DANSK PELSDYRAVL - Kopenhagen Fur

Dansk 

PelsDyravl 

velvetprocenten eksploderer / nye forretningsoMrÅder for kopenHagen fUr / 

kreativ klynge skal skabe vÆkst i kØbenHavn / rØrrendegÅrd-cHefen siger farvel 

MedleMsblad for 

dansk pelsdyravlerforening 

#1 januar 2012 

Den 

kreativ GylDne vækst saMler 

Pels, PelsnÅl MODe OG sMykker

Bestyrelse 

forMand 

Pelsdyravler Tage Pedersen 

Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted 

Tlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat) 

Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 0000 

tpe@kopenhagenfur.com 

nÆstforMand 

Pelsdyravler John Papsø 

Duelundvej 7, 8620 Kjellerup 

Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 3213 

jpa@kopenhagenfur.com 

Pelsdyravler Jørgen Westergaard 

Nørredigevej 79, Gjøl 

9440 Aabybro 

Tlf.: 9827 7414 / Mobil 4057 7414 

jwe@kopenhagenfur.com 

Pelsdyravler Henning Christensen 

Ølufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N 

Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 7838 

hh@christensen.mail.dk 

Pelsdyravler Knud J. Vest 

Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge 

Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 8877 

kjv@kopenhagenfur.com 

Pelsdyravler Lars Eilertsen 

Petersmindevej 130, 8520 Lystrup 

Tlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 0471 

lei@kopenhagenfur.com 

Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen 

Mosbækvej 48, 9240 Nibe 

Tlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 0280 

kbj@kopenhagenfur.com 

leDenDe MeDarBejDere 

adM. direktØr 

Torben Nielsen 

Tlf.: 4326 1041 

tn@kopenhagenfur.com 

ØkonoMidirektØr 

Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 1410 

ka@kopenhagenfur.com 

koMMUnikationscHef 

Sander Jacobsen 

Tlf.: 4326 1063 / Mobil: 2268 0932 

sja@kopenhagenfur.com 

sekretariatscHef 

Lars Skjoldegaard 

Tlf.: 4326 1021 / Mobil: 2268 0907 

lsk@kopenhagenfur.com 

kOPenHaGen Fur avlerserviCe 

Direkte tlf. 4326 1255 

farmerservice@kopenhagenfur.com 

lanDsDelsFOreninGer 

nordjyllands pelsdyravlerforening 

Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen 

Mosbækvej 48, 9240 Nibe 

Tlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 0280 

kbj@kopenhagenfur.com 

Sekretær: 

Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning 

Midtjyllands pelsdyravlerforening 

Pelsdyravler John Papsø 

Duelundvej 7, 8620 Kjellerup 

Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 3213 

jpa@kopenhagenfur.com 

Sekretær: 

Vilhelm Weiss, Kopenhagen Rådgivning 

fyn og sydjyllands pelsdyravlerforening 

Pelsdyravler Henning Christensen 

Ølufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N 

Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 7838 

hh@christensen.mail.dk 

Sekretær: 


sjÆllands pelsdyravlerforening 

Pelsdyravler Knud J. Vest 

Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge 

Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 8877 

kjv@kopenhagenfur.com 

Sekretær: 


FaGliGe FunktiOner 

kopenHagen rÅdgivning 

Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N 

Tlf.: 7213 2800 

Udvalg for forskning og rÅdgivning 

John Papsø (formand), Tlf.: 8688 3213 

Kent Troldtoft Pedersen, Tlf.: 9738 6451 

Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226 

Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414 

Jens Arne Kristiansen, Tlf.: 6269 1785 

Henning Christensen, Tlf.: 7511 7838 

Knud Vest, Tlf.: 4678 8392 

Flemming Stjernegaard, Tlf.: 2041 2401 

Jørgen Pedersen, Tlf.: 7585 2222 

Niels Erik Halgaard, Tlf.: 9743 5410 

Kaj Kristensen, Tlf.: 7517 0183 

Rådgivningschef Hans Henrik Møller 

Tlf.: 7213 2803 / Mobil 2532 0154 

hhm@kopenhagenfur.com 

Sekretær Mette Mellergaard 

Tlf.: 7213 2802 / mme@kopenhagenfur.com 

rÅdgivning til pelsdyravlere 

Landskonsulent Michael Sønderup 

Tlf.: 7213 2808 / Mobil: 2033 4263 

msn@kopenhagenfur.com 

Specialkonsulent Henrik Bækgaard 

Tlf.: 7213 2807 / Mobil: 4186 1307 

hbk@kopenhagenfur.com 

Konsulent Vilhelm Weiss 

Tlf.: 7213 2812 / Mobil: 4073 4941 

vwe@kopenhagenfur.com 

Konsulent Bente Krogh Hansen 

Tlf.: 7213 2809 / Mobil: 4186 1309 

bkh@kopenhagenfur.com 

Konsulent Maria Sylvest Blæsbjerg 

Tlf.: 7213 2804 / Mobil: 4186 1304 

msb@kopenhagenfur.com 

Konsulent Vibeke Hagelskær Lund 

Tlf.: 7213 2805 / Mobil: 4186 1305 

vlu@kopenhagenfur.com 

Konsulent Elna Mortensen 

Tlf.: 7213 2806 / Mobil: 4186 1306 

emo@kopenhagenfur.com 

rÅdgivning til fodercentraler 

Landskonsulent Mikael Lassén 

Tlf.: 7213 2811 / Mobil: 4025 3059 

tml@kopenhagenfur.com 

Konsulent Mette-Line Christiansen 

Tlf.: 7213 2810 / Mobil: 4186 1310 

mlc@kopenhagenfur.com 

kopenHagen forskning 

Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N 

Tlf.: 7213 2800 

forskning@kopenhagenfur.com 

Afdelingschef: Peter Foged Larsen 

kopenHagen farM 

Herningvej 112 C, 7500 Holstebro 

Tlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 5714 

farm@kopenhagenfur.com 

Dyrlæge: Tove Clausen 

Tlf.: 7213 2814 

Forsøgsleder: Mette Schulin-Zeuten 

Tlf.: 7213 2815 

kopenHagen diagnostik 

Langagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup 

Tlf.: 4326 1001 

driftfaglig afdeling 

Afdelingschef Jørgen Østergaard 

Tlf: 4326 1003 / Fax: 4326 1010 / Mobil: 4070 0418 

anDre 

rÆveavlerforeningen 

Formand: Georg Larsen 

Birkevej 46, Hornum, 9600 Års 

Tlf.: 9866 1545 

nordjyllands cHincHillaforening 

Formand: Henrik Larsen 

Langoddevej 6, 9750 Østervrå 

Tlf.: 9895 1033 

Midtjyllands cHincHillaforening 

Formand: Karen D. Hansen 

Vilhelm Skyttes Vej 7, Vium, 8620 Kjellerup 

Tlf.: 9772 3722 

dc2 syd 

Formand: Johannes Edlefsen 

Vestervang 6, Jejsing, 6270 Tønder 

Tlf.: 7473 4480 

sjÆllands cHincHillaforening 

Formand: Hans Erik Ploumann Johansen 

Bahhe Chinchilla 

Rekkendevej 14, Allerslev, 4720 Præstø 

Tlf.: 5599 6290 

danske pelsdyravleres veteranklUb 

Formand: Bent Fogtmann 

Jernkærvej 8, 6770 Ribe 

Tlf.: 7542 0838 

dtU veterinÆrinstitUttet 

Hangøvej 2, 8200 Aarhus N 

Tlf.: 3588 6819 kl. 8.30-16.00 / Fax: 3588 6901 

(Indsendelse af materiale skal ske gennem 

praktiserende dyrlæge) 

det politiske foderUdvalg 

Bestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/S 

Formand: Niels Erik Halgaard 

Holstebro Minkfodercentral, Galgemosevej 21, 

7500 Holstebro 

Tlf.: 9743 5410 

dansk pelsdyr foder a.m.b.a. 

Udbyhøjvej 63, 8900 Randers 

Tlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466 

Direktør: Mogens Mørch Søndergaard 

Mobil: 4010 1559 / ms@dpf-as.dk 

analyselaboratoriet 

Herningvej 112, Tvis, 7500 Holstebro 

Tlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277 

Laboratorieleder: Bent Munkøe 

Mobil: 4056 0436 / bm@dpf-as.dk

kOPenHaGen Fur 

Langagervej 60 

2600 Glostrup 

Tlf.: 4326 1000 

kopenhagenfur@kopenhagenfur.com 

kopenhagenfur.com 

Dansk PelsDyravl 

72. Årgang 


2600 Glostrup 

Tlf.: 4326 1060 

info@kopenhagenfur.com 

reDaktiOn 

Torben Nielsen Tlf.: 4326 1041 

(ansvarshavende) 

Sander Jacobsen Tlf.: 4326 1063 

(kommunikationschef) 

Søren Jespersen Tlf.: 4326 1289 

(media manager) 

Mick Madsen Tlf.: 4326 1061 

(redaktør) 

Marie Grabow Westergaard Tlf.: 7213 5045 

(journalist) 

Josephine Christine Hald Tlf.: 4326 1419 

(journalist) 

Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl. 

Bladet udsendes til samtlige medlemmer af 

Dansk Pelsdyravlerforening, til opdrættere i 

udlandet samt til institutioner i ind– og udland. 

annOnCerinG 

Kathrine Engberg Tlf. 4326 1112 

ken@kopenhagenfur.com 

Artikler og annoncer til bladet skal være hos 

redaktionen senest den 25. i måneden forud for 

udgivelsen. Læserbreve må fylde max 1 side 

i bladet. Større faglige indlæg optages efter 

forudgående aftale. 

Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om 

året omkring den 20. i månederne januar, 

februar, marts, april, juni, september, oktober og 

november i et oplag på 4000 eksemplarer. 

løsaBOnneMent PÅ Dansk PelsDyravl 

Eva Andersen: Tlf. 4326 1062 

DesiGn, PrODuktiOn OG tryk 

Datagraf 

FOrsiDeFOtO 

Kopenhagen Fur, Guldsmedebranchens Leverandørforening 

og Dansk Mode & Textil kommer til 

at arbejde tæt sammen i en ny kreativ bydel, der 

skal gøre København til et internationalt center 

for kreative industrier. Foto: Jesper Clausen 

ISSN 0011-6424 

inDHOlDsFOrteGnelse 

leder: MargretHe, grUndtvig og pelsdyravlerne 5 

kopenHagen fUr indtager Hele vÆrdikÆden 6 

erfaringer fra kopenHagen stUdio 

skal skÆppe i kassen 10 

eUropas stØrste kreative Univers 16 

kinesiske penge til eUropas pelsHandel? 18 

kreativ klynge skal HjÆlpe kØbenHavn Ud af krisen 20 

dansk classic er fortid 24 

Øje for det korte gUld 26 

pÅ sygdoMsjagt Med en sjÆllandsk nordjyde 28 

nye ansigter i driftfaglig afdeling 34 

donÉr skind og vind en rejse til naMibia 36 

dansk pelsdyrforsknings ’far’ takker af 38 

Udskydelse af efterlØn og folkepension 44 

navnenyt 48 

generalforsaMling 2012 52 

aktUelt 54 

nr. 1. janUar 2012 3

ÅBEN INVITATION: 

INVESTERINGS- OG 

ØKONOMISEMINAR 

Bliv klogere på generationsskifte og investering i solenergi 

Obton A/S inviterer i samarbejde med Advokat rmaet Innova til en række 

økonomiseminarer forskellige steder i landet. Emnerne er ’Investering i solenergi’ og 

’Det optimale generationsskifte’. 

Seminarne vil blive afholdt følgende datoer og steder: 

6. februar kl. 17.30 i Ålborg 

7. februar kl. 17.30 i Holstebro 

8. februar kl. 17.30 i Esbjerg 

Program 

Kl. 17.30: Obton A/S præsenterer investeringsmulighederne inden for solenergi 

– særligt i Tyskland og Italien. Der kan investeres i både A/S og K/S form. Investering 

i et K/S er den typiske løsning for personer, der ønsker, at topskatten er 

med til at nansiere investeringen. A/S er en god løsning for personer med frie 

midler, pensionsopsparing eller investorer, der investerer igennem et selskab. 

Kl. 18.30: Advokat rmaet Innova introducerer deres model for generationsskifte i 

virksomheder. Indlægget giver et indblik i, hvordan et generationsskifte kan 

tilrettelægges optimalt i forhold til skat, økonomi og jura. 

Kl. 19.00: Der serveres en let anretning samt mulighed for at stille spørgsmål til 

indlægsholderne. 

Ønsker du mere information omkring arrangementet, er du velkommen til at kontakte 

en investeringsrådgiver på 86 26 12 00. 

Tilmelding kan ske ved at sende navn, adresse og telefonnummer til 

Pernille Baltzersen på e-mail: peb@obton.com 

Toldkammeret · Nordhavnsgade 1 · DK-8000 Aarhus C 

Tlf. 86 26 12 00 · Fax 86 26 12 70 · obton@obton.com 

www.obton.com 

Danmarks største investering i solenergi 

Obton A/S er netop nu aktuelle med Danmarks hidtil 

største investeringsprojekt inden for solenergi, Obton Solenergi 

Italien. Projektet er baseret på en pulje af anlæg, 

der alle er i drift, hvilke betyder, at investorerne opnår 

risikospredning, høj sikkerhed i indtjeningen samt et attraktivt 

gennemsnitligt årligt udbytte på 15,1%. 

Innova advokat rma er et moderne aarhusiansk advokat 

rma, der leverer rådgivning inden for en række specialiserede 

forretningsområder, såsom generationsskifte, 

familie- og arveret, fast ejendom, entrepriseret m.m.

MarGretHe, 

GrunDtviG OG 

PelsDyravlerne 

leDer 

af torben nielsen 

tn@kopenHagenfUr.coM 

Kulturminister Uffe Elbæk var så venlig 

at lægge vejen forbi Kopenhagen Studio 

på Tsinghua-universitetet i Beijing 

under ministerens officielle besøg i 

Kina tidligere på måneden. Besøget og 

den efterfølgende frokost varede godt 

tre timer, så der var god tid til at tale 

om vores strategi i Kina og om dansk 

pelsdyravl. Kopenhagen Fur er ikke en 

ukendt størrelse for Uffe Elbæk. Sidste 

forår besøgte han auktionshuset og blev 

temmelig inspireret af vor rendyrkede 

andelsfilosofi anno 2011. 

Vort erhverv er et mønstereksempel 

på, at selv små lande kan få en betydelig 

international styrkeposition, hvis 

man løfter i flok og genererer og deler 

viden i fællesskabet. Denne grundlæggende 

andelsfilosofi gennemsyrer vores 

virksomhed, også i vort arbejde i Kina. 

Og netop det, at vi aktivt benytter vores 

danske værdier og kulturelle arv i 

markedsføringen i Kina, er naturligvis 

ganske spændende for en kulturminister, 

og det bliver jo ikke mindre spændende 

af, at det virker. Stærke holdninger og 

kommerciel succes er ikke hinandens 

modsætninger, men derimod hinandens 

forudsætninger. 

Det er også interessant i en anden sam- 

menhæng. Vort erhvervs succes skyldes 

først og fremmest et stærkt sammen- 

hold, der bygger på fælles værdier. 

Værdifællesskabet er en grundlæggende 

forudsætning for, at vi trækker i samme 

retning, og at eventuelle uenigheder ikke 

bliver ødelæggende for fællesskabet. 

Det er i virkeligheden det samme fundament, 

der skaber nationer. I en globaliseret 

verden, hvor landegrænserne på 

alle områder bliver mere og mere åbne, 

er der imidlertid også en indlysende fare 

for, at det folkelige værdifællesskab bliver 

mindre og mindre. 

Stor indvandring og massiv kulturel på- 

virkning fra udlandet betyder at historie, 

sprog, kultur mv. ikke længere binder befolkningen 

sammen med samme styrke 

som tidligere. Da samtidig det politiske 

landkort er blevet totalt uklart, for så vidt 

at de politiske partier ikke længere repræsenterer 

veldefinerede erhverv eller befolkningsgrupper, 

er den politiske virkelighed 

blevet langt mere konfronterende 

end tidligere. I gamle dage var der en 

fælles interesse i, at den samfundsøkonomiske 

kage blev større og større, og de 

politiske partier kæmpede derefter for, 

at deres interessegruppe fik en rimelig 

bid af kagen. Sådan er det ikke længere. 

I dag kæmper de politiske partier først 

og fremmest for sig selv mod de andre 

politiske partier. Partierne er ikke længere 

folkeligt funderede. 

Man kan sige, at politikerne først og 

fremmest lever af at skabe modsætnin- 

ger. Det at skabe en nation er imidlertid 

det modsatte, for det forudsætter et 

værdibaseret fællesskab. Derfor er det 

vel naturligt, at kongehuset er mere 

populært end nogensinde. Kongehuset 

repræsenterer noget uforgængeligt og 

dermed forudsigeligt og solidt, som 

er samlende, uanset hvilken kulturel, 

religiøs eller national baggrund man 

måtte have. I en uforudsigelig, dynamisk 

verden har vi som mennesker behov for 

noget fast at forholde os til og definere 

os selv i forhold til. Derfor er det danske 

kongehus vigtigt, når vi definerer os som 

danskere. 

Tilsvarende i Kina. Her sker ændringerne 

med ufattelig hastighed. Det, der var rigtig 

i går, er forkert i dag. På alle områder 

sker ændringerne med en hastighed, 

som gør det vanskeligt for den enkelte 

kineser at følge med. Når vi bliver opfattet 

som noget meget solidt og tillidsvækkende 

i Kina, skyldes det uden tvivl, at vi 

er en holdningsbåren virksomhed med 

rod i en fælles historie, som vi er stolte 

af. Vi har billedligt talt taget Grundtvig i 

hånden i vort arbejde i Kina. Desværre 

har politikerne glemt Grundtvig i deres 

daglige arbejde og langt hen ad vejen 

erstattet det folkelige værdibaserede 

fællesskab med konfrontationspolitik, 

hvis praktiske resultat er øget styring og 

kontrol. Derfor er Danmark ved at sande 

til. Det kan kulturministeren se. Gid 

nogle flere folketingspolitikere blev ramt 

af samme klarsyn. 


kOPenHaGen Fur inDtaGer 

Hele værDikæDen 

2012 bliver et begivenhedsrigt år for Kopenhagen Fur, som 

bevæger sig ud på helt nye forretningsområder. Det er dels en 

naturlig opfølgning på, at pels har sejret totalt i modebilledet, og 

dels et værn mod den dybe økonomiske krise i Europa. 

strateGi 

af Mick Madsen 

MiM@kopenHagenfUr.coM 

Kopenhagen Furs kalender for 2012 

er mildt sagt fuld. Alle de sædvanlige 

opgaver skal varetages − dog med en 

betydelig stigning i skindtilgangen. 

Derudover indvier Kopenhagen Fur i 

samarbejde med Guldsmedebranchens 

Leverandørforening og Dansk Mode & 

Textil et stort anlagt og internationalt 

orienteret center for kreative forretningsområder 

i København. Og endelig 

begynder pelsdyravlernes fælles virksomhed 

at producere pelsfærdigvarer, 

som både skal sælges og distribueres 

− alt sammen fremmede områder for en 

andelsforening, som i udgangspunktet 

bare er god til at producere en råvare. Så 

hvorfor rode med alt muligt andet? 

– Vores oprindelige strategi var at holde 

pels i modebilledet, fordi det giver en 

afsmittende effekt i auktionssalen. Den 

del er lykkedes, moden er ikke længere 

et problem, men Europa går mod en lavvækstperiode, 

og de specialforretninger 

med pels, der er tilbage, fornyer sig ikke. 

Buntmagervirksomhederne i Europa har 

travlt med bare at overleve. Kan vi ikke 

være ligeglade med det? Nej, det kan vi 

ikke, for det handler om artens overlevelse, 

siger adm. direktør i Kopenhagen 

Fur Torben Nielsen. 

OrGaniseret saMarBejDe 

Udsigten til en langvarig recession i 

eurozonen kan gøre det svært for 

Kopenhagen Furs administrerende direktør Torben Nielsen i 

auktionssalen. En ny forretningsstrategi indebærer øget fokus på 

den resterende del af værdikæden, herunder detailleddet. 

6 tidsskrift for dansk pelsdyravl

vOres OPrinDeliGe strateGi var at HOlDe Pels i 

MODeBilleDet, FOrDi Det Giver en aFsMittenDe 

eFFekt i auktiOnssalen. Den Del er lykkeDes. 

aDM. Direktør i kOPenHaGen Fur tOrBen nielsen 


pelssalget, dels fordi detailsalget gene- 

relt vil falde, men også fordi reallønnen 

formentlig vil dale, og det er problematisk, 

fordi forbrugernes køb af pels- 

det koMMer til at ske 

• Kopenhagen Fur danner sammen 

med Guldsmedebranchens Leverandørforening 

og Dansk Mode & 

Textil et kreativt center et centralt 

sted i København. Centret er 

både til etablerede og nye virksomheder 

i den kreative industri, 

og det får et stærkt kommercielt 

og eksportorienteret sigte. 

