Børne- og Familienetværket Referat af møde i Børne- og ...

Børne- og Familienetværket
Referat af møde i Børne- og Familienetværket mandag den 17. september 2009
Der blev budt velkommen til den ny tovholder Knud Andersen fra Københavns Kommune. Knud skal
repræsentere Socialchefforeningen i stedet for Charlotte Veilskov Friis og udarbejde dagsordener
mv. i samarbejde med Hanne Dollerup. Der var en kort præsentationsrunde, da der var flere nye
ansigter i netværket.
1. Oplæg om værtskommunen v/Bente Schoubye Gladsaxe kommune
Bente Schoubye fortæller om organiseringen af Familie og Rådgivning i Gladsaxe
Kommune, herunder tilknytningen til Børne- og Kulturforvaltningen.
Bente Schoubye er startet i Gladsaxe kommune pr. 1. april 2009. Susan Bjerregaard og Bente
Schoubye udgør ledelsesteamet i Familie og Rådgivning. Der var en kort gennemgang af
organisationen i Familie og Rådgivning.
Organisationsdiagram blev udleveret og vedlægges som bilag.
2. Gennemgang af projektet ”Mod mindre indgribende til mere forebyggende indsats”
v/Susan Bjerregaard Gladsaxe
Projektet handler om, hvordan Gladsaxe kommune over en 4-årig periode i højere
grad har levet op til intensionerne i børnepolitikken samtidig med, at udgifterne
tilpasses i budgettet. Et af målene i den sammenhængende børnepolitik er, at flest
mulige børn og unge skal kunne rummes i de almene tilbud, og der skal sættes fokus
på en forebyggende og sammenhængende indsats.
Gladsaxe kommune har en økonomisk udfordring med et større underskud. Området har fået
til opgave at finde pengene på 4 år. Dette har resulteret i projekt ”mod mindre indgribende til
mere forebyggende indsats”.
Tidligere var der mange børn i Gladsaxe Kommune, der var udskilt til foranstaltninger. Der var
en forventning om, at kunne tage mange af disse børn hjem igen. Målet med projektet er
således at tilpasse kommunens struktur og samlede kapacitet samt udarbejde en plan, der
sikrer overholdelse af de økonomiske rammer i de kommende år.
Processen for projektet blev gennemgået. Det har været en stor ledelsesopgave at
gennemføre opgaven, bl.a. har der været afholdt ledelsesseminar undervejs. Der har været
nedsat en metastyregruppe. Styregruppen har bestået af direktør, chef, ledere, souschefer og
repræsentanter fra økonomi og analyse. Der var 10-12 medlemmer af styregruppen.
Bente har under arbejdet besøgt samtlige skoler og institutioner, hvor hun har introduceret til
det nye værdigrundlag. Der har været meget dialog undervejs. Projektet startede op pr. 1.
september 2008. Det politiske system blev inddraget i januar 2009.
Antallet af anbringelser har ikke været stigende i Gladsaxe, men samlet set er anbringelser
inklusiv følgeudgifter og skoletilbud steget voldsomt i pris. Handicapområdet har også haft
stigende omkostninger. Det opleves, at der bevilget mere på dette område. Der var en kort
drøftelse af dette, tendensen er den samme i mange kommuner.
Kompetencen i forhold til budgettet er nu lagt ud på skolerne. Der er oprettet disponenter på
alle områder og de enkelte ledere har fået budgetansvar. Det vil sige, at budgetansvaret nu
ligger hos de faglige ledere. Der lægges budget for det enkelte barn alt inklusive. Det giver en
bedre mulighed for at se, om den samlede foranstaltning er for dyr og står mål med opgaven.
Ved budgetvedtagelsen var der massiv modstand fra medarbejdere, borgere, bestyrelser mv.
17. september 2009 1 af 6

Børne- og Familienetværket
om det nye oplæg, trods modstand holdt politikerne fast i deres beslutning. Der er udarbejdet
serviceniveauer inden for alle områder. Det har været en udfordring at få medarbejderne til at
overholde serviceniveauerne, men de er blevet støttet undervejs.
De vedtagne serviceniveauer er vedlagt som bilag.
I forbindelse med omlægningen af arbejdsgange er der udarbejdet arbejdsgangsanalyser på
alle områder. Politisk blev der besluttet 19 ændringer i serviceniveauer. Ændringerne blev kort
gennemgået.
Der var en drøftelse af anbringelse af 15 årige i egen bolig. I Gladsaxe tilknyttes de unge faste
støttekontaktpersoner og tilbud om behandling for misbrug, hvor det er nødvendigt.
