DANSK GULDALDER 1800–1850 - Nivaagaards Malerisamling

Abildgaard tilhører generationen før guldaldermalerne. Han var blandt de danske kunstnere, der foretog studie- og dannelsesrejser til udlandet, særligt Italien. I rejseårene var tiden i Rom central. Her studerede Abildgaard antikkens kunst og de store renæssance- og barokkunstnere som Rafael og Annibale Carracci. I Rom mødte han også den schweizisk-britiske maler Johan Heinrich Füssli, hvis dæmoniske billedunivers gjorde stort indtryk på ham. Abildgaard var en lærd mand med alsidige interesser for såvel historie, mytologi og kunstteori, og den motiviske inspiration til hans kunst hentedes hovedsagligt i den litterære verden. Hans hovedværk var ti store malerier til riddersalen på Christiansborg, hvoraf de syv gik til ved branden i 1794. c. w. EcKERSbERG (bLAAKRoG 1783 – KøbENhAvN 1853) Andagt ved den hellige port i Peterskirken, ca. 1814 Olie på lærred Hellig andagt. Eckersberg har sikkert observeret denne lille scene i sin romerske dagligdag. Den skildrer et familieritual, hvor en gudmoder holder et lille nyfødt svøbelsesbarn op til korset ved den tilmurede hellige port i Peterskirkens forhal. Porten åbnes kun i de særlige Jubelår, som afholdes hvert 25.år. En øjebliksscene blandt tusinder af lignende i datidens Rom. Maleriet er motivisk en krydsning mellem et arkitekturmaleri med staffagefigurer og et genrebillede fra datidens romerske folkeliv. Dog er Eckersbergs nøgterne tilgang til motiv og komposition tydelig. Figurernes fremstår skulpturelle på lige fod med arkitekturen og udgør i samspil med denne en række af dynamiske linjer og diagonaler i kirkerummet. Det giver maleriet et lidt statisk præg, som i et univers, der er løftet ud over tid og rum. Erhvervet ca. 1898 c. w. EcKERSbERG (bLAAKRoG 1783 – KøbENhAvN 1853) Hagar og Ismael i ørkenen, 1812-13. Olie på lærred Det ultimative offer. Temaet i dette maleri er hentet fra det gamle testamentes 1. Mosebog. Motivet forestiller Hagar og Ismael, en egyptisk tjenestekvinde og den søn hun fik med Abraham. Det er historien om gud, der sætter Abraham på prøve hele to gange, for at se, hvor stærk han er i troen. Han beder Abraham ofre det kæreste han har, nemlig sønnerne Ismael og Isak. Eckersberg har valgt at skildre det øjeblik, da Hagar og Ismael er flygtet ud i ørkenen i sikker fortabelse, da en kilde springer frem og bliver deres redning. Ørkenen minder i maleriet derfor mere om et frodigt, nordisk skovlandskab end om en sandet, klippefyldt ørken. Maleriet er udført i Paris i perioden, hvor Eckersberg studerede hos den ny-klassicistiske maler Jaques-Louis David, og de klassisk elegante figurer bærer tydeligt præg heraf. Hagar er graciøs og sensuel, Ismael sky og næsten lysende på klippen i baggrunden. Erhvervet før 1908