Kapitel 10 - Generalen - Solaruniverse

Solar, Arc 1: Kampen om Jorden
10.
”Generalen”
– ”Det er virkelig fascinerende. En mand ingen vidste noget om, intet kendte til og som oven i
købet ikke havde noget navn, blev adlydt fuldstændig uden spørgsmål. Det var blind
hengivenhed uden sidestykke.”
– ”Det lyder utroligt. Jeg må indrømme, professor, at jeg ikke kan forestille mig, at alle var
efterladt helt i mørket omkring ”Generalen”.
– ”Det har du også helt ret i! Der var nemlig visse elementer hos Alliancen, som havde så
meget indflydelse og var så ærekære, at ikke engang en person, som han, kunne holde dem i
skak.
- Uddrag fra et radiointerview omkring Borgerkrigen, indeholdende en samtale mellem Professor
Lee Antalia og journalist Matt Lennart Smith.
Atlas rumsterede dagligt af mere og mere liv, i takt med at Sandhedens Alliance langsomt slog sit
navn fast og printede sig ind i hovederne på SOL’s borgere. Rapporteringer fra igangværende
operationer, status for politiske alliancer, opdateringer fra observationsposter og efterretninger fra
diverse agenter og spioner bevægede sig via kurerer og de operationsansvarlige rundt i gangene,
som blodet i en større organisme. Det gjorde, at Atlas fra at være en stille og rolig base, hvor hvert
eneste fremtidige træk og plan blev møjsommeligt lagt, nu var som et neuronsystem sammensmeltet
til en gigantisk hjerne, der formede beslutningerne for menneskehedens fremtid.
Danner Frix forsøgte som den overordnede orkestrator, at kontrollere, at alting fortsat gled på
skinner, og at ingen større forstyrrelser ramte deres fremmarch, det var livsvigtigt at Alliancen ikke
blev blokeret lige nu. For at vinde folk over og fange dem i deres spind, måtte de se stærkere og
mere beslutningsdygtige ud end SOL’s ledere, den sidste del klarede den handikappede van Liest
glimrende, mens den nyudnævnte Storadmiral, Brichzor, så ud til at have undervurderet dem groft.
Det var imidlertid et problem, at en så stærk personlighed og leder havde taget roret, samtidig med
at han havde Nygaard ved sin side.
Danners frustration over Goas fejlslagne plan blev kun større over, hvor genialt den egentlig havde
været sammensat for at lamme alle de alternativer, som Regeringen kunne tænke på. Men med den
manglende liste fra Chicago, der ville have tilladt dem at ramme flere af politikerne personligt,
Nygaard der var undsluppet og Jagla, som åbenlyst havde sin egen agenda, men i høj grad var i live,
så var det gået i sig selv.
Danner lod sit blik glide hen over en ny rapport om transport af materiel og tropper til Goas
positioner i Nordamerika. Det havde vist sig stadig sværere at komme uden om SOL’s kontrol og
blokade, som via pres fra Regeringen havde gjort Buenos Aires og Mexico City til lettere usikre
havne at fragte materiellet og personerne til. Det til trods, havde Goas fantastiske evne til enten at
afpresse folk med informationer, eller simpelthen at få dem til at sympatisere med dem, ledt til, at
andre Sydamerikanske rumhavne og en enkelt ved Alaska havde åbnet op for import, og dermed
gav alternative smuglerruter. I den vestlige del af det Sydamerikanske kontinent herskede nu kaos i
den forbindelse, mens at Goa havde utallige embedsmænd og politikere i sine lommer, så var andre
presset af Regeringen, og ikke mindst journalistiske afsløringer, til at dæmme op for problemet.
Indtil videre vidste man aldrig, hvad status var i rumhavnene vest på, før solen stod op og en ny dag
begyndte, hvilken klynge beslutningstagere, der var i teten, ville afgøre, hvor striks
sikkerhedspersonalet ville være.
1
© Brian Roland Larsen, 2011

Solar, Arc 1: Kampen om Jorden
Et højt bip, efterfulgt af tre lavere men uens toner, skar igennem rummet, og Danner satte
øjeblikkeligt sin miniterminal med rapporten ned. Der var intet at tage fejl af ved det signal, det var
kodet ind i projektoren med den tungeste hardware og software beskyttelse, de bedste
krypteringsprogrammer installeret og med observations-software, der ledte efter terminaler og
andet, der søgte at koble sig på kommunikationer rettet til og fra denne for at spionere.