• Kopenhagen Studio flytter fra 

Langelinie og ind i det kommende 

innovationscenter i København. 

Workshopfunktionen bibeholdes, 

men generelt får Studio en mere 

kommerciel og detailhandelorienteret 

profil. 

• Ny leder af Kopenhagen Studio 

bliver 44-årige Jesper Mathiesen, 

der kommer fra en stilling i IC 

Company. 

• Tidligere leder af Kopenhagen 

Studio, Patrizia V. Christensen, 

skal lede den nye produktionsog 

distributionsenhed, som indtil 

videre har fået navnet ’New Bizz’. 

produkter ofte vil blive udsat i forhold 

til andre produkter. Den nye strategi 

har et meget klart kommercielt sigte og 

skal bringe flere og prismæssigt mere 

tilgængelige pelsprodukter på markedet, 

samtidig med, at der skal opbygges helt 

nye netværk af distributionskanaler. De 

eksisterende europæiske pels-specialforretninger 

kan få en hjælpende Kopenhagen 

Fur-hånd gennem krisetiden, og 

hjælpen består af viden og samarbejde: 

– Pelsbranchen er vel stort set den ene- 

ste branche, hvor detailhandlen ikke er 

organiseret i kædesamarbejde, og når 

de store kæder har succes, er det fordi, 

de har fyldt en masse viden i forretningen, 

siger Torben Nielsen. Den viden 

handler for eksempel om markedsføring 

og butiksindretning, men for Torben 

Nielsen handler det også om at bevare 

noget faglighed omkring pels. Der skal 

være nogen, der kan reparere pelsjakkerne 

og opbevare dem om vinteren. 

– Det, vi vil sikre, er, at i hvert fald nogle 

af buntmagerne overlever. Det er ligesom 

med cykler. Du kan købe cykler alle 

vegne, men det ville være umuligt at 

sælge dem, hvis du ikke kan få dem repareret, 

siger Torben Nielsen. 

stuDiO væk Fra lanGelinie 

Præcist hvordan og i hvilket omfang, 

vOres kernekOMPetenCe er i virkeliGHeDen at FÅ en Masse 

PelsDyravlere til at arBejDe saMMen til alles FOrDel. vi 

FunGerer sOM netværksFaCilitatOrer, OG Det vil vi Gerne 

taGe lænGere uD i værDikæDen. 

aDM. Direktør i kOPenHaGen Fur tOrBen nielsen 

detailhandel-strategien skal implementeres, 

er stadig på tegnebrættet. Til 

gengæld er det sikkert, at det bliver et 

område for Kopenhagen Studio, som i 

forvejen har viden om detailleddet. 

Kopenhagen Studio får dog en klart 

mere kommerciel profil og skal samtidig 

flytte væk fra lokalerne på Langelinie 

i København og ind i det kommende 

kreative center. Det vil ske så snart de 

fysiske lokaliteter er fundet, hvilket udmærket 

kan ske inden for ganske kort 

tid. Herfra vil arbejdet med at invitere 

designere inden for til undervisning og 

inspiration dog fortsætte helt som hidtil 

under ledelse af buntmager Thomas 

Andersen. 

Med de nye skridt bliver 2012 året, hvor 

Kopenhagen Fur får indflydelse på den 

sidste del af værdikæden, og det giver 

god mening, mener Torben Nielsen. 

– Vores kernekompetence er i virke- 

ligheden at få en masse pelsdyravlere 

til at arbejde sammen til alles fordel. 

Vi fungerer som netværksfacilitatorer, 

og det vil vi gerne tage længere ud i 

værdikæden. Vi vil forsøge at få hele 

pelsindustrien til at arbejde sammen, 

siger han. 

Læs mere om de nye initiativer på de 

kommende sider. 



erFarinGer Fra 

kOPenHaGen 

stuDiO skal 

skæPPe i kassen 

Kopenhagen Fur skal til at producere færdigvarer i pels. Patrizia V. Christensen, der 

leder den nye forretningsenhed som kommerciel direktør, kalder det en kapitalisering 

af indsatsen i Kopenhagen Studio. 

FOrretninG 



Tasker, tørklæder, sjaler og nøgleringe 

er bare nogle af de produkter, som Kopenhagen 

Fur skal til at sælge fra 2012, 

når virksomheden bevæger sig ind på et 

helt nyt forretningsområde – produktion 

og salg af færdigvarer i pels. Den første 

kollektion vil indeholde 40-50 forskellige 

produkter i accessories-kategorien, og 

lanceringen kommer efter planen til at 

foregå i forbindelse med Mifur-messen i 

Milano til marts. 

Den nye satsning, som indtil videre har 

fået arbejdstitlen ’New Bizz’, hænger 

sammen med den klassiske Kopenhagen 

Fur-strategi, der slet og ret handler 

om at få mere pels i handlen. De nye 

pelsprodukter skal være økonomisk 

tilgængelige for langt flere forbrugere, 

end tilfældet er i dag, og samtidig skal 

produkterne kunne købes mange flere 

steder end bare i pelsdetailhandlen. Det 

er artikler, der i høj grad kan afsættes 

som impuls- eller gavekøb, og alle produktionerne 

kommer til at basere sig på 

de teknikker, som Kopenhagen Studio 

har udviklet siden designcentret blev 

oprettet i 2004. 

større DetailsalG 

– Det bygger meget på erfaringerne fra 

Kopenhagen Studio. Man kan sige, at det 

er en kapitalisering af den indsats, vi har 

lavet på Kopenhagen Studio. Vi har fået 

utrolig mange henvendelser fra folk, der 

gerne vil købe produkterne, men branchen 

mangler teknikkerne og volumen 

til at sætte produktionen i gang, siger 

Patrizia V. Christensen, som med titel af 

kommerciel direktør i Kopenhagen Fur 

skal lede det nye forretningsområde. 

Hun understreger, at den nye satsning 

ikke sker for at stjæle markedsandele fra 

pelsdetailhandlen. Derimod er det et ønske 

om at skabe helt nye markedsandele 

med anderledes og mere tilgængelige 

pelsprodukter. 

– Vi vil gerne vise vejen og være på for- 

kant med udviklingen. Hvis vi skaber nye 

markedsandele, så vil detailhandlerne 

også kunne sælge mere. Vi kommer til at 

skabe noget dynamik i branchen, som vil 

gøre branchen mere levedygtig på lang 

sigt, siger Patrizia V. Christensen. 

Pelsdetailhandlen vil selv få mulighed 

for at sælge de produkter, som Kopenhagen 

Fur vælger at sætte i produktion, 

og eftersom Kopenhagen Fur vil pro- 


vi vil Gerne vise vejen OG være PÅ 

FOrkant MeD uDviklinGen. Hvis vi 

skaBer nye MarkeDsanDele, sÅ 

vil DetailHanDlerne OGsÅ kunne 

sælGe Mere. 

Patrizia v. CHristensen, kOMMerCiel 

Direktør i kOPenHaGen Fur 

ducere store partier af de enkelte 

pelsprodukter, vil detailhandlerne få 

del i stordriftsfordelene. De mindre 

pelsprodukter er nemlig for dyre at 

producere i små partier. 

– Dem, der køber hos os, kan opnå 

større avance på de små pelsting. 

Som det er i dag, kan de simpelthen 

ikke tjene penge nok på de mindre 

ting. 

tilGænGeliG luksus 

De nye produkter skal ramme et 

marked, som ikke er særlig dyrket i 

øjeblikket. Det betyder også, at der 

skal være et helt nyt fokus på distributionsleddet, 

hvor nye kanaler som 

internetbutikker, modebutikker og 

stormagasiner vil komme i spil, men 

også mere utraditionelle kanaler som 

de små butikker, der findes på 

nr. 1. janUar 2012 11

satsning pÅ fÆrdigvarer 

• Sikre udbud af mindre pelsprodukter 

til attraktive priser, som 

kan afsættes til detailhandlere og 

give plads til impulskøb af pels. 

• Øge salget af pels. 

• Skabe afsætningsmuligheder og 

dermed indtjening til mindre designere, 

som ikke selv har kapital 

til at starte salg. 

• Sikre et opdateret billede af pels 

blandt slutbrugere. 

• Opbygge nye salgskanaler, samt 

supplere de eksisterende pelskanaler. 

museer, bliver diskuteret som mulige 

afsætningskanaler. For den eksisterende 

pelsdetailhandel er det ifølge Patrizia V. 

Christensen en fordel, at de nye produkter 

er komplementære, det vil sige, at det 

er produkter, der passer ind i det allerede 

eksisterende varesortiment, som typisk 

består af større beklædningsstykker. 

– Det er svært at sælge pelskåber fra 

marts til september, men detailhandlen 

er ekstremt traditionel, og nogle af dem 

har så prøvet at sælge Gucci-tasker, men 

det passer ikke ind i forbrugernes hoved. 

Hvorfor skulle de købe en Gucci-taske i 

en pelsbutik, når de kan købe tasken i en 

Gucci-store? spørger Patrizia V. Christensen. 

De nye pelsprodukter passer langt 

bedre sammen med det traditionelle 

varesortiment i en pelsbutik, uden at 

produkterne konkurrerer med de eksisterende 

varer. Og så vil produkterne 

i højere grad egne sig til salg uden for 

sæsonen. 

Prismæssigt vil der blive tale om pro- 

dukter, der koster fra 400-500 kr. for de 

mindste varer og op til måske 30.000 kr. 

for de dyreste. De fleste artikler vil dog 

befinde i et prisleje på nogle tusinde 

kroner. 

– Vi vil gerne ligge i et prisleje, hvor de 

fleste kan være med. Unge mennesker i 

dag kan sagtens spare op til noget, der 

koster 3.000-4.000 kr. Det er ikke unor- 

PrODuktiOnen Bliver Den stOre uDFOrDrinG 

I årevis har Kopenhagen Studio udviklet 

pelsteknikker, som er blevet rost, prist 

og beundret – men ikke kopieret i det 

omfang, som Kopenhagen Fur har kunnet 

ønske. Det store problem er, at pelsmaterialet 

er relativt svært at håndtere 

for andet end fagfolk, og dem er der 

ikke mange af ude i verdens produktionshaller. 

– Dem, der er gode til at strikke, er 

ikke nødvendigvis gode til pels. Pels 

De nye PelsPrODukter Passer lanGt BeDre saMMen MeD 

Det traDitiOnelle varesOrtiMent i en PelsButik, uDen at 

PrODukterne kOnkurrerer MeD De eksisterenDe varer. 

Patrizia v. CHristensen, kOMMerCiel Direktør i kOPenHaGen Fur 

er et udfordrende materiale for andre 

brancher, siger Lone Olsen fra Kopenhagen 

Studio. Det er Lone Olsen, som 

har opbygget det netværk af fabrikker, 

der producerer de pelsgaver, som i 

dag sælges til avlerne via Kopenhagen 

Furs hjemmeside. Hun flytter 

naturligt med over i den nye afdeling 

som produktudviklingschef. 

– De processer, der er i arbejdsgangene 

på en fabrik, skal ændres, hvis der skal 

pels på nogle af deres produkter. Det er 

svært at ændre arbejdsgangene, fordi 

det tager tid, og fabrikkerne tjener ikke 

de samme penge, mens det står på, siger 

Lone Olsen. 

Kommerciel direktør Patrizia V. Chri- 

stensen medgiver, at producenterne 

bliver den største udfordring, og derfor 

skal der bruges en del tid på at finde de 

rette samarbejdspartnere. Dem vil der 

formentlig blive en del af, fordi pelsen 


malt i dag, det er ca. prisen for en 

iPhone, siger Patrizia V. Christensen. 

Den første kollektion vil indeholde 

produkter i accessories-kategorien, 

men på længere sigt skal der også 

produceres pelsting i interiør-kategorien, 

altså artikler til hjemmet, for 

eksempel puder og tæpper. Fællesbetegnelsen 

for produkterne er ’accesible 

luxury’ – tilgængelig luksus. 

Der skal tjenes PenGe 

For Kopenhagen Fur er satsningen 

en måde at få nogle erfaringer 

vedrørende distribution og salg af 

færdigvarer på. Disse erfaringer er 

Kopenhagen Fur villige til at dele med 

potentielle og etablerede pels- 

i de nye produkter skal kombineres 

med adskillige forskellige materialer, 

for eksempel læder og metal. Desuden 

vil der blive stillet høje kvalitetskrav 

til producenterne. 

– Det skal være nogle, der er villige til 

at lære. Der kommer til at være en stor 

uddannelsesindsats, siger hun. De kommende 

samarbejdspartnere vil sandsynligvis 

blive fundet i Syd– og Østeuropa 

og på sigt formentlig også i Kina. 

nr. 1. janUar 2012 13

i DaG er DanMark ikke et MarkeD, Man 

kan leve aF. vi kan tilByDe De unGe 

DesiGnere, at De kan Prøve Deres 

iDeer aF PÅ Det GlOBale MarkeD 

Patrizia v. CHristensen, kOMMerCiel 

Direktør i kOPenHaGen Fur 

detailhandlere, ligesom unge designere 

kan få lov til at udnytte Kopenhagen Furs 

styrke gennem samarbejdsaftaler, hvor 

Kopenhagen Fur stiller produktionsog 

distributionsnetværk til rådighed for produkter 

med designerens eget navn eller 

logo på. Det er nemlig utrolig svært at 

slå igennem internationalt, når man er en 

ung designer uden finansielle muskler. 

– I dag er Danmark ikke et marked, man 

kan leve af. Vi kan tilbyde de unge designere, 

at de kan prøve deres ideer af 

på det globale marked, siger Patrizia V. 

Christensen. 

Men New Bizz er ikke noget pædagogisk 

støtteprojekt for fattige designere. Satsningen 

skal give overskud, og Patrizia V. 

Christensen er da også sikker på, at markedspotentialet 

er til stede. 

– Jeg kan næsten frygte, at det kommer 

til at gå for hurtigt med salget. Det er 

selvfølgelig et problem, hvis vi ikke kan 

levere i takt med efterspørgslen, siger 

hun. 


51915 09.11 

I hårdt vejr hjælper vi dig 

Er du klar til at kaste dig ud i den tredje hårde 

vinter i træk? Store mængder sne de seneste to 

år har betydet, at rigtig mange pelsdyrhaller er 

styrtet sammen. 

Sørg derfor for, at dine haller kan klare presset, 

hvis der igen kommer en lavine af sne fra oven. 

til en blød landing 

Få vores vejledning i sikring af pelsdyrhaller. 

Sms TOP PELS + dit navn og adresse 

til 1204 - så sender vi den til dig i en god, 

gammeldags konvolut.

saMarBejDe 



I et stort, lyst atelier diskuterer en itali- 

ensk møbeldesigner tegninger med to 

studerende fra arkitektskolen, som laver 

afgangsprojekt. 200 meter derfra, i meget 

mindre og meget billigere lokaler, får 

en dansk skodesigner rådgivning om det 

eurOPas største 

kreative univers 

russiske marked, mens repræsentanter 

fra fire større danske tøjvirksomheder er 

ved at lægge sidste hånd på et fælles kinesisk 

markedsføringsfremstød i den kreative 

klynges fælles trendlaboratorium. 

Danmarks center for kreative industrier 

slår sig stadig kun løs på tankeplan, 

men tankegodset er solidt. Den kreative 

klynge har rod i brancheorganisationerne 

Dansk Mode & Textil, Guldsmedebranchens 

Leverandørforening og Ko- 

Fokus er strengt kommercielt og 

eksportorienteriet, men de kreative 

ideer skal udveksles på kryds og tværs 

i Danmarks kommende kreative klynge. 

For videndeling skaber værdierne i 

moderne forretning. 

penhagen Fur og repræsenterer danske 

virksomheder, der eksporter for 50 mia. 

kr. årligt. Den fysiske lokation centralt 

i København kan udmærket være på 

plads, når disse linjer læses, og når lokalerne 

er på plads, kommer det til at gå 

stærkt. 

innOvatiOn PÅ kryDs OG tværs 

– Vores ambition er at lave Europas 

største kreative univers. Hele området 

skal være en form for ’Creative Valley’, 


siger Christoffer Ritzau, direktør for 

Guldsmedebranchens Leverandørforening 

(fra 1. februar 2012 direktør 

i Dansk Mode & Textil, red.). ’Creative 

Valley’ er en direkte henvisning til Silicon 

Valley i Californien, USA, hvor 

internetteknologi-industrien har skabt 

verdens førende klynge for højteknologiske 

it-virksomheder. Området 

i Californien er et forbillede, fordi entreprenører 

med innovative ideer bor 

og arbejder side om side med store, 

etablerede virksomheder, samtidig med 

at Stanford-universitetet har været en 

katalysator for videnudveksling mellem 

forskning, studerende og erhvervslivet 

med den offentlige sektor som villig 

medspiller. Silicon Valley er et mønstereksempel 

på, hvad der skaber vækst i 

en erhvervsklynge. Samspil og synergi 

mellem de forskellige aktører og innovation 

på kryds og tværs og oppefra og 

ned er hovedingredienserne i en moderne 

klynge med succes. 

– Hvis du ikke er villig til at dele din viden 

med andre, så kommer du ingen vegne, 

siger Christoffer Ritzau og peger på 

Kopenhagen Studio som eksempel. Kopenhagen 

Furs kreative workshop har i 

årevis udviklet pelsdesignteknikker som 

efterfølgende rundhåndet er foræret til 

bl.a. modehusene, som så har købt skind 

i auktionshuset i Glostrup. 

vOres aMBitiOn er at lave eurOPas største kreative univers. 

Hele OMrÅDet skal være en FOrM FOr ’Creative valley’. 

CHristOFFer ritzau, Direktør i GulDsMeDeBranCHens leveranDørFOreninG 

– Fordi I deler noget, så skaber det også 

nye muligheder. Vi skal ikke bekrige 

hinanden, men berige hinanden, siger 

Christoffer Ritzau. Den samme overbevisning 

har Preben W. Friis, der er adm. 

direktør i Dansk Mode & Textil, (hvor han 

skal fungere som alliancedirektør 

pr. 1. februar, red.). 

– Innovation på kryds og tværs af be- 

slægtede brancher er med til at skabe 

værdi. Det, at man arbejder sammen, 

giver for eksempel mulighed for, at pels 

integreres i tøjmoden. Det er bl.a. der 

innovation skal give vækst, siger han. 

Også virksomheder i smykkebranchen er 

begyndt at bruge pels i deres design − 

endnu et eksempel på synergieffekt mellem 

beslægtede brancher med kommerciel 

gevinst til de danske pelsdyravlere. 

FOkus PÅ eksPOrt 

Og netop det kommercielle og eksportorienterede 

er centralt i visionen for 

’Creative Valley’. De tre alliancepartnere 

er alle stærkt eksportorienterede og interesserede 

i at eksportere endnu mere. 

Disse værdier skal være centrale i den 

kreative klynge, og derfor vil der også 

foregå en kritisk udvælgelse af tilflytterne 

i den kreative by. 

– Dem, der skal ind, skal fremlægge de- 

res vision og strategi. Det er meget vig- 

tigt, at man ikke udvander visionen, siger 

Preben W. Friis. Projektet har allerede 

fået adskillige henvendelser fra virksomheder, 

der er interesserede i at flytte 

ind, også udenlandske virksomheder, 

men det er ikke usandsynligt, at nogle 

virksomheder og organisationer vil blive 

indbudt til at blive en del af projektet. 

– Når vi har fået nogle kvadratmeter, 

skal vi måske kigge på, hvem der kunne 

tilføre huset værdi og så tage fat i dem. 

Det skal være et hus i evig udvikling, og 

visionen gælder også om fem år. Der 

kan godt være stor udskiftning, siger 

Preben W. Friis. Det væsentlige er, at 

virksomhederne kan udnytte hinandens 

kompetencer, for eksempel i fælles eksportfremstød. 

– I er stærke i Kina, vi er stærke i Europa. 

Der kan vi hjælpe hinanden siger Preben 

W. Friis, som også ser muligheder på 

det mere daglige niveau, hvor virksomhederne 

kan dele fælles faciliteter som 

sekretariat, trendlaboratorium eller materialebibliotek, 

mens Christoffer Ritzau 

peger på muligheden for fælles teknisk 

udstyr og CSR-politikker, eksempelvis 

retningslinjer for ansvarlig produktion. 