Efter det nye projekt blev indført starter alle børn i Gladsaxe som udgangspunkt i
normalsystemet for at give dem en chance. Der er oprettet en pulje til fastholdelse af
indskolingsbørn i almenundervisningen. Skolelederen kan ikke søge direkte fra puljen, det
kører via PPR. Skolelederen skal udarbejde en handleplan for, hvordan barnet kan rummes på
skolen. Herefter prisfastsættes det i Familie og Rådgivning, hvor mange midler der tilfalder
skolen for at rumme det enkelte barn.
P.t. er der flere verserende klagesager i Gladsaxe kommune. Afgørelsen af disse kan få
betydning for det kommende serviceniveau. Som det ser ud nu tabes alle STU sager.
Dilemmaerne i forhold til hjemtagelse af børn fra tilbud i andre kommuner blev drøftet. Hvis
kommunerne vælger at hjemtage børn, har det en økonomisk konsekvens for de kommuner,
der normalt købes ydelser fra.
Der var en kort beskrivelse af enkeltintegration af børn i Gladsaxe kommune. Der skal
opstilles mål for det enkelte barn, de enkelte skoler skal selv afgøre, hvorledes timerne
fordeles. Forældrene kan klage over afgørelserne til visitationsudvalget. Der er kun
indkommet 3 klager. Skoleledernes kompetencer er ændret, så der kun kan klages til
ombudsmanden.
Overheads fra oplægget og serviceniveauer er vedlagt som bilag.
3. 8 gyldne regler for udgiftsstyring af udsatte børn og unge et kort oplæg v/Knud
Andersen Københavns Kommune
Med udgangspunkt i notat fra KL ”8 gyldne regler for udgiftsstyring af udsatte børn
og unge” præsenterer Knud Andersen Københavns Kommunes måde at udgiftsstyre
området på. Der lægges på den baggrund op til debat om de 8 gyldne regner
omkring udgiftsstyring. Notatet ”8 gyldne regler for udgiftsstyring af udsatte børn
og unge” er vedlagt som bilag.
Knud gav en kort beskrivelse af organiseringen i Københavns Kommune.
Herefter blev der lagt op til en drøftelse af, hvilke af de 8 gyldne regler, der benyttes i de
enkelte kommuner.
Reglerne er udarbejdet med et politisk sigte. Reglerne viser, at det bør være muligt at styre
udgifterne på området. Området bliver styrbart og rammerne kan overholdes ved at
forudsige, når udviklingen er på vej i den forkerte retning. Derved kan der kan sættes ind på
et tidligt tidspunkt i forløbet.
17. september 2009 Side 2/6

Børne- og Familienetværket
Udgiftsstyring kræver en stor grad af ledelse, samtidig brydes vanetænkningen, så der
tænkes nyt. Ofte resulterer nytænkning i et bedre resultat i den anden ende.
Københavns Kommune havde i 2007 et stort underskud på myndighedsområdet. Årsagen var
bl.a. et stigende pres fra de belastede boligområder og den deraf følgende indsats. Derudover
findes en del af forklaringen i styringsmodellen og ledelsesfokus. Det er svært at styre
økonomien i 8 bydele (tidligere 15 bydele). Der var en oplevelse af, at der var utilstrækkelige
værktøjer til at styre på området. Økonomien er nu rettet op.
Der blev truffet politiske prioriteringer om servicemål mv. Herudover blev der gennemgået en
effektiv leanproces på området. Det har givet langt færre sager pr. sagsbehandler. Sagstallet
ligger på omkring 30 sager (40 børn) eksklusiv handicapsager. Dette sagstal er opnået ved at
leane processerne. Alle sager gennemgås, og sagerne arkiveres tidligere. Alle § 50
undersøgelser behandles i et specialiseret team. Hovedindsatsen har været koncentreret, der
hvor udfordringerne har været. Der har løbende været ekstern revision for at følge op på, om
målene overholdes.
Der er i processen indført et nyt økonomisystem, der gør det muligt at styre udgifterne på
cpr.nr. Systemet henter oplysninger fra de eksisterende systemer. Oplysningerne er i første
omgang overført manuelt. Forbrugstallene hentes automatik ind månedligt, der følges op på
alle afvigelser undervejs. Aktivitetsbaseret budgettering er en af de gyldne regler. I
forbindelse med leanprocessen har der været en proces i forhold til opmærksomhed på
registreringen. Det lykkes i 2008, at få regnskabet i balance. I 2009 forventes der et lille
overskud. Institutionerne er endnu ikke tilpasset, så de passer til det nye niveau. Derfor
forventes et lille underskud på dette område i 2009.