Danner placerede sig i feltet for signalet, så hans egen holografiske fremstillingen kunne blive
projekteret i den anden ende, og godkendte så sig selv via kodeord, DNA og andre biometriske
kendetegn.
Lyskeglen over den sorte maskine, med en kegleformet bund og en oval tallerken form, begge
udsmykket med fremspring og en serie af kabler, skar sig ind i hans tilbageværende korrekte øje, før
den tredimensionelle, spøgelseslignende figur trådte helt tydeligt frem.
Selv i det mærkværdige lys, som projektionerne altid gav, så var hans isnende fokuserede blik,
under de buskede, gråhvide øjenbryn, i samme farvetone som det tilbage redte hår og det
veltrimmede fuldskæg, gennemtrængende som altid. Han var iklædt sin gråsorte uniform som
sædvanligt, selvom den fik ham til at virke endnu mere livløs, end hans allerede aldrende, erfarne
og vejrbidte ansigt gjorde.
”General Sora.”
”Frix. Hold dig fra mit navn, jeg har beordret dig til det ved tidligere sessioner. Du burde ikke
glemme så let.”
”Javel, General.”
Den snu taktikker, som stod ved den virkelige top af Sandhedens Alliances organisation, mere
bestemt den del der blev udgjort af Den Imperielle Front, nikkede en enkelt gang, som modtog han
en undskyldning. Han videregav under planlægningsfasen oftest Kejserens ordrer, men selvom
lavinen nu for alvor rullede, med Alliancens operationer i fuld sving over hele sektoren, så havde
han åbenbart stadigvæk tid som stik-i-rend dreng. Danner havde endnu aldrig set Kejseren
personligt. og han havde sine mistanker om hvorfor, men det forhindrede ham ikke i at anerkende
Soras evner og ordrer.
”Tillykke med deres fremragende operation imod Brichzor. Jeg skal hilse og sige, at de rapporter,
jeg får ind, fortæller om en overvældende entusiasme blandt befolkningen på Borga Prime.”
”Det manglede bare, efter det vi har gjort for dem,” sagde Generalen langsomt. ”Vores soldater
spildte deres blod for at befri dem fra Loortech. Til deres ros vil jeg dog sige, at viljen til at slå til
imod SOL er imponerende. De har været undertrykt af tvivlsomme elementer af samfundet i årtier,
Loortech var bare endnu en hammer af vold og straf, der blev trukket over deres hoveder, vi har
vitterligt sluppet deres sjæle fri.”
Så han kan også blive sentimental, hva’? Danner gav ikke meget for sådanne taler, men Generalen
havde ret i det, han sagde. Borga Primes befolkning, den tidligere lovlydige del, var blevet skubbet
ud over deres grænser. Nu slog de tilbage.
”Det var i overvældende grad planetens egne, trænede soldater, der gjorde det af med
landingsstyrkerne fra SOL og sikrede os et par luftpudetanks og andet udstyr, som de havde slæbt
med.”
”Fremragende.”
”Ikke endnu!” sagde Generalen skarpt. ”Men det bliver de. De lærer af det her, opildner hinanden,
føler sig usårlige. SOL undervurderer os stadigvæk, men når det holder op, så vil disse folk være
klar.”
Danner nikkede og gav ham et smil. De vidste begge vigtigheden af, at deres soldater blev bedre,
hurtigt, fordi SOL i så stor grad havde overtallet på deres side.
”Jeg vil gerne rose dig for de kontakter, du gav mig, Frix. Jeg havde sjældent troet, at
Retfærdighedens Liga kunne bruges til noget.”
2
© Brian Roland Larsen, 2011

Solar, Arc 1: Kampen om Jorden
”At få Vargo ud af fængslet gav os adgang til alle ressourcer.”
”Manden har karisma og dedikation, hans mænd har lært at få meget ud af ingenting. Uden deres
amatørsystemer og hjemmebyggede ting, havde Orbit stationerne ikke fungeret, vi havde ikke haft
nok våben at installere på disse eller fragtskibene, og antallet af jagere ville være for lidt til, at
operationen kunne gennemføres.”
”Så de samarbejder nydeligt?”
Generalen smilede skævt, han så et øjeblik næsten ungdommelig ud, et glimt af morskab lysende i
øjnene. ”Det gør de, men de har også irrationelle tanker og fantasier om, hvad der skal ske efter
SOL endeligt opgiver grebet. De er kun brugbare over en kort bane.”