– Det er bedre for alle, det bliver bil- 

ligere, og det bliver mere eksponeret, 

siger han. 

nr. 1. janUar 2012 17

saMarBejDe MeD PersPektiver 

Også på det rent politiske område kan 

de tre alliancepartnere bruge hinanden. 

– Vi kan næsten finde fælles grund 

på alle områder. Vi kan for eksempel 

kæmpe sammen om sager på miljøområdet. 

Vi kan måske sidde sammen over 

for myndighederne, og så er de nødt til 

at sige: "dem, vi skal leve af i fremtiden, 

de sidder lige over for os", siger Christoffer 

Ritzau. 

Han mener, at de store, altomfavnende 

interesseorganisationer som Dansk 

Industri og Dansk Erhverv er udfordret 

på deres legitimitet, fordi den klassiske 

interessevaretagelse, nemlig kontakten 

Pelsdetailhandlen i Europa er trængt 

økonomisk. Pelsbranchen i Kina har 

til gengæld både penge og ambitioner, 

og med Kopenhagen Fur involveret 

i en kreativ-kommerciel klynge, 

vil København være det perfekte udgangspunkt 

for et kinesisk indtog på 

et svagt europæisk pelsdetailmarked. 

Det mener i hvert fald adm. direktør i 

Kopenhagen Fur Torben Nielsen: 

– Der er hård konkurrence i Kina, og 

det er under alle omstændigheder 

pelsvarer produceret i Kina, som bliver 

solgt i Europa. Hvorfor skulle en 

kinesisk fabrikant ikke selv være til 

stede på markedet? spørger Torben 

Nielsen. Han peger på, at kinesere 

Det er vilDt, at Der Her er tre inDustrier, sOM tilsaMMen eksPOrter 

FOr 50 Mia. kr., Der sÅ HurtiGt Har FunDet saMMen. vi var i stanD til at 

se HinanDen i øjnene MeD 1.000 watt OG siGe: ”Det er Det Her, vi Gør” 

CHristOFFer ritzau, Direktør i GulDsMeDeBranCHens leveranDørFOreninG 

til lovgiverne, i dag i vid udstrækning 

bliver foretaget af virksomhederne eller 

den enkelte brancheorganisation 

selv. Dansk Mode & Textil, Guldsmedebranchens 

Leverandørforening og 

Kopenhagen Fur er derimod så nært 

beslægtede, at samarbejde på alle mulige 

områder har store perspektiver, og 

han roser de tre respektive bestyrelser 

for ikke at nøle med beslutningen om at 

gå ind i projektet. 

– Det er vildt, at der her er tre industrier, 

som tilsammen eksporter for 50 mia. 

kr., der så hurtigt har fundet sammen. 

Vi var i stand til at se hinanden i øjnene 

med 1.000 watt og sige: ”Det er det her, 

vi gør”, siger Christoffer Ritzau. 

kinesiske penge til 

eUropas pelsHandel? 

med europæiske ambitioner uden 

videre vil kunne få hjælp af Kopenhagen 

Fur til eksempelvis distributionen, 

på baggrund af den ekspertise 

Kopenhagen Fur nu går i gang med at 

opbygge − eller via andre partnere i 

den kreative klynge. 

I Kina, hvor ideen er blevet luftet for 

nogle af Kopenhagen Furs kunder, 

har reaktionerne været positive. Det 

kommer dog ikke til at ske lige med 

det samme, siger en af Kopenhagen 

Furs største kunder, Sek-Lung Ng, 

som er ejer af Ottino Internation Ltd. 

– en virksomhed der både bedriver 

garvning, færdigvareproduktion og 

mindre detailsalg i Hong Kong. 

creative valley 

• Den kreative klynge skal ligge i det 

centrale København, bl.a. fordi adgang 

til en international lufthavn er 

vigtig. 

• Der skal være både billige og dyre 

lejemål, fordi også mindre etablerede 

virksomheder og entreprenører 

skal have mulighed for at blive en del 

af projektet. 

• Der bliver brug for ca. 6.000 kvadratmeter 

lokaler. 

– Jeg tror, kinesiske virksomheder 

vil være interesserede i at flytte til 

Europa, men der vil gå 5-10 år. I øjeblikket 

sker der en udvikling i Kina, 

hvor de store virksomheder overtager 

de mindre. Men inden for 10 år 

vil der være virksomheder, der har 

styrken til at gå uden for Kina, siger 

Sek-Lung Ng. 

Torben Nielsen er dog mindre skeptisk 

i forhold til tidshorisonten, som 

han sagtens kan forestille sig noget 

kortere: 

– Vi tror på ny kapital i den europæiske 

pelsbranche på væsentlig kortere 

tid, siger han. 


nr. 1. janUar 2012 19

kreativ klynGe skal 

HjælPe køBenHavn 

uD aF krisen 

København scorer højt på livskvalitet og miljø. Til gengæld er væksten for lav, 

men det vil overborgmester Frank Jensen nu ændre på – bl.a. ved at få kinesiske 

virksomheder til at etablere sig i byen. 

erHvervsstrateGi 

af josepHine cHristine Hald 

joc@kopenHagenfUr.coM 

København er en dejlig by at bo i, hvis 

man kigger på lister over byer med 

høj livskvalitet. Der er fokus på et godt 

miljø, og byen ligger i top på listen over 

verdens mest cykelvenlige byer. Til gengæld 

ser det sløjt ud for erhvervslivet. 

Væksten i København er ikke nær så høj, 

som i vores nabolandes hovedstæder, 

men det vil Københavns overborgmester 

Frank Jensen nu lave om på. 

I marts 2011 nedsatte han Copenha- 

gen Business Task Force med tidligere 

Børsen-chefredaktør Leif Beck Fallesen 

som leder. Task Forcen har til opgave 

at finde løsninger, så der kommer gang 

i det københavnske erhvervsliv igen. 

Ifølge overborgmesteren skaber det 20 

jobs i resten af landet, når der bliver 

skabt 100 nye jobs i hovedstaden. Til 

gengæld skaber det kun 7 job i København, 

når der kommer 100 nye til i resten 

af landet. 

– Det er derfor, vi skal blive bedre til 

vækst nu, siger Frank Jensen. 

kreativt køBenHavn 

Copenhagen Business Task Force kom 

i august 2011 med en række forslag 

til, hvordan væksten i København kan 

komme i gang igen. Der er i erhvervspolitikken 

lagt vægt på det private 

erhvervsliv, og Copenhagen Business 

Task Force har bl.a. kigget på de kreative 

industrier og foreslår, at der bliver 

skabt en kreativ klynge i København. 

– I København står vi stærkt på grøn 

teknologi, og vi har en stærk maritim 

klynge. Vi mangler dog en kreativ 

klynge, siger Frank Jensen. 

Samarbejdet mellem Kopenhagen Fur, 

Dansk Mode & Textil og Guldsmedbranchens 

Leverandørforening er også blevet 

bemærket, og Frank Jensen fortæller, 

at han vil gøre, hvad han kan, for at 

støtte op om initiativet, som han kalder 

”opmuntrende”. 


nr. 1. janUar 2012 21

– Jeg håber, at samarbejdet kan være 

inspiration for andre brancher. Det er et 

godt eksempel på, hvordan erhvervslivet 

kan samarbejde med kommunen om at 

sikre vækst og beskæftigelse i København, 

siger han. 

kinesisk søsterBy 

Det er ikke kun de danske virksomheder, 

som Københavns Kommune skal imødekomme. 

Det gælder også BRIK-landene 

(vækstlandene Brasilien, Rusland, Indien, 

Kina). Frank Jensen mener især, 

at det er vigtigt at have et godt og solidt 

samarbejde med Kina, bl.a. fordi Kina 

for nylig overhalede USA som Danmarks 

største handelspartner. Han anerkender 

samtidigt, at Kopenhagen Fur kan være 

en hjælp med hensyn til Kina. 

– Vi ved, at Kina er en meget vigtig spil- 

ler på det globale marked. Vi ved også, 

at Kopenhagen Fur har rigtigt godt fat i 

Kina, og det skal selvfølgelig udnyttes. 

Kina begynder at vokse på design og 

grøn energi, og vi skal gerne være med 

fra starten, siger han. 

Allerede på nuværende tidspunkt er der 

interesse fra kinesiske designvirksomheder, 

og på grund af det kinesiske vækstpotentiale, 

er samhandlen med Kina ekstremt 

vigtigt, mener DI (Dansk Industri). 

kina er en MeGet viGtiG sPiller PÅ Det GlOBale MarkeD. 

vi veD OGsÅ, at kOPenHaGen Fur Har riGtiGt GODt Fat i kina, 

OG Det skal selvFølGeliG uDnyttes. 

Frank jensen, OverBOrGMester i køBenHavn 

– Det er flot og prisværdigt, at man tænker 

det ind at få kinesiske virksomheder 

til at etablere sig. Fremadrettet bliver 

det afgørende, at vi kan tiltrække kinesiske 

kapital og blive integreret med den 

kinesiske økonomi, siger konsulent og 

kina ekspert Nis Høyrup Christensen fra 

DI. Han peger på, at Kinas investeringer 

i Europa generelt er stigende, og at det 

først og fremmest vil være store og 

etablerede virksomheder, klyngen vil 

kunne lokke til. 

– Kineserne vil kigge på, hvad der er af 

muligheder. Adgangen til viden og design 

og ikke mindst det, at man samler 

kræfterne og kommer på landkortet vil 

være en fordel, siger Nis Høyrup Christensen 

kOMMunale kina-aFtaler 

For at tiltrække og holde fast i kinesiske 

investorer er kommunen gået sammen 

med flere samarbejdspartnere, og København 

har lavet en søsterby-aftale 

med Beijing i 2012. 

– Vi forventer, at aftalen vil gøre det let- 

tere for det københavnske erhvervsliv at 

komme ind på det kinesiske marked, og 

at aftalen vil øge kinesernes opmærksomhed 

på København, siger Frank 

Jensen. 

Med henblik på at gøre det attraktivt for 

kinesiske virksomheder at blive i København, 

er kommunen gået i gang med at 

undersøge, om det vil være muligt at 

lave en kinesisk skole, hoteller og et kinesisk 

kulturinstitut. 

– Kina er i vækst, og landet er et vig- 

tigt eksportmarked for mange danske 

og københavnske virksomheder. Hvis 

vi vil have del i denne vækst, er det 

nødvendigt, at vi formår at tiltrække og 

fastholde flere kinesere i Danmark og 

København, siger Frank Jensen. 

MÅlsÆtning for kØbenHavn 

• Økonomisk vækst 5 pct. om året i 

gennemsnit frem til 2020. 

• Produktiviteten skal stige med 4 pct. 

frem mod 2020. 

• En befolkningstilvækst på 8,5 pct. 

• I 2020 skal der være skabt 20.000 nye 

private arbejdspladser. 

• Københavns Kommune skal årligt 

rykke mindst 10 pladser op af Dansk 

Industris liste over erhvervsvenlige 

kommuner i Danmark. 

• I øjeblikket er Københavns Kommune 

nr. 79 på listen. 


Hvis du har tabt tråden, 

så har vi en der holder 

væsentligt længere 

Jasopels præsenterer en ny 

tråd tilsat magnesium 

En sjælden gang imellem, må man erkende, at det 

ikke er alt, der kan gøres billigere! Men hvis du nu satte 

dig ned og regnede ud, hvor mange penge, du bruger 

på at udskifte tråd, så ville du ønske du kunne arbejde 

trådløst! 

Hos Jasopels har vi fokus på kvalitet. Derfor har vi valgt 

kun at samarbejde med Arcelor Mittal, der producerer 

markedets bedste tråd. I vores produktion anvendes 

kun Crapal Premium fordi den møder de krav vi stiller 

til ensartethed og brugskvalitet ude på farmene. 

Crapal Premium der er patenteret er tilsat magnesium 

der holder væsentligt længere end den traditionelle 

aluzink tråd. Den nye tråd har desuden en meget glattere 

overfl ade der gør den væsentligt lettere at rengøre. 

Der er en rød tråd gennem Jasopels’ udvikling 

Jasopels har årelang tradition for at udvikle og markedsføre 

nye produkter til pelsdyravlerne. Der er en rød tråd 

gennem den måde vores udviklingsafdeling tænker på, 

så vi kan gøre dit arbejde hurtigere, nemmere, sikrere og 

ikke mindst mere indbringende. 

Slå på tråden tlf. 98 42 05 66 eller skriv til 

info@jasopels.dk. 

Jasopels A/S - Fabriksvej 19 - 7441 Bording - Telefon: 98 42 05 66 - www.jasopels.dk - e-mail info@jasopels.dk 

23

teMa kvalitet 

Dansk ClassiC 

er FOrtiD 

Andelen af danske velvetskind er nu på 65 pct., hvilket er 

mere end dobbelt så meget som i sæsonen 2007/2008. 

kvalitet 

af sØren jespersen 

sje@kopenHagenfUr.coM 

Velvetprocenten fortsætter med at 

vokse. Det viser den seneste opgørelse 

fra sorteringen af skind, som blev udbudt 

på Kopenhagen Furs decemberauktion. 

Her var 65 procent af de danskproducerede 

skind Velvet. Med den 

nærmest eksplosive udvikling gennem 

de senere år forudser Kopenhagen Furs 

Kvalitetsgruppe, at danskproducerede 

Classic-skind snart er fortid. Opgjort i 

2011-tal fik danske minkavlere et totalt 

merprovenu på 1 milliard kr. i forhold til 

udenlandske skind solgt på auktionerne. 

Udviklingen medfører også, at der kom- 

mer flere og flere V2-skind, og den hårfine 

grænse mod V3 kommer tættere på. 

V3-skind er uønskede, fordi de er kendetegnet 

ved, at hårene ikke dækker. I takt 

med at V2 bliver mere og mere udbredt, 

stiger behovet for at være opmærksom 

på, at der skal være mange dækhår, som 

skal dække af. Udover at der skal være 

masser af dækhår, skal de være fine og 

silkede. Og glem ikke underulden − pelsværk 

uden underuld er dårligt pelsværk. 

Kvalitetsgruppen mener, at V2-gruppen 

vil komme til at udgøre helt op til 25 

procent af den danske minkproduktion 

inden for de næste fem år. Det er for så 

vidt glimrende. Flagskibet i dansk minkproduktion 

er efter gruppens vurdering 

en V2 Purple. Men i takt med, at produktionen 

går mod kortere og kortere 

dækhår, skal der rettes opmærksomhed 

mod antallet og kvaliteten af dækhårene. 

Skrækscenariet er at, skindene bliver 

uldede i overfladen. Det er ikke attraktivt 

for opkøberne. 

Budskabet fra gruppen er altså, at udvik- 

lingen går stærkt, og at danske avlere i 

høj grad har formået at udvikle produktionen 

i en gunstig retning, hvor værdien 

af produktionen vokser. Men hårene skal 

altså kunne følge med. 

Hvis man ved selvsyn vil opleve, hvor- 

dan et godt minkskind ser ud, opfordrer 

Kvalitetsgruppen til, at man går på skindudstilling. 

Det er så at sige vigtigt at få 

ind under huden, hvad et godt skind er. 

Det får man kun ved at gå i skindene 

− gerne sammen med kollegaerne. 


anDel velvet 

i reGulære HOveDtyPer 

2007/2008 . . . . . . . . . . . . . 31 pct. 

2008/2009 . . . . . . . . . . . . . 35 pct. 

2009/2010 . . . . . . . . . . . . . 47 pct. 

2010/2011 . . . . . . . . . . . . . 53 pct. 

anDel velvet 

PÅ DeCeMBer-auktiOnen 2011 

Mahogany M . . . . . . . . . . . 59 pct. 

Brown M . . . . . . . . . . . . . . 68 pct. 

Glow M . . . . . . . . . . . . . . 74 pct. 

Mahogany F . . . . . . . . . . . . 60 pct. 

Brown F . . . . . . . . . . . . . . 64 pct. 

Glow F . . . . . . . . . . . . . . . 72 pct. 

25 pct. af den danske minkproduktion kan være Velvet 2-skind inden for de næste fem år, 

mener Kvalitetsgruppen. Foto: Jesper Clausen 

Velvet 3-skind er ikke ønskede i den danske minkproduktion, og der er behov for at være 

opmærksom på dækhårene i takt med at Velvet 2-andelen stiger. Foto: Jesper Clausen 

kend dine 

Hanner pÅ 

HÅrene 

Målet for produktionen er fort- 

sat korte hår. For at nå det mål, 

skal man kende de hanner, man 

har sat til side til parring. Op 

imod 25 pct. af avlshannerne i 

en given produktion med en god 

velvetprocent er med stor sandsynlighed 

V2. De skal på arbejde 

til parringssæsonen, hvis man vil 

øge velvetprocenten. 

De bedste skind ligger ofte i 

grænseområdet mellem V1 og 

V2. Kvalitetsgruppen vil anbefale 

et avlsmål, som hedder V1,5 − 

altså i retning af meget korte hår. 

En gennemsnitsavler med værd- 

ital 100 og en velvetprocent på 

53 vil have V2-hanner siddende. 

Stol på, hvad du har set ved sortering 

og finsortering og brug 

dine V2-hanner optimalt, lyder 

det. Kvalitetsgruppen har i Dansk 

Pelsdyravl februar 2011 beskrevet, 

hvordan hanner kan opsættes 

og bruges, så de bedste får 

så meget afkom som muligt. Læs 

anbefalingerne igen og tænk 

dem ind i den kommende parringssæson. 

nr. 1. janUar 2012 25

teMa kvalitet 

øje FOr Det 

kOrte GulD 

Steen Steiner Petersen sidder med i Kopenhagen Furs Kvalitetsgruppe, men derfor 

kan hans velvetprocent godt falde alligevel. Drivkraften er tallene, og det hele tiden 

at holde sig over gennemsnittet. 

kvalitet 

af sØren jespersen 

sje@kopenHagenfUr.coM 

Det skulle have været en gård med kvæg, 

men et skyhøjt renteniveau i begyndelsen 

af 1980erne forpurrede den plan. I 

stedet kom Steen Steiner Petersen til at 

drive en minkfarm. Som så mange andre 

startede han i det små med 400 tæver, 

som i dag er blevet til 4.000. Optimering 

af produktionen på alle fronter har altid 

været et omdrejningspunkt, og det, som 

startede med købet af 30 tdr. land og en 

nedbrændt staldbygning, er i dag blevet 

til 60 hektar og nyindrettede minkhaller. 

Steen Steiner Petersen forbereder sig 

hele tiden til fremtiden. Der bliver investeret 

og brugt penge og tid på bedre 

kvalitet, større dyr og moderne produktionsfaciliteter. 

Når han ikke passer farmen, 

deltager han blandt andet i Kopenhagen 

Furs Kvalitetsgruppe. Her mødes 

syv minkavlere med jævne mellemrum 

for at diskutere kvalitet og komme med 

gode råd til andre avlere, om hvordan 

en kvalitetsfremgang kan nås. Sortering, 

køb af avlsdyr og systematik i anvendelsen 

af hanner diskuteres med så meget 

engagement, at man kan fristes til at tro, 

at det er selve klodens fremtid, som står 

på spil. Det vidner om begejstringen for 

mink og minkavl, og Steen Steiner Petersen 

tager gerne medicinen selv. 

– Udviklingen går hurtigere end nogen- 

sinde før, og hvis man ikke gør noget, så 

kommer man bagefter. Man skal virkelig 

gøre noget. Dem, der går fremad viser 

vejen, siger han. 

Selv om man ligger i den gode ende og 

er udpeget af kollegaerne til at sidde 

i Kvalitetsgruppen, betyder det ikke, 

at der ikke kommer bump på vejen. 

Steen Steiner Petersens velvetprocent 

i Wildmink, som udgør trefjerdedele af 

farmens avlsdyr, er faldet ca. 10 pct. Det 

nager, kan man høre på ham. 

– Det er noget af et slag i hovet, som han 

udtrykker det. 

Forklaringen efterlyses, og der sættes 

øjeblikkeligt ind for at rette op. Der er 

bestilt et antal nye avlsdyr, og der er lagt 

en plan for at komme tilbage på sporet. 

Med til historien hører, at velvetprocenten 

var 40 for fem år siden, og at Steen 

Steiner Petersen holder en velvetprocent 

på 80 og derover for typerne hvide og 

Mahogany. 

I begyndelsen købte han kun hanner, 

men erfaringen har efterhånden vist 

ham, at effekten er langt bedre, hvis 

man både køber hanner og tæver. 

