Identity Control Theory - (KOAP) ved Aalborg Universitet

Identity Control Theory 

- en samling af otte artikler af Peter J. Burke 

Udarbejdet af 

Ane Søndergaard Thomsen 

Sommer 2005

Abstract 

Denne rapport består i grundtræk af tre dele: 

• En omfattende rekonstruktion af Peter J. Burkes Identity Control Theory. Der er 

dels tale om en samling af brudstykker af teorien beskrevet i forskellige artikler, 

dels en berigelse legitimeret af Burkes egen argumentation. 

• En udledning af teoriens udvikling, som Burke beskriver den i sine artikler. 

• En diskussion af Identity Control Theory, bl.a. indeholdende en kritisk diskussion 

og kildekritik. 

Selvom identitetsprocesserne er psykologiske, med individets perception ol., er de 

placeret i en kontekst af sociale strukturer med relationer mellem individer, grupper 

og institutioner og indenfor den eksisterende kultur. 

Kernen er et individs identitetsstandard, defineret som de sæt af betydninger, der 

definerer, hvem vedkommende er. 

Kort fortalt forsøger individet at bringe perceptionen af selv-relevante betydninger i 

situationen i overensstemmelse med betydningerne i individets identitetsstandard, når 

der er en uoverensstemmelse. Er der overensstemmelse søges denne opretholdt. 

Er uoverensstemmelsen vedvarende, ændres identitetsstandarden langsomt i forsøget 

på at opnå selvverifikation. Teorien forklarer således både identiteters stabilitet og 

forandringspotentiale. 

Samtidig giver teorien et bud på, hvordan verifikation af den enkeltes identiteter også 

vedligeholder sociale strukturer.

Indholdsfortegnelse 

1. Indledning ................................................................................................................ 1 

2. Problemafgrænsning/problemformulering............................................................... 2 

3. Disposition ............................................................................................................... 3 

4. Teorigennemgang..................................................................................................... 3 

4.1. Modellens forskellige delelementer .................................................................. 3 

4.1.1. Kultur ......................................................................................................... 6 

4.1.2. Social struktur ............................................................................................ 6 

4.1.3. Personidentitet............................................................................................ 8 

4.1.4. Identitetsstandard ....................................................................................... 9 

4.1.5. Selvverifikationsprocessen eller identitetsprocessen ............................... 10 

4.2. Konsekvenser .................................................................................................. 16 

4.2.1. Selvet som multiple identiteter ................................................................ 17 

4.2.2. Samtidig aktivering af identiteter............................................................. 19 

4.2.3. Emotioner................................................................................................. 22 

4.2.4. Ændringer af en identitet.......................................................................... 23 

4.2.5. Identity interruption theory i relation til stress......................................... 25 

5. Diskussion.............................................................................................................. 32 

5.1. Teoriens udvikling .......................................................................................... 32 

5.2. Teoriens begrænsninger .................................................................................. 40 

5.2.1. Definitioner .............................................................................................. 40 

5.2.2. Værdier..................................................................................................... 42 

5.2.3. Identitet og forpligtelse (internalisering, commitment) ........................... 43 

5.2.4. Stabilt kontra dynamisk............................................................................ 44 

5.2.5. Perception................................................................................................. 44 

5.2.6. Emotioner................................................................................................. 45 

5.2.7. Modellens forenkling ............................................................................... 46 

5.2.8. Kompromitteret identitet.......................................................................... 46 

5.2.9. Én fælles identitet..................................................................................... 47 

5.2.10. Inaktiv identitet ...................................................................................... 47 

5.2.11. Dysfunktionel identitetsstandard............................................................ 48 

5.2.12. Indre billeder af andre ............................................................................ 49 

5.2.13. Rolledifferentiering udviskes................................................................. 51 

5.3. Kildekritik ....................................................................................................... 51 

6. Konklusion / perspektivering ................................................................................. 52 

7. Referenceliste......................................................................................................... 53 

Appendiks A – Selvverifikation ved flere identiteter .................................................. 1

Forord til netversion 

Publicering af denne rapport på hjemmesiden for Klinisk organisations- og 

arbejdspsykologi (KOAP), Institut for kommunikation ved Aalborg Universitet, i 

august 2006 giver anledning til et par kommentarer. 

Identity Control Theory (ICT) er en teori under udvikling, hvilket er en af de 

tiltalende aspekter. Stadig større elementer omkring identitet og selv indarbejdes i 

modellen. 

Undertegnede arbejder ligeledes videre med ICT, men har valgt at publicere denne 

analyse i sin oprindelige form fra 2005 med disse kommentarer. 

Rapporten hér efterlyser en bedre indarbejdelse af emotioner i ICT og foretager 

denne ud fra Burkes egen argumentation. Dette er en erkendelse, Burke selv er 

opmærksom på og han behandler bl.a. emnet i en senere artikel 1 . 

Det sker på lidt anden måde end rapporten her, idet Stets og Burke beskriver en 

hypotese, hvor de negative emotioner, der opstår ved uoverensstemmelse mellem 

identitetsstandarden og perceptionen af selv-relevante betydninger i situationen, 

afhænger af tre ting: 1) kilden til uoverensstemmelsen, 2) type eller 

identitetsstandardens oprindelse og 3) aktørernes relative status- og magtforhold i 

situationen (2005a). 

Dette perspektiv ér indarbejdet i undertegnedes arbejde med identitet i det 

vidensbaserede arbejde 2 , der ligeledes indeholder en kortere gennemgang af 

resultaterne af denne analyse, hvorfor der henvises dertil eller til originalkilden. 

1 Stets, J. E. & Burke, P. J. (2005a). New directions in Identity Control Theory. Advances in Group 

Processes, Vol. 22. 

2 Thomsen, A. S. (2006). Hvordan påvirker vidensarbejdet identiteten? Aalborg Universitet, Institut 

for Kommunikation, Psykologi, Klinisk organisations- og arbejdspsykologi (KOAP). Se: 

www.koap.aau.dk

Burke giver ligeledes selv en kortfattet gennemgang af teoriens udvikling i 

introduktionen til den nyere artikel (Stets & Burke, 2005a). 

Endelig vil jeg takke Einar B. Baldursson for sin inspirerende sparring i forbindelse 

med analysen i 2005. 

Ane Søndergaard Thomsen, august 2006

1. Indledning 



Der er i social psykologien et utal af specialiserede teorier, der hver især forsøger at 

give sit bud på små hjørner af fagområdet (Stryker & Burke, 2000). 

Burke nævner i flæng Expectation States Theory, Status Characteristics Theory, 

Legitimation Theory, Affect Control Theory, Comparison Theory, Power 

Dependence Theory, Network Exchange Theory, Social Identity Theory, Affect 

Theory of Social Exchange m.fl. (Burke, 2004). Samt Interruption theory, Identity 

disruption model, Self-Discrepancy Theory (Burke, 1996) og Perceptual Control 

Theory, Self-verification Theory (Stets & Burke, 2000) mv. 

Burke har sat sig for at ”rydde op” i det hjørne, der handler om selvet. Han ønsker en 

mere samlet og generel teori om selvet, der kan adressere både mikro-, meso- og 

makroniveau og som undgår de mange specialiserede teoriers redundans (Stets & 

Burke, 2000). Teorien skal kunne forklare både identiteters stabilitet over tid og 

deres evne til at ændres (Burke 2003a). 

Burke fokuserer i sin Identity Control Theory især på de elementer, der er inddraget i 

to af teorierne, Identity Theory og Social Identity Theory. Han accepterer 

grundlæggende den bestemmelse af genstandsområdet (selvet), som disse teorier 

peger på, som et bæredygtigt afgrænsningsbud. 

Identity Control Theory er overordnet en teori om, hvordan det enkelte individ 

handler for at vise og beskytte sine identiteter. Det sker ved at individets egen 

perception af, hvem han/hun er i situationen, forsøges holdt i overensstemmelse med 

betydningerne i de standarder, individet har for, hvad det vil sige at være den, 

han/hun er (Burke, forthcoming). 

Individet søger gennem adfærd (aktivitet) at kontrollere påvirkninger af selv- 

relevante betydninger i den interaktive kontekst og derved modvirke forstyrrelser i 

selvbilledet (ibid.). 

1



Identity Control Theory er også en teori om forbindelsen mellem identiteter og 

sociale strukturer (Burke, 2004). Individet er knyttet til kulturelt definerede 

positioner i de sociale strukturer, hvorfor verifikation af identiteterne også 

vedligeholder de sociale strukturer. 

2. Problemafgrænsning/problemformulering 

Formålet med denne opgave er på baggrund af otte udvalgte artikler af Peter J. Burke 

at lave en rekonstruktion af hans Identity Control Theory. 

Burke redegør ikke selv for den samlede teori, men læser man de udleverede tekster 

træder den frem. Foruden at foretage en samlet beskrivelse heraf er det hensigten at 

gøre rede for Peter J. Burkes udvikling af modellen. Følgende artikler fremstår som 

markører for, hvordan tankerne bliver til: 

• Social identities and psychosocial stress (Burke, 1996). 

• The past, present, and future of an identity theory (Stryker & Burke, 2000). 

• Identity theory and social identity theory (Stets & Burke, 2000). 

• Relationships among multiple identities (Burke, 2003c). 

• Interaction in small groups (Burke, 2003b). 

• Identity change (Burke, 2003a). 

• Identities and social structure: 2003 Cooley-Mead award address (Burke, 2004). 

• Can you see what I see? (Burke, forthcoming). 

Endelig skal de væsentligste problemstillinger, der måtte dukke op under 

behandlingen af teorien, præsenteres og diskuteres. Herunder emner, som Burke 

lader stå åben, teoriens begrænsninger o.l. 

Burke beskriver flere andre teorier i sit arbejde med at formulere sin egen teori, men 

det indgår ikke i denne opgave at drage paralleller eller at beskrive andre, medmindre 

det har relevans for Identity Control Theory. 

2



Selvom studier af roller og grupper er væsentlige for udviklingen af ICT, går 

opgaven heller ikke i detaljer med hverken generelle gruppeprocesser eller rolleteori. 

3. Disposition 

I kapitel 4 foretages en teorigennemgang. Først en beskrivelse af modellens 

forskellige delelementer ledsaget af en illustration af min fortolkning af Identity 

Control Theory. Dernæst adresseres nogle af teoriens konsekvenser eller 

implikationer. 

I kapitel 5 fremstilles teoriens udvikling over tid med fokus på de elementer, teorien 

inddrager, og de problemer, den forsøger at løse. Derudover foretages en diskussion 

af teoriens begrænsninger og en generel kildekritik. 

4. Teorigennemgang 

Burke angiver i sin Identity Control Theory (herefter benævnt ICT) nogle forventede 

relationer mellem identiteter og social struktur, idet selvet forstås som værende nøje 

forbundet med det sociale miljø. 

4.1. Modellens forskellige delelementer 

Første afsnit beskriver teoriens forskellige elementer i den rækkefølge, de fremgår af 

figur 1. Denne illustrerer min tolkning af ICT. 

Modellen samler Burkes egne modeller for selvverifikationsprocessen og er 

derudover udvidet med en illustration af de elementer, der indgår i 

identitetsstandarden for at forklare sammenhængen til de sociale strukturer og 

3



kulturen. Berigelsen er legitimeret ved Burkes egen argumentation. Modellen 

afspejler således en konklusion. 

Burke beskriver med udgangspunkt i Self-Discrepancy Theory emotionelle faktorer 

og angiver, at de er væsentlige, men integrerer dem ikke i sin teori. Det gør jeg, 

hvilket ligeledes er en berigelse af ICT på baggrund af Burkes egen argumentation. 

4

Social struktur, 

Inkl. roller, kategorier/grupper, ress. 

Figur 1: Peter J. Burkes Identity Control Theory 



Identitetsstandard, 

Σ (person-, rolle- og gruppeidentiteter) incl. referenceniveau for ressourcer 

Perception, 

opfattede selvbetydninger 

Kultur 

Comparator, 

sammenligningsfunktion 

(Person) 

Error, 

uoverensstemmelser 

Input Output 

Reflekterede vurderinger, 

ressource status 

(Socialt interaktionssystem 

inkl. ressourcer, adfærd mm.) 

Social situation 

Person identitet 

Adfærd 

Kilde: Egen tilvirkning efter inspiration fra Burke (1996, 2004, forthcoming) 

5

4.1.1. Kultur 

Det mest overordnede niveau i modellen er kulturen, vi socialiseres ind i. 



Kulturen 3 , vi hver især lever i, definerer og stiller nogle kategorier til rådighed for 

medlemmer af kulturen. Disse kategorier danner rammen for sociale strukturer 

(Burke, 2004). Det være sig kulturelt bestemte erhvervsstrukturer, familiemønstre 

etc. Nogle kulturer er således på nationalt plan eller endnu bredere (fx vestlig kultur). 

Der kan også være tale om lokale kulturer, fx typer af arbejdsplads/branche eller 

subkulturer af forskellig art. 

Vi lærer kategorierne og de associerede betydninger og forventninger gennem 

interaktion med andre i kulturen (ibid.). Ved at dele kultur og symboler, vil 

medlemmerne opfatte diverse stimuli på samme måde. Man forstår det samme ved 

begreber og handlinger. Både personer, der involverer sig i aktiviteter, og andre 

forstår betydningerne af aktiviteterne, vurderer dem ens og kommunikerer dem vha. 

samme dimensioner. Diverse medlemmers perception vil være korrelerede, selvom 

de ikke nødvendigvis er helt ens. (Burke, forthcoming). 

