OPSUMMERING OG PERSPEKTIVERING - Niels Hoffmann Haahr

OPSUMMERING OG PERSPEKTIVERING 125
til ansvar både overfor den videnskabelige viden (det obstetriske og ”de hårde facts”), men i
høj grad også overfor deres personlige erfaringer og holdninger. Problemet for
jordemødrene er at deres argumentationsform, hvor de ultimativt legitimerer mange af deres
holdninger i ”følelser, fornemmelser og erfaringer”, ikke opfattes som værende gyldig i den
naturvidenskabelige diskurs. Den viden som jordemødrene besidder, kan derfor forstås som
en ”tavs viden” som ikke umiddelbart lader sig sprogliggøre (jf. afsnit 5.2, side 78-81). Man
kan således sige at jordemødrene ’mangler et sprog’ overfor den i vores samfund
dominerende naturvidenskabelige diskurs, hvor kun ’rationelt begrundede’ argumenter
godtages som værende legitime. Dette har konsekvenser for kommunikationen i
jordemoderkonsultationen (se nedenfor).
En række idealer om normalitet, kropslighed og individuelt ansvar er også en væsentlig del
af jordemoderfagligheden (jf. afsnit 4.2, side 58-69). Det er fundamentalt i selve
jordemødrenes grundfilosofi hvad angår graviditet og fødsel, at det skal betragtes som
normale og naturlige processer. I en medicinsk diskurs ofte præget af risikotænkning og
mange gravides ønsker om at underkaste sig tekniske kontroller (som ultralydsscanninger)
for at kontrollere deres graviditetsforløb så meget som muligt, holder jordemødrene fast i at
det er vigtigt at se graviditet som en normal og naturlig proces, der hverken kan eller bør
underlægges 100 % teknisk kontrol. De betoner vigtigheden af (og efterlyser generelt en
højere grad af) kropsfornemmelse, intuition og ’sund fornuft’.
Jordemødrene lægger stor vægt på at graviditeten og fødslen er en proces som giver kvinden
en stor styrke, og at man risikerer at fratage kvinden muligheden for at tage ansvar og at tro
på sig selv, hvis man fra sundhedssektorens side med tekniske kontroller og indgreb
’overtager styringen’ af også den normale graviditet og fødsel. Dette betyder ikke at
jordemødrene er ’gammeldags’, ’teknikforskrækkede’, eller ”naturlighedsfreaks”, men det
giver dem en speciel og interessant placering i sundhedssektoren, fordi de på samme tid er
indenfor og udenfor: De arbejder indenfor denne sektor, men distancerer sig fra dens
tendens til sygeliggørelse og teknificering af graviditet og fødsel, og jordemødrene besidder
som sagt en viden og nogle grundholdninger, der i vid udstrækning finder deres oprindelse
udenfor ’systemet’ og den medicinske diskurs. Ikke mindst i forhold til debatten om
sundhedsfremme er denne placering meget interessant, fordi det giver jordemødrene en