MEMO Styringsvejledningens blinde øje - Børne- og ...

More documents

Recommendations

Info

markeder for offentlige ydelser. I nogle tilfælde skete endog egentlige privatiseringer af statslige virksomheder, som måtte friste skæbnen på virkelige markeder. Disse tendenser sammenfattes almindeligvis under overskriften New Public Management (Osborne 2010). Men fra slutningen af 1990’erne fik moderniseringen et mere stille præg. Styringsapparaturet er blevet justeret og forenklet. Men de grundlæggende begreber er lige som blevet common sense. Læser man den forrige styringsvejledning, Effektiv opgavevaretagelse i staten fra 2003, finder man en nyttig og pragmatisk vejledning i, hvordan man begår sig i den moderne styringskontekst. Men man finder ingen mere grundlæggende diskussioner af styringsfilosofien. Faktisk kan man blandt ministeriets folk finde dem, der egentlig ikke mener, at der har været en bølge af NPM i staten. Reformerne afdramatiseres og selvfølgeliggøres. I kontrast til dette er der udefra opstået en vildvoksende kritik af NPM. Tidligere ansatte, forskere og professionrepræsentanter kappes om at erklære NPM for død og taler animeret om efterlivet, post-NPM epoken (en dansk milepæl er Hjortdal m.fl. 2007, og seneste skud er Dalsgaard & Jørgensen 2010). Men de møder ikke en udtalt modstand fra Finansministeriet, som jo ikke gør et stort væsen ud af NPM. Finansministeriets tilsyneladende flegmatiske holdning kan udlægges på forskellig vis. For det første er den et udtryk for en tendens til, at reformer bliver selvfølgelige. Det er et tegn på deres store gennemslagskraft, at det at tale om virksomheder, koncerner og kontrakter er blevet så naturligt, at vi knapt nok kan huske, at det engang var meget kontroversielt. For det andet udtrykker holdningen nok også en erkendelse af, at der ikke har ligget én entydig styringsideologi bag udviklingen af den offentlige styring. NPM frembyder i sig selv ikke et homogent sæt af begreber, og NPM har hele tiden eksisteret side om side med andre styringsparadigmer, som har krydset og suppleret hinanden i forskellige kombinationer. F.eks. er NPM indlejret i et bureaukratisk paradigme, der lægger vægt på regeloverholdelse og hierarkisk orden (Lerborg 2010). Endelig har Finansministeriet udvist en eftertænksomhed og pragmatisk undersøgende tilgang, hvor styringsformernes grænser er blevet afsøgt og udvidet. I stedet for at markere sig i bombastiske ideologiske dueller har ministeriet faktisk i ly af kvalitetsreform og afbureaukratisering iværksat eksperimenter og søgeprocesser, som flere steder flytter grænserne for, hvordan vi f.eks. sætter mål og dokumenterer resultater (f.eks. deltager ministeriet lige nu i en undersøgelse af syv meget forskellige måder at beskrive kvalitet i dagtilbud). I lyset af dette er det med stor interesse, vi modtog den næste generation af styringsvejledning om den interne styring i staten, som kom i februar dette år. Nedenfor skal jeg gennemsøge vejledningen med henblik på at finde sprækker og åbninger, der viser nye veje for den offentlige styring. Økonomistyring & Informatik – 25. årgang 2009/2010 nr. 6 573
2. Formelt styringsunivers Mest slående er det, at vejledningen alene forholder sig formelt til sin egen kontekst. Den forsøger ikke at begrunde nye elementer i vejledningen med henvisning til ændrede styringsvilkår (f.eks. øget ressourceknaphed, kritisk offentlighed, krav til ydelsernes kvalitet eller medarbejdernes forventninger til jobindhold). Den forholder sig ikke til kritikken af de anvendte styringsteknologier, som ellers har holdt liv i en intens debat i de senere år. Og den forholder sig ikke til den styringsfaglige udforskning af det igangværende opbrud i styringsparadigmer (post-NPM eller New Public Governance). Nuvel, til en vis grad ligger det i selve genren. En vejledning vil sjældent indeholde faglige analyser og diskussioner. Men det er påfaldende, at den end ikke i et indledende afsnit fortæller, hvilke overvejelser der har motiveret en ny vejledning, og hvilke nye anbefalinger disse overvejelser har ført til. Helt og holdent indskriver vejledningen sig i et formelt styringsunivers. Den meddeler, hvilken tidligere vejledning den erstatter, og hvilke regelsæt den bygger på. Ærindet er i høj grad at klargøre, hvilke styringsanvisninger der har karakter af regler, hvilke der er normer, og hvilke der blot er til inspiration. På den måde kan vejledningen ses som et forsøg på at rydde op i det omfattende styringsgods, som er bygget op i ministeriets publikationer over tid. Hvilke dele hører til den forpligtende kerne, som alle departementer og institutioner skal overholde? Og hvilke har blot været gode råd og interessante diskussioner? En fortolkning kunne være, at ministeriet har oplevet, at dele af dets anbefalinger og diskussionsoplæg har været fortolket for skrapt. F.eks. har Rigsrevisionen ofte brugt Finansministeriets gode råd som om, det var regler, der kunne danne afsæt for revisionsmæssige overfald på ministerierne (Skærbæk 2008). Hvilket ministerium har ikke fået kritik for ikke systematisk nok at kunne opgøre stykomkostninger på alle mulige aktiviteter? Men måske er det slet ikke et krav, at man skal kunne opgøre sådanne stykomkostninger. Godtager vi denne fortolkning, har vejledningen en nobel mission. Nemlig at afklare spillerummet for lokal mangfoldighed og eksperimentel praksis. Igennem vejledningen tegner sig en vigtig hovedlinje: Jo mere det handler om udmøntning og overholdelse af bevillinger, desto mere er der tale om regler. Og jo mere det angår styring med henblik på aktiviteter og effekter, desto mere udtaler ministeriet sig i form af normer og gode råd til inspiration. Det betyder i store træk, at den forpligtende kerne er holdt sammen af et klassisk bureaukratisk tankesæt (Public Administration), mens NPM-teknologierne kun er omfattet af relativt få regler, men til gengæld mange gode råd. 574 Økonomistyring & Informatik – 25. årgang 2009/2010 nr. 6
Page 1: MEMO - korte indlæg til inspiratio
Page 5 and 6: Dette er en meget stærk afgrænsni
Page 7 and 8: Det nye ligger mere i opbygningen a
Page 9: idealer for en ny styring. Men tide

MEMO Styringsvejledningens blinde øje - Børne- og ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?