4.1.2. Social struktur 

Burke definerer ikke ”sociale strukturer”, men antyder gennem sin beskrivelse 

følgende definition (Burke, 2004, p. abstract): 

De sociale strukturer udgøres af såvel positioner (fx grupper og roller), hvortil 

identiteterne knyttes, som organisation og flow af ressourcer, der kontrolleres af 

identitets verifikations processen. 

3 Burke definerer ikke alle sine begreber, herunder kultur, hvilket vil blive taget op i den efterfølgende 

diskussion af teorien i afsnit 5.2.1. 

6



De to aspekter af sociale strukturer, henholdsvis positioner og ressourcer, er uddybet 

i de følgende to delafsnit. 

A) Positioner 

Til hver position, hvad enten det er en gruppe eller rolle, er der knyttet nogle fælles 

accepterede betydninger (meanings) og forventninger. De sikrer koordineret 

interaktion, kommunikation og kontrol med ressourcer inden for den pågældende 

sociale struktur ved at alle medlemmerne af kulturen forstår dem. Det giver stabilitet 

(Burke, 2004). 

Betydninger er et af de centrale begreber i ICT (Burke, 2004). 

Nogle betydninger er lokale, andre eksisterer på tværs af grupper og evt. på tværs af 

kulturer. Betydningerne er iflg. Burke bipolære langs relevante dimensioner (fx 

dominerende – underdanig og god – dårlig/ond); de kan være såvel kognitive som 

emotionelle, ligesom de kan være knyttet til os som biologisk organisme. De fleste er 

tillærte gennem fælles erfaringer o.lign. Disse fælles betydninger kan betragtes som 

symbolske (ibid.). 

Eksempler på betydninger knyttet til rolleidentiteten ”studerende” er akademisk 

ansvarlighed og intellektualitet (Burke, 1996). 

Når en person påtager sig en position i den sociale struktur, påtager personen sig 

også de tilknyttede fælles betydninger og forventninger, der internaliseres som 

identiteter 4 . De bliver en del af selvet som en social eller rolleidentitet (Burke 1996, 

2003c, 2004; Stets & Burke, 2000; Stryker & Burke, 2000). De påføres således 

udefra i forhold til individualiteten, men i forhold til den indlejrede socialitet er de 

implicitte. 

Struktur og tilhørsforhold i roller og grupperinger ”påvirker” således identiteter, idet 

individet foretager en form for assimilation eller tilpasning (Stryker & Burke, 2000). 

4 Jfr. afsnit 5.2.3. for en diskussion af, hvorvidt betydningerne og forventningerne altid internaliseres. 

7

B) Ressourcer 



Det andet aspekt af sociale strukturer er organiseringen af ressourcer - såvel niveau, 

dvs. mængden af ressourcer, som flow af ressourcer, dvs. hvordan (hvorfra – hvortil) 

ressourcerne distribueres rundt i systemet. Burke mener, allokering af rettigheder og 

ansvar for at kontrollere ressourcer er det sociale systems natur (Burke, 2004). 

Betydninger relaterer sig også til ressourcer og kontrol af betydninger resulterer i 

kontrol af ressourcer. I den forbindelse definerer Burke ressourcer som alt, hvis 

funktion tjener til at opretholde individer, grupper eller interaktion, med fokus på 

forhold og processer, der opretholder personer og interaktioner (Burke, 1996, 2004). 

Der skelnes mellem aktive og passive ressourcer (Burke, 2004). 

De aktive ressourcer understøtter i den aktuelle situation. De repræsenteres af tegn 

(signs); en direkte oplevelse af ressourcesituationen, der ikke nødvendigvis er delt. 

Ved at reagere på tegnene påvirkes de aktive ressourcer – deres niveau og/eller flow. 

De passive ressourcer er potentielle pt. men kan udvikles og tages i brug på et senere 

tidspunkt. De tillægges symboler med delte betydninger, der muliggør planlægning, 

koordinering og kommunikation. 

Der er referenceniveauer for såvel tegn som symboler, og derved begge typer 

ressourcer, i vores identitetsstandard (Burke, 2004). Dvs. referencer til det forventede 

niveau af diverse ressourcer (fx status). Det muliggør at inddrage de mere 

hverdagsagtige forventninger i identitetsforvaltningen (Stryker & Burke, 2000) og 

gør det muligt med ICT at forklare adfærd, der påvirker perceptionen af betydninger 

i relation til ressourcer (Burke, 2004). 

4.1.3. Personidentitet 

Ligesom de sociale strukturer er defineret i kulturen er en personidentitet baseret på 

kulturelt accepterede kvaliteter, træk og forventninger, der er internaliseret hos 

8



individet. De har betydninger og forventninger, der definerer, hvem individet er som 

person, og også disse verificeres gennem interaktion med andre i kulturen (Burke, 

2004). 

En personidentitet er således individets internaliserede svar på spørgsmålet ”hvem er 

jeg som person”. 

I figur 1 er de medtaget som en selvstændig kasse med direkte reference til kulturen. 

De er desuden en form for afsæt i forhold til andre identiteter. Et fælles grundlag. 

Disse karakteristika er uafhængige af rolle- og gruppemedlemskab eller situationer. 

De indgår som bestanddele i alle interaktioner. Derfor er de fremtrædende karakterer 

hos individet. 

4.1.4. Identitetsstandard 

Som det er beskrevet ovenfor, er der tre forskellige baser for identiteter. Nogle 

påtager individet sig i forbindelse med gruppemedlemsskaber (de kaldes sociale eller 

gruppeidentiteter) og varetagelse af roller (rolleidentiteter). Andre er personlige og 

følger individet som personidentiteter 5 . 

Da en person har både personidentiteter, er medlem af forskellige grupper og har 

flere roller, har vi også flere identiteter 6 . 

En identitet er betydninger. Det er definitionen på, hvad det betyder at være den 

pågældende identitet (Burke, 2003c, 2004). 

Identiteter er de sæt af selv-relevante betydninger individet har, som definerer, hvad 

det betyder at være den, individet er (Burke, 1996, 2003a, 2004). Det er fx som 

person (intellektuel, ærlig), rolleindehaver (studerende, ægtefælle) eller 

5 Forskellen fremgår af de to tidligere afsnit og vil blive uddybet i afsnit 4.1.5. vedr. 

selvverifikationsprocessen. 

6 Den problemstilling beskrives nærmere i afsnit 4.2.1. 

9



gruppemedlem (dansker, kvinde). Der er desuden referenceniveau for de ressourcer, 

identiteten kontrollerer. 

Summen af de forskellige identiteter udgør identitetsstandarden (Burke, 2004, 

forthcoming) 7 . 

Alle individer er medlem af unikke kombinationer af sociale kategorier og 

personidentiteterne er forskellige. Derfor er det individuelle sæt af identiteter, der 

udgør individets selvkoncept 8 , også unikt (Stets & Burke, 2000). 

Identitetsstandarden tjener som reference eller mål i sammenligningen med 

individets perception af selv-relevante betydninger i diverse interaktive situationer 

(Burke, 1996, 2003a, 2004, forthcoming). Det er mål, der vedligeholdes via 

selvverifikationsprocessen. 

I det efterfølgende afsnit vil selvverifikationsprocessen blive gennemgået med fokus 

på den enkelte identitet i identitetsstandarden. Problematikken vedr. flere identiteter 

vendes der tilbage til i afsnit 4.2.1. 

4.1.5. Selvverifikationsprocessen eller identitetsprocessen 

Individet opfatter sine selvbetydninger gennem interaktion med andre (Burke, 1996). 

Begrebet reflekterede vurderinger symboliserer, at vi spejler os i andres reaktion på 

os og vores adfærd. Andres reaktion afslører betydninger om vores identitet og er en 

del af inputtet til vores identitetsproces. 

7 Ikke alle identiteter i identitetsstandarden er aktive samtidig, hvilket beskrives nærmere i afsnit 4.2.2. 

Derfor er det ikke et krav for summen, at identiteterne har modsætningsfrie egenskaber. 

Diskussionen i afsnit 5.2.11 vil ligeledes tage emnet identitetsstandard op. 

8 Burke beskriver desværre ikke relationen mellem selv og identitet, hvilket er en af svaghederne i 

teorien. Det vil blive diskuterer i afsnit 5.2.1. 

10



Fx i relation til en rolleidentitet: Individets adfærd reflekterer betydningerne i 

individets identitetsstandard. Andre observerer adfærden og fortolker dens 

betydning, hvilket kan lade sig gøre pga. fælles betydninger og symboler i kulturen 

(Burke, forthcoming). De reagerer på adfærden og reaktionen fortæller individet 

noget om sig selv. Reaktionerne er således betydningsanvisende. 

Det er en fortolkende proces baseret på fælles symbolsk kommunikation. 

Forbindelserne mellem identitet og adfærd er således betydningerne (Burke, 1996; 

Stryker & Burke, 2000). 

Identitetsprocessen eller selvverifikationsprocessen er en kontinuert fungerende 

feedback kontrol proces (Burke, 2003c). 

Den er aktiv i alle individets vågne øjeblikke 9 . Der er tale om en feedback proces, 

idet den fungerer i en løkke, der vil blive gennemgået i detaljer nedenfor, hvor andres 

reflekterede vurderinger bliver taget til efterretning og forsøgt påvirket, hvis 

nødvendigt, til de passer med individets selvbillede. Endelig er selvverifikation en 

kontrolproces, der kontrollerer individets identitetsforvaltning. 

A) Delelementer 

Selvverifikationsprocessen har identitetsstandarden som reference eller mål, j.fr. 

ovenfor. Derudover følgende elementer, der alle er illustreret i figur 1 (Burke, 1996): 

Input 

Inputtet er perceptionen af selv-relevante betydninger vedrørende hvem man er i 

situationen. De kan opfattes direkte i relation til relevante ressourcer under individets 

kontrol eller indirekte i form af omgivelsernes reflekterede vurderinger. De måles på 

samme dimensioner som betydningerne i identitetsstandarden og angiver således, 

hvor på dimensionen adfærden ligger i den aktuelle situation. 

9 Også under erindringskonsolidering, når vi sover? 

11

Comparator, sammenligningsfunktion 



Sammenligningsfunktionen sammenligner de opfattede selvbetydninger (input) med 

betydningerne i identitetsstandarden. Det resulterer i en indikation af graden af 

(u)overensstemmelse. 

Derudover giver det en emotionel reaktion. Er forskellen stor eller stigende, vil det 

give negative emotioner og ubehag (distress); når forskellen er lille eller faldende, 

har individet det godt (Burke, 2003a, 2003c; Stryker & Burke, 2000) 10 . 

Output 

Output funktionen omsætter den eventuelle uoverensstemmelse til en adfærd, der vil 

korrigere fejlen. Det kan være adfærd, der modificerer andres adfærd og reaktioner 

eller ressourcesituationen. 11 

Social situation 

Adfærden søger at påvirke den sociale situation og dermed de af andre reflekterede 

vurderinger, der modtages af input funktionen. Løkken lukkes ved, at perceptionen af 

de selv-relevante betydninger er ændret. 

B) Sammenfatning 

Når perceptionen af selvbetydningerne i den sociale situation matcher betydningerne 

i identitetsstandarden, verificeres identiteten og individet har det godt. Identitetens 

vigtighed forstærkes (Burke, 2004, forthcoming). 

Når der er uoverensstemmelse, så de opfattede selvbetydninger i situationen ikke 

matcher identitetsstandarden, vil personen føle ubehag og reagere på en måde, så 

fejlen modvirkes og perception og identitetsstandard bringes i overensstemmelse 

10 Burke har intet bud på, hvordan følelsen er, når forskellen reduceres men stadig er stor. I det hele 

taget mangler en beskrivelse af de emotionelle elementer, hvilket opgaven senere vil komme ind på 

(afsnit 4.2.3. og afsnit 5.2.6. omhandler emotioner). 

11 Er der tale om en identitet på højere niveau, omsættes uoverensstemmelsen til en ændring af 

standarden for identiteter på lavere niveauer (Burke, 2003c), jfr. afsnit 4.2.1. om multiple identiteter. 

12



igen. Det er kernen i selvverifikationsprocessen 12 (Burke, 2004, forthcoming; Stets & 

Burke, 2000). 

Generelt forsøger individet at modvirke forstyrrelser i de selv-relevante perceptioner 

og bringe dem i overensstemmelse med identitetsstandarden (Burke, 2004; Stryker & 

Burke, 2000). Dvs. individet forsøger at forandre sin perceptionen, så den kommer til 

at passe til individets eget selvbillede. 

Dette har tydelige paralleller til kognitiv dissonans teorien (Aronson, 1997). 

Kognitiv dissonans er en mekanisme, individet bruger for at opnå harmoni mellem 

indbyrdes disharmoniske kognitive elementer/tankeelementer (fx opfattelser, ideer, 

indstillinger, meninger, handlinger, erfaringer o.lign., som individet er sig bevidst). 

Individet motiveres til at forsøge at undgå, fjerne eller mindske den anspændthed i 

organismen, som disharmonien skaber. 

Det kan skyldes inkonsistens/logiske selvmodsigelser, konflikter mellem normer og 

adfærd, eller mellem holdning og adfærd, uoverensstemmelser med tidligere 

erfaringer, eller at ny viden afkræfter den teori man har bekendt sig til etc. Værst er 

dissonans, hvis det er selvopfattelsen, der er truet. Aronson er således også inde på, 

at individet ønsker selvverifikation. 

Kognitiv dissonans er en subjektiv følelse og graden heraf afhænger af forholdet 

mellem elementerne i disharmoni og harmoni og den værdi individet tillægger 

elementerne. Man kan derfor øge antallet af harmoniske kognitive elementer, ændre 

betydningen af dem, forandre adfærd, underkende informationerne mm. 

I ICT er det inkonsistens mellem perceptionen af selv-relevante betydninger i 

situationen og betydningerne i identitetsstandarden, der giver dissonansen. 

