16.07.2013 Views

politiets efterretningstjeneste 1945-1968 - PET-kommissions beretning

politiets efterretningstjeneste 1945-1968 - PET-kommissions beretning

politiets efterretningstjeneste 1945-1968 - PET-kommissions beretning

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Rigspolitichefens efterretningsafdeling <strong>1945</strong>-1950<br />

kontinuitet tilbage til Afdeling D, mens hans fortjenester i modstandskampen<br />

og hans arbejde i Frihedsrådets arrestationsudvalg indgød den fornødne tillid<br />

til hans person. Som leder konstitueredes statsadvokat Troels Hoff; en mand,<br />

som også nød almindelig respekt. Tegningen til den nye efterretningsafdeling<br />

var stort opsat med en landsdækkende mandskabsstyrke på 125 mand. 74<br />

Selvom Hoff og Andersen konstitueredes i maj <strong>1945</strong>, tog det lang tid at etablere<br />

den nye tjeneste. Om end Hoff først blev udnævnt til politiinspektør under<br />

Rigspolitichefen i april 1947, og SIPO først formelt blev opløst i november samme<br />

år, begyndte den nye <strong>efterretningstjeneste</strong>, benævnt Rigspolitichefens Efterretningsafdeling<br />

(REA), sit arbejde i maj <strong>1945</strong>. Hoff fik mundtligt regeringens<br />

opbakning til arbejdet, og han begyndte at udnævne personalet. 75 Det var først<br />

og fremmest Københavns Politis direktør, der lagde hindringer i vejen for den<br />

formelle etablering af afdelingen, idet han frygtede, at Københavns Politi ville få<br />

frataget de sikkerhedsmæssige opgaver i hovedstaden. I februar 1946 fremsatte<br />

Rigspolitichefen imidlertid forslag om oprettelsen af en efterretningsafdeling<br />

under Rigspolitiet – der de facto havde fungeret siden maj <strong>1945</strong>. Ifølge forslaget<br />

skulle afdelingens hovedsæde være placeret i København, og det skulle opretholde<br />

kontakt til Københavns Opdagelsespoliti. Personalet skulle udpeges fra<br />

det øvrige politi, og der skulle foregå en jævnlig udskiftning af de ansatte for at<br />

undgå, at personalet mistede interessen for arbejdet. I hver politikreds skulle<br />

der udstationeres mindst én polititjenestemand, der skulle udføre opgaver for<br />

afdelingen. Rigspolitichefen argumenterede for, at der var brug for en landsomfattende<br />

<strong>efterretningstjeneste</strong>, idet ”anti-demokratiske Partier og Grupper<br />

samt Spionageorganisationer” havde lært af besættelsen og havde forgreninger i<br />

mange politikredse. Rigspolitichefen foreslog derfor en normering på 38 mand i<br />

Centralafdelingen (foruden Hoff og Andersen) og 69 i politikredsene. 76 Forslaget<br />

blev ligesom tidligere mødt med skepsis af Politidirektøren, der fastholdt, at<br />

det ville betyde, at Københavns Politi mistede sine sikkerhedsmæssige opgaver,<br />

at der ville opstå gnidninger mellem politiet og <strong>efterretningstjeneste</strong>n, at kriminalpolitiet<br />

ville blive svækket, og at det i hele taget ville ”genoplive” problemerne<br />

med SIPO. I stedet foreslog Politidirektøren, der blev støttet af de øvrige politimestre,<br />

oprettelsen af en efterretningscentral, hvis vigtigste opgaver skulle være<br />

74 Henrik Stevnsborg, Politiet 1938-47, s. 486-488. Hoff blev først udnævnt 1. april 1947, men virkede<br />

allerede fra kort efter befrielsen. Ibid., s. 487.<br />

75 Henrik Stevnsborg, Politiet 1938-47, s. 484, 486-488.<br />

76 JM, departementschefens pengeskab: Rigspolitichefen til Justitsministeriet, 12. februar 1946.<br />

Politiets <strong>efterretningstjeneste</strong> <strong>1945</strong>-<strong>1968</strong> 33

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!