Der udarbejdes indeks på procesmål. Med det nye økonomistyringsstystem er det blevet
lettere at overholde disse. Indeks er steget fra 56 til 73.
Der arbejdes mere aktivt med børn og familier i lokalområdet. Der er uddannet mange
medarbejdere til det lokale familiebehandlingstilbud.
Organiseringen af indsatsen er ændret fra lokal forankring til et bydækkende
myndighedscenter, hvor indsatsen styres centralt. Der vil fortsat være 8 enheder rundt
omkring i byen. Ved den nye organisering ensrettes ydelserne og niveauet løftes. Der kommer
stordriftsfordele.
Der udarbejdes ny strategi med evidens og strategi mål. Gruppen af børn og unge
sammenlignes med andre, der måles på mange parametre f.eks. uddannelsesniveau,
graviditet, arbejdsliv mv. Statistikken er tilgængelig for alle.
Hvis der skal arbejdes efter de 8 regler, er det væsentligt at følge op. Samtidig er det
afgørende, at der er ledelsesmæssig fokus, fælles holdning og forståelse. Organisationen skal
ændres, så den matcher, de mål der er sat. Det kræver bedre styringsværktøjer,
styringsværktøjerne giver mulighed for ansvarliggørelse, så det er muligt at se, hvad den
enkelte sag koster.
Der er undervejs ikke lukket tilbud, men der er anbragte, der har skiftet tilbud. Efterspørgslen
skifter karakter, der sker en omstilling af pladserne, så de skifter til den nuværende
målgruppe.
17. september 2009 Side 3/6

Børne- og Familienetværket
Københavns Kommune har god mulighed for benchmarking på tværs af bydele samtidig med,
at der er et godt samarbejde mellem skoler og institutioner. København har en forholdsvis
kompliceret fordelingsmodel, når budgetterne fordeles mellem bydelene.
Der var en drøftelse af inklusion og centralisering/decentralisering af økonomi. Der var
enighed om, at der skal bygges bro mellem social og undervisningsområdet, før udgifterne
kan styres ordentligt på området. Der var forslag om, at Børne- og Familienetværket på et
kommende møde drøfter, hvordan udviklingen fastholdes. Der blev gjort opmærksom på
Finansministeriets 25 regler på områder.
Reglerne fra Finansministeriet vedlægges som bilag.
Hillerød Kommune arbejder med fælles syn på børn og familier. Der er en fælles uddannelse
for personalet på området. Susanne vil gerne fortælle om det, når vi kommer til Hillerød.
Det var ikke muligt at vise overheads. Overheads vedlægges i stedet som bilag til referatet.
4. Etablering af netværk vedrørende godkendelse og tilsyn med
døgninstitutioner/opholdssteder v/Hanne Dollerup.
Der har hen over sommeren i Børne- og kulturchefregi været debat omkring
etablering af undernetværk vedrørende godkendelse og tilsyn. Der lægges op til en
kort drøftelse af dette i netværket.
De lokale netværk ønsker at være formelt høringsberettigede via undernetværk. Da Børne- og
Familienetværket er høringsberettigede i forhold til KL, Børne- og Kulturchefforeningen,
Socialchefforeningen mv., blev det aftalt, at de lokale netværk er velkomne til at sætte
punkter på dagsordenen til drøftelse.
Rudersdal Kommune har god erfaring i tilsyn og ønsker at bytte tilsyn med andre kommuner.
Rudersdal har 4 institutioner og ingen opholdssteder. Hillerød er interesseret, andre
interesserede er velkomne til at kontakte Rudersdal Kommune.
5. Tilbagemelding fra de lokale netværk for ledere på Børne- og ungeområdet.
Tilbagemelding og status på, hvordan det går i de enkelte netværk.
Fra referatet af 17. september 2008.
Der blev valgt en chef fra hvert netværk, der er ansvarlig for indkaldelse til 1. møde i
ledernetværkene. Se de ansvarlige nedenfor:
Netværk 1 (Helsingør, Fredensborg og Hørsholm).
Der er ingen deltagere på mødet i dag, Hanne Dollerup kontakter cheferne i netværk
1 om en tovholder.
Der var intet nyt fra netværk 1.
Netværk 2 (Hillerød, Halsnæs, Gribskov og Frederikssund)
Susanne Bloch Jespersen, Hillerød/Hanne Dollerup.
1. møde er afholdt, hvor de enkelte kommuner blev præsenteret. Der er meget forskellig
organisering i de 3 fremmødte kommuner.
Netværk 3 (Allerød, Egedal og Furresø)
Hanne Nielsen, Egedal.