Det er perceptionen af betydningerne i den interaktive kontekst, der kontrolleres eller 

forsøges påvirket, og ikke adfærden (Burke, 2004). Det kan være både de symbolske 

betydninger og tegn, der indikerer det aktuelle niveau af ressourcer. 

12 Burke adresserer ikke problematikken omkring selektiv opmærksomhed. At individet konstruerer en 

perception, der matcher identitetsstandarden. Det kommer opgaven tilbage til under diskussionen af 

teorien i afsnit 5.2.5. 

13



Uoverensstemmelser og forstyrrelser af selvbilledet kan ikke forudses, hvorfor den 

adfærd, der skal til at modvirke dem, heller ikke kan planlægges (Burke, 2004). 

Adfærden aktiveres med en målsætning til grund. Den er en funktion af perception 

og identitetsstandard, idet den skal reducere forskellen mellem de to (Stryker & 

Burke, 2000). Adfærden skal ændre situationen, så perceptionen af 

selvbetydningerne i situationen bringes i overensstemmelse med betydningerne i 

identitetsstandarden (Burke, 2003c, forthcoming; Stryker & Burke, 2000). 

Målet er betydningerne og forventningerne i identitetsstandarden, hvilket individet 

når, i det øjeblik perceptionen matcher identitetsstandarden (Burke, 2004). 

Det er således kun, når der er fuld overensstemmelse mellem perceptionen af selv- 

relevante betydninger og identitetsstandard, at adfærden kan forudses. Individet vil 

da gennem adfærden give udtryk for betydningerne i identitetsstandarden (Stryker & 

Burke, 2000). Dvs. forventningerne og betydningerne i identitetsstandarden vil guide 

adfærden (Stets & Burke, 2000) 13 . 

Hvis ikke perceptionen af selv-relevante betydninger i situationen kan kontrolleres, 

vil en vedvarende uoverensstemmelse langsomt få betydningerne i 

identitetsstandarden til at ændre sig i forsøget på at skabe overensstemmelse og 

derved selvverifikation (Burke, 2003a). Identitetsstandarden er således ikke statisk, 

selvom den er meget stabil 14 . 

Som tidligere beskrevet findes der forskellige typer identiteter i identitetsstandarden; 

person-, gruppe- og rolleidentiteter. Selvverifikationsprocessen er den samme, uanset 

13 Dette forudsætter en antagelse om, at situationen er stabil, hvilket vil blive diskuteret yderligere i 

afsnit 5.2.4. Fx er individet ikke alene. Andre aktører søger ligeledes at påvirke situationen i deres 

forsøg på selvverifikation. 

14 Burke applicerer en homeostasis ide, der tilsyneladende fungerer i dagligdagens små justeringer. 

Senere kommer han ind på situationer, hvor selvverifikationsprocessen afbrydes helt, jfr. type 1a 

afbrydelser under afsnit 4.2.5. 

14



hvilken af de forskellige typer identiteter, der er tale om. Men konsekvenserne 

afhænger af typen af identitet, der verificeres (Burke, 2004), og af situationen. 

Selvverifikation i relation til roller afhænger af, hvad man gør, dvs. hvordan man 

udfører rollen i koordination og forhandling med forskellige rollepartnere (Stets & 

Burke, 2000). Identiteten er bundet op på rollen. Man bekræftes ved at handle, så 

andres rolleidentitet bekræftes og matches af deres rolleudførelse, som bekræfter 

vores. Dvs. forskellige rolleindehavere bekræfter gensidigt hinanden i 

verifikationsprocessen. Det resulterer i en følelse af kompetence 15 og forstærker 

vigtigheden af rollen blandt et sæt af forskellige roller (Burke, 2004). 

Selvverifikation i relation til en gruppeidentitet relaterer sig til, hvem man er (Stets & 

Burke, 2000). Identiteten er bundet op på selvbetydninger, der deles af ”ens” 

gruppemedlemmer. Selvverifikation giver anerkendelse, accept og godkendelse fra 

gruppen og dermed selvværd. Gennem selvverifikation bidrager individet til at 

verificere de andre gruppemedlemmers identitet. Det forstærker gruppens 

afgrænsning fra andre og støtter differentieringen i de sociale strukturer (ind- og 

udgrupper) (Burke, 2004). 

Tilsvarende ses, at hvis gensidig verifikation ikke finder sted, så brydes eksisterende 

bånd og gruppen går i opløsning (Stryker & Burke, 2000) 16 . 

Selvverifikation på basis af en personidentitet viser os som unikke individer med 

karakteristika, hvis dimensioner dog dikteres af den fælles kultur. Vi verificeres som 

personer i interaktion med andre, hvilket giver en følelse af autenticitet. At man 

agerer som den, man er og ønsker at være. 

15 Det emotionelle resultat i forbindelse med selvverifikation af de tre typer identitet er hentet fra 

Stryker & Burke (2000). 

16 Man kan spørge sig selv, om det altid sker eller om der overføres begreber til gruppen. 

Her præsenteres gruppen som en sum af individer. Hvad med en gruppe i krise fx pga. krav fra 

omgivelserne? I den situation kan der være enighed om at forsøge at løse krisen. Verifikationen 

omfatter altså en fælles erkendelse af fælles og individuel utilstrækkelighed, men enighed om at 

forsøge at finde et nyt bæredygtigt ståsted. 

Heterogene grupper kan i øvrigt også have mange fordele. 

15



Selvverifikation i relation til ressourcer involverer påvirkning af omgivelserne for at 

kontrollere de ressourcer, individet har indflydelse på. Ved at kontrollere de 

opfattede betydninger gennem selvverifikationsprocessen kontrolleres også 

ressourcerne, der opretholder os og den sociale struktur. Dvs. perceptionen af tegn og 

symboler bringes i det niveau, der angives i identitetsstandarden som for al anden 

selvverifikation (Burke, 2004). Burke taler om nytten af en ressource som forskellen 

mellem det opfattede ressourceniveau i situationen og det niveau vi ifølge 

identitetsstandarden har behov for 17 . 

Ovenfor er processen i modellen fra figur 1 gennemgået med hovedvægt på 

retningen fra kultur til identitet og selvverifikationsproces. Pilen går imidlertid også 

den anden vej. Det er gennem positionen i den sociale struktur at individerne bindes 

sammen. Ved at vedligeholde fælles betydninger, forventninger og ressourcer i 

relation til positionerne er selvverifikation således også et middel til at vedligeholde 

den sociale struktur (Burke, 2004; Stets & Burke, 2000). 

4.2. Konsekvenser 

Andet afsnit udbygger beskrivelsen af ICT med nogle af teoriens konsekvenser. 

Herunder en uddybning af enkelte tidligere nævnte emner. Hvad betyder det fx, at 

der er flere identiteter? Hvad hvis de aktiveres samtidig? Kan identitetsstandarden 

ændres på anden vis end allerede beskrevet? Kan emotioner indpasses i modellen? 

Endelig er Burkes forgænger til ICT beskrevet, dvs. Identity interruption theory i 

relation til stress. Alle elementer kan direkte overføres til ICT. 

17 Når perceptionen af ressourceniveauet i situationen er højere end niveau i identitetsstandarden er 

nytten negativ. 

16

4.2.1. Selvet som multiple identiteter 



Som nævnt under gennemgangen af identitetsstandarden ser Burke selvet som 

beståede af mange identiteter. Derfor adresseres også spørgsmålet om, hvilken 

identitet der aktiveres i de forskellige situationer. 

Den enkelte identitets vigtighed (salience) 18 defineres som sandsynligheden for, at 

identiteten vil blive aktiveret i situationen for at give selvverifikation (Burke, 2003c; 

Stryker & Burke, 2000). 

Burke beskriver, at man i en given situationen kan forestille sig, at der er et hierarki 

af identiteter på basis af salience. De øverste niveauer har større sandsynlighed for at 

blive aktiveret på tværs af situationer. Der er ligeledes større sandsynlighed for at 

adfærd i en given situation sker i henhold til forventninger knyttet til disse (Stets & 

Burke, 2000). Niveauerne er flydende og kontekstuelle. 

Forpligtelsen eller engagementet (commitment) 19 til identiteten har to aspekter. Dels 

et kvantitativt – antallet af personer individet knyttes til gennem den pågældende 

identitet. Jo flere, jo større er sandsynligheden for, at identiteten aktiveres. Dels et 

kvalitativt - graden af individets relationer til andre i den sociale struktur. Jo stærkere 

bånd, jo større sandsynlighed for, at identiteten aktiveres. Dvs. jo større commitment, 

des større salience (Burke, 2003c; Stets & Burke, 2000). 

Da personidentiteter er meget fremtrædende, som beskrevet i afsnit 4.1.3., rangerer 

de højt på et hierarki på basis af salience (Burke, 2003a). Der er en høj grad af 

commitment (Burke, 2004). 

Burke beskriver identiteter som placeret i et hierarkisk perceptuelt kontrolsystem for 

betydninger (Burke, 2003a, 2003c), hvilket er illustreret i figur 2, jfr. Appendiks A. 

18 ”Vigtighed” er kun en delbestemmelse af det engelske ord ”salience”, men det er det ord, der mest 

effektivt rummer meningen de fleste gange Burke anvender ordet. I den resterende del af teksten vil 

det engelske ord ”salience” blive anvendt. 

19 Fremover vil det engelske ord ”commitment” ligeledes blive anvendt som synonym for 

”forpligtelse” eller ”engagement”. 

17



Det er et sæt sammenflettede individuelle kontrolsystemer med flere niveauer, hvor 

et kontrolsystem svarer til den beskrevne selvverifikationsproces. 

Højniveau identiteter, som illustreres ved ”Identitet 0”, involverer generelle 

principper og værdier til styring af identiteter på lavere niveau (Stryker & Burke, 

2000). Højniveau kontrolsystemets output er således standarder for kontrolsystemer 

(identiteter) på lavere niveau. Perceptionen for identiteter på højere niveau 

kontrolleres således ved at ændre standarden for en eller flere identiteter på lavere 

niveau (Burke, 2003a, 2003c). 

På det laveste niveau i hierarkiet omsættes outputtet til adfærd, der skal påvirke 

perceptionen af selv-relevante betydninger i situationen, som gennemgået under 

selvverifikationsprocessen (ibid.). Det er illustreret med ”Identitet 1” og ”Identitet 

2”. 

Identiteterne på alle niveauer har de samme delelementer i selvverifikationsprocessen 

som gennemgået i afsnit 4.1.5, dvs. identitetsstandard, input, comparator, output og 

social situation. De gennemgår alle den samme proces. Dog er indholdet af output 

funktionen forskellig alt efter, om det er det nederste niveau i hierarkiet eller de 

øvrige niveauer. 

Det hierarkiske kontrolsystem forsøger at holde perceptionen af selv-relevante 

betydninger i overensstemmelse med betydningerne i identitetsstandarden på alle 

niveauer. 

Burke mener, at hver selvstændig selv-relevant betydning kan udgøre et separat 

kontrolsystem, dvs. med egen selvverifikation, men at det er lettere at forestille sig 

en identitet som et samlet kontrolsystem (Burke, 2003c) 20 . 

20 Den bemærkning hos Burke giver anledning til nogle tanker om, hvorvidt modellen så ikke 

forenkler billedet for meget, hvilket opgaven vender tilbage til under diskussionen i afsnit 5.2.7. 

18



De forskellige identiteter kan være helt uafhængige af hinanden eller forstærke 

hinanden, men ofte er det ikke tilfældet. De kan indeholde konkurrerende eller 

konfliktende betydninger og forventninger (Stryker & Burke, 2000), hvilket er 

temaet i følgende afsnit. 

4.2.2. Samtidig aktivering af identiteter 

Selvverifikation er kernen i ICT og som navnet siger, forsøger individet at få 

bekræftet sine identiteter og påtager sig strategier med det formål, bl.a. selektiv 

interaktion. Gennem adfærd og væremåde lader individet af samme grund andre se, 

hvem vedkommende er og hvordan vedkommende vil behandles (Burke, 2003a). 

Individet giver udtryk for sin identitetsstandard. 

Et individ indtager mange positioner i den sociale struktur. De deraf følgende 

forskellige typer identiteter er ofte aktive samtidig. Selvverifikationsprocessen sker 

simultant for alle aktive identiteter i en given situation (Burke, 2003c). Burke mener, 

at der altid er både rolle- og gruppeidentiteter samtidig (Stets & Burke, 2000). Dertil 

kommer personidentiteterne. 

En inaktiv identitet har ingen indflydelse på adfærd og derved situationen, da 

selvverifikationsprocessen ikke er i gang (Burke, 2003c; Stets & Burke, 2000). 

Identiteter, der deler fælles betydninger, har stor sandsynlighed for at blive aktiveret 

samtidig, når betingelserne for betydningerne er til stede i en given situation (Burke, 

2003c). 

Fx på et virksomhedsseminar om ligeløn vil identiteter som bl.a. medarbejder, 

medlem af fagforening og kvinde blive aktiveret pga. fælles betydninger. Evt. 

sammen med personidentiteter som feminist el.lign. Betydningen kunne være ønsket 

om lighed for alle. 

Selvverifikationsprocesserne vil da samarbejde om at kontrollere betydningerne i 

situationen. Outputtet fra de forskellige samtidige selvverifikationsprocesser kan 

19



omdannes til en fælles adfærd 21 . Den skal således verificere flere identiteter ved at 

påvirke situationen så perceptionen af selv-relevante betydninger kommer i 

overensstemmelse med identitetsstandarden for alle de aktive identiteter (Burke, 

2003c). 

