Identity Control Theory - (KOAP) ved Aalborg Universitet

Ane Søndergaard Thomsen
Identity Control Theory
en forhindring af at gennemføre en initieret aktivitet. De autonome reaktioner
forårsaget af afbrydelserne er et signal som kræver opmærksomhed. Det kan
resultere i tilpasninger som øget fokus på den aktuelle stressor eller at fjerne
opmærksomhed fra andre områder. Graden af autonom aktivitet afhænger af den
afbrudte proces’ organiseringsgrad og afbrydelsens voldsomhed. Jo mere organiseret
og vigtig processen er, jo større er stress reaktionen og det subjektivt følte ubehag.
Burke bruger interrupt teorien med identitetsprocessen som et eksempel på en meget
organiseret og vigtig proces. Afbrydelser af den kontinuerte selvverifikationsproces
giver øget autonom aktivitet i form af ubehag.
Individet tilpasser hele tiden adfærden for at holde de reflekterede vurderinger og
dermed perceptionen af selv-relevante betydninger i overensstemmelse med
identitetsstandarden (Burke, 1996).
Er uoverensstemmelsen stor, kan det være et tegn på en afbrydelse af
selvverifikationsprocessen, der suspendere de normale betingelser for mindre,
kontinuere tilpasninger. Efterhånden som kløften mellem perceptionen af selv-
relevante betydninger i situationen og identitetsstandarden øges, udgør det deraf
følgende øgede ubehag både et alarmsystem og en motivationsfaktor til at rette op på
situationen (ibid.).
A) Forstyrrelser i selvverifikationsprocessen
Burke mener, en afbrydelse af selvverifikationsprocessen resulterer i social stress.
Hvis den involverede identitet er baseret på et ideal for, hvordan individet gerne vil
være, kan afbrydelsen føre til depression. Hvis identiteten er et udtryk for, hvordan
individet burde være, fx pga. normer og forventninger i relation til en rolle, kan
afbrydelsen resultere i angst (Burke, 1996).
Burke definerer fire typer afbrydelser (Burke, 1996):
26