politiets efterretningstjeneste 1945-1968 - PET-kommissions beretning

Folketingsdebatten den 5. marts 1947
Rigspolitichefens efterretningsafdeling 1945-1950
Debatten førtes den 5. marts 1947 ind i Rigsdagen, hvor forespørgsler fra DKP og
fra Dansk Samling til justitsminister Elmquist foranledigede en længere debat.
Arne Sørensen fra Dansk Samling slog temaet an, da han begrundede forespørgslen.
Han ønskede en debat om det politiske politis opgaver i fremtiden og en
principiel stilling til ”i hvilket Omfang det er foreneligt med et Demokrati at have
saadanne Kontrolforanstaltninger.” 121 MF Robert Mikkelsen (DKP) hævdede, at
der før krigen havde bestået et politisk kartotek med mellem 60.000 og 100.000
navne, og at dette fortsat eksisterede. Derfor mente han også, at politiinspektør
Glud talte usandt, når denne hævdede, at der ikke førtes egentlige kartoteker.
Han hævdede ligeledes, at politiet havde anvendt lønnede stikkere, i strid med
retsplejeloven brudt brevhemmeligheden og foretaget telefonaflytninger. Mikkelsen
mente at vide, at f. eks. Niels Bohr, Aksel Schiøtz, flere rigsdagsmedlemmer
o.a. var blevet aflyttet. Endvidere ønskede han en forklaring på, at der på
Aksel Larsens kort stod anført telegramcensur, et ham ukendt begreb. 122
Justitsminister Elmquist svarede, at:
“Politiet fører eller bruger ikke, uden at der foreligger Mistanke om Forbrydelse
eller Mistanke om Planlæggelse af Forbrydelse – dette maa selvfølgelig med – Kartotek
over ustraffede danske Borgeres lovlige politiske Virksomhed og har i hvert
Fald ikke ført eller brugt saadanne Kartoteker siden 5. Maj 1945. Der har heller ikke
været foretaget Telefonaflytnin ger eller skaffet Oplysninger gennem betalte Meddelere
eller ved en for Adressaten skjult Kontrol gennem Post- og Telegrafvæsnet
af nogen Persons lovlige politiske Virksomhed efter 5. Maj 1945.” 123
Justitsministeren tilføjede, at han ville være villig til i et udvalg at give mere detaljerede
oplysninger. Ministeren fortsatte imidlertid med nogle supplerende
bemærkninger, som efterlod et mindre kategorisk indtryk end ovenstående citat.
Naturligvis førte politiet jo kartoteker over folk, som havde fået forskellige
former for tilladelser samt arbejdskartoteker osv. Politiet førte også kartotek over
personer, som mistænktes for landsskadelig virksomhed, for at tilhøre varulvebevægelsen
124 eller for at danne grupper med det formål at skabe uro og uor-
121 Rigsdagstidende, 98. ord. samling 1946-47, Folketinget II, sp. 3179-3180 (A. Sørensen).
122 Ibid., sp. 3180-3186 (R. Mikkelsen).
123 Ibid., sp. 3188 (Elmquist).
124 Vareulvebevægelsen er omtalt i Kommissionens beretning bind 11.
Politiets efterretningstjeneste 1945-1968 45