Når betydningerne i to identiteter er uforenelige, er der en konflikt (dissonans), når 

de to identiteter aktiveres samtidigt. Begge identiteter kan ikke verificeres (Burke, 

2003a, 2003c, 2004). 

Under sådanne forhold vil identitetsstandarden forskyde sig til en kompromisløsning, 

der muliggør samtidig verifikation (Burke, 2004). Den identitet med størst salience 

og commitment vil ændres mindst (Burke, 2003a, 2003c) 22 . 

Pga. vigtigheden af og forpligtelsen til en personidentitet kan denne fungere højere i 

kontrolhierarkiet end gruppe- eller rolleidentiteter. Derfor er der tendens til, at 

betydningerne i sidstnævntes standard bliver konsistente med betydningerne i 

personidentiteten (Burke, 2004). 

I det omfang, det er muligt bevidst at vælge identiteter, vil et individ vælge de rolle- 

og gruppeidentiteter, der deler betydninger og forventninger med personidentiteten. 

Valget er således en måde, hvorpå der opnås selvverifikation af personidentiteten. 

Samtidig fungerer det som en sorteringsmekanisme for den sociale struktur, hvormed 

personer allokeres til roller og grupper på en måde, så evner og personlige 

inklinationer følges (Burke, 2004). Er man fx som person økologisk bevidst og 

modstander af anvendelsen af giftstoffer vil man næppe søge job som medhjælper i 

et traditionelt gartneri. 

Omvendt, hvis ikke der er valgmuligheder i relation til roller og grupper, vil 

personidentiteten langsomt tilpasse sig de betydninger, som de påtvungne rolle- og 

21 I Burkes to figurer af selvverifikation for flere identiteter illustreres det forskelligt. Burke (2003a) 

viser at de 2 identiteter på laveste niveau påvirker den sociale situation af hver sin vej, jfr. de to 

”error” pile i figur 2 i Appendiks A, dvs. der er et output fra hvert kontrolsystem. Burke (2003c) 

illustrerer at de to ”error” pile er smeltet sammen til en fælles adfærd. 

22 Denne mekanisme må have store konsekvenser for selvverifikation af identiteterne i andre 

sammenhænge, hvilket opgaven vil vende tilbage til under diskussionen i afsnit 5.2.8. 

20



gruppeidentiteter giver. Hvis ikke betydningerne er i overensstemmelse med 

hinanden fra begyndelsen, vil selvverifikation af personidentiteten ikke kunne finde 

sted og der vil ske en dynamisk tilpasning af personidentiteten, således at 

standarderne kommer til at matche hinanden (ibid.). 

Som nævnt i afsnittet om selvverifikation er identiteter stabile strukturere. For at 

undgå at ændre betydningerne i identitetsstandarden kan individet også vælge andre 

løsningsstrategier. 

Ved to modstridende identiteter kan der også ske et fald i salience og commitment til 

den ene identitet, så individet trækker sig tilbage fra relationer, der involverer denne 

(Burke, 2003c; Stryker & Burke, 2000). Eller individet kan undgå situationer, hvor 

begge aktiveres (Burke, 2003a). 

Det er muligt at have helt adskilte identiteter, der ikke deler betydninger, hvis de 

ydre forhold, der aktiverer disse særskilte identiteter, ikke forekommer samtidigt. 

Problemer i relation til én identitet vil så ikke væltes over på de andre (Burke 2003c). 

Generelt vil identiteter, der ofte aktiveres samtidig, tilnærme sig hinanden mht. 

betydninger, salience og commitment (Burke, 2003a, 2003c) 23 , for at muliggøre 

samtidig selvverifikation. 

På den måde vil enhver ny identitet, individet påtager sig, også påvirke de øvrige 

identiteter, der deler nogle dimensioner af betydninger (Burke, 2003a). En ny 

identitet skal ”passe ind” i mønstret af gamle identiteter og alle identiteter vil skulle 

tilpasse sig hinanden for at bringe fælles betydninger til et fælles niveau. 

Identiteter er således dynamiske om end ændringerne er små og langsomme, en 

problematik, der vil blive beskrevet yderligere i afsnit 4.2.4 vedr. ændringer i 

identiteter. 

23 Når betydningerne i identiteterne nærmer sig hinanden, kan man spørge sig selv, om man så ikke 

ender med én superidentitet. Det vil blive diskuteret under diskussionen af teorien i afsnit 5.2.9. 

21

4.2.3. Emotioner 



Burke beskriver, at individet vil føle et vist ubehag, når det modtager feedback i form 

af opfattede selvbetydninger, der ikke er i overensstemmelse med 

identitetsstandarden. Også selvom den modtagne feedback er mere positiv. Personer 

med positiv selvopfattelse søger positiv feedback, mens personer med negativ 

selvopfattelse foretrækker negativ feedback. Individet søger således selvverifikation 

(Burke, 1996). 

Burke inddrager således følelser i ICT, men det er meget begrænset, hvad han skriver 

om, hvordan emotioner spiller en rolle for identitet 24 . 

Med psykologiens øjne er det væsentligt, hvordan emotionelle systemer interagerer 

med og indgår i identitets og selvforvaltningssystemer. 

Det ubehag, individet føler ved uoverensstemmelse mellem selv-relevante 

betydninger i henholdsvis situationen og identitetsstandarden, defineres af Burke 

som en subjektiv følelse af, hvad han kalder distress (Burke, 1996), men uden en 

yderligere afklaring. 

Burke skriver lidt om Self-Discrepancy Theory, som beskæftiger sig med de 

emotionelle konsekvenser af kognitive uoverensstemmelser i identitetssystemet 

(Higgins, 1989, if. Burke, 1996). 

Der er tre domæner i selvet, iflg. Higgins (ibid.): 

• Det aktuelle selv, der er opfattelsen af, hvem man er (selvkonceptet). 

• Pligtselvet, eller det selv, der indeholder standarder for den person, man burde 

være (ought self-guide). 

• Det ideelle selv, der er opfattelsen af og standarden for den type person, man 

gerne ville være (ideal self-guide). 

Den teori antager, at man er motiveret til at opnå overensstemmelse mellem 

selvkoncept og self-guide. Ubehaget associeres med uoverensstemmelsen og styrken 

afhænger af forskellens størrelse. 

24 Emnet tages op igen under diskussionen i afsnit 5.2.6. 

22



Uoverensstemmelse mellem forskellige selvopfattelser forbindes med forskellige 

emotionelle reaktioner og derfor motivationsstader. 

Når der er uoverensstemmelse mellem det aktuelle og det ideelle selv, er individet 

ikke den person, han/hun gerne ville være. Det er et fravær af et positivt resultat af 

selvverifikationen. Det resulterer i tristhed, modløshed og depression. 

Når der er uoverensstemmelse mellem det aktuelle og pligtselvet, er individet ikke 

den, han/hun burde være eller har pligt til at være. Individet lever ikke op til andres 

forventninger. Det er et negativt udfald på selvverifikationen. Det giver bekymring, 

ængstelse og angst. 

Teorien har mange fællestræk til ICT. Det ideelle selv og pligtselvet er paralleller til 

identitetsstandarden i ICT. Det aktuelle selv er inputtet til selvverifikationsprocessen, 

dvs. de selv-relevante betydninger i situationen. Uoverensstemmelserne svarer til 

resultatet af kontrolsystemets comparator. 

Burke erkender behovet for at indarbejde disse to typer identitetsstandard (evt. flere) 

i ICT (Burke, 1996), men gør det ikke selv. Afsnittet er derfor tilføjet under 

beskrivelsen af modellen, legitimeret ved Burkes egen argumentation. 

4.2.4. Ændringer af en identitet 

Som ovenfor beskrevet kan der ske ændringer i identitetsstandarden. Det sker både 

pga. manglende selvverifikation af den enkelte identitet og pga. det hierarkiske 

kontrolsystem. For kontinuerligt at kunne vedligeholde højere niveauer skal 

standarden for lavere niveauer også kunne tilpasse sig dynamisk. En ændring i en 

identitet indebærer en ændring i betydningerne i identitetsstandarden (Burke, 2003a). 

Under normale omstændigheder sker det langsomt. Så længe adfærden har succes 

med at foretage løbende justeringer af perceptionen, så den svarer til 

identitetsstandarden, er der intet pres for at få standarden til at ændre sig. Det er som 

regel kun små udsving omkring en central værdi. De akkumuleres ved vedvarende 

uoverensstemmelser. 

Opgaven har allerede været inde på en række kilder til forandringer i 

identitetsstandarden. Primært som følge af manglende selvverifikation. Hvis ikke 

23



perceptionen kan påvirkes til at stemme overens med identitetsstandarden, så vil 

sidstnævnte langsomt tilpasse sig perceptionen i forsøget på at skabe 

overensstemmelse og dermed selvverifikation. Det er en tilpasningsreaktion, der 

tillader individer at passe ind i nye situationer og kulturer. 

Derudover, hvor flere identiteter med fælles betydninger vil komme til at ligne 

hinanden på de områder eller dimensioner, ligesom identiteter der ofte aktiveres 

samtidigt vil tilnærme sig hinanden (Burke, 2003a). 

Under definitionen af commitment, jfr. afsnit 4.2.1., antydes endvidere, at jo flere 

personer, der deler de samme symboler, betydninger og forventninger, jo 

vanskeligere er det for et individ at påvirke disse. Målet eller standarden er defineret 

i kulturen. Dvs. des større forpligtelse eller engagement, der ligger bag en identitet, 

des mere stabile er de tilhørende betydninger, idet et stort antal personer ellers ville 

skulle ændre sine forventninger og reaktioner (Burke, 2004) 25 . 

Situationen kan ændres helt uden individets kontrol (Burke, 2003a). En rolle- eller 

gruppeidentitets betydninger kan derved være nødt til at ændres (Burke, 2004): 

Fx hvis nogen har den formelle magt til at omdefinere en rolles tilhørende 

betydninger og forventninger, bl.a. kan ledelsen definere arbejdstagers rolle. Så må 

de forskellige indehavere af diverse positioner tilpasse sine identitetsstandarder til 

den nye situation for at kunne opnå selvverifikation. Et i hierarkiet lavere rangerende 

individ kan også tilpasse sig en person med højere status uden nogen form for pres. 

Ændringer er således mere sandsynlige hos personer med lavere status. 

Innovation 26 er en anden kilde til forandringer i identiteter. Findes der fx en ny måde 

at udføre en rolle på, der lettere verificerer rolleidentiteten og evt. de roller man 

interagerer med, kan forventningerne til rollen forandre sig. Det sker dog lettest i nye 

organisationer eller organisationer under restrukturering. 

Hvis den kontekst ændre sig, hvori rolleidentiteten eksisterer, kan der ligeledes ske 

forandringer. Fx hvis ressourcesituationen ændrer sig. Det kunne være pga. mange 

25 Burke beskriver det lidt sort/hvid i modellen. Man kunne godt forestille sig en betydning, mange 

deler, men uden at være særligt forpligtede over for den. En parallel til diskussionen om, hvorvidt man 

kan påtage sig en rolle uden at internalisere alle dens betydninger og forventninger, jfr. afsnit 5.2.3. 

26 Udefrakommende eller fordi individet selv udforsker nye måder at opnå målene på. 

24



nye ordrer (må slække på kvalitetskrav) eller ressourceknaphed. Individerne vil 

tilpasse identiteten efterhånden som de nye betydninger bliver tydelige. 

Endelig vil rolleidentiteter forandre sig pga. restrukturering, hvis grupper vokser eller 

bliver mindre. I takt med at der bliver flere eller færre relationer vil forventningerne 

forandres, fx pga. ny organisering af arbejdet. 

Ændringer i en identitet er således typisk en konsekvens af placeringen af identiteten 

i den sociale struktur og ændringer i ressourcesituationen, der finder sted heri. Når 

antallet af forbindelser er mange og stabile, er identiteter ligeledes stabile. Hvis der 

er få eller skiftende forbindelser, eller ressourceniveauet er under ændring, er 

identiteten også foranderlig (ibid.). 

Identiteter forsøger således at bevare stabiliteten i selvopfattelsen ved at modsætte 

sig ændringer, men selvopfattelsen kan godt ændres over tid (Burke, 2003a). 

4.2.5. Identity interruption theory i relation til stress 

Hidtil er der foretaget en rekonstruktion af Burkes samlede teori, ICT. I dette afsnit 

tages fat på Burkes tidlige arbejde med stress, da han på en god måde illustrerer 

hvordan modellen, som han dengang kaldte Identity interruption theory, forsøger at 

forklare nogle af de mønstre af stress, der bemærkes i forskellige sociale situationer 

og positioner i samfundet. Det er en mere kognitiv tilgang til stress end den 

traditionelle overbelastnings tankegang 27 . 

Burke benytter sig af interrupt teorien, hvori den normale behandling af perceptioner 

eller handlinger i perception/adfærds kontrolsystemet forstyrres (Burke, 1996), dvs. 

hvor selvverifikationsprocessen afbrydes. 

Han beskriver interrupt teorien (Mandler, 1982, if. Burke, 1996): De autonome 

reaktioner (stress, fx ubehag eller angst) opstår, når en organiseret handling eller 

tankeproces afbrydes. Afbrydelsen kan fx være en afkræftelse af en forventning eller 

27 Stressforskning har ofte fokuseret på overbelastnings hypoteser, hvor individet er overvældet af for 

mange stimuli, der skal håndteres. Det kunne være pga. jobkrav, sociale forventninger, støj etc. 

25



en forhindring af at gennemføre en initieret aktivitet. De autonome reaktioner 

forårsaget af afbrydelserne er et signal som kræver opmærksomhed. Det kan 

resultere i tilpasninger som øget fokus på den aktuelle stressor eller at fjerne 

opmærksomhed fra andre områder. Graden af autonom aktivitet afhænger af den 

afbrudte proces’ organiseringsgrad og afbrydelsens voldsomhed. Jo mere organiseret 

og vigtig processen er, jo større er stress reaktionen og det subjektivt følte ubehag. 