– Man skal ikke være bange for at købe 

dyr. Alle de bedste køber også avlsdyr, 

og det er helt nødvendigt. Jeg har mødt 

den holdning, at man kun er rigtig avler, 

hvis man sorterer sig til god kvalitet af 

egne dyr, men det er helt forkert. Det 

flytter ikke nok, siger han. 

avlsDyr MeD kOrte DækHÅr 

For syv år siden købte Steen Steiner Petersen 

500 tæver plus hanner, som har 

gået i en avlsgruppe for sig. Overskudshannerne 

fra den indkøbte gruppe er 

blevet brugt til at parre den oprindelige 

stamme. Nu ligner grupperne hinanden 

så meget, at Steen Steiner Petersen 


Steen Steiner Petersen mener, at køb af avlsdyr bør være helt naturligt for avlere, der er seriøse med avlsarbejdet. Foto: Robert Attermann 

ikke kan se forskel på den oprindelige 

stamme og de indkøbte dyr. Grupperne 

er derfor lagt sammen, og nye avlsdyr 

er på vej ind i en ny avlsgruppe, som er 

karakteriseret ved meget korte dækhår. 

De indkøbte avlsdyr går i en gruppe for 

sig. Det samlede indkøb i dette avlsår er 

på 150 tæver og 145 hanner. Så er der 

bestilt 300 udsættertæver til sommer, et 

antal gamle hanner plus 350 ungtæver 

og hanner til efteråret. 

Kvalitetsgruppens fokus er kvalitet for- 

stået som tyk underuld og korte, fine 

dækhår i rigelige mængder. Det er også 

et fokus for Steen Steiner Petersen, men 

størrelse og kuldstørrelse er også vigtige 

for at få så rentabel en produktion som 

muligt. Kuldstørrelser på seks og opefter 

sorteres. Størrelse har været i fokus på 

farmen, fordi han på et tidspunkt haltede 

bagud på det punkt. 

– Jeg kigger hele tiden på gennemsnittet 

fra de andre avlere. Jeg vil ligge over prisindeks 

100, og når jeg sammenligner mine 

produktionstal med gennemsnittet, så ved 

jeg, hvor jeg skal sætte ind, siger han. 

Steen Steiner Petersen har med egne 

ord haft rimelige gode skind, men han 

har aldrig ligget helt i toppen. Det er, 

siger han, meget få, som har evnen til 

at være helt, helt fremme. Han har et 

bud på, hvad det er, ’avlseliten’ kan: 

– De kan se, at når en mink ser sådan ud, 

og man parrer den med en mink, der ser 

sådan ud, så får du en supermink. 

Det lyder enkelt, men er det altså ikke. 

Glæden ved at sortere og finde de særlige 

dyr deler Steen Steiner Petersen 

med avlseliten. I den periode for 4-5 år 

siden, hvor han var bagud på størrelse, 

blev der sorteret efter vægt. Det var 

nemt, effektivt og kedeligt. 

– Det er en fornøjelse at sortere minkene 

og finde helt særlige dyr. Det skal sige 

”smak”, når man ser dem. Så er der noget 

ved det, siger han og tilføjer: 

– Hvis dansk minkproduktion fortsat skal 

være førende, og det skal vi, så skal alle 

gøre noget for at forbedre sin produktion. 

jeG vil liGGe Over PrisinDeks 100, 

OG nÅr jeG saMMenliGner Mine 

PrODuktiOnstal MeD GenneMsnittet, 

sÅ veD jeG, HvOr jeG skal sætte inD. 

steen steiner Petersen, Minkavler 

steen steiner petersen 

• Bor og driver farm i Outrup ved 

Varde. 

• Er gift og har tre børn. Børnene er 

dog flytttet hjemmefra. 

• Har været skindommer 20 år. 

• Sidder i bestyrelsen for Sydvestjysk 

Pelsdyrfoder. 

• Er Schweiss-hundefører og jæger. 

nr. 1. janUar 2012 27

PÅ syGDOMsjaGt MeD en 

sjællanDsk nOrDjyDe 

Lige nu kører Jørgen Østergaard Nordjylland tynd, for de sanerede farme skal have 

tjekket deres rengøring, og alle vil have besøg af Driftfaglig Afdeling. 

PlasMaCytOse 

af Marie graboW Westergaard 

MgW@kopenHagenfUr.coM 

Solen bryder frem gennem regnbygerne 

på en råkold decembermorgen i Nordjylland, 

og det får Jørgen Østergaard til at 

tage en omvej. 

– Når vejret er sådan her, skal du lige se 

udsigten heroppe fra. Den er ret imponerende, 

især hvis man aldrig har set det 

før, siger Jørgen Østergaard. 

Vi befinder os på en bakke mellem Sæby 

og Frederikshavn, og udsigten er imponerende. 

Man kan skimte Læsø ude i 

havet og se helt til Skagen. På klare dage 

kan man øjne Limfjorden, forsikrer Jørgen 

Østergaard, mens han sætter bilen i 

gang igen. For det er en travl dag, og de 

lyse timer skal ikke spildes. 

Der er ikke brug for en gps i det kørende 

kontor, som hans bil efterhånden har 

udviklet sig til. Vejen kender han, ligesom 

han ofte genkender personerne, der ringer 

på bilens håndfri sæt – alene ud fra 

telefonnummeret på displayet. Nordjylland 

er sjællænderen Jørgen Østergaards 

arbejdsplads mindst 100 dage om året, 

og det har sat sine aftryk – både på hans 

stedsans og hans sprog, hvor ord som 

det nordjyske ’muldet’ har sneget sig ind i 

stedet for det rigsdanske ’muggent’. 

– Det siger de heroppe, og så gør jeg 

det også, når jeg er her, siger han med 

et smil. 

I dag er der brug for ordet ’muldet’ flere 

gange. For som chef for Driftfaglig Afdeling 

er Jørgen Østergaard den ene af fire 

i afdelingen, som rejser rundt og tjekker, 

hvordan det går med rengøringen på 

plasmacytose-sanerede farme. 

Første stop er Thomas Jørgensens 

farm. Han har hyret et rengøringsfirma 

til grundrengøringen og sin svigerfar til 

rengøring af samtlige rør fra burene, så 

han selv kan få pelset færdig til tiden. 

– Svigerfar får sin løn i mad, så han er 

billig nok, griner Thomas Jørgensen, 

mens han kort viser rundt i sit pelseri. 

Her er der ikke gjort rent endnu, men 

Jørgen giver gode råd til, hvordan Thomas 

undgår at smadre sine maskiner, 

når de skal udsættes for vand og sæbe. 

Ellers er det mest ejeren af rengøringsfir- 

maet, Michael Andersen, Jørgen Øster- 

gaard taler med, mens de går fra hal til 

hal. Rutineret lader han fingrene løbe 

rundt i indgangshullerne til redekassen, 

på plankerne over burene og i trådnettet. 

– Jeg kigger ikke på hvert bur. For ret 

hurtigt får jeg en fornemmelse af, hvad 

jeg skal tjekke for, og hvor der kan være 

problemer, forklarer Jørgen Østergaard. 

Han er stort set tilfreds med Michael An- 

dersen og hans medarbejderes arbejde, 

kun indgangshullerne skal lige kigges 

grundigt igennem igen. 

– Det ser godt ud, det her. Det gør det 

virkelig. Nu ved du, hvad du skal 


Jørgen Østergaard starter ethvert farmbesøg med at fylde sin blå balje med vand, så han har noget at vaske gummistøvler i, når han skal videre. 

Foto: Mare Grabow Westergaard 

nr. 1. janUar 2012 29

tjekke igen, men ellers er I jo så godt 

som færdige, siger Østergaard. 

En aftale bliver hurtig indgået om, hvornår 

Jørgen Østergaard skal komme igen. 

Ingen farm er nemlig ren, før Driftfaglig 

Afdeling har skrevet under på rengøringspapirerne. 

Og rengøringsfirmaet får 

ikke sine penge, før der er skrevet under. 

FrOsten truer 

For en farm er ikke ren, fordi den er rengjort 

med vand og sæbe. To gange desinfektion 

skal farmen også have, inden 

den er klar til nye dyr. Og derfor er frost 

dagens helt store emne. Frostvejr påvirker 

nemlig desinfektionen. 

– Sidste år var helt forfærdeligt. Tænk 

dig at have fået plasmacytose, skulle sanere 

og så ikke kunne gøre klar til næste 

sæson, fordi vejret forhindrer dig, siger 

Jørgen Østergaard, mens bilen kører videre. 

Væk fra Thomas Jørgensens farm 

og længere op i Jylland. 

– De lover varmere vejr i næste uge, 

men vi skal op over fem grader, før 

desinfektionen virker ordentligt, siger 

Jørgen Østergaard. Ordene falder halvanden 

time senere. Klokken er nu blevet 

halv elleve, og det rullende kontor 

har bevæget sig videre nordpå til Sæby 

og Caspers Poulsens farm. Han har 

gjort rent siden 15. november og håber 

på at kunne give første omgang desinfektion 

i starten af næste uge – hvis 

vejret arter sig. 

Det er en tidsplan, Jørgen godt kan god- 

kende, for farmen er ved at være klar til 

desinfektion. Casper Poulsen er glad for, 

at Jørgen kommer forbi undervejs i ren- 

gøringsprocessen, så han kan nå at rette 

fejl og mangler, og han ser ikke Jørgen 

Østergaards besøg som en kontrol. 

– Jeg gør jo ikke rent for, at Jørgen skal 

komme og godkende det, men fordi jeg 

skal kunne stå inde for at sætte en helt 

ny besætning ind. En besætning der 

helst skal undgå smitte, siger Casper 

Poulsen 

Et fornuftigt synspunkt der heldigvis er 

meget udbredt blandt avlerne, forklarer 

Jørgen Østergaard en time senere, da 

bilen bevæger sig væk fra Caspers Poulsens 

farm. 

– Jeg siger sommetider for sjov, at jeg er 

djævelens advokat, men de fleste kan jo 

godt se fornuften i at være grundig – ellers 

straffer man bare sig selv, siger han. 

Rengøring er en stor del af fremtidig 

smittebeskyttelse, og hvis man sjusker 

der, er man allerede i gang med at gøre 

sig selv sårbar over for sygdommen. Der 

er dog forskellige krav til rengøringen, 

afhængig af om man vil have 60 kr. eller 

20 kr. i saneringsstøtte. 20-kroners modellen 

indebærer blandt andet mindre 

rengøring. 

– Den er lavet for at skabe mere flek- 

sibilitet, blandt andet hvis vejret gør 

rengøringen meget besværlig. Men der 

er ingen tvivl om, at jeg mener, at man 

er bedst beskyttet med 60-kroners-modellen, 

og den vælger de fleste da også, 

siger Jørgen Østergaard. 

10 krOner FOr nye sMitteinitiativer 

Det er netop saneringsstøtte og valg 

af modeller, der skal diskuteres på 

jeG kiGGer ikke PÅ Hvert Bur. FOr ret HurtiGt 

FÅr jeG en FOrneMMelse aF, HvaD jeG skal 

tjekke FOr, OG HvOr Der kan være PrOBleMer 

jørGen østerGaarD 

Jørgen Østergaards næste besøg hos 

Tom Christensen. Han er ikke kommet 

så langt med rengøringen, at Jørgen 

skal gå farmen efter endnu, så efter 

en kort rundtur på pelseriet, viser Tom 

Christensen i stedet sine hydratkalkmaskiner 

frem. Han har udviklet flere 

spredemaskiner og håber på at kunne 

sælge dem i fremtiden. Men lige nu 

handler det om at få saneringsaftalen 

på plads. Derfor går turen til Tom Christensens 

køkken, hvor dagens første 

kop kaffe kommer på bordet. 

Jørgen gennemgår aftalen punkt for 

punkt og fortæller i samme omgang, om 

det nye tilskud, man kan få, hvis man 

gennemfører ekstra smittebeskyttende 

tiltag. 

Tilskuddet er på 10 kr. pr. dyr, og det 

udløses, hvis avleren udfører nye smittebeskyttende 

tiltag. Der er ikke en facitliste 

på, hvilke smittebeskyttelsestiltag der 

skal foretages i farmen, så alle muligheder 

er i spil, men der er lagt op til, at avleren 

selv kan komme med forslag til, hvad 

der vil virke bedst i netop hans farm. 

På de fleste af dagens besøg har Jørgen 

lige fået nævnt forskellige tiltag, som 

kunne udløse de 10 kr., og avlerne har 

så kunnet tænke over det, til næste gang 

Jørgen kommer. Det samme gør sig nu 

gældende i Tom Christensens køkken. 

– Du har jo gjort rigtig meget i smitte- 

beskyttelse, Tom, men du kunne for ek- 

sempel genoverveje tilkørslen til farmen, 

så foderbilen og dig ikke bruger samme 

indgang. Det kunne udløse de ekstra 10 

kr., og det er da værd at tage med. 

Tom Christensen er enig og vil nok tage 


Det er uhyre vigtigt, at alle organiske rester fjernes fra 

farmen. Typiske steder er for eksempel på redekasser 

og gødningsrender. Foto: Jørgen Østergaard 

et kig på vejen. Nogen endelig aftale om 

smittebeskyttende tiltag bliver det ikke 

til endnu. Det kan de tage næste gang, 

Jørgen Østergaard kommer forbi. 

Så bliver det til lidt lokalsladder om, 

hvem der er ’faldet’ i nabolaget, og 

hvem der har undgået plasmacytose i 

år. Tom Christensen har fundet en mulig 

forklaring på sin smittesituation i sit 

vandingssystem, hvor en utæt pakning 

meget vel kan være synderen. Jørgen 

lytter opmærksomt, kommer med kommentarer 

og omtaler lokale steder, som 

var han selv en indfødt. 

Selv om han har siddet sådan i et køkken 

1.000 gange før, og hørt alle historierne 

mindst lige så mange gange, er hans interesse 

oprigtig. Lige så snart han er tilbage 

i bilen, ringer han hjem til Glostrup 

for at tjekke op på nogle af de ting, Tom 

Christensen lige har fortalt. 

– Hvor mange positive reagenter har vi 

fundet i dag? Ingen. Virkelig godt, virkelig 

godt siger han glad. 

Desværre kan laboratoriet hverken beeller 

afkræfte et rygte om en faldet farm 

i nabolaget. 

– Vi har fået 15.000 prøver i dag, så vi er 

ikke lige kommet til den, lyder det over 

det håndfri sæt, mens bilen kører videre 

ud i den tidlige eftermiddag. 

Der er to besøg mere på programmet, 

og hvis Jørgens Østergaards eftersyn 

rengØring pÅ farMen efter 

plasMa cytose 

Farmengøringen kan deles ind i tre 

faser: den tørre rengøring, den våde 

rengøring, desinfektion. 

Den tørre renGørinG 

Alt halm, gødning og løst materiale 

fjernes. Ting, der ikke kan tåle våd 

rengøring og desinfektion, kasseres. 

Græs mellem burene klippes, og der 

rives i mellemgangene. 

Den vÅDe renGørinG 

Alle dele af farmen vaskes med sæbe 

og vand. Der er forskellige afvaskningsmuligheder. 

Både iblødsætning, 

vask med almindeligt vandtryk og højtryksrensning. 

Det er forskelligt, hvad 

den enkelte avler vælger, men fælles 

for al våd rengøring er, at der ikke må 

være synligt skidt nogen steder på 

farmen efter den våde rengøring. 

DesinFektiOn 

Alle miljøer, overflader, redskaber mv. 

skal underkastes en behandling som 

fjerner/uskadeliggør sygdomsfremkaldende 

smittekim. Der kan anvendes 

forskellige former for desinfektionsmidler, 

men alt skal desinficeres. 

Læs mere om Rengøring på farmen 

i brochuren ’Rengøring og desinfektion 

af pelsdyrfarme’. Den kan 

fås ved henvendelse til Kopenhagen 

Diagnostik. 

skal være noget værd, skal han kunne se 

burene, så frokosten er en fransk hotdog 

indkøbt på en tankstation, og indtaget 

mens bilen ruller derudaf. 

skal vi liGe lave en aFtale? 

Næste stop er hos Kaj Toldbod. Endnu 

engang kommer de desinficerede gummistøvler 

og en helt ny overtræksdragt 

på. Jørgen tager ingen chancer. 

– Det ville være virkeligt forfærdeligt, 

hvis jeg var smittebærer. Kan du ikke 

lige se det for dig? spørger Jørgen, 

mens han fylder sin medbragte 

nr. 1. janUar 2012 31

En nordjysk avler rengør sin farm. Netop nu bliver der gjort temmelig meget rent på farme i især Nordjylland. Foto: A. Nielsen 

balje med vand. Efter hvert besøg bliver 

gummistøvlerne vasket i vandet, inden 

de bliver desinficeret, så det første 

Jørgen gør ved hver besøg, er at fylde 

baljen. 

Kaj Toldbod har gjort rent i en uge, og 

Jørgen går sin sædvanlige tur gennem 

hallerne. Der er en vis forskel på kvaliteten 

af rengøringen, men det har sin 

forklaring. 

– Det er ikke de samme, der har gået i 

den hal og i denne her. Men vi skal nok 

få det ordnet, siger Kaj Toldbod. Jørgen 

hiver selv fat i en medarbejder, der står 

og spuler lofter. 

– Det ser rigtig god ud. Du gør et godt 

stykke arbejde, siger han. Han mener, 

det er vigtig at huske at rose. 

– Nogle af dem har aldrig gjort rent på 

en farm før, og ham her har jeg forklaret 

en del, da jeg var her sidst, så han skal 

også have at vide, at det, han gør, er 

godt nok, forklarer Jørgen. 

Ellers er det et kort besøg. En hurtig 

rundtur i hallerne og så videre, for aftenmørket 

lurer lige rundt om hjørnet. Inden 

afgang kommer den obligatoriske kommentar 

fra Jørgen. 

– Skal vi lige lave en aftale om, hvornår 

jeg skal komme igen? 

Sådan slutter næsten alle Jørgens be- 

søg lige for tiden, for selv om nogle er 

langt med saneringsrengøringen, er 

ingen færdige, og alt skal tjekkes mindst 

en gang mere, før Jørgen Østergaard 

kan skrive under på saneringsstøttepapirerne. 

En aftale bliver lavet med Kaj 

Toldbod, og bilen er på vejen igen. 

Det sidste besøg er blevet lavet i løbet af 

dagen over telefonen. Derfor kører bilen 

nu tilbage – ned igennem Nordjylland. 

Jørgen brummer lidt over det upraktiske i, 

at avleren ikke blev besøgt tidligere på dagen, 

mens han var i området. Det er dog 

glemt, da bilen svinger ind på gården. 

I det svindende dagslys går Jørgen og 

farmen ejer Jens Overgaard rundt mellem 

burene i de lukkede haller. 

Jens Overgaard har haft et rengørings- 

firma til første del af rengøringen, og 

vandet står højt mellem hallerne nogle 

steder. Det forhindrer ikke Jørgen i at 

vade helt ud på det dybe for at se gyllerender 

efter, men Jørgen syntes, at 

rengøringen ser godt ud. 

– Hvis vejret arter sig, så går du bare i 

gang med desinfektionen, når I er klar, 

siger Jørgen. Samtalen falder igen på 

smittebeskyttende tiltag, og hurtigt bliver 

en fritstående fodersilo udpeget som 

mulig smittevej. 

– Ja, jeg ved det godt, jeg skal også have 

kigget på det, siger Jens Overgaard. 


I aftenskumringen byder Jens Overgaard 

på en kop kaffe i køkkenet. 

Nu er det alligevel blevet for mørkt 

til at se mere. Rundt om kaffen og 

de chokoladeovertrukne pebernødder 

– endnu en nordjysk specialitet 

– bliver saneringsdyr, reagenter og 

de forventninger Jens og hans kone 

har til de kommende auktionspriser 

diskuteret. 

Så sætter Jørgen sig atter bag rat- 

tet i det rullende kontor. Foran ham 

venter en køretur til Aars, hvor han 

skal sove i nat, mindst 10 opkald til 

avlere, der har lagt besked, og en 

række ubesvarede mails, som skal 

læses og besvares inden sengetid. 

Alligevel nynner han, mens han 

kører ud i mørket. For Jørgen Østergaard 

– den mest nordjyske sjællænder 

i Kopenhagen Fur – er glad 

for sit job. Og i morgen venter en ny 

dag. 

der er Masser 

af sMitte veje 

sMitteveje 

af dyrlÆge 

trine HaMMer jensen, 

kopenHagen diagnostik 

tHj@kopenHagenfUr.coM 

Smittebeskyttelse er ekstrem vigtigt 

for at beskytte sin egen farm mod 

infektioner. Hvis du i det daglige arbejde 

er meget påpasselig med smittebeskyttelse, 

kan du samtidig undgå 

at andre farme udsættes for risiko for 

infektioner såsom plasmacytose, hvalpesyge, 

virusenteritis og andre virus 

og bakterier. Men husk at der er lige så 

mange former for smittebeskyttelse, 

som der er smitteveje. 