”Så vidt jeg forstår, så er de næsten ubrugelige, hvis de ikke får at vide, hvad de skal gøre?”
”Akkurat, derfor fjerner vi også disse ballademagere, så snart de har tjent deres formål. Vargo bliver
ikke et problem i den forbindelse?”
Danner kendte Vargo og hans type personlighed godt nok til at vide, at det blev han absolut ikke.
Vargo tænkte på magt og hævn i øjeblikket, hans organisation af ”frihedskæmpere” var vand i
forhold til, hvad Alliancen kunne give ham. Generalen så ud til at acceptere Danners holdning til
spørgsmålet.
Generalen så også ud til at studere noget uden for projektorfeltet, da han så op igen fokuserede hans
øjne direkte på Danners egne. ”Hvad er status på Jorden?”
”Blandet, men hvis du spørger Goa, er den god.”
”Hvordan ser du den?”
Danner lagde hovedet lidt på skrå. ”Hører du dårligt, eller er der noget galt med forbindelsen?
Situationen er blandet, sådan som jeg ser det.”
Han ventede et kort øjeblik og uddybede det så. ”Goa kontrollerer en serie af byer på østkysten,
som den seneste rapport lister op. Via en kombination af rå magt og overlegne styrker, blandet med
politisk flirten og underhåndsaftaler, har han faktisk låst disse byer fuldstændig ned. Den rå magt
kommer fra de soldater og droider, vi kan smugle ind til ham, vi har kontrol med dele af
transportnettet indtil videre, så det ser godt ud. Det politiske kan jeg kun skitsere for dig, for det er
Goa, der har lagt det spind.”
Danner trak vejret dybt ind, mens han på projektorens tilhørende terminal kaldte sine egne filer
frem om emnet. De gav et kort overblik, men intet dybere, man bare kunne forklare. ”Goa har først
og fremmest givet lovning på ressourcer og assistance til højtstående politikere tilknyttet byerne,
han har formået at give garantier, og at holde disse, så store grupper er på vores side. Dernæst har
han et andet lag af politikere, i byerne, i staterne eller i selve Nordamerikas politiske system, som
han konstant spiller ud imod hinanden. De ved måske ikke engang, at de hjælper Alliancen, men
Goa misinformerer og lægger ”madding” ud, som konstant fører til dårlige dispositioner af
ressourcer, såsom nødhjælp, penge og militær. Halvdelen af politikerne tror, at den anden halvdel er
i lommen på os, hvilket ikke er tilfældet. Omvendt så balancerer han også vores aktiver af politikere
godt, de er bange for at blive ladt i stikken, efterladt til fordel for en konkurrent, der kan gøre mere
og skaffe mere. Det er effektivt.”
”Hvad med borgerne? Beboerne i byerne?”
”Oprør skal selvfølgelig kvæles ved den mindste antydning, men de ledere og embedsfolk, vi har
lavet reelle aftaler med, har rent faktisk styret det godt. Mange i befolkningen anser os ligefrem for
befriere, hvilket jeg må tilskrive Goas undergrundsnetværk, deres indflydelsesrige blogs og
kommentarer på Nettet, deres påvirkninger af fora og offentlige sammenkomster. Lige nu bestræber
vores kommandører i byerne sig på at få folk til at føle sig sikre, men ikke undertrykte. Der er, trods
det, lang vej igen.”
3
© Brian Roland Larsen, 2011

Solar, Arc 1: Kampen om Jorden
Danner kaldte en anden serie data op. ”Rent militært er det imponerende, at han har fået øget sit
greb om byerne, samtidig med at han har kunnet mønstre offensive aktioner. De har forsinket
SOL’s modangreb. Ja han har sågar forsinket forstærkninger, der skulle komme fra Europa.”
Generalen forholdt sig passiv, men Danner fokuserede med sit kybernetiske øje på områder
omkring øjnene, der trods en knapt så god gengivelse i hologrammet viste, at han faktisk var tilfreds
med det, han hørte. Det var nødvendigt at kende sine med- og modspillere godt!
”Hvorfor er det så ”blandet”, som du siger? Alt her lyder godt?”
Ikke overraskende, han kan også se sammenhængen.
”Det er blandet, fordi vi er ved at miste alt på vestkysten. Jeg er klar over, at det var en kalkuleret
del af planen, men vores folk bliver slagtet lige nu. Det bliver et blodbad for SOL at befri østkysten,
men de har så sandelig ressourcerne til det. Det er bare et spørgsmål om tid, før styrkerne vest på
ser imod den anden kyst, og når Europa får samlet sine grupper sammen, så vil vi blive kvalt.”