Burke bruger interrupt teorien med identitetsprocessen som et eksempel på en meget 

organiseret og vigtig proces. Afbrydelser af den kontinuerte selvverifikationsproces 

giver øget autonom aktivitet i form af ubehag. 

Individet tilpasser hele tiden adfærden for at holde de reflekterede vurderinger og 

dermed perceptionen af selv-relevante betydninger i overensstemmelse med 

identitetsstandarden (Burke, 1996). 

Er uoverensstemmelsen stor, kan det være et tegn på en afbrydelse af 

selvverifikationsprocessen, der suspendere de normale betingelser for mindre, 

kontinuere tilpasninger. Efterhånden som kløften mellem perceptionen af selv- 

relevante betydninger i situationen og identitetsstandarden øges, udgør det deraf 

følgende øgede ubehag både et alarmsystem og en motivationsfaktor til at rette op på 

situationen (ibid.). 

A) Forstyrrelser i selvverifikationsprocessen 

Burke mener, en afbrydelse af selvverifikationsprocessen resulterer i social stress. 

Hvis den involverede identitet er baseret på et ideal for, hvordan individet gerne vil 

være, kan afbrydelsen føre til depression. Hvis identiteten er et udtryk for, hvordan 

individet burde være, fx pga. normer og forventninger i relation til en rolle, kan 

afbrydelsen resultere i angst (Burke, 1996). 

Burke definerer fire typer afbrydelser (Burke, 1996): 

26

Type I – afbrudt selvverifikations løkke 



Selvverifikationsprocessen er, som tidligere nævnt, en meget organiseret, kontinuert 

fungerende feedback løkke. At bryde denne vil udgøre en kilde til ubehag i form af 

øget autonom aktivitet. 

Hændelser, der afbryder processen og kræver tilpasning til helt nye situationer, er 

kilder til stress, dvs. social psykologiske stressorer. Afbrydelsen kan fx være store 

livsændringer, hvor individet mister en identitet eller hvor individet påtager sig en 

ny, hvilket uddybes efterfølgende. Ændringer i livssituationen kan også få individet 

til at revidere eksisterende identiteter og derved ændre selvkonceptet. 

Der er større risiko for, at uventede ændringer forstyrrer selvverifikationsprocessen, 

da forberedelsestid giver mulighed for at bygge hændelsen ind i processen og derved 

reducere ubehaget. 

Løkken kan brydes to steder – på intut eller output siden, j.fr. figur 1. 

Type Ia – output siden 

I det tilfælde har individets adfærd ingen effekt på situationen mht. at skabe 

overensstemmelse mellem perceptionen af selv-relevante betydninger og 

identitetsstandarden. Adfærden påvirker ikke andres reaktioner. 

Det kan resultere i følelsen af manglende gennemslagskraft, fremmedgørelse o.l. 

Det gælder dog kun adfærd i relation til selvverifikation. Det er et spørgsmål om at 

miste kontrol over de hændelser, der er en del af identitetsprocessen. 

Type Ia kan ligeledes forekomme, hvis man mister en identitet, fx i form af job eller 

ægtefælle. I det tilfælde er dele af identitetsstandarden ikke længere anvendelig. Der 

27



vil ikke ske selvverifikation uanset adfærd. Man kan ikke handle i et forsøg på at 

kontrollere de reflekterede vurderinger og dermed opfattede selvbetydninger 28 . 

Type Ib – input siden 

I dette tilfælde er individet ikke i stand til at forstå de selv-relevante betydninger i 

situationen eller opfatter dem forkert. Adfærden hár effekt, men de opfattede 

selvbetydninger kan ikke bringes i overensstemmelse med identitetsstandarden. Der 

er tale om fejl i perceptionen (fx attributions bias) og det vil typisk ske, når individet 

befinder sig i en fremmed kultur, påtager sig en ny position (identitet) el.lign. 

Det kan resultere i følelsen af at blive misforstået eller slet ikke forstået. 

Her er tilpasning imidlertid mulig, så ubehaget er mindre end for type Ia. 

Type II – rollekonflikt 

Som det allerede er beskrevet, kan vi have flere samtidige identiteter, herunder rolle 

identiteter. Vedligeholdelse af én identitet kan underminere og afbryde 

vedligeholdelsen af en anden pga. inkompatible betydninger og forventninger. 

En rollekonflikt kan således ses som en konflikt i selvet med resulterende ubehag til 

følge. Identitetsstandarden er opbygget af en individuel kombination af identiteter. 

Mest undersøgt er rollerne arbejdstager, forældre og ægtefælle. 

Emnet er behandlet, men som en opsamling kan det bemærkes, at måden, hvormed 

individet er knyttet til rollerne, og rollernes betydninger har indflydelse på 

konsekvenserne. Desuden hvordan commitment til de konfliktende roller er. Endelig 

hvordan og hvor tit selvverifikationsprocesserne forstyrres. 

28 Burke beskriver ikke nærmere, hvad der sker med den overflødige identitet, eller hvad individet 

stiller op med en delvis dysfunktionel identitetsstandard. Et emne der vil blive taget op under 

diskussionen i afsnittene 5.2.10. og 5.2.11. 

28

Type III – overkontrolleret identitet 



I løst kontrollerede systemer er der en høj tolerance for uoverensstemmelser før 

kontrolmekanismen træder til for at reducere fejlen. Det giver en åben og fleksibel 

identitet, der tillader individet et bredere adfærdsmønster. 

Et overkontrolleret system i relation til en identitet (hvor perceptionen af de selv- 

relevante betydninger forsøges holdt identiske med identitetsstandarden) er mere 

følsomt for fejl og giver derfor en større reaktion fra det autonome system, når 

uoverensstemmelser opstår. 

Det er ressourcekrævende og kan tage opmærksomheden væk fra selvverifikation i 

relation til andre identiteter. Vedligeholdelse af sidstnævnte afbrydes således og 

giver anledning til yderligere ubehag. 

Et eksempel på en overkontrolleret identitet er en Type A personlighed 29 , som med 

stor utålmodighed stræber mod det perfekte. Selvverifikationsprocessen afbrydes 

oftere og afbrydelserne forstyrrer mere. 

Type IV – episodiske identiteter 

De forskellige identiteter er i varierende grad episodiske, dvs. selvverifikationen 

afbrydes rutinemæssigt ved skift mellem dem. Der er således indbygget en vis 

mængde stress i deres funktion. 

Hvor identiteten aktiveres uforudsigeligt, fx ved alarmudkald, kan afbrydelserne give 

større ubehag end ved planlagte skift. 

B) Buffere for at undgå og forebygge forstyrrelser 

Ikke alle mennesker er lige sårbare over for diverse stressorer. En af forklaringerne 

er, at nogen er beskyttet af en slags buffer eller stødpude, der forhindrer en stressor i 

at få den ”normale” effekt (Wheaton, 1983, 1985, if. Burke, 1996). 

29 Disse karakteriseres i psykologiske opslagsværker som rigide, bekymrede, handlekraftige, kan ikke 

uddelegere opgaver, konkurrerende, ambitiøse, utålmodige, snæversynede, kontrollerende mm. 

29



Burke prøver at inddrage buffere i sin teoriramme. Som beskrevet opfatter han social 

stress som forårsaget af afbrydelser i selvverifikationsprocessen. Buffere er således 

faktorer, som enten forhindrer eller kan afbøde effekten af afbrydelserne. 

Social støtte og coping, som vil blive gennemgået nedenfor, er nogle af de primære 

buffere. 

Social støtte 

Social støtte teorien påstår, at individer, der modtager social støtte, er mindre sårbare 

for stressorer end individer uden social opbakning. Sociale bånd er således vigtige, 

men hvordan effekten opnås, og hvilken betydning karakteren af relationerne har, er 

mindre undersøgt (Pearlin & McCall, 1990, if. Burke, 1996). 

Burke applicerer Pearlin og McCall’s diskussion af støttemekanismer til måden, 

hvorpå identitetsprocessen foregår (Burke, 1996): 

Overordnet fungerer social støtte ved at genetablere eller styrke den normale 

selvverifikation. 

Det kan ske ved, at den støttende person kan tilpasse sine reflekterede vurderinger og 

derigennem bidrage til at forme betydningerne, den berørte person forsøger at 

kontrollere i den afbrudte selvverifikationsproces. Vedkommende kan således hjælpe 

med at skabe overensstemmelse mellem perceptionen af selv-relevante betydninger 

og identitetsstandarden. 

Det kan også ske ved fælles bearbejdning af betydningerne i forsøget på at skabe en 

form for selvverifikation. Et nederlag kan vendes til en ny chance. 

En støttende person kan ligeledes bidrage ved at hjælpe med at finde alternative 

muligheder for at kontrollere situationen og derved skabe kongruens. 

30



En støttende person kan desuden omfortolke problemerne og derved bl.a. genskabe 

den berørtes selvværd. Det kan ske ved direkte støtte eller gennem følelsesmæssig 

kontakt. 

Man kan med støtte beskytte den berørte fra andre stressorer, dvs. give den berørte 

person fred til at bearbejde den afbrudte selvverifikationsproces. 

Endelig synes det at aflede opmærksomheden at kunne aktivere en anden identitet og 

give selvverifikation derigennem. Det kan afbøde ubehaget i relation til den afbrudte 

selvverifikationsproces. Det kan ligeledes give overskud til at angribe problemet fra 

et andet perspektiv og derved bidrage til at genskabe identitetsprocessen. 

Brugen af social støtte kan således virke positivt, men har også negative aspekter, 

idet andres adfærd også kan gribe forstyrrende ind i selvverifikationsprocessen. 

Coping 

Burke definerer ikke begrebet ”coping” 30 , men beskriver det som at kunne håndtere 

de samme elementer selv, som blev beskrevet ovenfor med støtte fra andre. 

Funktionen er en genskabelse af den normale selvverifikationsproces. 

Pearlin et al. opfatter bufferen coping som en ressource hos individet, ligesom 

følelsen af at være i kontrol over situationen (mestring). At mangle evnen til 

mestring og coping er således en potentiel stressor (Pearlin et al., 1981, if. Burke, 

1996). 

Coping deles op i tre grupper: modificering af situationen der giver anledning til 

stress, modificering af betydningen af problemet for at reducere truslen og 

håndtering af symptomerne på ubehag/stress. 

30 Generelt er coping strategier bevidste, rationelle måder at håndtere livets modgang på. Strategierne 

retter sig mod kilden til bekymringen eller modgangen i modsætning til forsvarsmekanismer som fx 

repression og rationalisering, der retter sig mod følelsen eller oplevelsen af bekymring. 

31



Evnen til coping er individuel, idet nogle håndterer identitetsprocessen bedre end 

andre. At besidde denne evne gør individet mindre sårbar for afbrydelser i 

identitetsprocessen og dermed stress. 

Viden om, at man har evnen, kan give følelsen af at mestre situationen, hvilket 

således kan medvirke som en buffer (Frone, Russell & Cooper, 1991, if. Burke, 

1996). 

5. Diskussion 

Kapitel 4 var en deskriptiv gennemgang af ICT. I dette kapitel følger en redegørelse 

for udviklingen af ICT, som det fremgår at de otte artikler. Derefter en diskussion af 

teoriens begrænsninger samt kildekritik. 

5.1. Teoriens udvikling 

Burke er inspireret af George Herbert Mead og strukturel symbolsk interaktionisme 

(Burke, 1996; Stryker & Burke, 2000). 

Mead mener, selvet er refleksivt. Man kan tage sig selv som objekt. Selvet har både 

et ”jeg” og et ”mig”. ”Jeg” er selvopfattelsen baseret på bl.a. selvperception, tidligere 

læring og hvordan individet ønsker at være. ”Mig” er sådan som individet tror, andre 

opfatter det. Individet opfatter sig selv gennem andres reaktioner på individets 

aktiviteter. Individet anvender forståelsen af ”den generaliserede anden” som 

anledning til at se på sig selv. Selvet dannes således i en proces af social erfaring og 

aktivitet. Essensen i selvet er kognitiv. 

Selvet eksisterer i og afspejler det omgivende samfund og det påvirkes af positionen 

heri. Vi opdeler os selv i forskellige selver med reference til vores relationer med 

andre (Mead, 1934). 

32



Burke er metodologisk individualist 31 og skriver sig ind i den kognitive tradition, der 

næsten eksklusivt fokuserer på social tænkning. 

Burkes udgangspunkt er arbejdet med diverse forbindelser mellem identiteter, roller 

og social stress. Den første af de otte tekster er Social Identities and Psychosocial 

Stress (Burke, 1996). 

Han tager afsæt i Identity Theory og Interruption Theory med den hensigt at vise, at 

hans Identity Interruption Theory kan være en syntetiserende ramme. Han 

konkluderer, at social stress ofte er et resultat af afbrydelser i den proces, som 

definerer, hvem vi er. 

Ifølge identitetsteorien 32 er adfærd en funktion af forskellen mellem opfattede 

selvbetydninger i situationen og identitetsstandarden med det formål at reducere 

forskellen. Den dengang beskrevne selvverifikationsproces forbliver kernen i ICT. 

Burke relaterer Self-Discrepancy Theory til sin identitetsteori og peger derved på, 

hvordan et emotionelt element kan passe ind, men han undlader at integrere disse 

aspekter helt i sin egen udvikling af teorien. 

Burke antyder ligeledes i artiklen, at der er flere identiteter, men uden at uddybe 

noget som helst om, hvilke konsekvenser det har. 

