Identity Control Theory - (KOAP) ved Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

Ane Søndergaard Thomsen Identity Control Theory Uoverensstemmelse mellem forskellige selvopfattelser forbindes med forskellige emotionelle reaktioner og derfor motivationsstader. Når der er uoverensstemmelse mellem det aktuelle og det ideelle selv, er individet ikke den person, han/hun gerne ville være. Det er et fravær af et positivt resultat af selvverifikationen. Det resulterer i tristhed, modløshed og depression. Når der er uoverensstemmelse mellem det aktuelle og pligtselvet, er individet ikke den, han/hun burde være eller har pligt til at være. Individet lever ikke op til andres forventninger. Det er et negativt udfald på selvverifikationen. Det giver bekymring, ængstelse og angst. Teorien har mange fællestræk til ICT. Det ideelle selv og pligtselvet er paralleller til identitetsstandarden i ICT. Det aktuelle selv er inputtet til selvverifikationsprocessen, dvs. de selv-relevante betydninger i situationen. Uoverensstemmelserne svarer til resultatet af kontrolsystemets comparator. Burke erkender behovet for at indarbejde disse to typer identitetsstandard (evt. flere) i ICT (Burke, 1996), men gør det ikke selv. Afsnittet er derfor tilføjet under beskrivelsen af modellen, legitimeret ved Burkes egen argumentation. 4.2.4. Ændringer af en identitet Som ovenfor beskrevet kan der ske ændringer i identitetsstandarden. Det sker både pga. manglende selvverifikation af den enkelte identitet og pga. det hierarkiske kontrolsystem. For kontinuerligt at kunne vedligeholde højere niveauer skal standarden for lavere niveauer også kunne tilpasse sig dynamisk. En ændring i en identitet indebærer en ændring i betydningerne i identitetsstandarden (Burke, 2003a). Under normale omstændigheder sker det langsomt. Så længe adfærden har succes med at foretage løbende justeringer af perceptionen, så den svarer til identitetsstandarden, er der intet pres for at få standarden til at ændre sig. Det er som regel kun små udsving omkring en central værdi. De akkumuleres ved vedvarende uoverensstemmelser. Opgaven har allerede været inde på en række kilder til forandringer i identitetsstandarden. Primært som følge af manglende selvverifikation. Hvis ikke 23
Ane Søndergaard Thomsen Identity Control Theory perceptionen kan påvirkes til at stemme overens med identitetsstandarden, så vil sidstnævnte langsomt tilpasse sig perceptionen i forsøget på at skabe overensstemmelse og dermed selvverifikation. Det er en tilpasningsreaktion, der tillader individer at passe ind i nye situationer og kulturer. Derudover, hvor flere identiteter med fælles betydninger vil komme til at ligne hinanden på de områder eller dimensioner, ligesom identiteter der ofte aktiveres samtidigt vil tilnærme sig hinanden (Burke, 2003a). Under definitionen af commitment, jfr. afsnit 4.2.1., antydes endvidere, at jo flere personer, der deler de samme symboler, betydninger og forventninger, jo vanskeligere er det for et individ at påvirke disse. Målet eller standarden er defineret i kulturen. Dvs. des større forpligtelse eller engagement, der ligger bag en identitet, des mere stabile er de tilhørende betydninger, idet et stort antal personer ellers ville skulle ændre sine forventninger og reaktioner (Burke, 2004) 25 . Situationen kan ændres helt uden individets kontrol (Burke, 2003a). En rolle- eller gruppeidentitets betydninger kan derved være nødt til at ændres (Burke, 2004): Fx hvis nogen har den formelle magt til at omdefinere en rolles tilhørende betydninger og forventninger, bl.a. kan ledelsen definere arbejdstagers rolle. Så må de forskellige indehavere af diverse positioner tilpasse sine identitetsstandarder til den nye situation for at kunne opnå selvverifikation. Et i hierarkiet lavere rangerende individ kan også tilpasse sig en person med højere status uden nogen form for pres. Ændringer er således mere sandsynlige hos personer med lavere status. Innovation 26 er en anden kilde til forandringer i identiteter. Findes der fx en ny måde at udføre en rolle på, der lettere verificerer rolleidentiteten og evt. de roller man interagerer med, kan forventningerne til rollen forandre sig. Det sker dog lettest i nye organisationer eller organisationer under restrukturering. Hvis den kontekst ændre sig, hvori rolleidentiteten eksisterer, kan der ligeledes ske forandringer. Fx hvis ressourcesituationen ændrer sig. Det kunne være pga. mange 25 Burke beskriver det lidt sort/hvid i modellen. Man kunne godt forestille sig en betydning, mange deler, men uden at være særligt forpligtede over for den. En parallel til diskussionen om, hvorvidt man kan påtage sig en rolle uden at internalisere alle dens betydninger og forventninger, jfr. afsnit 5.2.3. 26 Udefrakommende eller fordi individet selv udforsker nye måder at opnå målene på. 24
Page 1 and 2: Identity Control Theory - en samlin
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 1. Indledning .
Page 5 and 6: Burke giver ligeledes selv en kortf
Page 7 and 8: Ane Søndergaard Thomsen Identity C
Page 11 and 12: 4.1.1. Kultur Det mest overordnede
Page 13 and 14: B) Ressourcer Ane Søndergaard Thom
Page 17 and 18: Comparator, sammenligningsfunktion
Page 27: 4.2.3. Emotioner Ane Søndergaard T
Page 45 and 46: Konklusionen er, at det er individe
Page 51 and 52: 5.2.7. Modellens forenkling Ane Sø
Page 53 and 54: 5.2.11. Dysfunktionel identitetssta

Identity Control Theory - (KOAP) ved Aalborg Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?