BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN 

Marts 2005 – Blad 524 

2 temaer 

Regeringsgrundlag 

Samværsreform 

Lovforslag vedrørende 

kommunalreform 

Lovforslag om udmøntning 

af kommunalreformen 

på Socialministeriets 

område 

Inspirationspapir 

integrationspolitik 

Anbringelse af børn 

Vejledning om timetal 

på skoleområdet 

Dette nummer af BKF-nyt indeholder 2 temaer. Èt om det nye regeringsgrundlag 

for Regeringen Anders Fogh Rasmussen II og ét om de 

lovforslag på børne- skole og kulturområdet, der er fremsat som led i 

kommunalreformen d. 24. februar. 

Læs BKF´s kommentar til regeringsgrundlaget på skole- og uddannelsesområdet 

på blad 526 og på www.bkchefer.dk. Læs også foreningens 

velkomstbreve til Familieminister Lars Barfoed og Undervisningsminister 

Bertel Haarder på foreningens hjemmeside. 

Læs om den del af regeringsgrundlaget, der handler om ovenstående på 

blad 526. 

Læs om lovforslagene på specialundervisnings – folkeoplysnings- og 

kulturområdet på blad 526. 

Høringsrunden har resulteret i en række præciseringer i forhold til kommunernes 

myndigheds- og forsyningsansvar. Der er herunder skabt en 

klarere hjemmel til at løse prioriteringsproblemet ved ventelistesituationer. 

Ministeriet laver en positivliste på børne- og ungeområdet over navngivne 

tilbud, der som udgangspunkt overgår til henholdsvis kommunerne og 

regionerne pr. 1. januar 2007. 

Kommunen kan dog anmode regionen om at varetage kommunale opgaver 

uden den tidligere tidsbegrænsning på 4 år, ligesom der i loven er 

indarbejdet regler for kommunens mulighed for at overtage regionale 

sociale tilbud. 

Du kan finde en mere detaljeret gennemgang af ændringerne på det 

sociale område på foreningens hjemmeside. 

BKF har sendt foreningens inspirationspapir omkring integration til 

samtlige kommuner. Læs herom på blad 530 og check hjemmesiden. Se 

også foreningens velkomstbrev til Integrationsminister Rikke Hvilshøj 

på www.bkchefer.dk 

Læs om høringen vedr. anbragte børns retssikkerhed på blad 531. 

BKF har sammen med andre samarbejdspartnere om folkeskolen indgået 

i en arbejdsgruppe, der skulle være med til at formulere indholdet i en 

vejledning til undervisningstimetallet efter lovændringerne vedtaget 

april 2003. 

Lovændringerne betød som bekendt, at timerne med virkning fra 

01.08.03 skulle opgøres i undervisningstimer af 60 minutter opregnet på 

årsplan. 

Målet med de nye principper for undervisningstimetallet var at styrke



kvaliteten i undervisningen ved at fremme en mere fleksibel planlægning 

af undervisningen og et mere ensartet skoletilbud over hele landet. 

Vejledningen har været længe undervejs, og er dags dato heller ikke 

frigivet, men foreligger i et 3. udkast. 

BKF håber, at vejledningen vil være tilgængelig inden længe, da der er 

tale om et godt og grundigt materiale, der giver god information og 

praktiske eksempler om den konkrete udmøntning af lovændringerne. 

BKF vil i næste nummer følge op med yderligere bemærkninger om en 

forhåbentlig tilgængelig vejledning. 

Styring – ledelse og 

forandring på daginstitutionsområdet 

Børne- og Kulturchefforeningen har gennem forskellige initiativer sat 

fokus på ledelse og struktur på dagtilbudsområdet. Herigennem har 

BKF opfordret kommunerne til at sikre bæredygtige 

institutionsenheder. For at tydeliggøre de muligheder som loven og 

overenskomsten giver har foreningen i 2004 udarbejdet et notat. 

Faldende børnetal på småbørnsområdet, stram økonomi, ønske om udvikling 

i ledelse og pædagogik på børneområdet har betydet at mange 

kommuner enten overvejer eller er i gang med at justere på struktur, organisation 

og styringsværktøjer. Desuden sætter de igangværende harmoniseringsovervejelser 

i forbindelse med kommunesammenlægningerne 

et nyt lys på behovet. 