Smittebeskyttelse er en del af de obli- 

gatoriske sundhedsrådgivningsbesøg. 

Kopenhagen Diagnostik har udarbejdet 

fire spørgeskemaer, der kan anvendes 

som redskab i dialogen mellem avler og 

praktiserende dyrlæge. Der er allerede 

modtaget 85 besvarede skemaer fra 

rådgivningsbesøgene september og 

oktober. 

Kopenhagen Diagnostik opretter en 

database, som disse skemaer bliver 

lagt ind i. Det overordnede formål er at 

analysere svarene, og forhåbentlig vil vi 

dermed kunne identificere særlige smitterisiko-områder 

på de enkelte farme. 

Et af fokusområderne for spørgeskema- 

erne til besøgene i december og februar 

er rengøring. Uanset om en farm har haft 

smitsom sygdom eller ej, er rengøring en 

del af branchekodekset. Redekasser og 

bure skal rengøres mindst en gang om 

året. Det er vigtigt, at alt organisk materiale 

(uld, gødningsrester, foderrester 

m.v.) fjernes. 

Såfremt der er tale om en plasmacyto- 

sesmittet besætning, bør der udvises 

stor omhu ved brug af højtryksrenser, 

idet der ved højtryksrensning dannes 

små aerosoler (vandpartikler), som kan 

fungere som bærer for plasmacytosevirus. 

I disse tilfælde kan det være bedre at 

undgå højtryksrensningen og skylle efter 

med normalt vandtryk. 

Efter rensning skal der desinficeres, og 

det er meget vigtigt, at alt organisk materiale 

er væk før desinfektion, da denne 

eller ikke har den optimale virkning. Har 

du spørgsmål angående rengøringsprocedure 

og rengøringsmidler skal du kontakte 

Driftfaglig Afdeling. 

Husk at også skind og fedt udgør en 

smitterisiko for smitte med plasmacytose. 

Så har du skind eller fedt stående 

på farmen, er der en potentiel risiko for 

smitte via skind og fedt. Derfor er det 

vigtigt, at både skind og fedt behandles 

med omtanke og flyttes før rengøringen. 

nr. 1. janUar 2012 33

nye ansiGter i 

DriFtFaGliG aFDelinG 

Driftfaglig Afdeling har ansat to nye konsulenter, som skal hjælpe med afdelingens voksende 

hovedopgaver Tjek på farmen, smittebeskyttelse samt rengøring og desinfektion. Begge er 

agronomuddannede og kommer fra stillinger i den øvrige landbrugsrådgivning. 

Anne Mette Graumann er hentet fra AgroTech under Vi- 

dencentret for Landbrug, hvor hun har arbejdet med smit- 

tebeskyttelse og vaccination af slagtekalve. Anne Mette 

har desuden ’virus-erfaring’, da hun også har arbejdet med 

BRS-virus og sanering for Salmonella Dublin. 

– Det lød utroligt spændende med de ting, der foregår om- 

kring smittebeskyttelse, og så havde jeg lyst til at prøve 

noget andet og komme ud på landet og give direkte rådgivning 

igen, siger Anne Mette Graumann. 

Hendes nyansatte kollega hedder Martin Sørning Berthel- 

sen, og han har 20 års erfaring som svineproduktionskonsu- 

lent for diverse landboforeninger i det jyske. De seneste ni 

år har han beskæftiget sig med forskellige organisationers 

interne velfærdsprogrammer, bl.a. Danish Crowns såkaldte 

Code of Practice. 

– Det, der sker hos pelsdyravlerne, ligner meget det, der 

skete med grisene for 10 år siden, hvor der kom fokus på 

skuldersår. Det, synes jeg, er spændende at være med til. 

En af mine kæpheste er, at avlerne skal have nogle værktøjer, 

der er nemme at bruge og billige i drift. Vi skal lave ting, 

der kan være med til at øge fokus på håndteringen af mink i 

dagligdagen, siger Martin Sørning Berthelsen. 

ekstra Beskyttelse er GulD værD 

Denne vinter har Dansk Pelsdyravlerforening 

tilbudt en ekstra 10-krone i 

bonus pr. dyr til alle avlere, som har 

fået tilbudt rengøringshjælp i forbindelse 

med sanering. 

Den ekstra bonus udløses for tiltag, 

der giver ekstra smittebeskyttelse 

ud over det, lovgivningen forlanger. 

Det overordnede formål er at holde 

et strengt fokus på smittebeskyttelse, 

og derfor er det i høj grad avleren 

selv, der skal komme med ideerne. 

Det kan for eksempel være ændring 

af adgangsvejene til farmen, at skifte 

tøj mellem ren og uren zone eller et 

elektrisk hegn til at holde udefrakommende 

smittekilder væk fra farmen. 

Selv om de to nye konsulenter umiddelbart har særlige kompetencer 

på henholdsvis smittebeskyttelse og velfærdshåndtering, 

bliver der ikke tale om nogen opdeling. Både Anne 

Mette Graumann og Martin Sørning Berthelsen vil komme til 

at beskæftige sig med alle opgaver i Driftfaglig Afdeling på 

lige fod med Jens Groot og Jørgen Østergaard. 

Anne Mette Graumann Martin Sørning Berthelsen 

– Vi prøver at få den enkelte avler til 

at have mere fokus på smittebeskyttelse. 

Det har været meget populært, 

for alle, der indtil videre har indgået en 

saneringsaftale, har også indgået en 

bonusaftale, siger leder af Driftfaglig 

Afdeling Jørgen Østergaard. Der er i 

alt indgået saneringsaftaler med 

ca. 100 avlere. 


ElMover: 

Elektrisk med 

variabel hastighed 

frem og tilbage. 

Kan køres fra 

begge ender 

Mange muligheder 

Foderskrabere: 

Til fordeling. 2 modeller 

(Smal / Bred) Rustfri udførsel 

Foderspartel: 

Til nedtryk af foder. 

Foderet trykkes 

ikke helt igennem 

Silo skraber: 

Længde: 220 cm. 

eller 320 cm. 

Gødningsspade: 

Til udmugning i buret 

Rustfri stål 

Vinterly / Fødeindsats: 

Laves på fixmål, 

så de passer i alle kasser 

GasUnit: 

Nem og enkel måde at, 

aflive syge og skadede 

dyr på farmen. 

Kapacitet ca. 125 

aflivninger pr. flaske. 

Flaske: Returflaske, 

kan genfyldes. 

Siloer: 

Fodersiloer fra 

2500 Liter til 2x5000 Liter. 

Ekstraudstyr: 

Sprinkleranlæg 

Varme i bundlåge 

Automatik i bundlåge 

Multipumpen: 

Pumpen har lang 

levetid p.g.a. 

unik opbygning. 

Passer i næsten 

alle maskiner 

på markedet 

Flyttefælde: 

STÆRK kvalitet 

med nyt unikt lukkesystem 

Fældevogn: 

Kapacitet: ca. 42 fælder 

Mål: Længde: 2200 mm. Bredde: 600 mm 

Fodernæb: 

Ø38, Ø43 

Foderhåndtag: 

Ergonomisk foderhåndtag, 

der minimerer belastning i 

arm og skulder ved fodring 

2M Group A/S 

Multipumpen | 2M Design | 2M Industri | 2M Byg 

Vadehavsvej 3, 6852 Billum Tlf. 75 25 99 98 Fax 75 25 99 97 

Email: post@2mgroup.dk www.2mgroup.dk 

KombiVogn: 

Til flytning af 

dyr og hvalpe 

ved brug af 

rør / flyttefælder 

eller hvalpekasser 

Reperationsplade: 

Passer til de fleste 

redekasser 

Kantskraber: 

Til afskrabning af 

kanterne på gyllerenderne 

nr. 1. janUar 2012 35


DOnÉr skinD OG 

vinD en rejse til 

naMiBia 

Det succesfulde børnehaveprojekt i Nami- 

bia, som drives af Kopenhagen Furs Velgø- 

renhedsforening, har udvidet aktiviteterne, 

og en heldig avler, der donerer skind til det 

gode formål, kan nu vinde en rejse med 

ledsager til det sydvestafrikanske land. 

Alle avlere, som leverer skind inden første 

maj hvert år, er med i lodtrækningen uanset 

antallet af indsendte skind. Der bliver 

trukket lod den første uge i maj. Hvis skindene 

leveres efter 1. maj, kommer avlerens 

navn med i næste års lodtrækning i stedet. 

Rejsen til Namibia varer ca. seks dage og 

foregår i slutningen af september eller starten 

af oktober. Undervejs vil de rejsende 

besøge nogle af de 29 børnehaver, som Kopenhagen 

Fur driver i slumkvarteret Katutura 

i hovedstaden Windhoek. Et besøg på 

en karakulfarm, hvor de berømte swakaraskind 

produceres, er også inkluderet i turen, 

ligesom der vil blive lejlighed til at kigge på 

Namibias fantastiske natur og dyreliv. 

– Jeg håber, at de avlere, der kommer 

med til Namibia og ser projektet, vil 

fungere som ambassadører og fortælle 

deres avlerkollegaer, hvor mange børn 

vi hjælper. Vi vil jo gerne hjælpe endnu 

flere børn til en bedre fremtid, siger Inge 

Østermand, der er koordinator for projektet. 

I øjeblikket indgår der 29 børnehaver med 

ca. 1.400 børn i projektet. Pengene går 

blandt andet til et dagligt måltid mad, skolematerialer, 

udflugter og undervisning 

af lærere. Børnene lærer bl.a. engelsk i 

børne haverne, og det er en forudsætning 

for, at de kan begynde i skole. 

Hvis du ønsker at hjælpe børnene, skal du 

blot lægge skindene i en kasse og udfylde 

den grønne indleveringsseddel, hvor der 

står Namibia i højre hjørne. Indleveringssedler 

kan fås på din indleveringscentral 

eller bestilles hos Inge Østermand på 

tlf. 4326 1042. 

nr. 1. janUar 2012 37

Dansk 

PelsDyrFOrskninGs 

’Far’ takker aF 

Hans administrative evner er kendt vidt og bredt, og han har desuden uddannet 

det meste af den fungerende generation af pelsdyrforskere og -konsulenter. 

31. december 2011 lod Niels Enggaard Hansen sig pensionere. 

POrtræt 



foto: jesper claUsen 

”Efter adskillige års konstant pres fra 

pelsdyrerhvervets side, er det nu lykkedes 

at få oprettet en lærerstol i pelsdyrproduktion 

ved Den kgl. Veterinær- og 

Landbohøjskole. Den hidtidige undervisning 

på dette område har været en slags 

’venstrehånds arbejde’ … 

Det er til at ane, at pelsdyrbranchen 

anså det for en fortjent sejr, da ovenstående 

blev bragt i Dansk Pelsdyravl 

i juli 1983. Endelig blev pelsdyr 

anerkendt som selvstændig disciplin 

på den største institution for landbrugsforskning 

i Danmark, men Dansk 

Pelsdyravlerforening var nu ikke alene 

om at arbejde for at gøre pelsdyravl 

til et selvstændigt fagligt område på 

Landbohøjskolen (i dag Københavns 

Universitet, LIFE, red.). På universitetet 

arbejdede nemlig også den agronomuddannede 

Niels Enggaard Hansen, 

hvis fagområde var husdyrernæring. 

Allerede i 1974 blev Enggaard kontaktet 

af pelsdyrindustrien, som var blevet 

nervøs for konsekvenserne af syreindholdet, 

efter at branchen var begyndt 

at fodre mink og ræve med svovlsyrekonserveret 

fiskeaffald. Kontakten startede 

Enggaards interesse for pelsdyr, 

og det affødte et ønske. 

– Omkring 1980 fik jeg den formastelige 

idé, at vi skulle have pelsdyr som egentligt 

fagområde, siger Niels Enggaard. 

Han mente, at det var naturligt på et 

dansk landbrugsuniversitet, og det var 

branchen enig i, men fagområdet blev 

altså først en realitet i 1983, hvor ministeriet 

bevilligede et lektorat i pelsdyrproduktion. 

Niels Enggaard blev – ikke 

overraskende – udnævnt til lektor. 

– Så fik jeg et skrivebord og en stol, og 

så kunne jeg begynde at gå i gang selv, 

siger Niels Enggaard, som lod sig pensionere 

31. december 2011 – 27 år efter 

at han fik tildelt et skrivebord, en stol og 

et lektorat i pelsdyrproduktion. 

en suveræn aDMinistratOr 

Dansk Pelsdyravlerforening ønskede at 

støtte pelsdyrforskningen ved at donere 

en forsøgsfarm, men eksterne bevillinger 

til universiteter var på det tidspunkt 

en ganske ny tankegang, og det var 

ingenlunde en formalitet at indhente tilladelse 

til at bygge Rørrendegård ved 

Taastrup uden for København. 

– I 1984 var det en ganske alvorlig sag 

overhovedet at få lov til at modtage sådan 

en gave, siger Niels Enggaard. Han 

fattede alligevel pennen og foretog den 

nødvendige korrespondance i et halvt 

års tid, hvorefter pelsdyravlernes nye 

forsøgsfarm blev godkendt under et 


I sin takketale så Niels Enggaard tilbage på et langt liv i landbrugsforskningens tjeneste. Foto: Jesper Clausen 

nr. 1. janUar 2012 39

cirkulære, der omhandlede ’mindre ind- 

tægtsdækket virksomhed såsom fotoko- 

pier, mønttelefon og lignende’. 

Det ihærdige administrative arbejde 

skulle siden blive kendetegnende for 

Niels Enggaards virke, og i flere omgange 

siden oprettelsen stod han bag 

modernisering og udbygning af Rør- 

rendegård, men opgaverne var ikke altid 

lige nemme. Omstruktureringer på et 

universitet er ikke usædvanlige, og sommetider 

kommer nye chefer med nye 

ideer om, hvordan forskningsmidlerne 

skal organiseres og fordeles. 

– Han har ihærdigt kæmpet for, at 

Københavns Universitet har forsøgs- 

saGt OM niels enGGaarD 

Han en aF De FÅ, Der vist Har læst alt, HvaD Der 

er skrevet OM PelsDyr. Det trOr jeG, Han Gør 

systeMatisk. Det er ikke alle, Der Gør Det. 

steen H. Møller, seniOrFOrsker, FOrskninGsCenter FOuluM. 

faciliteter for pelsdyr, siger forskerkollegaen 

Jan Elnif, som også peger på, 

at Niels Enggaard gennem tiden har 

skaffet mange statslige midler til pelsdyrområdet, 

fordi han fik etableret et 

forskningsmiljø på området. Og netop 

evnen til at tiltrække offentlige forskerkroner 

er der flere, som nævner, i forbindelse 

med Enggaard: 

Han er OGsÅ en aF DeM, Der kan FinDe PÅ at taGe 

teleFOnen OG rinGe OG siGe: ”Det GjOrDe Du GODt 

Det Der”. Det er Der ikke sÅ ManGe, Der Gør, nu 

OM DaGe. Han er ikke en stOrsnuDet 

FOrskertyPe, 

kaj kristensen, 

tiDliGere FOrManD FOr Dansk PelsDyravlerFOreninG 


– Han har været en suveræn administra- 

tor, der har altid været styr på tingene. 

Og så har han været rigtig god til at 

skaffe penge, siger Michael Lassén fra 

Kopenhagen Rådgivning, som tilhører 

en generation af den danske pelsbranche, 

der har en særlig relation til Niels 

Enggaard. Sammen med kendte navne 

som Hans Henrik Møller, Bente Krogh 

niels er stOrt set altiD skarP OG rettiDiG i alle 

sine GøreMÅl. Dette GælDer OGsÅ økOnOMi, 

FOrsøG, FaGliGe kOMMentarer OG unDerFunDiGe 

BeMærkninGer. Bl.a. DerFOr kan Han nÅ MeGet 

MeD liDt. 

Forsøgsfarmen Rørrendegård er 

blevet flittigt benyttet til gæster 

fra både Kopenhagen Fur og Saga 

Furs. Desuden besøger et stort antal 

studerende forsøgsfarmen hvert år. 

Foto: Jesper Clausen 

rUndt oM niels enggaard 

Peter sanDBøl, tiDliGere FOrskninGsCHeF, kOPenHaGen FarM 

• Er uddannet agronom (Cand.Agro) på 

Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 

(Københavns Universitet, LIFE) i 1967. 

• Ph.d. (Lic.Agro) i husdyrernæring i 

1974. 

• Har været ansat samme sted i 44 år, 

heraf 27 år som leder af pelsdyrproduktionslinjen. 

• Er æresmedlem i sub-sektionen for 

pelsdyr NJF (Nordic Association of 

Agricultural Scientists). 

• Formand for sub-sektionen for pelsdyr i 

NJF i årene 2001-2007. 

• Valgt til æresmedlem af IFASA (International 

Fur Animal Scientific Association) 

ved kongressen i Halifax, Canada, 2008. 

Hansen, Jesper Clausen, Vilhelm Weiss, 

Michael Sønderup, Steen Møller og en 

lang række andre personer i det faglige 

miljø, har Michael Lassén nemlig modtaget 

sin primære undervisning i pelsdyrproduktion 

af Niels Enggaard. Det er 

således ikke forkert at sige, at Enggaard 

har store aktier i den faglige udvikling i 

dansk pelsdyravl. Det trykte bevis kan 

også findes i de mere end 200 faglige 

publikationer på pelsdyrfoderområdet, 

som Københavns Universitet har udgivet 

med udgangspunkt i forsøgsenheden på 

Rørrendegård. 

– Hele foderområdet er kommet frem til 

praksis. Det er det, Enggaard vil blive 

husket for, siger tidligere formand for 

Dansk Pelsdyravlerforening Kaj Kristensen, 

som fra 1992 til 2010 var formand 

for forskningsudvalget (i dag kaldet Udvalg 

for Forskning og Rådgivning, red.) 

FOrskere skal ikke MissiOnere 

Ifølge Niels Enggaard er den danske 

pelsdyrbranche i dag i en god forfatning 

på det forskningsmæssige område. 

Universiteterne i København og Aarhus 

forsker uafhængigt på henholdsvis Rørrendegård 

og Foulum og dertil kommer 

pelsdyravlerforeningens egen forskningsenhed, 

Forsøgsfarm Vest i Holstebro. 

De forskellige forskningsmiljøer 

skaber både synergi og ofte betyder 

samarbejde mellem enhederne også billigere 

forskningsresultater. 

Enggaard savner dog af og til en bedre 

forståelse for, at grundforskningen, som 

danner udgangspunkt for den videre 

forskning på et område, men som ikke 

altid kan omsættes direkte til resultater 

for erhvervslivet, er vigtig. Nødvendigheden 

af den basale forskning viste sig 

for eksempel, da miljøhensyn pegede i 

retning af en reduktion af protein i 

foderet. 

– Så var det jo rart, at vi havde forsk- 

ningsresultaterne på plads, siger Niels 

Han Har ry FOr at være en tør OG liDt keDeliG 

unDerviser, Men Han Har altiD været enOrM 

unDerFunDiG. Han var HyGGeliG at være i 

selskaB MeD, Men Man skulle være vÅGen unDer 

FOrelæsninGerne FOr at FÅ Det Hele MeD. 

steen H. Møller, seniOrFOrsker, FOrskninGsCenter FOuluM 

nr. 1. janUar 2012 41

Enggaard, som forudser, at der er behov 

for mere basal forskning på netop det 

område. I det hele taget har tidens tand 

gjort det nødvendigt at udvide forskningsfelterne 

for at legitimere produktionen. 

– De udefrakommende faktorer som 

f.eks. miljø fylder mere. Der er heller 

ingen grund til at tro, at vi er færdige 

med adfærdsforskningen, men mange 

i pelsdyrerhvervet har forstået, at hvis 

vi ikke forsker i dag, så har vi ikke en 

produktion i morgen, siger han. Til 

gengæld synes omverdenens anerkendelse 

af forskningen af og til at være 

noget arrogant. 

– Jeg synes, det er et problem, at 

det omgivende samfund ikke bruger 

forskningen, men finder holdninger og 

synspunkter andre steder, siger Niels 

Enggaard. Han lægger ikke skjul på sin 

skuffelse over de danske public service 

tv-stationers dækning af forholdene på 

danske minkfarme de senere år. Men 

Han er riGtiG GOD at Have MeD sOM BisiDDer, nÅr 

Man skal tale MeD MynDiGHeDer, FOr Han kan 

tale Deres sPrOG. 

MiCHael lassÉn, PelsDyrkOnsulent, kOPenHaGen rÅDGivninG 

uafhængige forskere bør ikke af den 

grund lade sig hvirvle ind i kommunikationsstorme 

mellem branche, dyreretsaktivister, 

medier og anden offentlighed, 

mener Niels Enggaard: 

– Vi har altid sagt, at vi informerer, og så 

må I missionere. Som statslig institution 

er objektiviteten det vigtigste. Vi skal 

ikke servere færdige holdninger. 

