Lungeforeningen Boserup Minde - LungePatient.dk

More documents

Recommendations

Info

Interview med Pamela Ingemann Pamela var kun 34 år, da hun blev syg i 1989. Først kunne lægerne ikke finde ud af, hvad hun fejlede, indtil hun blev indlagt på Hillerød Sygehus, hvor Finn Vejlø fandt ud af, at hun led af lungefibrose. Pamela tænkte, det sker kun for naboen ikke mig, det går væk igen. På dette tidspunkt var hendes to børn – datteren Sheena 3 år og sønnen Sean 14 år. Nogle af de tanker, der beskæftigede Pamela meget på tidspunktet, var blandt andet ”Bare jeg får lov at se mine børn vokse op. Det er ikke retfærdigt, når jeg er så ung, at jeg skal være så syg.” Men hendes sygdom blev forværret i løbet af de næste tre år, hvor hun fik mere og mere medicin. Til sidst rådede Finn Vejlø hende til at blive transplanteret, da man lige var begyndt på dette i Danmark. Først tøvede hun og bad om at nøjes med kun én lunge, da hun syntes, det lød mindre drastisk end to lunger. Men nej, to det var det, man gjorde på Rigshospitalet på dette tidspunkt. Det ændrede sig senere, men Pamela følte, at hun blev nødt til at tage imod dette halmstrå, der kom forbi og indvilgede. I efteråret 1992 kom hun til udredning på Rigshospitalet, hvor man konstaterede, at hun var egnet til transplantation. I februar 1993 kom hun på venteliste til transplantation. En af de ting Pamela husker bedst, og som hjalp hende i den lange tid, hvor hun sad hjemme på sofaen lænket til sit iltapparat, var 9 af venindernes omsorg. De dannede et skiftehold, der besøgte hende en times tid hver dag. De medbragte et pust fra den verden, hun ikke selv kunne komme ud i. Hun kunne så fortælle dem om sin hverdag og holde dem opdateret, hvis de var gået glip af et serieafsnit i TV. For det gik meget af tiden med at se TV. I den svære ventetid var Pamelas mor og svigermor også til en stor hjælp. De flyttede ind på skift 2 dage eller 3 dage i løbet af ugen, og de sørgede for at friste med mange små måltider, så der kom lidt sul på sidebenene. I weekenden var hendes mand jo hjemme til at passe hende. 4 Pamela Ingemann var den første, der blev transplanteret med kun en lunge i 1993 af Gøsta Petterson på Rigshospitalet Lungeforeningen Boserup Minde · nr. 5 · 2008 Denne tid fra 1989 og frem til transplantationen i 1993 tog hårdt på sønnen Sean, der fik vanskeligheder i skolen. Han var bange for at miste sin mor og afreagerede i skolen ved at blive vred og urolig. Sheena var kun 3 år, da Pamela blev syg, og kunne ikke huske andet end, at hendes mor var syg og ofte på hospitalet. Da skolen blev informeret om, hvor syg hun var, hjalp det på vanskelighederne med Sean, og der blev taget hensyn til ham. Transplantationen Efter kun at have ventet i lidt over 4 måneder blev Pamela ringet op den 18. juni sent om aftenen fra Rigshospitalet, at der nu var en lunge til hende. Han fortalte hende, at hun bare skulle tage det roligt og komme, når hun var klar, for transplantationen ville først foregå næste dags morgen, den 19. juni 1993 – den ny fødselsdag.
Om morgenen kl. 8 blev Pamela kørt til operationen, og hun fik som den første i Danmark transplanteret én ny lunge – venstre lunge. Pamela vågnede op efter operationen og havde det forholdsvis godt. Hun blev efter et par dage kørt til den almindelige afdeling, hvor det var normalt, at man blev i 6 uger. Hun kom sig hurtigt, men kunne ikke rigtigt slippe sin ilt, hendes livline igennem det sidste halve år. Hun enedes med sygeplejersken om at sætte den under hagen. En dag hun lige havde været i bad og havde taget ilten for næsen, sagde hun til sygeplejersken, at det var dejligt, at det hjalp. ”Nå,” svarede sygeplejersken, ” jeg slukkede ellers for den for 3 timer siden.” Så var Pamela godt klar over, at det ikke var det fysiske, men det psykiske, der spillede ind, og hun afleverede straks ilten til en utrolig sød og meget klog sygeplejerske. Efter knap 3 uger fik hun lov at gå en tur i Fælledparken sammen med sin mand, men de ”stak af” en tur op ad Strandvejen i bil, for at