COK tilbyder i dagene første 1. til 4. maj et kursus der sætter fokus på 

de faglige og retlige problemstillinger som er forbundet med strukturog 

organisationsomlægninger på børneområdet. Hvilke veje kan kommunen 

gå – og hvad skal man være opmærksom på Desuden ses på 

privat leverandør af børnepasning. 

Regeringsgrundlag: 

Samværsreform 

Nye regler og 

konfliktmægling 

Det er regeringens ønske, at børnene kan opleve at forældreskabet til 

begge forældre kan fortsætte, når deres forældre skilles. Ansvaret herfor 

er forældrenes. 

Regeringen vil gennem nye regler for behandlingen af sager om separation 

og skilsmisse og udvidet brug af konfliktmægling sikre, at forældrene 

understøttes i at påtage sig dette ansvar. Reglerne skal i højere 

grad sætte børnene i centrum. 

I forbindelse med kommunalreformen vil regeringen, at de nye statsforvaltninger 

bliver indgang for alle sager om opløsning af ægteskab og afklaring 

af uenighed om forældremyndighed 

Regeringen vil nedsætte et udvalg, som skal komme med forslag til en 

samværsreform. 

Begrebet forældremyndighed 

BKF har tidligere i forbindelse med anbringelsesreformen peget på nødvendigheden 

af, at man lovgivningsmæssigt vurderer forholdet omkring



begrebet ”delt forældremyndighed”. 

Denne deling af forældremyndigheden viser sig i praksis ofte at være 

mere en forhindring end en understøttelse set i forhold til barnets opvækstvilkår. 

Hvis barnet i skilsmissesituationen i højere grad skal 

sættes i centrum bør forældreansvaret være placeret, så éntydighed kan 

danne et solidt grundlag for, at barnet i opvæksten oplever et værdifuldt 

foræl-dreskab til begge forældre. 

Øget ansvarliggørelse 

af forældre 

Regeringen ønsker i stærkere grad at markere samfundets stillingtagen 

til forældre, der lader deres børn udeblive fra skolegang eller ikke forsøger 

at forhindre børnenes gentagne kriminalitet. 

Derfor vil regeringen fremsætte forslag om, at de sociale myndigheder 

kan meddele forældrene særlige påbud, og - hvis disse ikke efterleves – 

stoppe udbetalingen af børnefamilieydelsen. 

Regeringen vil endvidere fremlægge forslag om, at der skal kunne tilbydes 

”forældreprogrammer” til forældre, der har behov for hjælp til at 

understøtte deres børns udvikling. 

Kommunalreformen 

: Den vidtgående 

spe-cialundervisning 

Ændringer 

Det fremsatte lovforslag svarer i det store hele til det udkast til 

lovfor-slag, som blev udsendt til høring den 1. december 2004. 

Det er fortsat kommunerne, der skal varetage det fulde 

myndigheds- og finansierings-ansvar. Regionerne får i 

udgangspunktet kun forsyningsansvaret for en række navngivne 

lands- og landsdelsdækkende tilbud. 

Der er dog følgende væsentlige ændringer i lovudkastet: 

- Regionerne får mulighed for efter aftale med 

kommunalbestyrelsen at varetage kommunale driftsopgaver 

inden for folkeskoleområdet, der ligger i en naturlig tilknytning til 

regionernes opgaver. I det tidligere lovudkast var denne 

mulighed tidsbegrænset til en 4-årig overgangs-periode. I det nye 

forslag er denne mulighed uden nogen form for tidsbegrænsning, 

hvilket måske kan friste kommuner til at undlade 

en egentlig overtagelse af driftsansvaret for en række opgaver. 

VISO dækker specialundervisning 

- Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) 

kom-mer udover det sociale område også til at skulle bistå 

kommuner, regio-ner og skoler m.v. med vejledning og 

rådgivning inden for specialun-dervisningsområdet. VISO’s 

vejledning og rådgivning vil på specialun-dervisningsområdet 

alene være rettet mod myndigheder og skoler mv. og ikke direkte 

mod borgerne. BKF og KL har ønsket, at VISOen også skulle 

omfatte specialundervisningen, og denne ændring i lovudkastet



er således positiv. 

