politiets efterretningstjeneste 1945-1968 - PET-kommissions beretning

Rigspolitichefens efterretningsafdeling 1945-1950
kontinuitet tilbage til Afdeling D, mens hans fortjenester i modstandskampen
og hans arbejde i Frihedsrådets arrestationsudvalg indgød den fornødne tillid
til hans person. Som leder konstitueredes statsadvokat Troels Hoff; en mand,
som også nød almindelig respekt. Tegningen til den nye efterretningsafdeling
var stort opsat med en landsdækkende mandskabsstyrke på 125 mand. 74
Selvom Hoff og Andersen konstitueredes i maj 1945, tog det lang tid at etablere
den nye tjeneste. Om end Hoff først blev udnævnt til politiinspektør under
Rigspolitichefen i april 1947, og SIPO først formelt blev opløst i november samme
år, begyndte den nye efterretningstjeneste, benævnt Rigspolitichefens Efterretningsafdeling
(REA), sit arbejde i maj 1945. Hoff fik mundtligt regeringens
opbakning til arbejdet, og han begyndte at udnævne personalet. 75 Det var først
og fremmest Københavns Politis direktør, der lagde hindringer i vejen for den
formelle etablering af afdelingen, idet han frygtede, at Københavns Politi ville få
frataget de sikkerhedsmæssige opgaver i hovedstaden. I februar 1946 fremsatte
Rigspolitichefen imidlertid forslag om oprettelsen af en efterretningsafdeling
under Rigspolitiet – der de facto havde fungeret siden maj 1945. Ifølge forslaget
skulle afdelingens hovedsæde være placeret i København, og det skulle opretholde
kontakt til Københavns Opdagelsespoliti. Personalet skulle udpeges fra
det øvrige politi, og der skulle foregå en jævnlig udskiftning af de ansatte for at
undgå, at personalet mistede interessen for arbejdet. I hver politikreds skulle
der udstationeres mindst én polititjenestemand, der skulle udføre opgaver for
afdelingen. Rigspolitichefen argumenterede for, at der var brug for en landsomfattende
efterretningstjeneste, idet ”anti-demokratiske Partier og Grupper
samt Spionageorganisationer” havde lært af besættelsen og havde forgreninger i
mange politikredse. Rigspolitichefen foreslog derfor en normering på 38 mand i
Centralafdelingen (foruden Hoff og Andersen) og 69 i politikredsene. 76 Forslaget
blev ligesom tidligere mødt med skepsis af Politidirektøren, der fastholdt, at
det ville betyde, at Københavns Politi mistede sine sikkerhedsmæssige opgaver,
at der ville opstå gnidninger mellem politiet og efterretningstjenesten, at kriminalpolitiet
ville blive svækket, og at det i hele taget ville ”genoplive” problemerne
med SIPO. I stedet foreslog Politidirektøren, der blev støttet af de øvrige politimestre,
oprettelsen af en efterretningscentral, hvis vigtigste opgaver skulle være
74 Henrik Stevnsborg, Politiet 1938-47, s. 486-488. Hoff blev først udnævnt 1. april 1947, men virkede
allerede fra kort efter befrielsen. Ibid., s. 487.
75 Henrik Stevnsborg, Politiet 1938-47, s. 484, 486-488.
76 JM, departementschefens pengeskab: Rigspolitichefen til Justitsministeriet, 12. februar 1946.
Politiets efterretningstjeneste 1945-1968 33