politiets efterretningstjeneste 1945-1968 - PET-kommissions beretning

Rigspolitichefens efterretningsafdeling 1945-1950
Man afviste dog at besvare spørgsmål om omfanget af meddelerforbindelser,
samarbejdet med GE og overvågning af eller forbindelser med fremmede
legationer og udenlandsk spionagevirksomhed. Til gengæld kunne man afvise
rigtigheden af rygter om, at man havde truffet aftale med meddelere i Jylland om
at modtage politiske informationer. Man havde naturligvis haft forbindelse til
meddelere i forbindelse med efterforskning af mistanke om ulovlig indsmugling
af våben eller såkaldt varulvevirksomhed. 97 Det blev dog understreget, at opdagelsespolitiets
ledelse havde indskærpet personalet, at man ikke var interesseret
i ”almindelige politiske informationer”. 98
Tilsyneladende foretog politiet således i tiden mellem 1945 og 1947 ikke nogen
væsentlig registrering eller overvågning af lovlig politisk virksomhed. De
to primære organer, som kunne tænkes at udfolde en sådan virksomhed, var
ikke alene mandskabsmæssigt, men også organisatorisk svækkede efter besættelsen;
hertil kom det betydelige arbejdspres og den mandskabsmangel, som
arbejdet med landsforræ derisagerne i særdeleshed og retsopgøret i almindelighed
indebar. Svarene til folketingsudvalget omfattede REA og Københavns
Opdagelsespoliti, men der var naturligvis stadig de mange talrige politikredse
rundt omkring i landet, hvor lokale forhold spillede ind. Som omtalt i Kommissionens
beretning bind 11 vedrørende overvågningen af den yderste højrefløj
gjorde særlige regionale forhold sig således også gældende for Sønderjylland.
Hvad opdagelsespolitiets snes kriminalfolk i Afdeling E var beskæftiget med,
fremgik ikke med klarhed. Det dominerende billede er, at der var tale to svækkede
organisationer, som begge havde mistet deres kartoteker fra tiden før 1944,
og som ikke synes at have modtaget instruks fra de politiske myndigheder om,
hvilke politiske grupperinger, man skulle rette blikket mod.
Kartoteksdebatten i februar 1947
Den 1. februar 1947 mødtes justitsminister Aage Elmquist (V) med rigspolitichef
K. Begtrup-Hansen, departementschef Eivind Larsen og Københavns politidirektør
for at drøfte politiets fremtidige efterretningsarbejde. Grundlaget for
diskussionen var et forslag udfærdiget af Eivind Larsen. Ministeren gav på dette
møde udtryk for, at man med ny kraft skulle tage sikkerhedspolitiopgaverne op,
97 Ibid., s. 17-18.
98 Ibid., s. 19.
Politiets efterretningstjeneste 1945-1968 41