Burke angiver, at udviklingen af Identity Interruption Theory skete på baggrund af 

fortolkning af eksisterende forskningsresultater i identiteter og stress. Der manglede 

en test af, om hans Identity Interruption Theory holder, ligesom der var behov for at 

udvikle metoder til at måle betydninger. Burke ønskede desuden at flette det 

symbolske og ressource aspekterne bedre sammen, end han synes han havde gjort i 

31 Socialpsykologiens genstandsområde er interaktioner mellem individer under forskellige sociale 

omstændigheder. 

32 Burke skriver, at det ikke er så meget en teori som en teoretisk ramme. Der er således to grene, jfr. 

gennemgang af næste artikel. 

33



artiklen, hvilket han arbejder videre med efterfølgende. Endelig så han et behov for 

at undersøge mulige ændringer af identitetsstandarden for at reducere stress. 

I The Past, Present, and Future of an Identity Theory (Stryker & Burke, 2000) 

diskuteres to meget ens grene af identitetsteorier. Dels Strykers arbejde med diverse 

forbindelser mellem identitet og social struktur (strukturel identitetsteori), dels 

Burkes fokus på intern selvverifikation (kognitiv identitetsteori). Det vises, hvordan 

teorierne komplementerer hinanden – relationen mellem identitet og social struktur 

påvirker individets selvverifikation og selvverifikationen bidrager til at vedligeholde 

sociale strukturer. 

Der foreslås foretages en integration af de to i en fælles Identity Theory. I begge 

grene er adfærd et udtryk for identiteter, ofte i interaktion med andre. Det er 

betydningerne, der sammenkæder identitet med roller/identitet og adfærd. 

Identitet defineres eller beskrives på forskellig vis: 

• Dele af selvet indeholdende betydninger. 

• Internaliserede rolleforventninger. 

• Kognitive skemata/det kognitive grundlag for at definere situationer (betydninger 

der tjener som ramme for at fortolke erfaringer). 

Som noget nyt er der mere fokus på selvet som en struktur af flere identiteter og der 

introduceres en ide om, at disse kan placeres i et hierarki på basis af salience. 

Det nævnes, at Social Identity Theory definerer en identitet som en fælles 

identifikation med en social kategori, men det indarbejdes ikke i Burkes teori. Det 

foregriber dog hans senere integration af gruppen som base for identiteter. 

Stryker mener, identiteter er internaliserede forventninger for adfærd knyttet til 

diverse roller, individet indtager i diverse netværk af sociale relationer (Stryker, 

1997). 

Men roller, forstået som eksterne forbindelser til sociale positioner, dvs. dele af 

sociale strukturer, og identitet som interne internaliserede betydninger og 

34



forventninger associeret med en rolle, findes allerede i Burkes første artikel. Der er 

således ikke tale om en egentlig berigelse. 

Begge bruger identitet til at angive dele af selvet bestående af de betydninger, der 

følger med de forskellige roller et individ indtager i forskellige situationer (fx som 

ægtefælle, medarbejder). ”Identitet” referere til hvert gruppebaseret selv. På den 

måde har individer lige så mange identiteter som netværk af relationer, hvori de 

indtager positioner i form af roller. 

Selvet har således flere facetter. Det består af indbyrdes afhængige og uafhængige, 

gensidigt forstærkende og konfliktende dele, en teori adopteret fra William James 

(1890, if. Stryker & Burke, 2000; Burke 2003c). James mente, en person har lige så 

mange sociale selver, som der er grupper af personer med hvem han/hun interagerer 

(James, 1890). 

Stryker og Burke angiver emotioner som et resultat af relationen mellem perception 

og standard i selvverifikationsprocessen. Derved tager Burke et skridt i retningen af 

en egentlig inddragelse i sin teori. 

Stryker & Burke lister i artiklen en række ønsker om afklaring, der skal løftes senere: 

Udfordringen ved at foreslå forbindelsen mellem de to grene er fortsat forskning, der 

undersøger betydningen af commitment og salience på identitetsstandard og 

perceptionen af selv-relevante betydninger. Og hvordan betydninger og identitets 

salience måles objektivt. 

Ligeledes hvordan man kan implementere ideen med selvet som bestående af 

multiple identiteter i undersøgelserne. På dette tidspunkt åbner Burkes model for 

selvverifikation ikke mulighed for flere identiteter, men han ser et behov for det. 

Selvverifikationsprocessen for den enkelte identitet vil blive påvirket af eksistensen 

af de andre. Han arbejder videre med problematikken senere. 

Forfatterne ser en udfordring i at finde ud af, hvordan emotioner passer ind i Identity 

Theory, en fortsættelse fra den første artikel. 

Endelig efterlyses bedre forståelse for de forskellige baser for identitet, hvilket åbner 

op for at kigge på Social Identity Theory. 

35



Der arbejdes netop med sidstnævnte spørgsmål i artiklen Identity Theory and Social 

Identity Theory (Stets & Burke, 2000). Forfatterne søger at udvikle en generel teori 

om selvet indenfor rammen af en socialpsykologisk tilgangsmåde. De præsenterer de 

to forskellige teorier, der supplerer hinanden, og vil gerne med tiden kunne forbinde 

dem. 

De to teorier har forskellige baser for identitet. Identity Theory (IT), som Burke har 

som udgangspunkt, analyserer rolleidentiteter. Social Identity Theory (SIT) fokuserer 

på gruppe/kategori baserede identiteter. Begge beskæftiger sig lidt med person 

baserede identiteter, men uden at indarbejde dem i teorierne. 

I SIT er identitet en fælles identifikation med en social kategori eller gruppe (Tajfel, 

1982, if. Stryker & Burke, 2000). I IT er identitet som beskrevet internaliserede 

betydninger og forventninger associeret med en rolle. 

Begge opfatter selvet som refleksivt. Der tales om selvkategorisering og social 

sammenligning i SIT; identifikation i IT. 

Der er forskelle i teoriernes aktivering af identiteter og begrebet salience. Salience 

dækker i SIT spørgsmålet om, hvorvidt identiteten er aktiv eller ej (værdierne 1 eller 

0). For IT er det et spørgsmål om sandsynligheden for, at den vil blive aktiveret (alle 

værdierne fra 0 til 1). 

Kerneprocessen er ligeledes forskellig. IT har selvverifikationsprocessen med 

følelsen af kompetence ved vellykket udfyldelse af rollen som motivationsfaktor. For 

SIT er kerneprocessen depersonalisering (at se selvet som en personifikation af en 

indgruppe prototype) og det er følelsen af selvværd, der motiverer. 

Der er også forskelligt syn på gruppens betydning. For IT er der tale om et sæt 

forbundne individer med individuelle, men integrerede aktiviteter, hvorfor 

interaktion skal forhandles. SIT lægger fokus på ensartethed mht. perception og 

aktivitet. Gruppen er en samling ”ens” personer, der identificerer sig med hinanden. 

36



Stets og Burke påstår, teorierne supplerer hinanden og at arbejdet med dem går i 

samme retning. Selvet både eksisterer i og påvirkes af de sociale strukturer, idet de 

fælles betydninger er indarbejdet i henholdsvis prototypen og identitetsstandarden. 

Modsat handler individer ved at påvirke sociale arrangementer for at bringe selvet i 

overensstemmelse med prototypen/identitetsstandarden. Begge teorier undersøger 

flere kilder til motivation for adfærd. 

Begge teorier indeholder elementer af stor betydning for selvet. Nogle fremhæves af 

den ene, andre af den anden, men teorierne overlapper sjældent hinanden pga. de 

forskellige baser for identiteterne. 

Stets og Burke postulerer, at man ved at sammenkæde de to teorier får et mere 

integreret syn på selvet. Hvem man er (gruppe) og hvad man gør (rolle) er begge 

centrale elementer for selvet. Endnu beskriver de kun ligheder og forskelle. 

Senere er teorierne blevet integreret, så modellen kan rumme alle tre baser for 

identitet, og set i det lys, illustrere artiklen her, hvordan grupper/kategorier kan 

indpasses. 

Et par steder i artiklen Interaction in Small Groups (Burke, 2003b) indikerer Burke 

ligeledes, hvordan gruppeprocesser kan integreres i Identity Theory. Gensidig 

verifikation i en gruppekontekst giver fælles afhængighed og tryghed, der igen giver 

commitment og positive følelser for de andre gruppemedlemmer. 

Dvs. for første gang nævnes gruppedeltagelse som en del af grundlaget for identiteter 

i Identity Theory, tidligere var det roller. Integrationen af elementer fra Social 

Identity Theory i Identity Theory er således på vej. 

I Relationships among Multiple Identities (Burke, 2003c) arbejder Burke videre med 

problematikken vedr. selvet som bestående af multiple identiteter, som Stryker og 

Burke konstaterede tidligere (2000). Samtidig er de tre baser for identiteter nu på 

plads (person-, gruppe- og rolleidentiteter). 

37



Burke analyserer såvel forbindelser mellem identiteter og sociale strukturer som de 

interne mekanismer hvormed de multiple identiteter fungerer i selvet og 

selvverifikationsprocessen. Det resulterer i en væsentlig berigelse af modellen, så 

den kan indeholde aktivering af flere identiteter samtidigt. 

I artiklen benævnes Burkes teori for første gang Identity Control Theory (Burke, 

2003c, p.4). Her introduceres en model med et hierarki af identiteter, hvor outputtet 

fra de øverste niveauer udgør identitetsstandard for de lavere niveauer. 

Identitetsstandarden kan således ændres ”ovenfra” pga. selvverifikation af andre 

identiteter, ikke kun pga. egen selvverifikationsproces. 

Burke opstiller en række hypoteser med generelle principper vedr. multiple 

identiteter som emner til fremtidig forskning. I artiklen indleder han 

undersøgelsesprogrammet med en empirisk undersøgelse af, hvordan to 

rolleidentiteter udvikler sig for individer i forskellige positioner i en gruppe og som 

derfor er underlagt forskellige betydninger og forventninger. Burke dokumenterer, at 

• Identitet påvirker rolleudførelse (positiv korelation mellem identitet og 

udførelse). 

• Individer modvirker uoverensstemmelser mellem perception og standard via 

selvverifikationsprocessen (negativ korelation). 

• Personer, der ikke vha. adfærd kunne ændre perceptionen til at stemme overens 

med identitetsstandarden, vil forandre identitetsstandarden til at følge 

perceptionen og andres forventninger på sigt. Denne undersøgelse viste, at måden 

individet er bundet til strukturen på (ex. rollen) har indflydelse på, hvordan 

adfærden udarter sig. 

Teksten Identity Change (Burke 2003a) er pt. under revision ifølge hjemmesiden. 

Den fortsætter, hvor ovenstående slap og viser igen, at identitet påvirker 

rolleudførelse. Derudover undersøges to hypoteser (eller 3, idet den førstnævnte var 

delt i to) som begge bekræftes: 

38



• Uoverensstemmelser mellem betydninger i identitetsstandard og perceptionen af 

selv-relevante betydninger i situationen vil ændre rolleudførelsen for at ændre 

betydninger i situationen og derved modvirke uoverensstemmelsen, men over tid 

også påvirke identitetsstandarden. 

• Ændringer i identitetsstandarden kan ske som en følge af, at individet har flere 

identiteter, der deler betydninger. De vil tilnærme sig hinanden. 

Bekræftelsen giver ICT et mere dynamisk syn på identiteter end den oprindelige 

Identity Theory. 

Artiklen Identities and Social Structure: 2003 Cooley-Mead Award Address (Burke, 

2004) påpeger, at identiteter og social struktur er to sider af samme mønt. 

Burke ser selvet som bestående af mange identiteter knyttet til både deltagelse i 

grupper og roller med forskellige betydninger og forventninger. 

Artiklen er sammen med Burkes første (1996) kernen i beskrivelsen. Her samles 

nogle af trådene, fx ressourcer og forskellige baser for identitet, men der er også 

meget, som ikke er med, fx er emotioner aldrig flettet rigtigt ind. 

Can you see what I see? (Burke, forthcoming) fortsætter det empiriske 

undersøgelsesprogram. Burke argumenterer for, at 

• Forskning favoriserer en model med adfærd som styret af forskellen mellem et 

individs perception af selv-relevante betydninger i situationen og 

identitetsstandarden. 

• At denne adfærd kontrollerer individets perceptionen af selv-relevante 

betydninger for at reducere eventuelle uoverensstemmelser mellem perception og 

identitetsstandard (via en kombination af egen perception og andres reflekterede 

vurderinger). 

• Og at andre gruppedeltageres perception af adfærden er korreleret pga. 

interaktionens symbolske karakter og desuden har indflydelse, men at deres 

perception ikke er under individets kontrol. 

39

Konklusionen er, at det er individets egen perceptionen af selv-relevante 



betydninger, der kontrolleres. Både de, der opfattes direkte, og gennem de 

reflekterede vurderinger. 

Burke analyserer fælles mønstre på tværs af individuelle kontrolsystemer i 

vedligeholdelsen af sociale strukturer. 

Han er også interesseret i den kontrol, der foregår langs dimensioner, der er bestemt 

af fælles betydninger pga. båndene til de kulturelt definerede positioner i sociale 

strukturer. Kontrol, der deles af flere individer. Et emne til fremtidig forskning. 

5.2. Teoriens begrænsninger 

Som nævnt i kapitel 4, er der ting i teorien, der giver anledning til nogle ekstra 

overvejelser. Dette afsnit vil komme ind på de væsentligste områder. 

5.2.1. Definitioner 

Burke mangler i sine tekster definition af en del af de centrale begreber, der 

anvendes, og grundlæggende bestemmelser. Fx hvad han forstår ved kultur. Andre 

definitioner er skrevet indirekte via beskrivelser i teksten som det er tilfældet for 

definitionen af sociale strukturer. Det gør dem brugbare, men ikke helt ”skarpe”. Der 

mangler fortolkninger eller i hvert fald præciseringer. 

