OPSUMMERING OG PERSPEKTIVERING - Niels Hoffmann Haahr

Recommendations

Info

OPSUMMERING OG PERSPEKTIVERING 123 viden som behandlere trækker på i deres daglige arbejde, sådan som jeg har vist det i dette speciale. Der mangler således et grundlæggende og nødvendigt kendskab til hvilke opfattelser, antagelser, kommunikative praksiser og vidensfortolkninger der gør sig gældende i de institutioner og blandt det sundhedspersonale, som arbejder med formidling af sundhedsfremmende programmer og politikker. Et sådant kendskab må opnås via undersøgelser der ikke som det medicinske paradigme ekskluderer aspekter der har med menneskelig interaktion og erfaringer at gøre (Nettleton & Bunton 1995:57; Malterud 1995:187). I dette projekt har jeg derfor villet undersøge disse forhold, med specifik fokus på jordemødres ’fortolkning og kommunikation af viden om livsstil og sundhedsfremme’, via et antropologisk feltarbejde i jordemodercenteret i Århus, Danmark. Feltarbejdet foregik fra primo oktober 2000 til februar 2001, og i den periode opholdt jeg mig i jordemodercenteret, overværede en lang række jordemoderkonsultationer, samt gennemførte interviews med 20 jordemødre (jf. metodisk afsnit 3.1, side 35-46). Viden om sundhed (herunder sundhedsadfærd og livsstil) er ikke nogen objektivt definerbar størrelse, men derimod en kulturel konstruktion der til stadighed fortolkes og defineres i sociale interaktioner (jf. teoretisk diskussion afsnit 2.2, side 24ff.). Ud fra denne grundlæggende antagelse har jeg i specialet arbejdet med en redefinering af hvad vi opfatter som viden og sundhedsfaglig kompetence, i retning af et bredere antropologisk vidensbegreb der kan indfange den sociale, kontekstuelle og praksisorienterede karakter af viden (jf. kapitel 7, side 109-130). Accepten af dette udvidede og praksisorienterede vidensbegreb har ikke den implikation at vi kun kan tale om viden som subjektiv viden, men det peger på at al viden, herunder også ”objektive, videnskabelige facts”, altid bruges af fortolkende mennesker, som indgår i kulturelle og sociale sammenhænge. Et grundlæggende kendskab til hvordan disse processer foregår, og en erkendelse af at de foregår både blandt lægfolk og hos sundhedspersonalet, er en nødvendighed for al sundhedsfremmende oplysningsvirksomhed. Med dette som baggrund har jeg derfor undersøgt sammenhængene mellem jordemødrenes viden og deres praksis, via en beskrivelse og analyse af kommunikationen i jordemoderkonsultationer.
OPSUMMERING OG PERSPEKTIVERING 124 Resultater og anbefalinger For at kunne analysere jordemødrenes ’kommunikation af viden om livsstil og sundhedsfremme’ er det fordelagtigt først at beskrive ’jordemoderkulturen’ eller det jordemoderfaglige ’opfattelsessystem’, det vil sige de idealer og holdninger der er fremtrædende blandt jordemødrene, samt de vidensformer de trækker på. En analyse af disse forhold er en nødvendighed fordi det blandt andet er via jordemødrenes idealer og holdninger samt i og med det vidensfelt de handler i, at jordemødrene konkret kommunikerer med de gravide kvinder og deres familier. Kapitel 4 indledes således med en overordnet karakteristik af den jordemoderfaglige identitet og selvforståelse, og en beskrivelse af hvad der er en ”god jordemoder” ifølge jordemødrene selv (jf. afsnit 4.1, side 51-58). Når jordemødrene beskriver deres grundlæggende jobfunktion domineres karakteristikken af positive ”plus-ord”: Som jordemoder er man med til at skabe, støtte, styrke, og ”fremme en proces der i forvejen er positiv” (side 54). Den positive relation til hver enkelt gravid tillægges overordentlig stor vigtighed af jordemødrene. Denne relation er kendetegnet ved en god kommunikation, præget af en kombination af professionalisme og personlighed fra jordemoderens side. Nøglebegreberne er kvindens tryghed og hendes tillid til jordemoderen. Det må understreges at der her er tale om idealer vedrørende jordemoderrollen, og det betyder ikke at det konkrete job som jordemoder vurderes lige så positivt. Mange af jordemødrene beskriver tværtimod at de på grund af ydre omstændigheder og strukturelle (især tidsmæssige) begrænsninger ofte føler sig frustrerede og udbrændte i jobbet, og ikke føler de gives tilstrækkelige muligheder for at udfylde rollen som den ”gode jordemoder”, hvilket beskrives som stærkt utilfredsstillende. En anden kilde til frustration hos jordemødrene er en grundlæggende følelse af at de besidder en viden som ofte ikke bliver hørt, hvilket til dels skyldes at de har svært ved at argumentere for deres holdninger, ikke mindst overfor lægeverdenen og den biomedicinske diskurs. Baggrunden for dette er at jordemødrene trækker på både en objektiverende medicinsk viden, men i høj grad også på en mere erfaringsbaseret og intuitiv viden (jf. afsnit 5.1, side 70-78). Dette har jeg argumenteret for kan ses som en stor styrke, men skaber samtidig nogle indre spændinger i det jordemoderfaglige vidensfelt, fordi de så at sige står
Page 1: OPSUMMERING OG PERSPEKTIVERING Det
Page 5 and 6: OPSUMMERING OG PERSPEKTIVERING 126
Page 7 and 8: OPSUMMERING OG PERSPEKTIVERING 128
Page 9: OPSUMMERING OG PERSPEKTIVERING 130

OPSUMMERING OG PERSPEKTIVERING - Niels Hoffmann Haahr

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?