17. september 2009 Side 4/6

Børne- og Familienetværket
Der har endnu ikke været afholdt møde.
Netværk 4-5 slås sammen (Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Ballerup, Herlev,
Gladsaxe og Frederiksberg)
Susanne Kitaj, Gladsaxe.
Der har endnu ikke været afholdt møde. Gladsaxe indkalder snarest muligt.
Netværk 6 (Høje-Taastrup, Albertslund, Glostrup, Rødovre, Ishøj, Vallensbæk,
Brøndby, Hvidovre, Tårnby og Dragør)
Marianne Kruse, Brøndby.
Der har endnu ikke været afholdt møde. Brøndby indkalder.
Netværk 7 (Bornholm) og netværk 8 (København)
Klarer sig selv.
Emnet er sat på dagsordenen for at huske på, at det er i de lokale netværk drøftelserne
starter. Herefter er det muligt at arbejde videre i Børne- og Familienetværket.
Referat af mødet af 17. september 2008 er vedlagt som inspiration til opstart af de lokale
netværk.
6. Nyt fra KKR v/Hanne Dollerup
Reduktion af udgifterne på anbringelsesområdet med 1 %.
Dette punkt var blot for at gøre opmærksom på, at de fleste Byråd har taget denne besparelse
med i budget 2010.
Referater fra KKR sendes ikke ud mere, da det forventes, at alle efterhånden får referater mv.
via Dialogportalen.
7. Ny lovgivning – Servicepunkt v/Hanne Dollerup
Udmøntning af Barnets Reform. Barnets reform og pressemeddelelser fra
Indenrigs- og Socialministeriet, KL og Børne- og Kulturchefforeningen er
vedlagt som bilag.
Det blev aftalt Barnets Reform tages op på et kommende møde, eventuelt som et
heldagsmøde.
8. Puljer fra Socialministeriet – Servicepunkt v/ Hanne Dollerup
Er der kommuner, der har aktuelle projekter i gang? Beskrivelse af pulje vedrørende
Sociale viceværter er vedlagt som bilag.
Er der igangsatte projekter kan de meldes ind her, så de kan blive sat på til et kommende
møde i Børne- og Familienetværket.
9. Gennemgang af punkter til kommende møder v/Hanne Dollerup
Gennemgang af liste over punkter til kommende møder, drøftelse af aktualitet mv.
Liste over punkter til kommende møder er vedlagt som bilag.
Vi nåede desværre ikke punktet. De nyeste punkter sættes på listen, som så gennemgås på
næste møde i Børne- og Familienetværket.
De nye punkter der sættes på er følgende:
Lean i Familieafdelinger
Det omkringliggende system – Hvordan iværksætter vi en fælles holdning.
17. september 2009 Side 5/6

Børne- og Familienetværket
25 regler fra Finansministeriet - Status på, hvordan det gik med omorganisering.
10. Forslag til mødedatoer for 2010 – BEMÆRK – ny dato i februar!
Mandag den 22. februar 2010 kl. Heldagsmøde – København er vært.
Onsdag den 5. maj 2010 kl. 9-12 - Hillerød
Torsdag den 16. september 2010 – 12-15 - Vært findes senere.
Onsdag den 17. november 2010 kl. 12-15 – Egedal.
Skal vi vælge at lade et af arrangementerne være et heldagsarrangement?
Der var enighed om, at lade et af arrangementerne være et heldagsarrangement.
Heldagsarrangementer bliver med Københavns kommune som vært i februar. Emnet for
mødet bliver bl.a. Barnets Reform.
11. Eventuelt
Næste møde i netværket afholdes den 23. november 2009 i Brøndby.
Hillerød kommune har haft samarbejde med den tidligere Familiepleje i Fredensborg. I takt
med at kommunerne har hjemtaget tilsyn, er konsulenthuset blevet oprettet. Der blev
udleveret notat om, hvad konsulenthuset Fredensborg kan tilbyde kommunerne. Notatet fra
konsulenthuset er vedlagt som bilag.
Der var afbud fra følgende:
Jørn Unnerup, Lyngby-Taarbæk, Ida Rasmussen og Elly Mørkeberg, Allerød, Hanne Nielsen,
Egedal, Rud Sletterød, Bornholm, Charlotte Veilskov Friis, Ishøj, Birgitte Wittendorff,
Helsingør, Susanne Hammer-Jakobsen, Furesø, Ane Stallknecht, Høje-Taastruk kommune,
Bente Hovgaard, Fredensborg og Marianne Rasmussen, Herlev.
17. september 2009 Side 6/6