Generalen smilede, igen med en mærkværdig subkontekst af humor.
”Men du ved måske noget, som jeg ikke gør?” sagde Danner.
”Jeg ville ikke bekymre mig om Europa, lad mig sige det sådan. Goas spil stikker endnu dybere,
end du tror. Alle på vestkysten kæmper deres sag, men deres bagland er rystende usikkert.”
Danner mindedes rapporter fra agenter i både Californien, British Columbia, Nevada, Oregon og
Arizona. Han huskede, hvordan de fortalte, at alle de hårdeste supportere af Regeringen langsomt
var blevet efterladt uden for indflydelse, isoleret fra resten af rådene og forsamlingerne, mens
medlemmer, mere stemt for en politik uafhængig af SOL, var blevet kørt frem.
”Siger du, at Goa har manipuleret dem sådan, at de kan risikere at kræve uafhængighed?”
Generalen trak på skuldrene, men på en sådan måde, at det knapt var synligt. ”Soldaterne er
selvfølgelig en del af SOL, men tilknytningen er tydelig. Militære ledere er under pres, det, de
forstår bedst, er et beskytte hjemmet. Til at starte med, så tror jeg sagtens, Goas aktiver kan få dem
til at fokusere på, at forhindre en ny invasion af byer som San José Neo City, før de tramper over
øst på.”
”Jeg ved, han også har kontakter i Australien, som allerede sår splid blandt dem, der ellers tidligere
var ét med Regeringen,” sagde Danner næsten lamslået. ”Hvis det breder sig, kan andre grupper,
der støtter uafhængighed, få vind i sejlene. Om ikke andet, vil det forstyrre aktionen imod os.”
Genialt.
”Den mand er meget dygtig og meget farlig,” sagde Generalen. ”Det er måske ikke så blandet, som
det ser ud.”
”Hvad med Europa? Godt nok er selve Regeringen derover kaos, og det mere lokalpolitiske er
heller ikke godt, men de virker stadigvæk meget opsatte på at assistere og kvæle vores ”oprør”, jeg
kan ikke se, hvordan Goa kan blive ved med at forhindre deres styrker i at krydse Atlanten.”
”Men hvis nu de har andet at tænke på?”
Danner rynkede på brynene. ”Mener du…?”
”Det var egentlig derfor, jeg kontaktede dig. Vi har fået bekræftet, at vores ”pakke” bliver sendt af
sted fra Northstar inden for 24 timer. Jeg har mine bedste mænd på opgaven, det får ikke lov at
fejle.”
”Er Goa allerede klar til det træk?” spurgte Danner, på en gang ekstatisk over, at det i det hele taget
var lykkedes for dem at få fingrene i ”pakken”, men også bekymret over den accelererende tidsplan.
”Det ved du nok bedre, end jeg gør, men hvis jeg forstår dig og hele det her spind korrekt, så skal
han nok nå at blive det.”
”Det vil tage Europa ud af ligningen.”
Generalen så ham igen direkte i øjnene. ”Føler du dig truet?”
Så nu udtaler han direkte sin bekymring? Han tror, at jeg vil stikke Goa i ryggen og dermed
ødelægge det for os og Alliancen, for at forsvare min position.
4
© Brian Roland Larsen, 2011

Solar, Arc 1: Kampen om Jorden
Det kunne ikke være gået nogen forbi, slet ikke en mand som Generalen, hvad det var for to
personer, der stødte hovederne sammen her. Goa sigtede højt, meget højt og den mest naturlige
plads lige nu var Danners. Men hvad Generalen måske ikke forstod var, at Goa balancerede på en
grotesk skarp knivsæg.
Hans spind var så delikat og godt vævet, at han havde formået at lave de manipulationer, han nu
havde, uden de andre, fanget i spindet, vidste det, men hvis bare én tråd knækkede, så smeltede det
hele sammen. Hvis Goa ikke selv fjernede sig fra ligningen, så kunne Danner let få det til at ske. I
hvert fald indtil videre, Goa var ikke stærk nok endnu.
”Jeg klarer mig. Husk på, han ikke er fejlfri. Hele hans plan om at handikappe Regeringen og
Flåden har slået fejl. Du ved allerede, at målene overlevede attentatforsøgene, du har selv set
Brichzors initiativer.”