- Kommunerne får ansvaret for befordring af elever til og fra de 

regionale tilbud, hvilket også har været et ønske i KL’s 

høringssvar. 

Specialundervisning 

for voksne 

Lovforslaget, der ændrer voksenspecialundervisningsloven, er 

ændret på flere punkter i forhold til lovudkastet fra december. 

På 3 punkter lægges der op til, at regionerne får større opgaver 

end det hidtil har været tiltænkt: 

- Regionerne kan tilrettelægge særlige 

ungdomsuddannelsesforløb for fx sent udviklede. 

- Regionerne kan efter aftale med en kommunalbestyrelse 

varetage kommunale driftsopgaver inden for loven (i lovudkastet 

var denne mu-lighed begrænset til en 4-årig overgangsperiode). 

- Kommunalbestyrelsen kan henlægge visitations- og 

optagelseskom-petence til regioner eller til specialskolerne selv. 

Undervisningsmiddelcentrene 

Folkeoplysningsloven 

Kulturområdet 

Museer 

Musikområdet 

Ligesom i lovudkastet fra december 2004 lægger det fremsatte 

lovfor-slag om ændring af lov om centre for 

undervisningsmiddelcentre m.v. op til, at opgaven fremover skal 

varetages af de statslige Centre for Vi-deregående Uddannelse 

(CVU). 

Lovforslaget om ændring af folkeoplysningsloven er i store træk 

uæn-dret i forhold til lovudkastet fra december 2004. I 

lovforslaget præcise-res det, at sammenlægningsudvalget selv 

afgør, om der skal nedsættes et folkeoplysningsudvalg i den nye 

kommune pr. 1. januar 2007. 

Lovforslaget på museumsområdet er i store træk uændret i 

forhold til lovudkastet fra december 2004. 

I lovudkastet fra december 2004 var der medtaget en ny 

formålsformulering om, hvor bredt serviceniveau en musikskole 

skal have med hen-syn til bl.a. instrumenter og genrer. KL 

kritiserede i sit høringssvar dette, idet der var tale om en 

serviceudvidelse, der ikke kunne begrun-des i selve reformen. 

I det foreliggende lovforslag er disse bestemmelser gledet ud.



BKF´s kommentarer 

til Regeringsgrundlaget 

”Uddannelse i 

verdensklasse” fra 

februar 2005 

Læreruddannelsen og 

styrket efteruddannelse 

af lærere 

Efteruddannelse 

National handlingsplan 

for læsning 

Undervisning af tosprogede 

Styrket dansk og 

matematikundervisning 

samt naturfag 

Historiefaget skal 

styrkes 

BKF har i et notat fra 01.03.05 formuleret sine holdninger til regeringsgrundlaget. 

Notatet, der ligger på www.bkchefer.dk, omfatter specielt afsnittet om 

”Fornyelse af folkeskolen”. 

Fra notatet skal fremhæves følgende områder. 

BKF kan tilslutte sig planerne om, at læreruddannelsen skal fornyes 

gennem bl.a. færre linjefag og specialisering i de yngste eller ældste 

elever i fagene dansk og matematik. BKF kan endvidere tilslutte sig, at 

naturfag skal styrkes i læreruddannelsen såvel som i efteruddannelse af 

lærere. 

BKF finder det væsentligt, at der i læreruddannelsen indgår specialpædagogik, 

som gør de unge lærere kvalificerede til at varetage undervisning 

af børn med særlige behov. 

Kravet om specialpædagogik bør også stilles i efteruddannelse af 

lærere, så udviklingen af en rummelig skole har udgangspunkt i et højt 

kompe-tenceniveau, der også kommer de svageste til gode. 

BKF vil endvidere pege på betydningen af, at der i læreruddannelsen 

såvel som i efteruddannelse af lærere indgår didaktik og evaluering inden 

for de enkelte fag. 

Med udgangspunkt i bl.a. resultaterne fra PISA og OECD undersøgelser 

finder BKF det vigtigt, at der gives størst mulig opmærksomhed på bl.a. 

den grundlæggende læseindlæring. 

