OPSUMMERING OG PERSPEKTIVERING - Niels Hoffmann Haahr

OPSUMMERING OG PERSPEKTIVERING 130
end bare videregivelsen af information. Jeg har således med denne undersøgelse bekræftet at
den viden der kommer ’ovenfra’ i form af retningslinier, sundhedsstyrelsens anbefalinger,
videnskabelige undersøgelsesresultater m.v., langt fra er det der alene sætter dagsordenen i
virkeligheden, når sundhedspersonale skal kommunikere med patienter / brugere. Det er
med andre ord ikke ’rationalitet’ der oftest præger menneskelig interaktion, og
jordemoderkonsultationen er selvfølgelig ingen undtagelse. Ud over at kommunikationen i
jordemoderkonsultationen er påvirket af politiske og strukturelle (især tidsmæssige)
begrænsninger, er den i høj grad også determineret af jordemødrenes vidensform, deres
holdninger som individer og som faggruppe, og endelig af de gravides holdninger, krav og
forventninger. Jordemødres kommunikative praksis og deres vidensfortolkninger er således
uløseligt forbundne størrelser. Som det er fremgået af dette speciale kan man ikke forstå den
kommunikative praksis uden først at forstå ’jordemoderkulturen’, og med begreberne om
tavs viden og læring bliver det klart at det omvendte også gør sig gældende: Man kan ikke
beskrive og forstå jordemoderfagligheden, holdningerne og idealerne uden at se det som en
integreret del af jordemødrenes hverdagslige praksis; en praksis hvor kommunikationen i
jordemoderkonsultationerne spiller en væsentlig rolle.
At acceptere eksistensen af den ’viden i praksis’ som jeg har argumenteret for vigtigheden
af i dette speciale, og at integrere den i rammerne for hvad vi betragter som sundhedsfaglig
viden, er en forudsætning for at forstå hvordan viden læres, fortolkes og formidles i
sundhedsprofessionelles kommunikative praksis. Denne accept og integration er dermed i
sidste ende også forudsætningen for at den sundhedsfremmende dialog mellem patienter og
behandlere kan udvikles, forandres og gøres mest mulig relevant for begge parter.