16.07.2013 Views

politiets efterretningstjeneste 1945-1968 - PET-kommissions beretning

politiets efterretningstjeneste 1945-1968 - PET-kommissions beretning

politiets efterretningstjeneste 1945-1968 - PET-kommissions beretning

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Rigspolitichefens efterretningsafdeling <strong>1945</strong>-1950<br />

Man afviste dog at besvare spørgsmål om omfanget af meddelerforbindelser,<br />

samarbejdet med GE og overvågning af eller forbindelser med fremmede<br />

legationer og udenlandsk spionagevirksomhed. Til gengæld kunne man afvise<br />

rigtigheden af rygter om, at man havde truffet aftale med meddelere i Jylland om<br />

at modtage politiske informationer. Man havde naturligvis haft forbindelse til<br />

meddelere i forbindelse med efterforskning af mistanke om ulovlig indsmugling<br />

af våben eller såkaldt varulvevirksomhed. 97 Det blev dog understreget, at opdagelses<strong>politiets</strong><br />

ledelse havde indskærpet personalet, at man ikke var interesseret<br />

i ”almindelige politiske informationer”. 98<br />

Tilsyneladende foretog politiet således i tiden mellem <strong>1945</strong> og 1947 ikke nogen<br />

væsentlig registrering eller overvågning af lovlig politisk virksomhed. De<br />

to primære organer, som kunne tænkes at udfolde en sådan virksomhed, var<br />

ikke alene mandskabsmæssigt, men også organisatorisk svækkede efter besættelsen;<br />

hertil kom det betydelige arbejdspres og den mandskabsmangel, som<br />

arbejdet med landsforræ derisagerne i særdeleshed og retsopgøret i almindelighed<br />

indebar. Svarene til folketingsudvalget omfattede REA og Københavns<br />

Opdagelsespoliti, men der var naturligvis stadig de mange talrige politikredse<br />

rundt omkring i landet, hvor lokale forhold spillede ind. Som omtalt i Kommissionens<br />

<strong>beretning</strong> bind 11 vedrørende overvågningen af den yderste højrefløj<br />

gjorde særlige regionale forhold sig således også gældende for Sønderjylland.<br />

Hvad opdagelses<strong>politiets</strong> snes kriminalfolk i Afdeling E var beskæftiget med,<br />

fremgik ikke med klarhed. Det dominerende billede er, at der var tale to svækkede<br />

organisationer, som begge havde mistet deres kartoteker fra tiden før 1944,<br />

og som ikke synes at have modtaget instruks fra de politiske myndigheder om,<br />

hvilke politiske grupperinger, man skulle rette blikket mod.<br />

Kartoteksdebatten i februar 1947<br />

Den 1. februar 1947 mødtes justitsminister Aage Elmquist (V) med rigspolitichef<br />

K. Begtrup-Hansen, departementschef Eivind Larsen og Københavns politidirektør<br />

for at drøfte <strong>politiets</strong> fremtidige efterretningsarbejde. Grundlaget for<br />

diskussionen var et forslag udfærdiget af Eivind Larsen. Ministeren gav på dette<br />

møde udtryk for, at man med ny kraft skulle tage sikkerhedspolitiopgaverne op,<br />

97 Ibid., s. 17-18.<br />

98 Ibid., s. 19.<br />

Politiets <strong>efterretningstjeneste</strong> <strong>1945</strong>-<strong>1968</strong> 41

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!