BKF finder det derfor vigtigt, at der i den forventede handlingsplan 

også sættes fokus på undervisning af tosprogede og de særlige metoder, 

der her kræves. Der er brug for at støtte specialviden inden for læsning 

både i indskolingen, på mellemtrinnet og i overbygningen. Samtidig er 

det vigtigt, at børn med særlige behov bliver tilgodeset i undervisningen 

af lærere med særlig viden på området. 

BKF finder det vigtigt at understrege, at flere timer ikke alene er med til 

at styrke indlæringen. Der er fortsat behov for kompetence- og metodeudvikling. 

For naturfagenes vedkommende anbefaler BKF endvidere, at 

den enkelte skole/kommune samarbejder med partnere uden for skolen, 

virksomheder såvel som forskningsmiljøer. 

BKF kan ikke være uenige i betydningen af, at historiefaget styrkes. 

BKF finder det i den forbindelse afgørende at se historie som et 

ligevær-digt fag med de øvrige fag i folkeskolen. Det betyder, at faget 

også er prøvefag. BKF har i et tidligere notat lagt vægt på, at antallet af 

prøver i folkeskolen ikke skal udvides, der skal i stedet foregå 

lodtrækning mel-lem bestemte fag fra år til år.



En god start i folkeskolen 

Samarbejde med daginstitutionerne 

SFO 

Obligatorisk 

afgangsprøve i folkeskolen 

Fremme evalueringskulturen 

Dokumentation af 

folkeskolens resultater 

BKF kan tilslutte sig forslaget om, at børnehaveklassen bliver gjort obligatorisk. 

Angående screening i børnehaveklassen som grundlag for at 

arbejde med børnenes sproglige forudsætninger, skal BKF anbefale, at 

screeningen sker i børnehaven og der på baggrund heraf etableres et tæt 

samarbejde omkring børnene i overgangen til skolen. 

Samarbejdet mellem daginstitutionsområdet og skolen anser BKF som 

grundlæggende i indskolingsårene. Indførelse af læreplaner i daginstitutionsområdet 

er et vigtigt element i samarbejdet. Det gælder efter 

BKF´s vurdering ikke kun det sproglige men også et område som f.eks. 

naturfag, hvor det er muligt på et tidligt tidspunkt at fange børnenes 

interesse. Den røde tråd fra daginstitution til skole vil være et vigtigt 

kvalitetsløft. 

I udviklingen af skolestarten ser BKF SFO som en ressource, der kan 

bruges til bl.a. lektielæsning, men også til støtte og udvikling af en lang 

række kompetencer i øvrigt hos barnet. 

I vejledningen til timetallet fra UVM er der sat loft over børnenes daglige 

timetal på 6 timer. Det er imidlertid en kendsgerning, at mange børn 

er på skolen i både 8 og 9 timer hver dag. 

BKF finder det relevant at inddrage erfaringerne fra hele landet i udvikling 

af skolestarten, hvor også SFO spiller en væsentlig rolle. 

Der henvises bl.a. til BKF´s notat om SFO fra januar 2005. 

Regeringen foreslår, at der aflægges obligatoriske prøver i 9. klasse i 

dansk, matematik, engelsk samt fysik/kemi, biologi og geografi. 

BKF ser forslaget som en fornuftig udvikling. BKF skal igen gøre opmærksom 

på sine overvejelser om, at gøre alle fag ligeværdige ved at 

gøre dem til prøvefag. Antallet af prøver skal ikke ændres, men BKF 

foreslår, at der sker lodtrækning, der sikrer, at alle fag på et eller andet 

tidspunkt bliver tilgodeset med prøve. 

BKF har gentagne gange slået til lyd for behovet for at styrke skolernes 

evalueringskultur. En styrkelse af evalueringskulturen kræver bl.a. en 

central redskabsudvikling, som BKF har anbefalet, at KL og UVM i 

fællesskab tager ansvaret for. De nationale tests ser BKF sammen med 

bred evalueringskultur som et middel til at fremme den differentierede 

pædagogik og ikke som et mål i sig selv. 

