politiets efterretningstjeneste 1945-1968 - PET-kommissions beretning

Forløbere for Pet
spionagesager, flere tilfælde af politisk motiverede voldshandlinger og den overhængende
krigsfare. Sidstnævnte gjorde det i flere politikeres øjne nødvendigt
at gøre en indsats også for at modvirke udenlandsk politisk propaganda, som
kunne bidrage til at hverve sympatisører for udenlandske magter eller bringe
den danske neutralitet i fare. Særlig spektakulær var spionsagen mod kaptajn
Pflugk-Harttung, som i januar 1939 førte til en straf på halvandet års fængsel
for ham og otte måneders fængsel for syv andre. I et andet tilfælde blev dokumenter,
der var stjålet fra det socialdemokratiske partikontor i København, med
bl.a. en beretning fra det internationale socialistiske bureau i Prag, videregivet til
partiets politiske modstan dere og i slutningen af januar 1939 aftrykt i Nordschleswigsche
Zeitung. 28
I slutningen af 1930’erne kom bekymringerne over udviklingen bl.a. til udtryk
i stadig stærkere appeller fra politimyndighederne om tildeling af øgede
ressourcer. Gennem 1930’erne havde politidirektøren i København flere gange
klaget over de knappe personaleressourcer i Afdeling D og påpeget, at afdelingen
kun vanskeligt kunne møde de krav, som den skærpede sikkerhedssituation
stillede. Politidirektøren betonede, at det måtte forudsættes, at Afdeling D fastholdt
en nøje tilknytning til Københavns Opdagelsespoliti, men gjorde samtidig
opmærksom på den utilfredsstil lende tilstand i resten af landet. Han foreslog en
betydelig personalemæssig oprustning af Afdeling D, samt at man i politikredsene
ligeledes skærpede opmærk somheden på politiske forbrydelser og meldte
tilbage til Afdeling D, således at denne afdeling reelt blev landsdækkende central
for sikkerhedsarbejdet. Han foreslog videre en styrket koordination mellem de
sikkerhedsmæssige aktører – dvs. Afdeling D, GE, Rigspolitiets Fremmedafdeling
– og, at Udenrigsministeriets informationsarbejde blev styrket. Politidirektøren
foreslog en udvidelse med 20 mand samt en juridisk sekretær. Hertil kom
ønsker om inventar, motorkøretøjer samt en kasse til brug for betaling af udgifter,
herunder meddelere. 29
Da rigspolitichef Thune Jakobsen fik henvendelsen til udtalelse, gjorde han
imidlertid kraftige ophævelser mod forslaget og foreslog i stedet, at man under
rigspolitichefembedet dannede en centraliseret, landsdæk kende efterretningsorganisation.
Rigspolitichefen var dog i udstrakt grad enig i vurderingen og for så
28 Henrik Stevnsborg, Politiet 1938-47, s. 115-116, 148 ff., 181 ff.
29 JM, ujournaliseret, læg mærket ‘3. kontor’:”Politidirektør Stamm og politiinspektør Eyvind Larsen
til JM”, 3. maj 1938. Der var således tale om en plan, som rakte ud over Afdeling D’s hidtidige rolle
som informations- og efterretnings central.
Politiets efterretningstjeneste 1945-1968 19