c. w. EcKERSbERG (bLAAKRoG 1783 – KøbENhAvN 1853) Korvetten Najaden i sundet venter fregatten Bellona, 1834 Olie på lærred Præcision på havet. I1830erne og 1840erne var Eckersberg lidenskabeligt optaget af marinemaleriet. Trods tabet af flåden i 1807, var Danmark stadig en søfartsnation. Skibenes æstetik må have appelleret til Eckersbergs interesse for perspektivlæren, og han var i perioden den førende maler inden for marinemaleriet. I 1833 var Eckersberg på en to uger lang rejse med korvetten Najaden, og i de følgende år malede han skibet mindst fem gange. Kunstneren foretog flere af denne type kortere eller længere rejser om bord på de skibe, han var så interesseret i. Undervejs tog han detaljerede noter om vejrlig, bølgernes udseende under forskellige vindforhold, om hvilke sejl skibet førte, samt om ruten og manøvrer i øvrigt. Erhvervet før 1898 c. w. EcKERSbERG (bLAAKRoG 1783 – KøbENhAvN 1853) Måneskinsbillede, 1821 Olie på lærred Aftenstykke. Eckersberg havde hele livet en stor kærlighed til skibe og var i perioder meget optaget af også at male dem. På et tidspunkt overvejede han endda at skrive en afhandling om alt det, som marine- eller sømaleriet krævede af en kunstner. Dette tidlige aftenstykke med den lille, hvide måne, der kaster sit skin over en scene med skibe og personer, der losser fra en af bådene, er sjældent i Eckersbergs marineproduktion. Det blikstille, sølvgrå vand og månens lys på skyerne og vandet giver et rent, klart og meget stemningsfuldt udtryk. Lignende stemningsbilleder blev dog ikke en typisk genre hos Eckersberg, da den mørkstemte palet og nedtonede lyssætning harmonerede dårligt med hans videnskabelige tilgang til perspektiv og komposition. Erhvervet før 1908 c. w. EcKERSbERG (bLAAKRoG 1783 – KøbENhAvN 1853) Regnbue på søen og en krydsende jagt med nogle andre skibe, 1836 Olie på lærred For enden af regnbuen. I mariemaleriet kunne Eckersberg udfolde sin interesse for den objektive, fornuftsbaserede virkelighed og perspektivlæren. Kunstneren nøjedes ikke med at studere skibene på afstand. Han foretog både kortere og længere rejser som passager på skibene, hvor han studerede alt fra vejrlig og sejladsteknikker til skibenes indretning, som han gengav med karakteristisk videnskabelig, detaljeorienteret præcision. Han førte meteorologiske dagbøger, hvori han noterede, hvor meget det regnede, om solen skinnede, vådforhold og temperaturer. Eckersbergs yndlingsskib var af den type man kalder en fregat, der var et fuldrigget hurtigsejlende orlogsskib. Erhvervet før 1872 Eckersberg var elev af Nicolai Abildgaard og har i kunsthistorien fået tilnavnet Den danske malerkunsts fader, fordi han var den første professor, der dannede skole og fik en række af de mest kendte guldaldermalere som elever. Han brød med 1700-tallets idealiserende kunst og indførte en ny form for realisme baseret på naturstudier og kompositionsprincipper. I 1810 vandt han Akademiets store guldmedalje, og tilbragte herefter et år som elev hos den store nyklassicistiske maler Jacques-Louis David i Paris. Som den første indførte Eckersberg på Kunstakademiet det direkte naturstudium, og fik herved afgørende betydning for guldalderkunstens udvikling i Danmark. Han fik stor indflydelse på en række unge kunstnere som Martinus Rørbye, Christen Købke, Constantin Hansen, Jørgen Roed og Wilhelm Marstrand.