BKF anser det for væsentligt, at den enkelte kommune og skole påtager 

sig et konkret ansvar for at dokumentere deres resultater. Tilbagemeldingssystemet 

som er beskrevet i Regeringsgrundlaget vil dog nok kræve 

lidt mere dialog for at finde en fælles forståelse af, hvad det konkret 

indebærer.



Rådet for evaluering 

og kvalitetsudvikling 

i folkeskolen 

Styrket kommunalt 

tilsyn med skoler 

Ungdomsuddannelse 

til alle 

Kommunal integrationspolitik 

BKF´s inspirationsoplæg 

om integrationspolitik 

Hvad forventes der af 

mig som medarbejder 

Regeringen foreslår, at der nedsættes et uafhængigt Råd for evaluering 

og kvalitetsudvikling af skolen. Rådet skal understøttes af en ny statslig 

styrelse for evaluering og kvalitetsudvikling. 

BKF har i tilknytning hertil en række spørgsmål: 

Hvor er relationen til EVA 

Hvilken rolle skal EVA have i forhold til det nye Råd 

Hvordan sikres en koordinering mellem de forskellige evaluerings 

instanser – herunder også det kommunale evalueringsinstitut 

BKF finder, at forslaget nødvendigvis vil kræve nærmere dialog. 

BKF vil i tråd med tidligere notater og synspunkter på området gerne 

samarbejde om, at det kommunale tilsyn forstærkes. Det er vigtigt, at 

det kommunale ejerskab ikke svækkes ved en øget statslig kontrol. BKF 

vil tage emnet tilsyn med skoler op til nærmere drøftelse med børne- og 

kulturcheferne i hele landet. 

BKF henviser til notatet på BKF´s hjemmeside ”I praksis er uddannelserne 

for teoretiske”, hvor holdningerne trækkes op. Der lægges her 

også vægt på, at UU lever op til sit ansvar og målretter vejledningen til 

de unge, der har størst behov. 

Mange kommuner arbejder med at formulere indsatsområder, målsætninger 

og politikker på integrationsområdet, ikke mindst når det gælder 

indsatsen for de tosprogede børn og unge. 

Som kommunale chefer med ansvar for integrationen af børn og unge 

føler vi et ansvar for at bidrage til denne proces. 

BKF´s bestyrelse har på den baggrund valgt at udarbejde en kommunal 

integrationspolitik for en fiktiv kommune. Integrationspolitikken skal 

ses som et debat- og inspirationsoplæg, som kan benyttes i den enkelte 

kommune. 

Integrationsspørgsmålet fylder meget i den politiske og samfundsmæssige 

debat. Den politiske konsensus er svær at få øje på, og tilsvarende 

ser vi, at mange forskere er indbyrdes uenige om definition og løsning 

af problemerne. 

For mange medarbejdere er der usikkerhed om, hvordan man skal tackle 

de daglige integrationsspørgsmål. Og hvis man ikke politisk tager stilling 

til disse spørgsmål, betyder det i praksis, at det er overladt til den 

enkelte medarbejder at fortolke kommunens integrationspolitik. Dette 

giver i en række tilfælde anledning til usikkerhed og frustration hos personalet 

– hvad forventes der egentlig af mig i en given situation 

Inspirationspapiret er derfor udarbejdet for at kunne bruges i den 

enkelte kommunes proces om en konkret og handlingsorienteret 

integrationspo-litik, som kan være retningsgivende for: 

- De løbende politiske og ledelsesmæssige beslutninger i kommunen.



- Den enkelte medarbejders arbejde med integrationsopgaven. 

I inspirationspapiret 

foreslår vi bl.a. 

Debat i medlemskredsen 

- At den enkelte kommune udarbejder en integrationspolitik, som dækker 

det samlede kommunale område, med delpolitikker/målsætninger 

for de enkelte fagområder og tværgående områder samt tilhørende 

hand-lings- og evalueringsplaner 

- At der sikres et klart fokus på nye undervisningsmetoder og tilrettelæggelsesformer 

samt udviklingsarbejder om sprogstimulering og undervisning 

af tosprogede børn. Dels i de enkelte kommuner, dels på nationalt 

plan – politisk og i forsknings- og uddannelsesinstitutioner 

- At der i den enkelte kommune sikres en målrettet opkvalificering af 

personalet – ikke blot i forhold til kommunens integrationsværdier, men 

særligt i de fagligt/metodiske tilgange til at løse de faglige opgaver. Her 

skal særligt peges på behov for efter- / videreuddannelse af pædagoger 

og lærere i sprogstimulering og dansk som andet sprog. 

