Selvrapportering

sammenhæng med interne fysiske koordinater, før det bliver muligt, at se
en mening i den visuelle informationstrøm. For at kunne det, må vi have
interaktion med den eksterne verden, gennem bevægelse. 7
I teseform lyder de vigtigste punkter i Llinas teori som følger:
v Nervesystemet danner ikke repræsentation ved simpel afbildning. Nervesystemet
konstruerer et internt billede af en "stimulus", på basis af hvad, hver enkel nervefibers
aktivitet, repræsenterer i den ydre verden.
v Interaktionen mellem hjernen og den øvrige organisme, er grundlaget for, at et sæt
naturlige koordinater, kan indbygges i det centrale nervesystet. Disse naturlige
koordinater, gør det muligt for mennesker, at vurdere og genskabe almene egenskaber,
ved den ydre verden, på basis af egne fysiske egenskaber - det naturlige
koordinatsystem.
v Transformationen fra et sensorisk-funktionelt rum, til et motorisk-funktionelt rum,
forudsætter, at sensoriske beskeder sammenkædes, som pre-motoriske vektorer, på basis
af hvilke, målrettede bevægelser genereres.
v Tænkning opfattes som internaliseret bevægelse. Den metode, hjernen anvender ved
udviklingen af et koordinatsystem, er forudsætningen for, at den kan forudsige
ændringer i det ydre miljø. Et stigende antal motoriske strategier, medfører og
muliggør en mere kompleks evaluering, denne er grundlaget for tænkning.
I forhold til denne proces, har vi bevidst valgt begrebet "simpel
repræsentation". Begrebet indebærer afvisning af, at vi kan omtale
"repræsentationsprocessen" som en blot og bar projektion af det ydre til
det inde, men samtidig fastholdes, at der skal være overensstemmelse
mellem "det ydre" og "det indre".
Spejling af hvad.
Reflektioner over spørgeskemaer
Konsekvensen af disse overvejelser er, at Lenin har fat i noget afgørende
ved (implicit) at skelne, mellem den rent sansemæssige genspejling og
genspejling af teorier.
Der er ingen tvivl om, at vores sansning, ikke mindst synet, ikke blot er at
betragte, som en simpel affotografering af vores synlige omverden. Vores
farvesyn er f.eks. i en række situtationer således indrettet, at vi rent
faktisk ser ikke eksisterende farver, under givne betingelser. Vores hjerne
oplever farver, som ikke har nogen modsvarende eksistens i form af lys
med disse bølgelængder. Det viser, at en del af vores sansning genereres
7 Llinas s. 352
15