”Jeg stoppede ham ved Borga Prime, større trussel er han ikke.”
Nu var det Danners tur til at føle sig overlegen og oven på. ”Det er Griffin Brichzor, du taler om,
manden løb cirkler omkring Loortech. Hans styrke var for lille, og han var uforberedt, ja. Det tillod,
at du vandt. Men han var dygtig nok til, at han ikke lod det ske i Astrol og Farex, i stedet fik han
registreret jeres styrker og tilstedeværelse der, jeres præcise antal. Jeg har det sort på hvidt i min
rapport fra kilder tæt ved EI, at han næste gang kommer med hele svineriet. Selv hvis du er mere
genial end Storadmiralen, så har vi ikke ressourcerne til at stå imod…ikke endnu.”
Generalen kradsede sig i skægget og lo så en enkelt gang, helt uden antydningen af humor. ”Du
taler godt for din sag, lille Frix. Men jeg er mere farlig, end både du og Brichzor ved. Jeg skal nok
hamre ham på plads, når tid er. Jeg har mine planer.”
”Sikkert.”
”Jeg går ud fra, at Goa har sat ting i værk for at få fat i,” han skævede ud til siden, på terminalen,
der måtte være placeret der, ”Vincent Jagla, der ifølge oplysningerne er dykket ned i de nedre levels
for at grave information frem om vores netværk.”
”Det har han, jeg har set, hvem han har fået fat i, det er tilfredsstillende…”
”Men?”
”Men Jagla har Keiron Hornet med sig.”
Generalen blinkede en enkelt gang. ”Du tror ikke, at de dusørjægere kan stoppe ham?”
”Det er muligt, hvis de er heldige. Men jeg har set Keiron blive skudt flere gange, end man blinker
på et døgn, jeg har set ham blive smidt ud over bygninger og ned i ventilationsskakte, alle typer
transportfartøjer, han har befundet sig i, blive sprængt i luften. Jeg har oven i købet set Tyros Czixin
slæbe af sted med ham, blot for at han vendte tilbage. Jeg tror ikke på, at han er død, før jeg står
med hans lig foran mig. Hvis han beskytter Jagla, så gør han det med næb og klør.”
”Hvis Jagla begynder at løse knuderne i netværket op…”
”Så falder det ned, men lad os nu bevare optimismen. Vi har momentum. Goa har klaret det
glimrende indtil nu, lad os stole på ham lidt endnu.”
Indtil han dummer sig, eller vi må fjerne ham.
Generalen nikkede. ”Jeg overfører planerne om ”pakkens” ankomst, sørg for at Goa får besked. Lad
ham også vide, at en ny sending droider vil nå Jorden i morgen, og soldater fra Genesis er på vej.”
”Javel.”
Generalen så ud til at ville lukke forbindelsen, men fortrød midt i sin bevægelse mod kontakten på
hans side. ”Kejseren fortæller, at det kun skrider langsomt fremad med Raven?”
”Det er muligt.”
”Følger han træningen?” kom det anklagende.
”Selvfølgelig! Men ærligt talt, så holder jeg ikke personligt øje, jeg har travlt med den her krig. En
17-årig teenager er uden betydning i alle mine kalkulationer angående dette spil.”
5
© Brian Roland Larsen, 2011

Solar, Arc 1: Kampen om Jorden
Generalens tænder, gule og slidte som resten af hans ansigt og væsen, kom til syne i et glubsk smil.
”Han er vigtigere, end du tror. Det er ikke pigen, der forstyrrer?”
Danner tillod sig at bande tøsebarnet Bliss langt væk i sit sind, men sagde intet. ”Hun forstyrrer
mig, ikke Raven. Hør her, jeg ved fra jeres rapporter, hvorfor du og…Kejseren, anser ham for
vigtig. Men vi har intet mødt af disse såkaldte ”supervåben”, som SOL skulle være i besiddelse af.
Jeg ville tro, at det var sådanne kort, en trængt Regering og militær ville spille. Jeg følger ordrer,
men hvis ikke jeg får adgang til anden information, så handler jeg ud fra det, jeg ved og kender.”
Danner ventede spændt på, om Generalen ville uddybe, men denne smilede bare igen og lukkede så
for kommunikationen.
Så længe jeg holder min egen balance i det her spil, så skal jeg nok klare det. Tænkte Danner.
6
© Brian Roland Larsen, 2011