Inspirationsoplægget har været udsendt til Børne- og Kulturchefforeningens 

amtskredse til høring og er drøftet på amtskredsmøderne i juni 

2004 og januar 2005. 

Læs inspirationsoplægget på vores hjemmeside 

http://www.bkchefer.dk/publicity/artikler/integration.pdf . Oplægget er 

ligeledes udsendt til alle landets kommunaldirektører og borgmestre. 

Anbragte børns retssikkerhed 

3 hovedpunkter 

Socialministeren har nedsat et udvalg om børns og forældres retssikkerhed 

i forbindelse med børns anbringelse uden for hjemmet. Udvalget 

skal være færdig med udvalgsarbejdet i sommeren 2005. Udvalget indkaldte 

i februar måned forskellige organisationer til en høring om de tre 

hovedpunkter, som udvalget har fået til opgave at se på. 

De tre hovedpunkter er: 

Kontinuitet i anbringelserne 

Bisidder til barnet 

Sammensætningen af børne- og ungeudvalget. 

I høringsmødet blev vægten især lagt på kontinuiteten i anbringelserne, 

herunder hvordan vi som kommuner kan bidrage til at sikre denne kontinuitet. 

Udvalget spurgte bl.a. til holdningerne til opretholdelse af en 

anbringelse hvor der ikke længere er et anbringelsesgrundlag men en 

stærk tilknytning mellem barnet og anbringelsesstedet (plejefamilien). I 

samme forbindelse ønskede udvalget at drøfte tvangsadoption. 

BKF-kommentar 

Børne- og Kulturchefforeningen har givet udtryk for, at der er behov for 

et overordnet princip, der vægter afgørende i de sager, hvor der er en 

konflikt mellem barnets ret og forældrenes ret – f.eks. i sager, hvor der 

ikke længere er et anbringelsesgrundlag, men hvor barnets tilknytning 

til plejefamilien vurderes at have en mere afgørende betydning for bar-



nets fortsatte udvikling end tilknytningen til den biologiske familie. 

Børne-og Kulturchefforeningen ser gerne, at dette overordnede princip 

sikrer barnets ret før forældrenes. Foreningen har ligeledes opfordret til, 

at man ser nærmere på den norske praksis omkring tvangsadoption, idet 

der ved en sådan type af indgribende foranstaltning samtidig skal tages 

stilling til om og i givet fald hvordan kontakten til den biologiske 

familie kan opretholdes. 

Vi skal sikre 

sammenhæng 

I kommunerne har vi en særlig forpligtelse til at medvirke til at sikre 

kontinuiteten bl.a. gennem fastholdelse af vores dygtige 

sagsbehandlere. Vi bør diskutere sagsantal pr. sagsbehandler som et 

parameter i sikrin-gen af kvaliteten i opfølgningen på de anbragte børn 

og unge. Når vi hjemtager opgaven med rekruttering, uddannelse og 

løbende tilsyn med plejefamilier har vi en vigtig opgave i forhold til at 

sikre, at vi ikke tvin-ger børn ud i skift af plejefamilie, fordi vi ønsker at 

ansætte vores egne plejefamilier. Og endelig bør vi have fokus på hele 

hjemgivelsesproble-matikken og udnyttelsen af den mulighed der ligger 

i at planlægge et længerevarende hjemgivelsesforløb – en mulighed der 

med den nye lovgivning på området udvides fra 3 til 6 måneder. Du kan 

læse det skriftlige høringssvar fra børne- og kulturchefforeningen på 

hjemme-siden på www.bkchefer.dk. 

BKF’s sekretariatet: 

Kulturforvaltningen, Fællessekretariatet, 

Rådmandshaven 20, 4700 Næstved 

Tlf. 55 78 49 13 Fax. 55 78 49 48

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?