Identity Control Theory - (KOAP) ved Aalborg Universitet
Identity Control Theory - (KOAP) ved Aalborg Universitet
Identity Control Theory - (KOAP) ved Aalborg Universitet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
5.2.11. Dysfunktionel identitetsstandard<br />
Ane Søndergaard Thomsen<br />
<strong>Identity</strong> <strong>Control</strong> <strong>Theory</strong><br />
Som beskrevet i afsnit 4.1.4. opfatter Burke identitetsstandarden som en sum af<br />
identiteter og referenceniveauer for diverse ressourcer. Der er således én<br />
identitetsstandard hvori alle identiteter og selvkategorier er delbestemmelser. Det er<br />
identiteterne, der verificeres og derigennem <strong>ved</strong>ligeholdes identitetsstandarden.<br />
Burke forklarer imidlertid ikke, hvad der sker med den del af identitetsstandarden,<br />
der bliver overflødig eller uanvendelig, hvis individet mister en identitet, som det er<br />
tilfældet for en type Ia afbrydelse af selvverifikationsprocessen. Kun at ubehaget er<br />
større end for type Ib, hvor tilpasning af identitetsstandarden er mulig 35 .<br />
Man hører til tider om situationer, hvor et individ fx reagerer på pludselig at miste en<br />
ægtefælle <strong>ved</strong> at leve videre i en fantasiverden, hvor ægtefællen bare er ”ude at<br />
handle, men snart kommer hjem igen”. Realitetssansen mangler fuldstændig.<br />
Hvis man forsøger at forklare nogle dysfunktioner som denne, eller evt. udviklingen<br />
af et grandiost selv 36 , virker det som om, der er situationer, hvor identitetsstandarden<br />
eller dele deraf kan løsrive sig fra virkeligheden og den sædvanlige<br />
selvverifikationsproces, fx som et forsvar mod identitetsnegerende informationer.<br />
Individet fornægter perceptionen af selv-relevante betydninger i situationen og<br />
konstruerer sin egen perception, der forstærker et illusorisk selv 37 .<br />
Identitetsstandarden bliver disassocieret og dysfunktionel.<br />
Et selv eller en identitetsstandard, der står i decideret modsætning til de aktuelle<br />
omstændigheder er dysfunktionel. Der må derfor skulle være elementer i modellen,<br />
der skal indebære en realitetssikring af selvet. Mekanismer som bidrager til eller<br />
sikrer en vis overensstemmelse mellem perceptionen af selv-relevante betydninger i<br />
situationen og realiteterne. Det drejer sig om såvel reguleringsmekanismer som<br />
35 Jfr. afsnit 4.2.5.<br />
36 Det grandiose selv er en urealistisk selvrepræsentation, der indeholder alt af værdi. Det er en<br />
illusion om at være speciel og i stand til hvad som helst. Det negative projiceres over på andre.<br />
37 Jfr. afsnit 5.2.5. om perception.<br />
48