Han understreger dog, at der altid har 

eksisteret en gensidig respekt mellem 

hans forskningsenhed og 'huset', Kopenhagen 

Fur. 

– Vi har aldrig været udsat for, at der er 

nogen, der har bedt os om at ’mene’ noget. 

Det er en banal iagttagelse, men det 

er vigtigt. Vi skal passe på vores troværdighed, 

siger han. 

jan elnif bliver ny leder af rØrrende gÅrd 

Det bliver den 62-årige Jan Elnif, der 

overtager posten som leder af Rørrendegård 

efter Niels Enggaard Hansen. 

Elnif er uddannet biolog på Københavns 

Universitet og har arbejdet tæt sammen 

med Niels Enggaard siden 1987, hvor 

Hvert år er der mellem 20 og 30 gæstearrangementer på Rørrendegård. Foto: Jesper Clausen 

han blev ansat som forskningsassistent. 

Jan Elnif har især beskæftiget sig med 

ernæringsfysiologi og udnyttelse af 

foder, og han har som den første beskrevet 

udviklingen af minkhvalpenes 

tarmsystem. Han ser frem til de nye op- 

nÅr Der er nOGet OM PelsDyr, Man ikke kan slÅ 

OP i en BOG eller GOOGle siG til, sÅ kan Man altiD 

’slÅ OP i niels’. veD Han Det ikke, er Der stOr 

sanDsynliGHeD FOr, at Det ikke er Belyst. 

Peter sanDBøl, tiDliGere FOrskninGsCHeF, kOPenHaGen FarM 

gaver og peger på, at der er rigeligt med 

forskningsområder at gå i gang med. 

– Jeg får nogle nye daglige rutiner, 

men jeg har siddet på kontor med Enggaard 

i 25 år, så det er ikke et jomfrueligt 

område for mig, siger Jan Elnif. 


DKmink er en nystartet virksomhed, hvis vision er at 

levere kvalitetsløsninger til 

de danske og internationale pelsdyravlere. 

DKmink samarbejder med nogle af de bedste 

leverandører, hvilket gør virksomheden i stand til at 

hæve overlæggeren hvad angår kvalitet og bæredygtighed. 

PÅBYGNING TIL SKRABEMASKINE 

“Skindene har aldrig været så rene“ 

DKmink lancerer nu en påbygning til til din BS 

skrabemaskine som kan monteres på alle BS modeller, 

så du stadig kun har en arbejdsgang. 

Det er kvalitets testet ved 6 pelserier igennem den 

sidste sæson hvor mere end 200.000 skind er blevet 

skrabet med stor tilfredshed. 

SKINDKASSER 

PORTE 

NYHED 

Virksomheden er startet af de 2 initiativtagere, Claus 

Tang og Stig Jørgensen, der begge besidder et stort 

kendskab til branchen og minkavlere i særdeleshed. 

DKmink skaber værdi hos kunden, ved at levere 

afprøvede kvalitetsprodukter, som konstant er under 

udvikling, for at kunne opfylde minkavlernes behov 

på bedst mulig vis. 

“Patent anmeldt..” 

Påbygningen er et ekstra fedtafskrab med op til 4 

ruller som skraber skindet anden gang med savsmuld 

på. 

Ved hjælp af påbygningen opnår du væsentlig 

mindre risiko for fedtudtræk og opnår derved en 

merværdi for dine skind. 

De nye skindkasser, som kan åbnes i siden, gør arbejdsgangen nemmere 

og hurtigere. Det er nu nemmere at få fat i de skind som ligger i 

bunden, uden at overanstrenge dig. Skindkasserne er nemme at flytte 

rundt på pga. opbygningen. 

DKmink lancerer en topmoderne skydeport som styres trådløst via 

fjernbetjening. Porten er af højeste kvalitet. Den er lavet i galvaniseret 

og pulver- lakeret metal, hvilket gør porten vedligeholdesfri. 

Udover den trådløse betjening, kan den indstilles til automatisk og 

tidsindstillet lukning.Fjernbetjeningen kan betjene op til 4 porte, 

hvilket gør denne port til den optimale løsning. 

DKmink A/S Tlf: +45 51 64 66 00 Stormgade 272, 6715 Esbjerg ct@dkmink.dk 

nr. 1. janUar 2012 43

uDskyDelse aF 

eFterløn OG 

FOlkePensiOn? 

Tilbagetrækningsreformen blev vedtaget i december 2011, og det kan give anledning 

til visse overvejelser om fremtid og tilbagetrækning. 

? 


tilBaGetrækninG 

af viggo rasMUssen, 

ØkonoMikonsUlent, landbonord 

vra@landbonord.dk 

I 2011 var en af de store politiske handlin- 

ger fremsættelsen af tilbagetræknings- 

reformen, som blev udarbejdet af den 

tidligere regering i januar 2011 med tre 

hovedelementer, nemlig fremrykning af 

dele i velfærdsaftalen, gradvis afvikling af 

efterlønnen og seniorførtidspension. 

Efter regeringsskiftet og behandling i 

Folketinget blev loven vedtaget 21. december 

2011. I denne artikel beskrives 

de vigtigste områder i reformen, og 

hvilke overvejelser man skal gøre sig i 

forhold til efterløn og pension. 

De to vigtigste ændringer er, at både ef- 

terløns- og folkepensionsalderen hæves, 

samt at efterlønsperioden afkortes fra 

fem til tre år. 

skatteFri PræMie 

Hvis man betaler til efterløn, kan man 

fortsat optjene en skattefri præmie ved 

at arbejde i de sidste tre år af efterlønsperioden. 

Når man har arbejdet i 481 

timer (svarende til et kvartal), er der optjent 

en præmie på 12.293 kr. (2012-tal) 

og det makimale for alle tre år er 147.518 

kr. ved et fuldtidsarbejde. 

I dag kan man gå på efterløn to år efter 

modtagelse af efterlønsbeviset, uden at 

FøDt Før 

der sker modregning af pensionsordninger. 

Starter efterlønsperioden i denne 

to-årsperiode, skal der ske modregning 

i forhold til pensionsordningernes værdi 

ud fra særlige regler. 

Livrenter reducerer efterlønnen med 

60 pct. af 80 pct. af det årlige udbetalte 

beløb, som overstiger et bundfradrag på 

13.800 kr. 

Andre pensionsordninger reducerer 

efterlønnen med 60 pct. af 5 pct. af ordningers 

depotværdi, som overstiger et 

bundfradrag på 13.800 kr. 

Nedenfor et eksempel på en efterlønsbe- 

regning for en person født før 1. januar 

1956. 

livsv. 

uDB. 

reDuktiOn 

kaPital- 

PensiOn 

reDuktiOn 

60.000 15.000 1.000.000 16.200 

100.000 34.200 1.500.000 31.200 

150.000 58.200 2.000.000 46.200 

Beregning efterløn 

startende i 2-årsperioden kr. 156.500 

Årlig udbetaling fra 

livrenter 100.000 kr. -34.200 

Kapitalpension 

– depotværdi 1.500.000 kr. -31.200 

Efterløn efter modregning kr. 91.100 

Der vil fremover ske modregning i hele 

efterlønsperioden for alle, der er født 

efter 1. januar 1956. Det vil være nødvendigt 

med en individuel vurdering af 

eFterlønsalDer 

FOlke- 

PensiOn 

jan. 1954 60 65 5 

jan. 1954-30. jUni 1954 60,5 65,5 5 

jUli 1954-31. dec. 1954 61 66 5 

1. jan. 1955-30. jUni 1955 60,5 65,5 5 

jUli 1955-31. dec. 1955 60,5 65,5 5 

jan. 1956-30. jUni 1956 62,5 67 4,5 

jUli 1956-31. dec. 1958 63 67 4 

jan. 1959- 30. jUni 1959 63,5 67 3,5 

jUli 1959 -> 64 67 3 

Maks År PÅ 

eFterløn 

pensionsordningen for se på konsekvenserne 

for efterlønnen. 

tilBaGeBetalinG aF 

eFterlønsBiDraGet 

Med de ændringer, der er indført i efterlønsordningen, 

er du muligvis i den 

situation, at du ikke kan få glæde af 

efterlønnen. Derfor er der nu mulighed 

for at få de indbetalte bidrag retur under 

betingelse af, at du er under 60 år og 

skriftligt fravælger efterlønnen. Samtidig 

skal du skriftligt anmode A-kassen om 

tilbagebetaling af bidraget i perioden 2. 

april 2012 til 10. oktober 2012. 

Bidrag, der er indbetalt før 15. maj 2011, 

udbetales skattefrit (ved indbetaling i 11 

år er beløbet ca. 60.000 kr.). På bidrag 

indbetalt efter 15. maj 2011 skal der svares 

en afgift på 30 pct. 

Hvorvidt efterlønsbidraget bør søges 

tilbage er et spørgsmål, som vil være meget 

individuelt, alt afhængigt af din alder, 

hvor meget du har stående på dine pensionsordninger, 

og om du vil fortsætte 

med at arbejde, til du bliver folkepensionist. 

En ’grov’ hovedregel kan være at forlade 

ordningen og søge efterlønsbidraget 

retur, hvis du er under 50 år, mens der er 

umiddelbart perspektiv i at blive i ordningen, 

hvis du er over 50 år. 

Under alle omstændigheder er det vig- 

tigt at søge råd og vejledning hos din 

revisor, før du træffer en beslutning om 

efterløn. 

nr. 1. janUar 2012 45

nOrDjyllanDs 

PelsDyravlerFOreninGs 

lanDsDelsuDstillinG 

Nordjyllands Pelsdyravlerforening holder landsdeludstilling for mink og chinchilla 

fredag 10. februar 2012. Det foregår på Hotel søparken i Åbybro kl. 13-17.30. 

tilmelding til spisning skal ske hos kopenhagen rådgivning på tlf. 7213 2802 eller 

mail ssa@kopenhagenfur.com senest 8. februar 2012. 

Der er mulighed for at udstille tæveskind i 5-skinds-bundter, og indleveringen af minkskind foregår 

tirsdag 7. februar kl. 15-17 på Hotel Søparken. Udstillingsreglerne kan ses i oktobernummeret af 

Dansk Pelsdyravl 2011. 

PrOGraM: 

13.00 Udstillingen er åben. 

17.00 Karakteristik af udstillingen. 

17.30 Skindene må afhentes. 

18.00 Fællesspisning med uddeling af ærespræmier. 

Bundtmager Ole B. Christensen vil være til stede under udstillingen og fremvise pelse. 

Der kan uDstilles tæveskinD i 5-skinDsBunDter eFter FølGenDe reGler: 

Kvalitet: Enkeltskindsbedømmelse efter normal skala med max. 25 point. 

Størrelse: Minimum størrelse 2 og ingen point. 

Farve/renhed: Skal repræsentere typen rigtig, maks. 75 point og spring på 10 point. 

Ensartethed: Ensartethed i farve/renhed, maks. 75 point og spring på 10 point. 

Typepræg: Ensartethed i kvalitet, dvs. uld, hårlængde og overflade, maks. 75 point og spring på 10 point. 

Den bedste udstiller vil blive kåret ud fra gennemsnittet af kvalitetspoint på de bedste fire bundter, som avleren 

udstiller i hanskind. Holdkonkurrencen afvikles som tidligere år. 

Priser: 

Mink 3-skindsbundter 100 kr. + moms 

Mink 5-skindsbundter 10 kr. + moms 

Chinchilla 25 kr. + moms 

Med venlig hilsen 

Skindudvalget i Nordjyllands Pelsdyravlerforening 


Automatisk udskrabning 

i gyllerender 

■ Med automatisk udskrab 

i gyllerenderne får du mange 

fordele og lettere 

arbejdsgang. 

■ Mindre ammoniak fordampning. 

■ Bedre klima i minkhallerne. 

■ Mindre og lettere arbejde 

ved renderne. 

Udmugningssystemer 

■ Bagskyls- og vakuumudmugning. 

■ Automatisk udskrab i render samt gylle separering. 

■ Renovering af Vacum gyllepumper - servicering af 

BIECO anlæg. 

Halmudlægger 

med dobbelt så stor kapacitet 

Principskitse for cirkulationsvandingsanlæg 

Fremløb til drikkeventiler 

Over 100 forskellige redskaber på lager 

Frostfrie cirkulationsvandingssystemer 

Returvand fra drikkeventiler 

Gylleskraber 

Højtryksrenser 

Kalkspreder 

Rendeskraber 

Dobbelt halmrive Sakserive 

Drikkeventil 

■ Indbygget hvalpeskål. 

■ Minimal vandspild. 

■ Rustfri stålstift. 

Sandspreder 

Gravearm 

Rotorklipper 

Cirkulationsvandingssystemer 

Med cirkulation sikres frisk tempereret 

drikkevand året rundt. 

Om sommeren afkølet vand og ved 

vinterdrift frostfrit vand. 

Frisk tempereret drikkevand til alle husdyr året rundt - Salg og service af komplette drikkevands- og udmugningssystemer - medbyg eller selvbyg..! 

nr. 1. janUar 2012 47

navnenyt 

Omtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyravl. 

Send omtalen til info@kopenhagenfur.com og medsend gerne billede. 

Finn sørensen 

60 År 

Finn Sørensen blev 60 år den 5. januar 

2012. Han startede 1. august 

1981 som systemudvikler i Danske 

Pels Auktioners edb-afdeling. Allerede 

som 55-årig kunne Finn 1. 

august 2006 fejre sit 25 års-jubilæum 

i Kopenhagen Fur, så når Finn nu 

runder de 60 år, har han allerede haft 

et helt arbejdsliv i Glostrup. Han kan 

næsten nå et til. 

En tredjedel af et århundrede med 

it-systemudvikling er det relativt få 

mennesker, der har oplevet. 30 års 

systemudvikling i samme virksomhed 

er en endnu større sjældenhed. Finn 

Sørensen er en af disse få. Samtidig 

er det en rejse gennem en fantaktisk 

teknologisk udvikling i et fag, som 

aldrig står stille. I Kopenhagen Fur er 

det også en rejse med en virksomhed 

og en branche, som har evnet, blandt 

andet ved målrettet it-avendelse, at 

bringe sig i en position som den absolut 

førende i verden. Det er en stor 

præstation, som Finn Sørensen har 

sin store andel i. 

Finn startede med at arbejde med 

udvikling af systemer til Danske Pels 

Auktioners administrative rutiner. 

Dengang arbejdede man med vandkølede 

mainframes, papertape og 

hulkort. Begreber, som i dag måske 

ikke siger ret meget for dem, som 

ikke kender edb-teknologiens udviklingshistorie. 

I dag er ethvert hjem 

bestykket med pc’er, smartphones, 

højhastigsheds-internetopkoblinger 

og alle hjælpemidler er baseret på 

programmerede chips. 

Men dengang Finn startede, var systemudvikling 

et ægte håndværk, 

hvor hver programmør satte sit individuelle 

præg på løsningerne. Man 

kunne kende et edb-program på den 

programmør, som havde lavet det. 

Man satte en ære i at kunne programmere, 

ikke alene perfekt, men også 

smukt. Programmering var nærmest 

en kunstart. 

Ved outsourcingen af edb-afdelingen 

i 1995/96 blev Finn flyttet over som 

superbruger på laboratoriet, hvor han 

ved siden af sine almindelige superbrugeropgaver 

udarbejdede laboratoriets 

systemer i MS Access. 

Senere blev Finns ansvarsområde 

udvidet til også at omfatte superbrugerfunktion 

og systemudvikling 

i produktionsafdelingen, hvor systemer 

som PROP og JobTid er 

synonymt med Finn Sørensen. Sideløbende 

har Finn udviklet en række 

servicesystemer til stort set alle afdelinger 

på Kopenhagen Fur. Er der 

nogen i Kopenhagen Fur, der kender 

hver en bit, hver en byte, hvert et felt, 

hver en database, er der Finn. 

I forbindelse med at IT Systemudvikling 

og IT Drift igen blev insourcet 

i 2003, vendte Finn tilbage som 

systemudvikler i IT-afdelingen. Med 

sin dybe og brede viden om stort 

set alle aspekter af it-anvendelse i 

Kopenhagen Fur har Finn været en 

af de nøglemedarbejdere, som har 

sikret kontinuiteten i Kopenhagen 

Furs it-anvendelse. Finn Sørensens 

faglige dygtighed og akkuratesse i 

systemudvikling og databaseviden er 

stadig intakt. Med sin store indsigt i 

processer og systemer i Kopenhagen 

Fur, er Finn fortsat en naturlig krumtap 

i Kopenhagen Furs anvendelse 

af it. 

Ved siden af sin faglighed er Finn tillige 

en utrolig behagelig kollega, som 

nyder stor respekt blandt kollegaer 

inden- og uden for IT-afdelingen. 

Ansvarlighed og pligtopfyldelse er 

adjektiver, som naturligt falder for. 

Dette krydret med en god portion 

humor gør Finn til en skattet medarbejder 

i Kopenhagen Fur. 

I privatsfæren danner Finn par med 

en anden personlighed på Langagervej, 

nemlig Lone Lyhne Andersen. 

Lone er datter af minkavler Hans 

’Bine’ Andersen. Derigennem har 

Finn nu også udviklet sig til en gedigen 

minkavler. Finn er begyndt at livdyrsortere, 

så svigerfar nu har 80 pct. 

Velvet. Finn holder øje med alt, hvad 

der forgår på farmen i Filskov. Miljø 

og dyrevelfærd har højeste prioritet. 

Finn er en ægte naturelsker med hus 

og have. Han ordner alt. Han går ture 

på Kallesmærskhede og ude ved vandet 

i Blåvand med bokserpigen Frida. 

Finn er også blevet lystfisker, han 

svømmer to gange om ugen, cykler 

på arbejde og hugger brænde. 

Men ansvarligheden fornægter sig 

ikke. Finn Sørensen har altid sin pc 

med på ferie, når han er ude, så han 

kan komme på Kopenhagen Furs net 

og træde til, hvis der er knas i PROP, 

eller der skal rettes i jobtidsregistreringer 

til en lønkørsel. 

Claus Andersen, it-chef 


Frank østerGaarD 

50 År 

Frank Østergaard blev 50 år den 23. 

november 2011. Selv om Frank Østergaard 

har arbejdet i Kopenhagen Fur i 

mere end en menneskealder, har hans 

tilknytning til Danske Pels Auktioner 

en historik, der strækker sig endnu 

længere tilbage i tiden. Man kan sige, 

at Franks skæbnebundne løbebane 

i branchen allerede startede, da han 

som 16-årig i en uge var erhvervspraktikant 

på Danske Pels Auktioner. Efter 

skoletid arbejdede Frank endvidere 

på en af de minkfarme i lokalområdet, 

som var grundlæggende for den gigantiske 

pelsverden, vi kender den i 

dag. 

Da Frank Østergaards far var Johan- 

nes Østergaard-Madsen (afdelingsle- 

der, auktionarius, volontørkoordinator 

samt medfungerende leder/sorterer 

for Chinchilla under salgschef Leif 

Kargaard), var det helt naturligt, at 

Frank efter afslutning på grundskolen 

på Viborg Landbrugsskole i 1981 lod 

sig ansætte som sorterelev på Danske 

Pels Auktioner under ledelse af Erik 

Mikkelsen i Scanblack-afdelingen. 

At beskrive Frank som en meget kom- 

petent og dygtig skindsorterer, vil 

være en ganske korrekt, men alt for 

snæver karakteristik. Ud over kompetent 

at have sorteret i hundredetusindvis 

af skind gennem årene, har 

Franks iboende virkelyst drevet ham 

til at engagere sig meget aktivt i det 

sociale liv på Kopenhagen Fur. 

Allerede i det første år af sin an- 

sættelse oprettede 19-årige Frank 

Østergaard et sangkor, som talte 25 

medlemmer, der igennem to år underholdte 

til forskellige firmaarrangementer. 

Senere startede Frank også en 

revy, som opnåede 10 års-jubilæum 

og var skattet og rost af hele virksomheden. 

I sit virke som sorterer (herunder 

disciplinerne udpakning, indskrivning, 

bundtning, nedpakning) på Kopenhagen 

Fur, har Frank også varetaget job 

som floorman gennem et par auktioner, 

sekretær for kunder, skrevet katalog 

og sorteret de første zobel-skind i 

auktionshuset, som kom til Danmark 

i foråret 1993. En særlig speciel og 

spændende opgave var Purple-sorteringens 

start, hvor Frank sammen 

med fire udvalgte sorterere skulle 

udføre denne specielle opgave under 

ledelse af daværende sorteringschef 

Otto Nystrup. I mange år siden 80erne 

har Frank endvidere forestået rundvisninger 

på Langagervej for husets 

gæster og avlere. 

