politiets efterretningstjeneste 1945-1968 - PET-kommissions beretning
politiets efterretningstjeneste 1945-1968 - PET-kommissions beretning
politiets efterretningstjeneste 1945-1968 - PET-kommissions beretning
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Rigspolitichefens efterretningsafdeling <strong>1945</strong>-1950<br />
Man afviste dog at besvare spørgsmål om omfanget af meddelerforbindelser,<br />
samarbejdet med GE og overvågning af eller forbindelser med fremmede<br />
legationer og udenlandsk spionagevirksomhed. Til gengæld kunne man afvise<br />
rigtigheden af rygter om, at man havde truffet aftale med meddelere i Jylland om<br />
at modtage politiske informationer. Man havde naturligvis haft forbindelse til<br />
meddelere i forbindelse med efterforskning af mistanke om ulovlig indsmugling<br />
af våben eller såkaldt varulvevirksomhed. 97 Det blev dog understreget, at opdagelses<strong>politiets</strong><br />
ledelse havde indskærpet personalet, at man ikke var interesseret<br />
i ”almindelige politiske informationer”. 98<br />
Tilsyneladende foretog politiet således i tiden mellem <strong>1945</strong> og 1947 ikke nogen<br />
væsentlig registrering eller overvågning af lovlig politisk virksomhed. De<br />
to primære organer, som kunne tænkes at udfolde en sådan virksomhed, var<br />
ikke alene mandskabsmæssigt, men også organisatorisk svækkede efter besættelsen;<br />
hertil kom det betydelige arbejdspres og den mandskabsmangel, som<br />
arbejdet med landsforræ derisagerne i særdeleshed og retsopgøret i almindelighed<br />
indebar. Svarene til folketingsudvalget omfattede REA og Københavns<br />
Opdagelsespoliti, men der var naturligvis stadig de mange talrige politikredse<br />
rundt omkring i landet, hvor lokale forhold spillede ind. Som omtalt i Kommissionens<br />
<strong>beretning</strong> bind 11 vedrørende overvågningen af den yderste højrefløj<br />
gjorde særlige regionale forhold sig således også gældende for Sønderjylland.<br />
Hvad opdagelses<strong>politiets</strong> snes kriminalfolk i Afdeling E var beskæftiget med,<br />
fremgik ikke med klarhed. Det dominerende billede er, at der var tale to svækkede<br />
organisationer, som begge havde mistet deres kartoteker fra tiden før 1944,<br />
og som ikke synes at have modtaget instruks fra de politiske myndigheder om,<br />
hvilke politiske grupperinger, man skulle rette blikket mod.<br />
Kartoteksdebatten i februar 1947<br />
Den 1. februar 1947 mødtes justitsminister Aage Elmquist (V) med rigspolitichef<br />
K. Begtrup-Hansen, departementschef Eivind Larsen og Københavns politidirektør<br />
for at drøfte <strong>politiets</strong> fremtidige efterretningsarbejde. Grundlaget for<br />
diskussionen var et forslag udfærdiget af Eivind Larsen. Ministeren gav på dette<br />
møde udtryk for, at man med ny kraft skulle tage sikkerhedspolitiopgaverne op,<br />
97 Ibid., s. 17-18.<br />
98 Ibid., s. 19.<br />
Politiets <strong>efterretningstjeneste</strong> <strong>1945</strong>-<strong>1968</strong> 41