Selvrapportering

Efter vores opfattelse skyldes den kritik der fra forskellige sider er blevet
rettet mod spørgeskemaer, at man både fra brugeres og kritikeres side ikke
har været tilstrækkelig opmærksom på de vigtige forskelle der er på f.eks.
beskrivelser, oplevelser, vurderinger, holdninger, og selvdiagnostik. Hver
enkelt kategori kan indeholde værdifulde informationer, men de er ikke af
samme slags, og i forhold til hver enkelt type må forskellige indfaldsvinkler
anlægges både i deres brug i analytisk sammenhæng og i forbindelse med
såvel validerings- som reliabilitetsvurderinger.
Den nødvendige begrænsning
Reflektioner over spørgeskemaer 47
Disse synspunkter deler vi med en række forskere. Derfor må en
yderligere distinktion indføres. Spørgeskemaer anvendes ofte ud fra
individualpsykologiske teorier og interesser. En del af den kritik, der
rettes mod spørgeskemaer, handler om, at spørgeskemaer ikke kan
anvendes til at foretage individorienteret diagnosticering eller
karakteristikker. I praksis anvendes spørgeskemaer ikke således, men
den anvendte terminologi indebærer tit sådanne associationer. I det
øjeblik man eksplicit opgiver sådanne intentioner, falder en række
indvendinger, bl.a. vedrørende den iboende bias, bort.
Der er i forvejen god grund til at stille sig noget skeptisk overfor den
udbredte tendens der er til at generalisere enkelte forskningsresultater, der
har betonet de problemer der er forbundet med både socialt og
personligheds-betinget bias. I en række sammenhænge, skyldes den
påståede bias egenskaber ved det anvendte redskab, såsom de spørgsmål
man stiller og hvordan de er blevet stillet. En række forskere har derfor
stillet spørgsmålstegn ved betydningen af response bias (Rorer 1965,
Fiske, 1971, Norman 1967 og Wiggins 1964). Den vigtigste indvending er
måske, når det kommer til stykket, at forsåvidt at screening handler om at
sammenligne grupper, der ikke grundlæggende adskiller sig fra hinanden i
kulturelle som sociale henseender, må man antage at eventuel bias er
normalfordelt, dvs. at den både må antages for at virke relativt homogent i
forhold til det anvendte redskabs delelementer, som at være ligeligt
repræsenteret i de sammenlignede grupper (Derogatis 1982).
Det er blevet påstået, at sådanne målinger ikke udviser pålidelige
resultater på grund af den manglende hensyntagen til faktorer udenfor
arbejdssituationen. Selv om denne indvending ikke direkte rammer
anvendelsen af spørgeskemabaserede metoder, bør påstanden ikke stå
uimodsagt. Den bunder i den antagelse, at f.eks. familieforhold er
45