Men Franks virkelyst har bestemt 

ikke været begrænset til arbejdet på 

Langagervej. På sin hjemmebane på 

Birkehøjgård i Nyrup i Odsherred, 

er Frank en endog meget aktiv landmand, 

pelsdyravler og meget andet. 

Frank har været en af Danmarks 

bedste chinchillaavlere (på chinchillahitlisten 

blandt de fem bedste). 

Birkehøjgård er også centrum for 

pelshandelen i Odsherred, idet Frank 

og fru Hanne her har indrettet en 

velassorteret pelsforretning med 

speciale i dyre chinchillakåber og 

lignende baseret på egne produkter 

fra chinchilla-produktionen. Frank er i 

dag en aktiv jordbær- og kartoffelavler, 

som gerne eksperimenterer med 

produktionen. At plukke jordbær ple- 

jer at være noget man skal rode med 

i jordhøjde, men Frank har opfundet 

unikke hjælpemidler til jordbærproduktion 

såsom ’plukkecykler’. Det sidste 

nye er ’bærproduktion på højbede 

i brysthøjde’, så selvplukkerne ganske 

mageligt kan plukke jordbærrene i 

brysthøjde, hvilker også forlænger 

høsttidspunktet på friland. 

Aktuelt er Frank Østergaard nu ansat i 

Kopenhagen Furs it-afdeling. 

Hvordan kom det sig? Jo, da avlerhotline-funktionen 

for avlssystemet 

for 4-5 år siden havde behov for en 

ekstra deltidsressource, søgte Frank 

stillingen, og han har siden suppleret 

Jesper Lundfold i de travle perioder, 

dvs. hoppet frem og tilbage mellem 

skindsortering og tjeneste i Hotline. 

Fra efteråret 2011 er det blevet permanent. 

Da Frank skulle starte i Hotline 

1. september, var det ganske pludseligt, 

så virksomheden måtte lige 

have lidt tålmodighed. Der var 10.000 

kartofler, som skulle op af jorden, inden 

de druknede - en ægte landmand 

fornægter sig aldrig. 

I privatsfæren er Frank et udpræget 

familiemenneske. Hjemme venter 

Hanne og drengene. Franks musikglæde 

er i øvrigt nedarvet, så der spilles 

på mange instrumenter i hjemmet 

på Birkehøjgård. Et familieband kan 

snildt stilles på benene. 

Frank Østergaard er en utrolig beha- 

gelig kollega. Ansvarlighed og pligt- 

opfyldelse er blandt hans stærke si- 

der. Da dette samtidig er krydret med 

en god portion humor og et meget 

behagelig væsen, er Frank en skattet 

medarbejder hos Kopenhagen Fur. 

Claus Andersen, it-chef 

nr. 1. janUar 2012 49

Bente Matz 

50 År 

Det er ikke til at se, hvis man ikke lige 

ved det, men Bente Matz runder et 

skarpt hjørne den 20. februar. I den 

tid, hun har været ansat på ’labben’, 

har Bente haft mange forskellige 

arbejdsopgaver. I starten var det registrering 

af blodprøveresultater og 

steFFen w. Hansen 

25-Års juBilæuM 

Steffen, du troede måske, du helt 

kunne undgå opmærksomhed, ved at 

annoncere dit jubilæum kun to dage 

inden du fejrede det den 7. januar 

2011. Det kunne vi måske nok have 

forberedt os på, hvis det ikke var 

fordi, vi alle sammen, inklusive dig 

selv, kunne huske, at du startede ved 

Statens Husdyrbrugsforsøg i efteråret 

2006. Om det er værnepligt eller 

andet i statens tjeneste, der er registreret 

om dig, vides stadig ikke, men 

nu er vi i hvert fald sikre på, at du har 

været ansat i 25 år – og dermed kan få 

et par ord med på vejen, selv om du 

har gjort, hvad du kunne for at slippe. 

Du startede på pelsdyrforsøgsfarmen 

Trollesminde i Hillerød i et stort projekt 

med titlen ’Produktionsfaktorer 

og Produktionskontrol’, der skulle 

beskrive praksis, management, genetik 

og adfærd på 23 farme i hele Danmark. 

Det var du ikke ene om, så vi er 

koordinering af indsendelse af blodprøver 

fra avlerne. Da Bente er meget 

serviceminded, har hun naturligvis 

stor kontakt til avlerne, og dem kan 

hun ofte forbløffe ved at kunne huske 

enten kontonummer eller farmnummer, 

før avleren selv får rystet det ud 

af ærmet. Uanset hvilke opgaver der 

skal løses, sker det med et engagement 

og ildhu, som er altafgørende 

for at Kopenhagen Diagnostik kan servicere 

avlerne på en god og effektiv 

måde. 

nogen, der har fulgt hele din karriere 

– og kender hele dit synderegister! 

Projektet gav grundlag for et hav af 

undersøgelser, herunder om udformning 

og effekt af størrelse, form og 

indretning af bure og redekasser og 

ikke mindst objekter til berigelse af 

minkens daglige dont. Det blev starten 

på din lange forskningskarriere 

inden for minkens adfærd og velfærd. 

Du tilhører den gamle skole, som med 

stor succes har raffineret dit speciale, 

men er gået stille med dørene. En af 

dine dyder er, at det ikke er nok at det 

lyder flot – det skal også virke i praksis. 

Et godt eksempel er et af dine banebrydende 

resultater, der formår at 

udkrystallisere hele det komplicerede 

samspil mellem minkens samtidige 

motivationer for nysgerrighed, frygt 

og aggression – i en tungespatel! 

Pindetesten er faktisk for nylig ble- 

vet anerkendt af nogle af vores mest 

kritiske kolleger (Donald Broom fra 

Cambridge) som værende valid og 

veldokumenteret til måling af temperament 

hos mink. 

På grund af sit positive humør og sin 

hjælpsomhed har Bente altid været 

afholdt af afdelingens personale, 

hvorfor det var naturligt, at Bente 

skulle overtage ledelsen af sekretariatet 

med samtidig ansvar for den 

daglige ledelse af personalet i testlaboratoriet. 

Med håbet om endnu 

mange års samarbejde ønskes du tillykke 

med dagen. 

Jørgen Østergaard 

At tungespatlen også har givet anledning 

til en ph.d. til Jens Malmkvist, 

masser af arbejde til dine kolleger 

samtidig med at enhver avler hurtigt 

kan lære at tolke minkens reaktion, 

understreger blot at det både er flot 

og virker i praksis. 

Du er altid klar med din mening, og 

man slipper ikke af sted med noget, 

der ikke holder. ’Bullshit’ gider du 

slet ikke, og det kan gøre dig rødglødende, 

når du bliver bedt om at 

reviewe dårligt gennemarbejdede, 

ulogiske eller ligefrem manipulerende 

artikler. 

På det personlige plan er du en god 

kollega, som man kan diskuterer stort 

og småt med i timevis. Vi har aldrig 

kedet os på de ofte lange ture rundt 

på minkfarme eller på rejser til kongresser 

og møder rundt omkring i 

verden. Et stort tillykke fra kollegerne 

i Foulum, nu hvor vi er sikre på, at du 

har været forsker i 25 år. 

Seniorforsker Steen H. Møller 


Viden 

Dyrevelfærd 

Forståelse 

Effektivitet 

Løsninger Balance 

Helhed 

Økonomi 

Faglighed 

Sund fornuft! 

Mening Innovation Sikkerhed 

ann_Mink_Invitation_halvside_januar12.indd 1 06-01-2012 10:55:05 

nr. 1. janUar 2012 51

GeneralFOrsaMlinG 2012 

FREDAG DEN 30. MARTS KL. 9.30 – MESSECENTER HERNING 

KAJ ZARTOWS VEJ, INDGANG SYD, HAL G. 

Dansk Pelsdyravlerforening holder 

generalforsamling fredag den 30. marts 

2012 kl. 9.30 i Messecenter Herning, 

Kaj Zartows Vej, indgang syd, hal G. 

Forslag, der af medlemmerne ønskes 

behandlet på den ordinære generalforsamling, 

skal være formanden i hænde 

senest den 1. marts 2012. 

Landsdelsforeningerne afholder deres 

generalforsamlinger i løbet af februar, 

hvorfor navneliste med de delegerede 

først kan blive offentliggjort i martsnummeret 

af Dansk Pelsdyravl. De 

delegerede, som vælges på landsdelsforeningernes 

generalforsamlinger, 

forelØbig dagsorden 

til generalforsaMlingen 

30. Marts 2012 

Kl. 9.30: Mødet åbnes 

• Velkomst ved formanden 

• Valg af ordstyrer og 4 stemmetællere 

• Årsberetning ved formanden, 

Tage Pedersen 

• Virksomhedsberetning ved adm. 

direktør Torben Nielsen 

• Regnskab for 2010/2011 

• Fastsættelse af kontingent for aktive 

medlemmer 

• Fastsættelse af godtgørelser for rejse- 

og opholdsudgifter 

• Fastsættelse af honorar og mødegodtgørelse 

• Valg af bestyrelsesmedlem 

• Jørgen Westergaard afgår efter tur 

• Valg af suppleant til bestyrelsen 

• Valg af statsautoriseret revisor samt 

2 kritiske revisorer 

• Indkomne forslag 

• Eventuelt 

Kl. 13.00: Generalforsamlingen slutter 

med frokost 

indkaldes dog hermed officielt som delegerede 

til Dansk Pelsdyravlerforenings 

generalforsamling fredag den 30. marts 

i Herning. 

I henhold til Dansk Pelsdyravlerforen- 

ings vedtægters § 10 udgør antal del- 

egerede 250, dog maks. 10 pct. af de 

aktive medlemmer. Delegerede fordeles 

mellem landsdelsforeningerne i henhold 

til deres medlemstal pr. 1. november. 

Ved generalforsamlingen 30. marts 

2012 vil der således være i alt 152 delegerede. 

De valgte delegeredes funktionsperiode 

løber fra 15. februar 2012 

MeDleMstal saMt FOrDelinG aF DeleGereDe 

IKKE-DELEGERET 

til 14. februar 2013. Medio februar vil der 

blive sendt dagsorden, bilag og tilmeldingsblanket 

til de valgte delegerede. 

Mødediæter og rejsegodtgørelse bliver 

refunderet ved indsendelse af rejseafregning. 

Ifølge lovene har ethvert medlem af 

Dansk Pelsdyravlerforening adgang til 

at overvære generalforsamlingen, og 

alle aktive medlemmer kan deltage i 

forhand lingerne. Kun delegerede og 

Dansk Pelsdyravlerforenings bestyrelse 

har stemmeret.Adgang til generalforsamlingen 

efter tilmelding og mod forevisning 

af adgangskort. 

Navn: _______________________________________________________________________________________________________________________ 

Adresse: __________________________________________________________________________________________________________________ 

Kontonr. hos Kopenhagen Fur: _____________________________________________________________________________ 

Telefon: ___________________________________________________________________________________________________________________ 

kUn for ikke-delegerede 

MeDleMMer DeleGereDe 

sjÆllands pelsdyravlerforening 105 MedleMMer 11 delegerede 

nordjyllands pelsdyravlerforening 545 MedleMMer 54 delegerede 

Midtjyllands pelsdyravlerforening 483 MedleMMer 48 delegerede 

fyn og sydjyllands 

pelsdyravlerforening 

390 MedleMMer 39 delegerede 

ialt 1523 MedleMMer 152 delegerede 

Hvis du som medlem ønsker at deltage i generalforsamlingen som ikke-delegeret, bedes 

du udfylde denne kupon og indsende den til Kopenhagen Fur, att. Eva Andersen, eller via 

avlersiden på www.kopenhagenfur.com, senest den 15. februar. Herefter vil du få tilsendt en 

tilmeldingsblanket til de forskellige arrangementer i forbindelse med mødet. 


FREMTIDENS KO 

ER EN MINK 

HUSK 

Begrænset antal 

praktikpladser! 

Lige nu har 25 minkavlere ledige praktikpladser 

til 25 heldige landbrugselever. 

Gå ind på kopenhagenfur.com/landbrugselev og 

læs om dine fremtidsmuligheder i minkbranchen. 

DANSK 

PELSDYRAVLERFORENING 

nr. 1. janUar 2012 53

aktuelt 

avlerserviCe 

af jesper laUge cHristensen 

jlc@kopenHagenfUr.coM 

af sØren gerslØv 

sg@kopenHagenfUr.coM 

ny CHeF i 

avlerserviCe 

Jesper Lauge Christensen, som 

har ledet produktionen hos Kopenhagen 

Fur siden 2006, har fra 

1. januar i år overtaget ledelsen 

af Avlerservice. Han afløser Ole 

B. Larsen, som er indtrådt i en 

ny position som group financial 

superviser i virksomheden med 

særligt fokus på kortlægning og 

optimering af Kopenhagen Furs 

mange finansielle transaktioner. 

Ole B. Larsen har fungeret som 

chef for Avlerservice siden 2004. 

Jesper Lauge Christensen vil 

bruge de kommende måneder på 

at finde sig til rette i Avlerservice. 

Ny produktionsdirektør er 41-årige 

Thomas Gabriel. Han kommer fra 

en stilling i DBI Plastics, der er 

global leverandør af beskyttelsesløsninger 

i plastik. 

Husk kOrrekt 

Flytteliste 

Alle, der skal sælge/flytte dyr, 

skal huske at udfylde/indsende en 

korrekt flytteliste med modtagers 

farmnummer eller CHR-nummer til 

Kopenhagen Diagnostik. 

BesøG 

FeBruar-auktiOnen 

Kopenhagen Fur er klar til at få besøg af mange medlemmer under februar-auktio- 

nen. Hvis du ønsker at besøge auktionen, skal du altid være tilmeldt i forvejen. 

Vi åbnede for tilmelding allerede den 2. januar via hjemmesiden, og med en kapaci- 

tet på 400 besøgende den første salgsdag og ca. 600 de sidste tre salgsdage er der 

tilmelding efter først til mølle-princippet. Du kan tilmelde dig via hjemmesiden, hvor 

du også kan se, hvilke dage vi har ledige pladser. Du kan også tilmelde dig ved at 

ringe til Avlerservice på tlf. 43 26 12 55. 

BeMærk, at vi Har MinDre PlaDs i År 

Vores areal til besøgende avlere er i forhold til tidligere februar-auktioner blevet reduceret. 

Årsagen er, at der skal være tilstrækkelig plads til vores kunder under eftersyn 

og auktion. Vi har i forbindelse med avlerbesøget arrangeret et særligt område 

med ståpladser og cafeborde, som kan benyttes, hvis alle siddepladser er optaget. 

Der kan til februar-auktionen højst tilmeldes fire personer pr. kontonummer. Det er 

udelukkende avlere, som enten er aktive medlemmer i Dansk Pelsdyravlerforening, 

eller som leverer skind til Kopenhagen Fur, som vil kunne tilmelde sig besøg under 

auktionen. 

En række af lokalforeningerne har arrangeret tur til auktionen. Hvis du deltager i en 

sådan tur, skal tilmeldingen ske direkte til lokalforeningen og ikke til Kopenhagen Fur. 

SidSte friSt for tilmelding er 31. januar. 

kalenDer 20. januar til 24. FeBruar 2012 

DaG DatO tekst 

tirsdag 31. janUar 

sidste tilmelding for besøg på 

kopenhagen fur under februar-auktionen 

fredag til Mandag 

3. febrUar- 

6. febrUar 

eftersyn på kopenhagen fur 

torsdag 9. febrUar 

skindudstilling, fyn og sydjyllands 

pelsdyravlerforening 

torsdag 9. febrUar skindudstilling, Midtjyllands pelsdyravlerforening 

fredag 10. febrUar skindudstilling, nordjyllands pelsdyravlerforening 

tirsdag til fredag 

7. febrUar - 

10. febrUar 

auktion på kopenhagen fur 

fredag 24. febrUar februarnummeret af dansk pelsdyravl udkommer 


NYE TIDER 

FOR SKRABNING AF MINK! 

Med Pamutec’s nye Excellent + ruller 

opnås den perfekte skrabekvalitet 

Skraberuller med 

brudt skær 

n Får fat i den stride 

fedthinde i nakken 

n Gør ekstra godt rent 

ved forbenene 

NYHED! 

Bliv godt rustet til forårspelsningen! 

n PAMU SA100 

n PAMU SA200 med læderrens 

l rengør med copbørster og varmt vand 

l blødere og mere ensartede skind 

l renere på både læder- og hårside 

l kørt i pelsningssæson 2011 med 

fantastiske resultater 

RING OG HØR MERE 

9613 3030 

VI BÅDE SÆLGER OG PRODUCERER 

Løgagervej 48 · 7480 Vildbjerg 

nr. 1. janUar 2012 55

inDleverinGsFrister 

tirsdag 24/01 12 onsdag 25/01 brown/glow 

silverblue 

sapphire 

tirsdag 31/01 13 onsdag 01/02 brown/glow 

Mahogany 

black 

pastel 

tirsdag 14/02 14 onsdag 15/02 blåræve 

kaniner 

Udstillingsskind og 

store bundter 

aPril – Bemærk venligst 

vinterskind i typen pastel kan kUn indleveres til april. 

H 

H + t 

H + t 

H 

H 

H 

H 

kvota 1 

56 tidsskrift for dansk pelsdyravl 

kvota 

kvota 

kvota 

lOkale skinDuDstillinGer 2012 

VeStVendSySSel 

Vistrup Forsamlingshus fredag 27. januar, kl. 15-17 

aalborg og omegn 

Gjøl Kro fredag 27. januar, kl. 13-18 

Sæby og ØStVendSySSel 

Hjallerup Kro fredag 27. januar, kl. 15-18 

grænSeegnen 

Stubbebæk Forsamlingshus fredag 27. januar, kl. 14-17 

lillebælt og fyn 

Orla Lauritsen, Bastrup fredag 27. januar, kl. 14.30-17.30 

Vejleegnen 

Filskov Sognegård fredag 27. januar, kl. 14-17 

ringkØbing 

Holmsland Idrætscenter lørdag 28. januar, kl. 11-16 

eSbjerg 

Guldager Kro lørdag 28. januar, kl. 11-15 

Sydhimmerland 

Kassernehallen i Viborg søndag 29. januar, kl. 14-17 

thy og morS 

Hotel Vildsund Strand fredag 3. februar, kl. 13-18 

nordØStVendSySSel 

Aalbæk Kro fredag 3. februar, kl. 14-18 

holStebro 

Boksen, Musikteatret Holstebro lørdag 4. februar, kl. 11-17 

2

NYHED I 2012 

Maskestørrelse 

½x½” 

Fra lager tilbydes: 

- Hvalpenet plastcoated 11,5x35,5 maske ½x1 

- Hvalpenet plastcoated 11,5x36,0 maske ½x1 

Leveres med eller uden ramme 

- Rustfri bundpaneler 2,45 mm m/9” opbuk 

Ring og få en god pris 

Nyt hvalpenet med tættere masker, 

som sikrer, at hvalpene ikke falder igennem 

bundtråden 

Str.11,5x36” 

Maskestr. ½x½” på de første 12” 

Plastcoatet 

Ingen brug af bundpap 

Hygiejnisk og nem at rengøre 

R2 Farm Partner Odinsvej 21 DK-8722 Hedensted www.farmpartner.dk 

God pris i februar: 

Dimilin 5 kg loppepulver 

Dimilin 25WP 5x40 g fluemiddel 

Pulvex 8 kg loppepulver 

Tilbuddene gælder så længe lager haves. 

Kontakt os: 

Lars 20311456 -lkm@r2group.eu 

Palle 76751254 - pfo@r2group.eu 

Dorthe 75752155 - djj@r2group.eu 

nr. 1. janUar 2012 57

vejleDenDe FreMstillinGs Priser FOr 2011 

SKAT har den 13. december 2011 offentliggjort de vejledende fremstillingspriser for pelsdyr for indkomståret 2011. 

Pelsdyravlere, der anvender kalenderåret som regnskabsår, skal benytte de fremstillingspriser, der er fastsat ved kalender- 

årets udgang. Anvendes et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), skal de fremstillingspriser, der sidst 

er offentliggjort forud for regnskabsafslutningen, benyttes. 

FOr PelsDyravlere GælDer FølGenDe vejleDenDe FreMstillinGsPriser FOr 2011: 

Mink, herunder avlsdyr, dyr til pelsning samt skind: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 kr. 

Chinchilla: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 kr. 

Blå- og sølvræve, herunder avlsdyr, dyr til pelsning samt skind: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 270 kr. 

Unger under 3 mdr.: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 kr. 

