Identity Control Theory - (KOAP) ved Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

Ane Søndergaard Thomsen Identity Control Theory Burke beskriver, at identiteter er komponenter af selvkonceptet (1996) og bruger formuleringer som bl.a.: • ”multiple identities conception of self” (Stryker & Burke, 2000, p. 16) • ”identity change involves changes in the meaning of the self” (Burke, 2003a, p. 16) Men samtidig at selvet forstås som bundet til den sociale arena og at det ikke er et isoleret sæt af identiteter (Burke, 2004). Han bruger ordne lidt tilfældigt: • Identity Control Theory • ”theory of the self” (Stets & Burke, 2000, p. 2) • ”self-in-situation meanings” (Burke, forthcoming, p. 17) • ”verifying the self as a group member (Burke, 2004, p. 13) • ”identity standard”, ”self-relevant”, ”self-defining meanings” (Burke, 2003a, p.3) • ”self-verification” (Burke, 2004, p. 2) • ”self-meanings” og ”identity relevant meanings” (Burke, 1996, p. 3) • ”identity-verification” (Burke, 2003a, p. 3, 2004, p. 4) • Identitetsproces, selvverifikationsproces Tages ordene bogstaveligt er ”identitet” = ”selv”. Men er de to kognitive konstruktioner ens? Vi har flere del-selver, da vi ikke tolererer selvmodsigelser. Mennesker vil ligeledes gerne undgå snyd og bedrag. Det identificeres ved manglende autenticitet. For at undgå at sende modstridende signaler er det derfor vigtigt at forsøge at opretholde et konsistent selvbillede. Del-selver er rammer, der holder emotionelle og potentielt konfliktfyldte erfaringer adskilte. Vi kan segmentere selvet og derved indkapsle forskellige sæt anvisninger, 41
Ane Søndergaard Thomsen Identity Control Theory der hver for sig er konsekvente og understøtter autentisk fremtræden. Del-selver er vejledninger om, hvordan man forvalter dele af livet. Hvis selver er overordnet identiteter, kan identiteter så krydse selvgrænser? Uanset hvad er der behov for klarere definitioner. 5.2.2. Værdier Burke anvender ikke begrebet værdier 33 i ICT. De ville falde naturligt ind i identitetsstandarden. Uden dem er modellen efter min vurdering mangelfuld. Det nærmeste Burke kommer er personidentiteter. Findes der ikke så grundlæggende værdier, at individet ikke vil gå på kompromis med dem? I bekræftende fald, hvorfor kan individet ikke fravige den indre logik i de grundlæggende selvbestemmelser? Et dybt religiøst menneske vil næppe tage arbejde på en fertilitetsklinik. Den dybe forankring af troen stikker dybere end de personidentiteter, Burke taler om. Identiteterne kan netop ændres om end langsomt. Der kan også opstå indre konflikter i værdisystemet, hvilket kan fremprovokere angst. Det er under alle omstændigheder vigtigt at overveje, om værdier er en forventelig del af en identitet og i så fald, hvordan de forbindes med identiteten. Det er fx nærliggende at antage, at værdier er struktureret i hierarkier og opdelt i funktionelle områder. 33 Begrebet ”værdier” nævnes kun en enkelt gang under beskrivelsen af højniveau identiteter som generelle principper og værdier (Stryker & Burke, 2000). 42
Page 1 and 2: Identity Control Theory - en samlin
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 1. Indledning .
Page 5 and 6: Burke giver ligeledes selv en kortf
Page 7 and 8: Ane Søndergaard Thomsen Identity C
Page 11 and 12: 4.1.1. Kultur Det mest overordnede
Page 13 and 14: B) Ressourcer Ane Søndergaard Thom
Page 17 and 18: Comparator, sammenligningsfunktion
Page 27 and 28: 4.2.3. Emotioner Ane Søndergaard T
Page 45: Konklusionen er, at det er individe
Page 51 and 52: 5.2.7. Modellens forenkling Ane Sø
Page 53 and 54: 5.2.11. Dysfunktionel identitetssta

Identity Control Theory - (KOAP) ved Aalborg Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?