få en fornemmelse af, at hun var ved at blive rask og ”almindelig”. Efter 4 uger fik hun lov at komme hjem, men var stadig på papiret indlagt på Rigshospitalet og havde en seng der, hvis der skulle ske noget. Efter hjemkomsten måtte hun så se at kæmpe sig til sin plads i familien igen. De sidste 3 år havde manden og børnene overtaget alt det praktiske. Lidt efter lidt overtog hun igen de praktiske opgaver, der var hendes inden sygdommen, at lave mad og købe ind og vaske. Hun havde ikke kørt i bil længe, men hendes mand sagde, at hvis hun ville købe ind, kunne hun bare tage bilen. Hun var nervøs, men selvfølgelig gik det også. Efter transplantationen Efter transplantationen fortæller Pamela, at hendes prioritering af livet ændrede sig. De vigtigste ting var at prioritere familien. Hun gik også ind i omsorgen for andre transplanterede. Hun var blandt andet med i filmen ”Livet som gave”, der blev lavet af instruktør Anette K. Olesen, i samarbejde med reklamebureau Thomas Brandt og Co. Pengene til kampagnen var indsamlet af direktør Preben Quist Sørensen. Filmen argumenterede for at tage stilling til transplantation, og Pamela ved at donorregistret ved denne indsats blev næsten fordoblet. Ca. 150.000 mennesker meldte sig til registret. Pamela har været med til at arbejde for transplanterede og personer på venteliste til transplantation. I en periode på 5 år var hun formand for LTX-øst (lunge transplantation). Intensionen med LTX-øst var at hjælpe patienter på venteliste ved at sætte dem i forbindelse med enten en transplanteret eller en anden ventelistepatient, så der kunne udveksles tanker og erfaringer, samt ved selvsyn opleve, at man kunne blive rask, og at livet igen blev værd at leve. Pamela havde selv følt sig meget ene med nogen af de tanker, der altid hvirvler rundt i hovedet på en patient på venteliste, og som man ikke altid kan tale med sin familie om. Pamela er taknemmelig for mødet med de mange mennesker, hun arbejdede samen med i LTX øst. Det var blandt mange Peter Fonager, Poul Dukkert og Willy Jeppesen. Også socialrådgiver Gerda Kirschhof og operationssygeplejerske Doris Thomsen er nogle af dem, hun husker bedst. I LTX-øst regi arrangerede hun sammen med andre og LTX-vest, udenlandsrejser blandt andet til Mallorca og St. Maxime i Sydfrankrig hvortil man kørte i bus, og det var en lang tur. Til gengæld kom man meget tæt på hinanden og kunne hjælpe og støtte hinanden. Samtidig fik man en masse interessante oplevelser sammen. På nuværende tidspunkt På nuværende tidspunkt er det over femten år siden, at Pamela blev lungetransplanteret. Hun har haft en masse dejlige år. Hun har været meget ude at rejse og set en del af verden. Hendes bror boede på et tidspunkt i Australien, Tasmanien, og her nåede hun og familien ned på besøg flere gange. Familien har købt et lille hus i Sydfrankrig ca. 100 km. nord for Toulouse. Her tilbringes megen tid små 5 måneder om året, fortrinsvis i forårs- og efterårsmånederne. Her kan man forlænge sommeren, og vinteren bliver ikke så lang. Lungeforeningen Boserup Minde · nr. 5 · 2008 5
Page 1 and 2: Lungeforeningen Boserup Minde Patie
Page 3: LUNGEFORENINGEN BOSERUP MINDE Tidss
Page 7 and 8: I øjeblikket er Pamela i dialyse.
Page 9 and 10: NHL-møde på Island NHL (Nordisk H
Page 11 and 12: De handicappede er oftest på cente
Page 13 and 14: Ribe Amts afdeling har 60 års jubi
Page 15 and 16: Motion på kurser i Glamsbjerg I vo
Page 17 and 18: BM-Julen 2008 BM-Julen 2008 er numm
Page 19 and 20: Alkohol øger allergi-risiko Alkoho
Page 21 and 22: Julestue i Glamsbjerg fra 2. - 8. d
Page 23 and 24: Specialkursus i Glamsbjerg 23. - 29
Page 25 and 26: LOKALAFDELINGER Navn: Adresse: Øns
Page 27 and 28: Københavns afdeling Efterårets ba
Page 29 and 30: Syd- og Midtsjællands afdeling ”
Page 31 and 32: hvis ikke I foretrækker at tage et
Page 33 and 34: Lungeforeningen Boserup Minde · nr
Page 36: Id. nr. 46220 Afsender.: PortoServi

Lungeforeningen Boserup Minde - LungePatient.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?