørdagen. Fællesskab var yndlingsordet Opholdet på højskolen i Hirtshals blev første møde med nye undervisningsformer. - Der var morgensang og gruppearbejde hele tiden, det var anderledes, fortæller hun. - Fællesskab var yndlingsordet, og de første dage var jeg ret skeptisk, for jeg syntes, det lød lidt for kommunistisk, griner hun. - Men det blev et spændende år med meget inspiration, og så fik jeg virkelig lært at tale dansk, fortæller hun. Den frie dialog Hun fremhæver mødet med den frie dialog i det danske undervisningssystem som noget, der fik stor indflydelse på hendes virke både som studerende og som underviser. >> INTEGRATION | 2012 NR. 1 13
Page 1 and 2: www.nsi-center.dk På trods af nedg
Page 3 and 4: 4 6 8 BLIV ERHVERVSMENTOR! Mød bl.
Page 5 and 6: Rika Ishii, 30 år, fra Japan. Udda
Page 7 and 8: Come & Stay! Informationsmøder om
Page 9 and 10: Af Lene Ingil Johansen Til daglig g
Page 11: Unge hører klassisk musik Torsdag
Page 15 and 16: Danmark er lige om hjørnet Af Ceci
Page 17 and 18: egionen, særligt indenfor psykiatr
Page 19 and 20: Af Joen Juel Jensen Hvor blev de af

Integration - Næstved Sprog- og Integrationscenter

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?