Selvrapportering

Det biologisk fundament for repræsentationsteorien.
Reflektioner over spørgeskemaer
Her skal det understreges, at der er en vis dobbelthed forbundet med
Maturana og Varelas formuleringer. På dem ene side, benægter ikke, at
man betegne de interne processer, der muliggør adækvat adfærd i
omgivelserne, som repræsentationer - ud fra en observatørs synspunkt.
Ud fra det synspunkt, kan genspejlingstesen fastholdes, samtidig med at
de får ret i den påstand, at set ud fra nervesystemets "synspunkt" er der
ikke tale om repræsentationer, fordi der ikke er det direkte biologiske
forhold mellem miljø og organisme, som metaforen synes at antyde. Men
samtidig antyder nogle af deres formuleringer, en fundamental afvisning af
repræsentationsmetaforen, og ikke blot en udgrænsning af den ud fra
nervesystemets synspunkt.
I modsætning til disse formuleringer mener jeg, at
repræsentationshypotesen skal fastholdes, uden at jeg derved vil afvise
selve den grundlæggende terminologi Maturana og Varela præsenterer,
idet vi gør det ud fra en observatørs synspunkt. Dette synspunkt vil i det
efterfølgende blive udbygget med henvisning til Janos Szentagothai (1987)
og R. Llinas (1987).
Janos Szentagothai har påpeget, at det er tvivlsomt om den påfaldende
"helhed" og "målrettethed", der karakteriserer dyrs adfærd, kunne foregå
uden et forenet "repræsentationsniveau" - med andre ord en intern model
af verden, deriblandt en eller anden model af dyret selv. Uden dette ville
dyret ikke være meget mere end en samling af reflekser og genetisk
indbyggede drifter og adfærdsmæssige programmer, dvs. stort set kun at
betragte som sofistikeret biologisk robot. 4 Det synes ikke åbenlyst, at der
er fordele forbundet med afvisning af repræsentationshypotesen.
Hertil kommer spørgsmålet om, hvad der skal opfattes ved begrebet
repræsentation, eller i mere stringent form "genspejling". Problemet er i så
fald, at hvis man afviser repræsentation, at forklare hvordan de situationer
skal opfattes, hvor enten dyr eller mennesker orienterer sig på en måde,
der synes at forudsætte repræsentation. Blandt dyr finder vi dette i
forbindelse med spatiel orientering, hvor det synes, at dyret ikke blot som
forudsætning for adækvat adfærd må "repræsentere" placeringen af
hindringer i omgivelserne, med desuden være i stand til at placere sig selv
dynamisk, i forhold til disse træk i omgivelserne. Hvis det ikke er
repræsentation eller "genspejling", hvad så?, spørger Szengothai.
En del af mit svar består i at opløse begrebet "repræsentation".
Szentagothai beskriver en meget "elementær" form for repræsentation,
4 Szentagothai 1987 s. 324
13