Specielt i forbindelse med selve kernen i teorien, begrebet ”identitet”, kan der være 

tvivl om, hvad Burke præcist mener. Netop dette ord defineres flere steder i de 

forskellige tekster. Det sker med lidt forskellige ord, men det er dog let at se, at der 

er tale om samme begreb. 

Samtidig substituerer han tilsyneladende ”identitet” med ”selv” i nogle forbindelser, 

selvom de næppe er synonymer. Burke definerer aldrig selvet. 

Betydningen af ord er ikke stabil over tid. Mead (1934) anvender begrebet ”Self”. 

40



Burke beskriver, at identiteter er komponenter af selvkonceptet (1996) og bruger 

formuleringer som bl.a.: 

• ”multiple identities conception of self” (Stryker & Burke, 2000, p. 16) 

• ”identity change involves changes in the meaning of the self” (Burke, 2003a, p. 

16) 

Men samtidig at selvet forstås som bundet til den sociale arena og at det ikke er et 

isoleret sæt af identiteter (Burke, 2004). 

Han bruger ordne lidt tilfældigt: 

• Identity Control Theory 

• ”theory of the self” (Stets & Burke, 2000, p. 2) 

• ”self-in-situation meanings” (Burke, forthcoming, p. 17) 

• ”verifying the self as a group member (Burke, 2004, p. 13) 

• ”identity standard”, ”self-relevant”, ”self-defining meanings” (Burke, 2003a, p.3) 

• ”self-verification” (Burke, 2004, p. 2) 

• ”self-meanings” og ”identity relevant meanings” (Burke, 1996, p. 3) 

• ”identity-verification” (Burke, 2003a, p. 3, 2004, p. 4) 

• Identitetsproces, selvverifikationsproces 

Tages ordene bogstaveligt er ”identitet” = ”selv”. 

Men er de to kognitive konstruktioner ens? 

Vi har flere del-selver, da vi ikke tolererer selvmodsigelser. Mennesker vil ligeledes 

gerne undgå snyd og bedrag. Det identificeres ved manglende autenticitet. For at 

undgå at sende modstridende signaler er det derfor vigtigt at forsøge at opretholde et 

konsistent selvbillede. 

Del-selver er rammer, der holder emotionelle og potentielt konfliktfyldte erfaringer 

adskilte. Vi kan segmentere selvet og derved indkapsle forskellige sæt anvisninger, 

41



der hver for sig er konsekvente og understøtter autentisk fremtræden. Del-selver er 

vejledninger om, hvordan man forvalter dele af livet. 

Hvis selver er overordnet identiteter, kan identiteter så krydse selvgrænser? 

Uanset hvad er der behov for klarere definitioner. 

5.2.2. Værdier 

Burke anvender ikke begrebet værdier 33 i ICT. De ville falde naturligt ind i 

identitetsstandarden. Uden dem er modellen efter min vurdering mangelfuld. 

Det nærmeste Burke kommer er personidentiteter. 

Findes der ikke så grundlæggende værdier, at individet ikke vil gå på kompromis 

med dem? I bekræftende fald, hvorfor kan individet ikke fravige den indre logik i de 

grundlæggende selvbestemmelser? 

Et dybt religiøst menneske vil næppe tage arbejde på en fertilitetsklinik. Den dybe 

forankring af troen stikker dybere end de personidentiteter, Burke taler om. 

Identiteterne kan netop ændres om end langsomt. 

Der kan også opstå indre konflikter i værdisystemet, hvilket kan fremprovokere 

angst. 

Det er under alle omstændigheder vigtigt at overveje, om værdier er en forventelig 

del af en identitet og i så fald, hvordan de forbindes med identiteten. Det er fx 

nærliggende at antage, at værdier er struktureret i hierarkier og opdelt i funktionelle 

områder. 

33 Begrebet ”værdier” nævnes kun en enkelt gang under beskrivelsen af højniveau identiteter som 

generelle principper og værdier (Stryker & Burke, 2000). 

42

5.2.3. Identitet og forpligtelse (internalisering, commitment) 



Burke påpeger, at individer ved at påtage sig en position i den sociale struktur, 

påtager sig de tilknyttede forventninger og betydninger. Han mener, disse 

internaliseres som identiteter, jfr. afsnit 4.1.2. 

Kan man ikke påtage sig roller uden? 

Det er min påstand, at de ikke nødvendigvis bliver internaliseret som identiteter, men 

at de tager afsæt i en eksisterende identitet. Vi tager ikke alting på os. 

Det er sandsynligt, da det ellers kan være vanskeligt at forklare, hvordan nogle 

individer kan have et så ligegyldigt forhold til nogle af de positioner, de påtager sig i 

de sociale strukturer. Endda hvor let nogle tager på forældrerollen, som set i 

evolutionært perspektiv må være en af de vigtigste roller for artens overlevelse. Man 

bliver ikke automatisk en god forældre af at sætte et barn til verden og derved 

”påtager” sig forældrerollen. 

Det er fx også muligt at tage et midlertidigt job, der slet ikke passer til os, fordi vi 

ved, det er midlertidigt og vi har brug for pengene. I den situation vil økonomien 

være den ressource, vi har brug for og vi vedligeholder eksisterende identiteter med 

betydninger som at kunne skaffe brød på bordet (fx ægtefælle, forældre). Rollen som 

medarbejder vil blive udført som krævet, men uden at den internaliseres til en 

rolleidentitet og uden det store personlige engagement bag. Lever man ikke op til 

arbejdspladsens forventninger, vil det heller ikke føre til de store emotionelle 

reaktioner (ængstelse) da der ikke er behov for selvverifikation, medmindre de andre 

identiteter samtidig trues, fx af en fyring. 

Burke kæder også commitment sammen med identitet, hvilket jeg mener er korrekt, 

men han gør det igen på en lidt firkantet måde, idet det må være muligt, at der er en 

betydning, mange deler, men uden at det enkelte individ føler sig særligt forpligtet 

over for den. 

Hvis man skal stole på medierne er der i Danmark en stor opbakning til den 

økologiske tankegang. Mange deler betydningen af, at skulle købe økologisk. Når det 

43



kommer til stykket tæller økonomien imidlertid højere og mange vælger det billigste. 

En betydning, man deler med mange, må vige. 

5.2.4. Stabilt kontra dynamisk 

Burke beskriver ganske vist, hvordan identitetsstandarder langsomt kan ændres over 

tid. Alligevel bærer teorien præg af, at han antager, vi lever et stabilt liv. 

Virkelighedens verden er imidlertid meget dynamisk. 

Brug og smid væk mentaliteten influerer et moderne liv. Arbejdspladserne kræver 

livslang uddannelse, fleksibilitet og omstillingsparathed. Familiemønstret er 

dynamisk mm. 

Når vi konstant skifter roller vil det faktum, at enhver ny identitet påvirker de andre i 

den gensidige tilpasning, give stor dynamik. 

Ligeledes er de enkelte individers netværk ofte mange og store. Derfor der er mange 

individer, der samtidigt søger at påvirke situationen for selv at opnå selvverifikation. 

Situationen er således langt fra statisk. 

5.2.5. Perception 

Kernen i Burkes ICT er selvverifikationsprocessen. At der søges overensstemmelse 

mellem perceptionen af selv-relevante betydninger i situationen og betydningerne i 

identitetsstandarden. 

En måde hvorpå individet kunne komme uden om en stor uoverensstemmelse, kunne 

være at konstruere en perception, der matcher standarden. Det kunne ske ved 

selvbedrag eller selektiv opmærksomhed, hvilket opgaven kommer tilbage til igen i 

afsnit 5.2.11. 

Burke tager ikke emnet op. 

Heller ikke spørgsmålet om, hvorvidt perceptionen kan være både umiddelbar og 

kontrolleret. 

44



For at de reflekterede vurderinger skal have værdi, må den nødvendigvis være 

umiddelbar. Alligevel går hele selvverifikationsprocessen ud på, at de selv-relevante 

perceptioner skal påvirkes eller kontrolleres 34 . 

5.2.6. Emotioner 

I beskrivelsen ovenfor er emnet emotioner uddybet mere end Burke selv gør men 

legitimeret ved hans egen beskrivelse af Self-Discrepancy Theory. 

Emotionerne spiller ind i identitetsprocessen på flere forskellige måder. Dels ved at 

være et resultat af selvverifikationsprocessens comparator, en form for 

følelsesmæssig motivation til forandring. Dels ved at signalere til andre, hvordan 

individet har det. Emotionerne bruges som socialt informationssystem. De bliver 

derved en del af den interaktive situation, alle reagerer på. 

Der er behov for at inddrage den emotionelle rigdom, individer er i besiddelse af. 

Hver følelse har muligvis sin egen fænomenologi. 

Hvis man ønsker at være med i en gruppe, men alligevel ikke helt kan stå inde for 

den, giver det en helt særegen følelse. Fx hvis gruppen ikke er i harmoni med vores 

værdier. Ubehaget resulterer i et valg mellem at ændre det man gør (perceptionen i 

ICT) eller det man mener (identitetsstandarden). Ofte laver man om på det, man 

mener, som Burke beskriver det. Den type dissonans kan ses som en evolutionær 

tilpasning til nødvendigheden af at kunne blive en del af gruppen hurtigt. Ubehaget 

får identitetsstandarden til at ændre sig hurtigere end normalt. 

Men hvilken rolle spiller de forskellige følelser? Hvorfor er vi så emotionelt rige? 

34 Burke anvender ofte ordene manipulation og kontrol. Det lyder umiddelbart voldsomt oversat 

direkte til dansk. Det kan ikke være, hvad Burke mener, da personidentiteten da vil komme i klemme. 

Behovet for at skulle virke autentisk. Det er ønsket om at optræde som den man føler, man er, der vil 

slå igennem, ikke ønsket om at manipulere eller ”narre” andre til at tro man er sådan. Dette er et 

eksempel på, hvordan ord anvendes forskelligt på forskellige sprog, selvom ordene kan oversættes 

direkte. ”Manipulation” har forskellig betydning på engelsk, hvor det kan betyde ”at håndtere”, og 

dansk, hvor der antydes et skjult og illegitimt motiv. 

45

5.2.7. Modellens forenkling 



Det er et af formålene med enhver model at forenkle virkeligheden og beskrive den 

på en overskuelig måde. 

Burke nævner selv en måde, hvorpå han simplificerer virkeligheden, nemlig i 

forbindelsen med, hvad det er, selvverifikationen har som omdrejningspunkt, j.fr. 

afsnit 4.2.1. Han skriver, at hver selvstændig selv-relevant betydning kan udgøre et 

selvstændigt kontrolsystem, men at det er lettere at forestille sig en samlet identitet 

som et kontrolsystem (2003c). 

Dvs. selvverifikationsprocessen kører i virkeligheden for hver eneste betydning i en 

identitet, men modellen beskriver det som en samlet proces. 

Hvis han mener det, mistes så ikke en del information? Hvordan identificeres 

forskellige kontrolsystemer? Der må så være nogle særlige dynamikker. 

Hvorfor så operere med identiteter og ikke nøjes med betydninger? 

Ved kun at anvende betydninger, ville man undgå at de samme betydninger fandtes i 

flere identiteter. Men hierarkiet ville blive enormt. 

Som ovenfor beskrevet anvender Burke både begrebet identitetsverifikation og 

selvverifikation (oftest sidstnævnte), men er det i virkeligheden verifikation af 

betydninger? 

Dette afsnit demonstrerer således på ét bestemt område mangel på klarhed over 

centrale begreber og hvilke problemer, der er forbundet hermed. 

5.2.8. Kompromitteret identitet 

Som beskrevet i afsnit 4.2.2 vil identitetsstandarden forskyde sig til en 

kompromisløsning, der muliggør samtidig verifikation, hvis der er konflikt mellem 

betydningerne i to samtidigt aktiverede identiteter (Burke, 2004). 

Det kan give alvorlige konsekvenser for selvverifikation af identiteterne i andre 

sammenhænge. 

46



Identiteterne eksisterer af en grund og forskellene betyder noget, ellers ville man ikke 

have flere forskellige. Dvs. når identiteterne aktiveres uafhængigt af hinanden i andre 

situationer, så vil de ændrede betydninger kunne give mindre hensigtsmæssig 

adfærd. 

Hvis man forestiller sig, at den ene identitet ændres mere end den anden pga. større 

salience, er det det samme som at eliminere de elementer i den vigende identitet, der 

skaber konflikt. På den måde ”opsluges” den af den ”styrende” identitet. Det vil 

således give problemer, når den vigende identitet aktiveres på egne præmisser. 

Burke har intet bud på, hvad man gør med den kompromitterede identitet. 

Man kunne forestille sig en alternativ løsning, hvor individet i stedet for at ændre på 

to eksisterende, konfliktende identiteter udviklede en tredje identitet til brug i den 

aktuelle situation. 

5.2.9. Én fælles identitet 

Afsnit 4.2.2 beskrev ligeledes, at identiteter, der ofte aktiveres samtidigt, tilnærmer 

sig hinanden mht. betydninger, salience og commitment. Nye identiteter vil således 

påvirke alle de eksisterende, når de tilpasses hinanden. Konsekvensen heraf er, hvis 

man fører tanken til sit yderste, at individet ender med én superidentitet. 

Er det en god og hensigtsmæssig ting? Det giver færre konflikter, men også mindre 

handlefrihed. 

Der er til tider behov for at kunne adskille modstridende erfaringer og emotioner i 

forskellige ”rollerum” eller identiteter, jfr. diskussionen af del-selver i afsnit 5.2.1. 

