politiets efterretningstjeneste 1945-1968 - PET-kommissions beretning
politiets efterretningstjeneste 1945-1968 - PET-kommissions beretning
politiets efterretningstjeneste 1945-1968 - PET-kommissions beretning
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Rigspolitichefens efterretningsafdeling <strong>1945</strong>-1950<br />
kontinuitet tilbage til Afdeling D, mens hans fortjenester i modstandskampen<br />
og hans arbejde i Frihedsrådets arrestationsudvalg indgød den fornødne tillid<br />
til hans person. Som leder konstitueredes statsadvokat Troels Hoff; en mand,<br />
som også nød almindelig respekt. Tegningen til den nye efterretningsafdeling<br />
var stort opsat med en landsdækkende mandskabsstyrke på 125 mand. 74<br />
Selvom Hoff og Andersen konstitueredes i maj <strong>1945</strong>, tog det lang tid at etablere<br />
den nye tjeneste. Om end Hoff først blev udnævnt til politiinspektør under<br />
Rigspolitichefen i april 1947, og SIPO først formelt blev opløst i november samme<br />
år, begyndte den nye <strong>efterretningstjeneste</strong>, benævnt Rigspolitichefens Efterretningsafdeling<br />
(REA), sit arbejde i maj <strong>1945</strong>. Hoff fik mundtligt regeringens<br />
opbakning til arbejdet, og han begyndte at udnævne personalet. 75 Det var først<br />
og fremmest Københavns Politis direktør, der lagde hindringer i vejen for den<br />
formelle etablering af afdelingen, idet han frygtede, at Københavns Politi ville få<br />
frataget de sikkerhedsmæssige opgaver i hovedstaden. I februar 1946 fremsatte<br />
Rigspolitichefen imidlertid forslag om oprettelsen af en efterretningsafdeling<br />
under Rigspolitiet – der de facto havde fungeret siden maj <strong>1945</strong>. Ifølge forslaget<br />
skulle afdelingens hovedsæde være placeret i København, og det skulle opretholde<br />
kontakt til Københavns Opdagelsespoliti. Personalet skulle udpeges fra<br />
det øvrige politi, og der skulle foregå en jævnlig udskiftning af de ansatte for at<br />
undgå, at personalet mistede interessen for arbejdet. I hver politikreds skulle<br />
der udstationeres mindst én polititjenestemand, der skulle udføre opgaver for<br />
afdelingen. Rigspolitichefen argumenterede for, at der var brug for en landsomfattende<br />
<strong>efterretningstjeneste</strong>, idet ”anti-demokratiske Partier og Grupper<br />
samt Spionageorganisationer” havde lært af besættelsen og havde forgreninger i<br />
mange politikredse. Rigspolitichefen foreslog derfor en normering på 38 mand i<br />
Centralafdelingen (foruden Hoff og Andersen) og 69 i politikredsene. 76 Forslaget<br />
blev ligesom tidligere mødt med skepsis af Politidirektøren, der fastholdt, at<br />
det ville betyde, at Københavns Politi mistede sine sikkerhedsmæssige opgaver,<br />
at der ville opstå gnidninger mellem politiet og <strong>efterretningstjeneste</strong>n, at kriminalpolitiet<br />
ville blive svækket, og at det i hele taget ville ”genoplive” problemerne<br />
med SIPO. I stedet foreslog Politidirektøren, der blev støttet af de øvrige politimestre,<br />
oprettelsen af en efterretningscentral, hvis vigtigste opgaver skulle være<br />
74 Henrik Stevnsborg, Politiet 1938-47, s. 486-488. Hoff blev først udnævnt 1. april 1947, men virkede<br />
allerede fra kort efter befrielsen. Ibid., s. 487.<br />
75 Henrik Stevnsborg, Politiet 1938-47, s. 484, 486-488.<br />
76 JM, departementschefens pengeskab: Rigspolitichefen til Justitsministeriet, 12. februar 1946.<br />
Politiets <strong>efterretningstjeneste</strong> <strong>1945</strong>-<strong>1968</strong> 33