politiets efterretningstjeneste 1945-1968 - PET-kommissions beretning
politiets efterretningstjeneste 1945-1968 - PET-kommissions beretning
politiets efterretningstjeneste 1945-1968 - PET-kommissions beretning
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Rigspolitichefens efterretningsafdeling <strong>1945</strong>-1950<br />
men at han ville tage den op med <strong>politiets</strong> ledere. 106 Politiken erklærede den 10.<br />
februar, at enhver ”Lovlydig Borger” burde være sikker på, at den pågældende<br />
ikke blev registreret i <strong>politiets</strong> kartoteker: ”Enhver anden Betragtning af denne<br />
Sag vil være med til at bygge en Politistat.” 107<br />
Den 20. februar udsendte de to kommunistiske folketingsmedlemmer Martin<br />
Nielsen og Robert Mikkelsen en pressemeddelelse gennem Ritzau, hvori de<br />
afslørede, at de fra modstandsbevægelsen var kommet i besiddelse af forskellige<br />
dokumenter vedrørende <strong>politiets</strong> virksomhed under besættelsen. Materialet viste<br />
eksempler på efterretningsindhentning fra SIPO’s og Afdeling D’s side ved<br />
hjælp af meddelere, telefonaflytning, telegramcensur, avisudklip og brevcensur.<br />
Det var særlig kritisabelt, at en stor del af materialet vedrørte danske statsborgeres<br />
lovlige politiske virksomhed. Om muligt større skade anrettedes af en skriftlig<br />
ordre fra daværende justitsminister Thune Jakobsen (u.p.) om internering af<br />
DKP’s formand Aksel Larsen, ”hvis Adfærd har givet særlig Grund til at antage,<br />
at han vil deltage i kommunistisk Virksomhed”. 108<br />
Kartotekssagen havde nu udviklet sig til et så vanskeligt politisk problem, at<br />
justitsministeren den 11. februar afholdt et møde om kartotekerne, hvor politidirektøren<br />
orienterede om kartotekernes udvikling siden den 1. Verdenskrig. Disse<br />
oplysninger, som byggede på et mundtligt referat fra vicepolitiinspektør Glud,<br />
drejede sig ikke mindst om Afdeling D’s arbejde under besættelsen og om det<br />
såkaldte kommunistkartotek. 109 Det oplystes, at Københavns Politi førte et kartotek<br />
over våbenfund, og REA førte et nazistkartotek, men at politiet ikke førte<br />
noget kommunistkartotek. 110<br />
Den 24. februar holdt justitsministeren et radioforedrag, hvori han kom ind<br />
på kartoteksproblematikken. Han meddelte, at sådanne kartoteker eksisterede,<br />
og at de havde deres oprindelse i Københavns Politis Afdeling D. Disse kartoteker<br />
indeholdt oplysninger om personer, som myndighederne havde en efterretningsmæssig<br />
interesse i; det drejede sig bl.a. om medlemmer af yderligtgående<br />
partier, som ikke arbejdede på lovens grund, eller som tilsigtede ændringer i<br />
106 ”Politiets politiske Kartotek”, Ekstra Bladet, 8. februar 1947.<br />
107 Leder: ”Politisk Politi”, Politiken, 10. februar 1947.<br />
108 ”Politiets hemmelige Kartoteker kommer for Dagen”, Land og Folk, 21. februar 1947 (forsiden); se<br />
også: ”Hvad Politiets hemmelige Kartoteker indeholdt”, Land og Folk, 21. februar 1947, s. 5.<br />
109 JM, ujournaliseret: Uden titel, udateret, referat af møde den 11. februar 1947.<br />
110 Ibid.<br />
Politiets <strong>efterretningstjeneste</strong> <strong>1945</strong>-<strong>1968</strong> 43