5.2.10. Inaktiv identitet 

Burke har beskrevet, at en inaktiv identitet ingen indflydelse har på adfærd, da 

selvverifikationsprocessen ikke er aktiv. 

Han kommenterer til gengæld ikke, hvad der sker, hvis ikke identiteten vedligeholdes 

i en længere periode. Sygner den bare hen? 

47

5.2.11. Dysfunktionel identitetsstandard 



Som beskrevet i afsnit 4.1.4. opfatter Burke identitetsstandarden som en sum af 

identiteter og referenceniveauer for diverse ressourcer. Der er således én 

identitetsstandard hvori alle identiteter og selvkategorier er delbestemmelser. Det er 

identiteterne, der verificeres og derigennem vedligeholdes identitetsstandarden. 

Burke forklarer imidlertid ikke, hvad der sker med den del af identitetsstandarden, 

der bliver overflødig eller uanvendelig, hvis individet mister en identitet, som det er 

tilfældet for en type Ia afbrydelse af selvverifikationsprocessen. Kun at ubehaget er 

større end for type Ib, hvor tilpasning af identitetsstandarden er mulig 35 . 

Man hører til tider om situationer, hvor et individ fx reagerer på pludselig at miste en 

ægtefælle ved at leve videre i en fantasiverden, hvor ægtefællen bare er ”ude at 

handle, men snart kommer hjem igen”. Realitetssansen mangler fuldstændig. 

Hvis man forsøger at forklare nogle dysfunktioner som denne, eller evt. udviklingen 

af et grandiost selv 36 , virker det som om, der er situationer, hvor identitetsstandarden 

eller dele deraf kan løsrive sig fra virkeligheden og den sædvanlige 

selvverifikationsproces, fx som et forsvar mod identitetsnegerende informationer. 

Individet fornægter perceptionen af selv-relevante betydninger i situationen og 

konstruerer sin egen perception, der forstærker et illusorisk selv 37 . 

Identitetsstandarden bliver disassocieret og dysfunktionel. 

Et selv eller en identitetsstandard, der står i decideret modsætning til de aktuelle 

omstændigheder er dysfunktionel. Der må derfor skulle være elementer i modellen, 

der skal indebære en realitetssikring af selvet. Mekanismer som bidrager til eller 

sikrer en vis overensstemmelse mellem perceptionen af selv-relevante betydninger i 

situationen og realiteterne. Det drejer sig om såvel reguleringsmekanismer som 

35 Jfr. afsnit 4.2.5. 

36 Det grandiose selv er en urealistisk selvrepræsentation, der indeholder alt af værdi. Det er en 

illusion om at være speciel og i stand til hvad som helst. Det negative projiceres over på andre. 

37 Jfr. afsnit 5.2.5. om perception. 

48



informationsmekanismer. Disse kan bl.a. involvere ressourcer og perceptioner (Einar 

B. Baldursson, personlig kommunikation). 

Hvis individet befinder sig i en situation, hvor mekanismerne ikke eller kun i 

beskedent omfang kan levere noget, der understøtter normalt selv og identitet, så er 

den del af selvet, som baserer sig på disse mekanismer og identitetsstandarden, uden 

grundlag. Uden reel tilknytning til virkeligheden og uden nogen videre veludviklede 

realitetsassociationer bliver identitetsstandarden frit svævende (ibid.). 

5.2.12. Indre billeder af andre 

ICT kan ikke i sin nuværende form forklare alle de identitets dysfunktioner blandt 

vidensarbejdere, der findes i klinisk praksis. 

Baldursson (in press) beskriver i Hyperstress, hvordan det er muligt at identificere 

særskilte fremmede ”stemmer” i klienternes fortællinger. En klient kan begynde en 

fortælling med udgangspunkt i sit eget standpunkt og så pludselig slå om og give en 

selvbeskrivelse, der stammer fra andre. Klienterne har problemer med at holde egne 

og andres vurderinger adskilte. 

Da de fremmede og egne vurderinger eksisterer sideløbende, er der ikke tale om, at 

identitetsstandarden for arbejdsidentiteten, og dermed selvbilledet, er blevet ændret 

løbende pga. omgivelsernes reflekterede vurderinger, som ICT ville forvente. 

Baldursson (ibid.) forklarer, hvordan et velfungerende socialt liv kræver, at vi har en 

åbenhed og indføling med hinanden. Vi danner indre billeder eller repræsentationer 

af de mere betydningsfulde aktører i vores liv. Vi kan derved gå i en indre dialog 

med og indleve os i andres standpunkter. Hos disse klienter smelter de indre stemmer 

sammen. 

Som ICT også anfører, påvirkes vores identitetsstandard eller selvbillede af 

antagelser om, hvordan andre afbilder os (deres reflekterede vurderinger bliver til 

vores perception af selv-relevante betydninger i situationen). Baldursson (ibid.) 

49



udvider modellen. Han mener, vi danner vores selvbilleder gennem en proces, hvor 

vi afbilder andre og deres billede af os, hvorved der dannes en samling af forskellige 

egenbilleder og internaliserede billeder af andre. Når grænsen mellem ”de andre” og 

et delselv svigter, tabes muligheden for at opretholde et personligt standpunkt. Det 

vanskeliggør emotionel social navigering. 

ICT mangler således at tage højde for, at en væsentlig del af vores selv er indre 

billeder af andre og af andres forestilling om os selv. Dvs. vi har som medarbejder en 

forestilling om lederen såvel som lederens forestilling om os. 

Disse andrebilleder er delattributter i vores selv i et særskilt domæne af selvet (Einar 

B. Baldursson, personlig kommunikation): 

Der kan gå noget galt i: 

• Repræsentationen af os selv (Burkes fokus) 

• Repræsentationen af andre, dvs. de ydre aktører 

• Grænsen mellem de to domæner. 

Forelskelse kan ses som en proces, hvor en anden lukkes ind i selvet. Vrede er en 

udstødning af de indre repræsentationer. De gøres til formelle erindringer. Sorg er en 

erkendelse af, at noget indre ikke kan opretholdes. Identitetsstandarden tilpasses nye 

situationer. Terapi kan bidrage til at fjerne selvrelevansen eller den personlige 

signifikans. 

Andrebilleder Egenbilleder 

Burke mangler repræsentationen af andre i relation til identitetsstandarden. 

50

5.2.13. Rolledifferentiering udviskes 



Det sidste punkt, der skal nævnes er, at Burke bygger sin teori på, at individet, når 

det påtager sig en rolle, internaliserer de tilknyttede forventninger og betydninger. 

Hvad han ikke tager i betragtning er de klassiske rolleteoriers problemer med at leve 

op til de moderne relationsformer. Udviklingen går mod mindre rolledifferentiering 

på mange områder, fx kønsroller, arbejde/privat og forskellige arbejdsroller. Vi 

påtager os fx ikke længere en rolle på arbejde, som vi fralægger os i andre 

sammenhænge. En medarbejder forventes ofte at investere sin person, engagement 

og involvering. Grænserne nedbrydes. 

Arbejdet bliver fx grænseløst på flere måder: 

• Tidsmæssigt pga. flekstid o.lign. 

• Sted, da arbejdet tages med hjem. 

• Mentalt, da rollerne smelter sammen. 

Eller måske underbygger dette forhold Burkes påstand om, at individets identiteter 

nærmer sig hinanden? 

Men når individets grænser udviskes, er der ikke længere fælles opfattelse af korrekt 

adfærd. Flere personer risikerer at definere deres indbyrdes relation forskelligt. 

Betydninger og forventninger til en rolle er ikke længere fælles, som det er forudsat i 

ICT. 

5.3. Kildekritik 

Ovenfor er der diskuteret eller angivet nogle områder, der kræver yderligere 

overvejelser, før teorien er helt sammenhængende. Der er således nogle 

begrænsninger i ICT, som teorien foreligger pt. Alligevel vurderes teorien til at 

kunne give et godt bud på identitetsforvaltning. 

Derudover fremstår Burke som et positivt eksempel for fremlæggelse af 

forskningsresultater. Han efterlever den empiriske forskningstradition og 

51



dokumenterer sine påstande. Alle resultater og supplerende analyser er tilgængelige 

eller kan rekvireres (Burke, 2003a). 

Burke er ligeledes et forbillede mht. tilgængeligheden af hans artikler og lignende. 

De kan hentes direkte på internettet. 

6. Konklusion / perspektivering 

Som indledningsvis bemærket, er der et utal af teorier, som mere eller mindre berører 

de samme elementer som Identity Control Theory eller beslægtede emner. 

Burke har allerede integreret elementer fra flere specialiserede teorier i Identity 

Control Theory i et forsøg på at skabe en samlet teori om selvet, der kan adressere 

alle niveauer. Den proces vil formodentlig fortsætte, efterhånden som der sættes 

fokus på flere hjørner. 

Teorien fremstår i dag ikke som en færdig teori, som Burke har præsenteret samlet. 

Han har taget udgangspunkt i selvverifikation af én identitet og løbende føjet noget 

til, bl.a. flere baser for identiteter, multiple identiteter og det hierarkiske 

kontrolsystem. Der er dog også elementer i den første artikel, som næsten er 

fraværende i de seneste, ex. emotioner. Han fastholder dog sine standpunkter 

undervejs, han tager ikke afstand fra tidligere påstande, samtidig med at han føjer 

nye elementer til, hvorfor man ved at samle artiklerne får et godt overblik over 

Burkes ideer og hensigter. 

Som sagt er teorien ikke færdig og opgaven her har også fundet elementer, der bør 

videreudvikles og præciseres. 

Opgaven var at angive en samlet teori, delvist stykket sammen af forfatteren. Den 

skildrer således elementerne i Identity Control Theory og nogle af de implikationer, 

de giver både for individet og de sociale strukturer i den kultur, individet er indlejret. 

Derudover er der en angivelse af hvordan teorien har udviklet sig over tid og 

områder, hvor teorien mangler præcisering. Problemformuleringen må således ses 

som værende opfyldt. 

52

7. Referenceliste 38 

Analysens genstandsområde, de otte artikler: 



Burke, P. J. (forthcoming). Can you see what I see? In K. McClelland & T. J. Fararo 

(Eds.), Control System Theories in Sociology. New York: Palgrave Macmillan 

Press. Udleveret på cd d. 13. april 2005 af Einar B. Baldursson (Can you see 

what I see.pdf). 

Burke, P. J. (2004). Identities and social structure: 2003 Cooley-Mead award 

address. Social Psychology Quarterly, 67 (pp. 5-15). Udleveret på cd d. 13. 

april 2005 af Einar B. Baldursson. (Identit and control.pdf). 

Burke, P. J. (2003a). Identity change. Under revision. Udleveret på cd d. 13. april 

2005 af Einar B. Baldursson. (Identity change.pdf). 

Burke, P. J. (2003b). Interaction in small groups. In D. J. DeLamater (Ed.), 

Handbook of Social Psychology (pp. 363-387). New York: Kluwer-Plenum. 

Udleveret på cd d. 13. april 2005 af Einar B. Baldursson (Interactions in small 

groups.pdf). 

Burke, P. J. (2003c). Relationships among multiple identities. In P. J. Burke, T. J. 

Owens, R. T. Serpe & P. A. Thoits (Eds.), Advances in Identity Theory and 

Research (pp. 195-214). New York: Kluwer-Plenum. Udleveret på cd d. 13. 

april 2005 af Einar B. Baldursson (Relationships among multiple 

identities.pdf). 

Burke, P. J. (1996). Social identities and psychosocial stress. In H. Kaplan, 

Psychosocial Stress: Perspectives on Structure, theory, Life Course, and 

Methods (pp.141-174). Orlando, FL: Academic Press. Udleveret på cd d. 13. 

april 2005 af Einar B. Baldursson (Social identity and psychosocial stress.pdf). 

38 Alle Burkes artikler er desuden tilgængelige på Peter J. Burkes hjemmeside: 

http://wat1203.ucr.edu/PaperRequest.htm 

53



Stets, J. E. & Burke, P. J. (2000). Identity theory and social identity theory. Social 

Psychology Quarterly, 63 (pp. 224-237). Udleveret på cd d. 13. april 2005 af 

Einar B. Baldursson (Identity theory and social identity theory.pdf). 

Stryker, S. & Burke, P. J. (2000). The past, present, and future of an identity theory. 

Social Psychology Quarterly, 63 (pp. 284-297). Udleveret på cd d. 13. april 

2005 af Einar B. Baldursson (The past prsent and future of identity theory.pdf). 

Supplerende litteratur: 

Aronson, E. (1997). The Theory of Cognitive Dissonance: The Evolution and 

Vicissitudes of an Idea. In McGarty, C. & Haslam, S. A. (Eds.), The Message 

of Social Psychology (pp. 20-35). Blackwell Publishers. 

Baldursson, E. B. (in press). Hyperstress. 

James, W. (1890). Principles of psychology. New York: Holt. Ligger på internettet 

under: http://psychclassics.yorku.ca/James/Principles/index.htm 

Mead, G. H. (1934). Mind, self, and society. Chicago, IL: University of Chicago 

Press. Ligger på internettet under: 

http://spartan.ac.brocku.ca/~lward/Mead/pubs2/mindself/Mead_1934_toc.html 

Stryker, S. (1997). ”In the beginning there is society”: Lessons from a sociological 

social psychology. In McGarty, C. & Haslam, S. A. (Eds.), The Message of 

Social Psychology (pp. 315-327). Blackwell Publishers. 

54



Appendiks A – Selvverifikation ved flere identiteter 

Figur 2: Burkes illustration af multiple identiteter – 2 niveauer, 3 identiteter 

Kilde: Identity Change (Burke, 2003a), figur 1 

1

Identity Control Theory - (KOAP) ved Aalborg Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?