Identity Control Theory - (KOAP) ved Aalborg Universitet

Ane Søndergaard Thomsen
Identity Control Theory
informationsmekanismer. Disse kan bl.a. involvere ressourcer og perceptioner (Einar
B. Baldursson, personlig kommunikation).
Hvis individet befinder sig i en situation, hvor mekanismerne ikke eller kun i
beskedent omfang kan levere noget, der understøtter normalt selv og identitet, så er
den del af selvet, som baserer sig på disse mekanismer og identitetsstandarden, uden
grundlag. Uden reel tilknytning til virkeligheden og uden nogen videre veludviklede
realitetsassociationer bliver identitetsstandarden frit svævende (ibid.).
5.2.12. Indre billeder af andre
ICT kan ikke i sin nuværende form forklare alle de identitets dysfunktioner blandt
vidensarbejdere, der findes i klinisk praksis.
Baldursson (in press) beskriver i Hyperstress, hvordan det er muligt at identificere
særskilte fremmede ”stemmer” i klienternes fortællinger. En klient kan begynde en
fortælling med udgangspunkt i sit eget standpunkt og så pludselig slå om og give en
selvbeskrivelse, der stammer fra andre. Klienterne har problemer med at holde egne
og andres vurderinger adskilte.
Da de fremmede og egne vurderinger eksisterer sideløbende, er der ikke tale om, at
identitetsstandarden for arbejdsidentiteten, og dermed selvbilledet, er blevet ændret
løbende pga. omgivelsernes reflekterede vurderinger, som ICT ville forvente.
Baldursson (ibid.) forklarer, hvordan et velfungerende socialt liv kræver, at vi har en
åbenhed og indføling med hinanden. Vi danner indre billeder eller repræsentationer
af de mere betydningsfulde aktører i vores liv. Vi kan derved gå i en indre dialog
med og indleve os i andres standpunkter. Hos disse klienter smelter de indre stemmer
sammen.
Som ICT også anfører, påvirkes vores identitetsstandard eller selvbillede af
antagelser om, hvordan andre afbilder os (deres reflekterede vurderinger bliver til
vores perception af selv-relevante betydninger i situationen). Baldursson (ibid.)
49