Den vejledende fremstillingspris for mink er dermed steget med 19 kr. siden sidste år. Det skyldes bl.a. de stigende 

foderomkostninger. 

liste Over kvalitetssikreDe Pelserier 2012 

navn aDresse teleFOn MOBil 

Henrik siMonsen tobjergvej 28, Uglerup, 4300 Holbæk 61 70 14 45 

stigsHØj MinkfarM aps jens erik tHoMsen skovlundevej 3, 4572 nr. asmindrup 20 82 22 25 

brandborg Mink Martin sinkjÆr krogsgårdvej 2, sdr. nissum, 6990 Ulfborg 97 49 63 93 21 29 63 93 

karin v. kristensen Hodsagervej 49, Hodsager, 7490 aulum 97 47 62 50 40 96 62 50 

preben jakobsen Hviddingvej 43, 8990 fårup 86 45 19 04 22 62 07 05 

dalsgaard pels anders jensen dalsgaardvej 27, 9293 kongerslev 98 31 63 90 40 54 33 19 

danpels.dk franz strUnze nielsen aggersundvej 16, Østrup, 9600 Års 98 65 89 00 29 45 00 88 

niels & poUl riis i/s niels riis porsmark 3, 7970 redsted 97 76 24 86 20 31 97 87 

secHer & vintHer i/s Max vintHer og MicHael secHer nymøllevej 9, 9240 nibe 98 66 99 33 20 34 63 08 

HerMan kristen jensen nibevej 206, Øster Hornum, 9530 støvring 96 86 76 51 24 45 19 86 

p.n. Mink per nielsen Hedevangsvej 6, 9300 sæby 98 42 99 30 23 95 30 99 

dalsgaard pels nord anders jensen bjørnbækvej 33, 9320 Hjallerup 98 31 63 90 40 54 33 19 

Henning sandager sØrensen rindumvej 48, 6950 ringkøbing 97 33 02 60 24 61 92 24 

priMdaHl Mink birger priMdaHl sdr. Hjermvej 3, 7500 Holstebro 97 46 11 42 21 40 21 42 

bo larsen gindeskovgÅrd Mink aps gindeskovgård 8, feldborg, 7540 Haderup 97 45 44 62 21 91 44 62 

pelscenter vestjylland a.M.b.a. Moeskjærvej 2, 7620 lemvig 97 88 77 05 23 30 08 25 

niels jØrgen sØgÅrd jensen røjklitvej 25, Holmsland, 6950 ringkøbing 97 33 73 91 20 23 72 91 

lØgager MinkfarM a/s joHn agerbo løgagervej 42, 6973 Ørnhøj 97 38 64 40 24 24 14 24 

niels cHr. poUlsen lybækvej 23, 6950 ringkøbing 97 33 01 01 21 62 83 11 

jØrgen scHoU strib landevej 95, 5500 Middelfart 64 40 18 19 24 25 13 94 

kiM jensen roustvej 124, 6818 Årre 76 77 55 70 30 25 55 70 

ellinge MinkfarM i/s ferritslevvej 94, 5540 Ullerslev 65 98 16 77 21 25 32 71 

MUlsMark Mink jens Wistoft Åbenråvej 22a, 6340 kruså 74 67 14 34 20 13 36 99 

HØjgÅrdens Mink joHn lykke jensen søviggårdsvej 37, kærup, 6851 janderup 75 25 87 11 40 18 83 90 

steven scHerlUnd strengevej 55, 6760 ribe 75 42 31 27 23 43 82 62 


Dansk 

PelsDyravl 

annOnCePriser GælDenDe Fra 1. januar 2012. alle Priser er ekskl. MOMs 

tekstsiDeannOnCer: Priser PÅ Faste FOrMater 

tekniske Data 

Antal spalter 4 

Papirkvalitet 90g Multiart Silk 

Spaltehøjde i mm 253 

trykteknik OFFset 

Spaltebredde i mm 42,5 

Spaltemellemrum i mm 4 

Raster 80 linier 

størrelse BreDDe x HøjDe Pris 

1/1 side 182x253 MM 13.300 

1/1 side til kant 210x297 MM 

plUs 3MM til 

beskÆring 

14.300 

1/2 side 182x124,5 MM 7.000 

1/4 side 

1/4 side 

89x124,5 MM 

182x60,25 MM 

5.600 

5.600 

1/8side 89x60,25MM 3.200 

dobbeltside 

til kant 

420x253 MM 

plUs 3MM til 

beskÆring 

bagside specielt 

forMat 

ovennÆvnte priser er for trykklart 

Materiale 

25.500 

14.300 

Til kant i mm: b 210 x h 297 mm 

plus 3 mm til beskæring 

annOnCeMateriale 

Leveres elektronisk i pdf-format i 

CMYK-farver og med højopløselige 

billedfiler. 

Deadline for tekstsideannoncer er 

den 25. i måneder før udgivelse. 

FarvetillæG 

Alle priser er inkl. farver 

GentaGelsesraBat 

4 indrykninger: 5 pct. 



Gentagelsesrabat forudsætter samlet 

bestilling og at annoncerne indrykkes 

inden for en periode på 12 måneder 

fra bestillingstidspunktet. Ved samlet 

betaling af hele ordren efter første 

indrykning opnås yderligere rabat på 

5 pct. 

ruBrikannOnCer 

12 kr. pr. spaltemillimeter (ingen rabat 

på rubrikannoncer). 

Indrykkes på www.kopenhagenfur. 

com på avlersiden. 

Annoncemateriale sendes til 

Kathrine Engberg på mail: 


annOnCesalG 

Kathrine Engberg 


2600 Glostrup 

Tlf. 4326 1112 


nr. 1. janUar 2012 59

avlsDyr 

Parrede tæver sælges 

Hanner i Purple-kvalitet i alle typer 

sælges. Hvalpe sælges 5.000 stk. 

1/7 2012. 

uur mink, 4041 8002, 

ibjnielsen@post.tele.dk 

køB OG salG 

Sælges 

Skindbøjler 200 stk. rustfrie. 8 kr./stk. 

henv. på 4081 5094 

Sælges 

Gjøl kropstromle sælges med rist. Evt. 

byttes med transportvogn til fælder. 

jonas mikkelsen, thy. 4083 4551 

Sælges 

Unikke metal-sluser. 2.500 stk., kun 

brugt 2 år. 17 kr./stk. 4041 8002 

Sælges 

156 etageblokke 6-rums i rustfri tråd 

sælges. Kr. 950,-./blok 

anders bovbjerg, tlf. 2874 0664 

Sælges 

700 brugte 6-rums-redekasser sælges 

biligt. uur mink. 4041 8002 

Solo gruppen tilbyder 

Hvalpenet, fødeindsatser, vinterly. 

Se www.solo-gruppen.dk. 

eller ring til bent 4083 3711 

eller Susanne 2872 5906 

Sælges 

Jasopels opskæremaskine T3, 

kørt 225.000 skind, 50.000 kr. 

Fix2 Tail, kørt 350.000 skind, 60.000 kr. 

Redeindsatser B*L*dybde 12*10*9 

tommer, kom med bud. diverse rustfri 

sorteringsfælder. Kom og kig og giv et 

bud. jensbukholt@hotmail.com 

mink-oVenlySPlader 

Kortbrædder – rygningsbrædder – 

spærtræ – høvlet minklægter – eternit 

m.m. haves på lager til billige priser. 

Levering/afhentning efter aftale. 

minkkort m.v. 

Levering af alle former for minkkort, 

burnumre, farmjournaler m.v. 

bhm tryk, høgevej 5, 6705 esbjerg Ø. 

tlf. 75 14 28 11 

minkfodersiloer i 

rustfrit stål 

beklædt med plastbelagte stålplader, 

med eller uden sprinkleranlæg. Stor 

aftapningsåbning. Størrelse fra 

2.500-14.000 liter. Trapper og 

gangbroer efter ønske. 

bent lauritsen maskinfabrik 

holstebro 97402100. fax 96102106. 

Se mere på www.bentlauritsen.dk 

mC fodermaskiner 

Salg af nye og brugte fodermaskiner. 

Reparation & service af alle mærker. 

bent lauritsen maskinfabrik 

holstebro 97402100 fax 96102106 

Se mere på www.bentlauritsen.dk 

ovenlysplader 

60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 25,- 

Minkklodser pr. stk. kr. 33,-. 

45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 5,95. 

Træ til minkhaller – til fantasipris. 

Levering/afhentning – efter aftale. 

aulumgård a/S aulum – 96 41 21 00. 

Diverse 

rengøring af a-farme 

• Hvalpenet 

• Taner 

Fast pris gives. 

arndal rengøring apS 

v/Michael Arndal 

Karen Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande 

Tlf. 97 31 26 64 – 40 18 26 64 

Call just to fix it 

Reparation af tørreanlæg. 

tlf. 40 72 70 42 

køb/salg og vurdering 

af landbrugsejendomme og minkfarme. 

20 års erfaring i branchen. 

ikaSt ejendomSCenter 

Statsautoriseret ejendomsmægler 

gunnar jensen 

tlf. 97 15 53 44 – fax 97 25 21 44. 

blodprøver og 

Vaccinationer 

Udføres samt alt forfaldende arbejde 

med mink. Kører i hele landet. 

mink Service kontakt: 

97 48 48 74/23 31 03 81, 

gudumhusvej 1, 7600 Struer 

bogføring 

Moms, skatteregnskab, nøgletal, 

budgetter og rådgivning tilbydes. 

Se vores hjemmeside 

www.revisorgade.dk 

eller ring på tlf. 75 11 69 88. 

Vestjydsk bogføringsbureau apS. 

driftleder søges til større 

minkfarm 

Mulighed for medejerskab med overtagelse 

for øje. Løgager Minkfarm A/S 

er beliggende mellem Holstebro og 

Herning. henvendelse til 

john agerbo på mobil 2424 1424. 

PelsninG 

kvalitetspelsning af mink 

Hel el. delvis pelsning i kontrolleret og 

moderne pelseri af høj kvalitet. Mange 

års erfaring. udhede minkfarm v/ 

Vagn og Søren Vandborg, Paradisvej 

3, 6990 Ulfborg tlf. 40 93 25 79. 

Seriøs kvalitetspelsning 

af mink fra kontrolleret pelseri. 

Hel- eller delvis. Mange års erfaring. 

dalsgaard Pels v /anders jensen 

www.dalsgaarden.com 

dalgsgaardvej 27, 9293 kongerslev 

tlf. 40 54 33 19. 

Pelsning af mink 

Mange års erfaring med pelsning 

af mink. Ring og hør nærmere. 

Solhjem Pelsdyrfarm, v/Kaj og Peter 

Sørensen, Raundrupvej 1, Tornby, 

9850 Hirtshals, tlf. 20 82 72 35. 

Pelsning 

Pelsning af mink i CFC-kvalitetssikrede 

pelseri. Alt skabning foregår med roterede 

maskiner. Ring for et godt tilbud. 

herman jensen, 24 45 19 86. 

kvalitetssikret Pelseri 

Hel eller delvis pelsning tilbydes af 

forårshanner og goldtæver. 

ellinge minkfarm. V. niels danielsen 

tlf. 2125 3271 

MinkFarMe 

Vi får mange henvendelser fra købere til 

minkfarme over hele landet 

– i alle størrelser – med eller uden avlsdyr. 

minkfarm udlejes 

for en længere årrække. Beliggende 

mellem Holstebro og Herning. Der er 

tilladelse til 1.300 avlstæver. henv.: 

dag 2172 8700, aften 97 47 37 32. 

minkfarm købes/lejes 

Vi står og mangler en minkfarm til 

2.000-5.000 tæver i Nordvestjylland 

til overtagelse i 2012. 

Viking mink 2339 5224 

GYLLE 

LØSNINGER 

www. .dk 

- eller ring 9734 1244... 

Bliver dine skind 

behandlet bedst muligt? 

Hvordan sikrer du dig, at dine skind bliver mest værd ! 

- Brug Danpels.dk - Danmarks kvalitetsbevidste pelseri... 

v/Volbæk Mink AApS S · AAggersundvej d j 16 · DK-9600 Aars 

Tlf. +45 98 65 89 00 ∙ www.danpels.dk 

E-mail: 677@edc.dk www.edc.dk 

Storegade 12 • 6753 Agerbæk Telefon 7519 6333 


gylleanlæg 

– der bare virker 

Komplet vacumsystem 

Vi laver også bagskyl og reparation 

af alle slags pumper. 

tlf. 21 25 62 64 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Råhus til mink 

Udføres som totalbyg 

fra 500 kr. pr. m2. 

Pris incl.: 

Stålspær. 

Fuldstøbt rand-fundament. 

Celleplader på sider. 

El-ledhejseport. 

Tagrender i stål. 

Ring: 

31 24 15 36 - Martin 

31 13 97 58 - Lars 

selvbyg medbyg total-byg www.SydjyskStaalbyg.dk 

køb og salg af brugt udstyr 

beton hegn til farm og industri 

tagplader b5 grå 125 x 112 cm. 

Pris fra 75,jm 

farmsalg – 75 78 19 22 

www.jm-farmsalg.dk 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

7- frostfri siden 1998 

Energibesparende drikkevandsanlæg 

Pumpestationer 

Vandvarmere 

ERO drikkeventiler 

Tilbehør 

Kontakt Lars Johnsen 

Tlf. +45 7531 0936 

Mobil +45 2033 0936 

Email lbj@lbj.dk 

3 

electronic 

minkbure 

Vendbare bure. Bure med rf. Bund. 

Bure i 2 etager. Topcylinderbure. 

www.medana-as.dk 

tlf. 7565 0211 

redekasser 

Avlskasser med og uden ruser. Delvis 

samlet eller helt samlet. 


tlf. 7565 0211 

hvide Sande tagrens 

er også Vestjysk minkrens 

– Rengøring af minkhaller 

– Rengøring af hvalpenet 

– Desinfektion af minkhaller 

– Salg af desinfektionsvæske 

– Uforbindende tilbud gives 

– Vi kører over hele landet 

Palle jensen 

Mamrelund 1 A 

6960 Hvide Sande 

9731 2142 – 4029 4456 

billig reparationstråd 

Reparationstråd i mange kvaliteter. 

Kraftige ruser, usamlet eller samlet, 

forlåger, bundlåger, bundtråd, fodertråd 

samt rammer og beslag. Alt 

fremstilles efter mål uden merpris. 


tlf. 7565 0211 

www.thermofarm.dk 

www.lbj.dk 

DK-7100 Vejle 

StÅltraPeZPlader 

Tag/væg til lavpris 

fra .................. 

Plastisol – Prelaq Nova – Polyester 

& Galvaniseret 

Den populære teglstensprofil i stål 

– udseende som tegl 

(fås i fix-mål) 

NYHED!!! 

Stålplade med udseende som eternit 

(fås i fix-mål) 

RING OG FÅ ET GODT TILBUD! 

h.P. StÅltag aps 

8662 3705 . 2072 6601 . Fax 8662 3805 

hp@hp-staaltag.dk · www.hp-staaltag.dk 

TOTAL LØSNINGER TIL PELSDYRFARME 

• HALLER 

• MINKBURE 

• GYLLEANLÆG 

• VANDINGSANLÆG 

• AUTOMATISK UDMUGNING 

GVA Gruppen • Drøvten 44 • Gjøl • DK 9440 Aabybro 

Tlf. +45 98 27 73 00 • info@gva.dk • www.gva.dk 

nr. 1. janUar 2012 61 

35,- 

kØb-Salg-Vurdering 

af alt til mink. 

opstilling og flytning af minkhaller 

SØnderlund farmSerViCe 

Tlf. 9747 3530 – 2094 3531 

Se vores hjemmeside: 

www.soender-lund.dk 

TVIS MINK | FARMSERVICE 

l Aut. transport af mink l Blodprøver l Vaccination 

l Pelsning l Alt forefaldent farmarbejde 

Vi garanterer korrekt håndtering af dine mink /skind. 

Kontakt venligst Poul M. Aldershvile, Tvis Mink. 

Morrevej 1 A, Tvis, 7500 Holstebro 

97 43 56 59 / 21 63 25 62 

tvismink@mail.dk 

Professionel håndværk siden 1980

Dansk 

PelsDyravl 

nÆste nUMMer af bladet UdkoMMer 

FreDaG Den 24. FeBruar 2012 

vinDerne aF julekryDsen 

Som altid var der masser af besvarelser, og de fleste havde 

også den rigtige, nemlig ’Kopenhagen Fur på facebook’. 

1. præmie: gummistøvler med pelskant fra Ilse Jacobsen 

ivan riis, lemvig 

2. præmie: Tophue med minkkvast 

ole Susgaard, ringkøbing 

3. præmie: Pelshjerte 

lene Pedersen, ringkøbing 

Hydratkalk sørger for 

pH regulering 

Ved tilsætning af hydratkalk i gylle sker der en hurtig og kortvarig 

hævning af pH-værdien, hvilket betyder, at uønskede bakterier i 

gyllen dør. 

I forbindelse med sanering eller en mere generel hygiejnisering kan 

hydratkalk med fordel bruges. 

Kontakt din lokale grovvareleverandør for yderligere oplysninger. 

BeDst i test 

sakseValser et VærDifulDt Valg 

Vi tilbyder bl.a.: 

• Salg af nye 8 & 10 tands skrabevalser 

• Opslibning af skrabevalser 

• Renovering af beskadigede skrabestokke 

• Teknisk rådgivning vedr. skrabning 

62 

Westergaard_1-4side.indd 1 

tidsskrift for dansk pelsdyravl 

10/08/10 12.44

FODERMASKINER 

.... i verdensklasse! 

● Dansk udviklet og produceret 

● Stor driftssikkerhed 

● God driftsøkonomi 

● Stor komfort 

Rærupvej 40a · 9340 Vodskov · tlf. 96 39 10 66 

www.maachtechnic.dk · kro@maachtechnic.dk 

STØT 

BØRNENE 

I NAMIBIA 

Kopenhagen Furs Velgørenhedsforening 

driver 29 børne haver, 

der forbereder mere end 1.400 

børn til skolegang i slum kvarteret 

Katutura i Namibias hovedstad 

Windhoek. Du kan støtte projektet 

ved at donere skind og samtidig 

vinde en rejse med ledsager til det 

sydvestafrikanske land. 

MM Multiservice er et 

større, fl eksibelt ser vice fi rma 

med fl ere års erfaring. 

Vi lægger vægt på service og 

individuelle løsninger. 

MM Multiservice 

Vi arbejder 24 timer i døgnet 

(treholdskift) 

MM 

MULTI- 

SERVICE 

Læs mere på kopenhagenfur.com/namibia 

Rengøring og sanering af minkhaller 

Før Efter 

Udlægning af læsket kalk 

over større arealer i minkhaller 

og kyllingehuse 

Hjørringvej 451 . 9750 Østervrå 

Tlf. 20 73 17 09 

www.mm-multi service.dk 

Vores mål er, at kunne indfri dine forventninger til et stykke 

grundigt udført ar bejde, efter hvad der er aftalt. 

nr. 1. janUar 2012 63

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 42383: 

ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061 

Velkommen til åbent hus 

Onsdag den 1. februar 2012 mellem kl 11:00 & 17:00 byder vi 

velkommen til åbent hus på Fabriksvej 19 i Bording. 

Traditionen tro vil vi sørge for masser af ekstraordinært attraktive 

tilbud på denne dag, så kom og gør en god handel. 

Der vil dagen igennem være masser af aktivitet i hallerne. Blandt andet 

vil der være demonstration af vores forskellige pelsningsmaskiner 

samt den nye Farm Manager. 

Endelig har vi en sjov og udfordrende konkurrence hvor du kan vinde 

flotte præmier. 

Vi glæder os meget til at se dig. 

Med venlig hilsen 

Jasopels A/S 

Ps: Vi sørger naturligvis for frokosten 

Søren Klindt 

Mobil 30172866 

sk@jasopels.dk 

Sydjylland 

Jens R. Andersen 

Mobil 30172836 

jra@jasopels.dk 

Byggerier 

Fabriksvej 19 · DK-7441 Bording 

Tlf. 98 42 05 66 · Fax 76 95 13 43 

info@jasopels.dk · www.jasopels.dk 

Kjeld Christensen 

Mobil 30172877 

kc@jasopels.dk 

Midt- & Vestjylland 

Ove Bæk 

Mobil 30172811 

ob@jasopels.dk 

Nordjylland 

Jens Åge Nielsen 

Mobil 30172844 

jan@jasopels.dk 

Øst-, Midt- & Vestjylland 

Mogens Kristensen 

Mobil 30172833 

mk@jasopels.dk 

Hele landet 

Palle Hansen 

Mobil 30172822 

ph@jasopels.dk 

Fyn/Sjælland/Bornholm

DANSK PELSDYRAVL - Kopenhagen Fur

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?