Studieturen 2006

POLIT EN 

Hvis du vil vide signifikant mere... 

STAFETTEN 

Christian Groth 

#4 - dec 2006 

38. årgang 

BÆREDYGTIG ENERGIPOLITIK 

Nu har selv økonomer regnet den ud 

Studieturen 2006 

Gallafesten 

Se de bedste billeder... 

Julegaveideer 

Find julegaven i Studiestræde 

Kravlenisser 

Endelig er de kære kravlenisser tilbage... 

Politen_2006#4_1.indd 1 27-11-2006 20:21:34

Indhold 

3 

4 

7 

8 

13 

16 

20 

26 

Leder 

Stafetten 

Christian Groth 

Doing Business in India 


Bæredygtig energipolitik 

Juleguide 

Shopping i Studiestræde 

Christinas klumme 

Kravlenisser 

Polit’en udgives af en 

uafhængig redaktion 

med støtte fra Økonomisk 

Studienævn. 

Indlæg til bladet 

modtages gerne pr. 

e-mail eller på cd. Redaktionen 

forbeholder 

sig ret til at forkorte 

fremsendte indlæg. 

Polit’en 

Økonomisk Institut 

Studiestræde 6 

1455 København K 

e-mail: 

politen@econ.ku.dk 

Chefredaktør 

Charlotte K. Christensen 

Tlf: 26806808 

24 

Annoncetegning 

Toke Kristensen 

Tlf: 27216513 

Foto 

Martin Oksbjerg 

Layout 

Toke Kristensen 

Redaktion 

Mette de Lorent Gad 

Charlotte K. Christensen 

Niels-Jakob Harbo 

Branislav Mihic 

Christina Wix 

Frederik Meinertsen 

Nina Reumert 

Guan Yang 

Kirsten Sophie Hasberg 

Lotte Lyck 

Forsidefoto 


Tryk 

Herman og Fischer A/S 

7 

Næste deadline 

1. Februar 2007 

Oplag: 1700 stk. 


Leder 

Af Charlotte K. Christensen 

Er julen inefficient? 

Fra midten af oktober begyndte kravlenisser, 

julekugler og grannåle så småt at 

snige sig ind på siderne i stormagasinernes 

kataloger og endda i enkelte butiksvinduer, 

og som det grå vintervejr indtræder 

og efterhånden bliver tungere og tungere, 

krydres vores hverdage med diskret, men 

blikfangende julehygge. -Eller handler det 

i virkeligheden mere om reklame, manipulation, 

markedskonkurrence og (irrationel) 

forbrugeradfærd? -Der så småt skal sætte 

gang i overvejelserne omkring juleønsker 

og juleindkøb og give inspiration til julens 

lange huskelister? 

I december har mange butikker den største 

månedlige omsætning, og nogle vare- 

huse, bl.a. undertøjs- og legetøjsvarehuse, 

forventer helt op mod halvdelen af den 

årlige omsætning. Pengetransaktionerne 

og omsætningerne er mangedoblede, og 

uden nærmere overvejelser vil vi måske tro, 

at økomisk efficiens er en del af grundlaget 

for den øgede økonomiske aktivitet. Bliver 

vi imidlertid ved overvejelserne omkring 

den enkelte forbrugers efficiens i juletiden, 

kommer vi på andre tanker. Antager vi, 

at vi giver for omtrent det samme, som vi 

modtager for, når vi udveksler gaver, altså 

at penge går fra hånd til hånd og sendes i 

cirkulation i form af indkøbte gaver, afsløres 

et potentielt dødvægtstab. En konsekvens 

af en sådan gaveudveksling er nemlig, at 

modtageren ikke altid får den gave (det 

gode), der giver ham 

den største nytte. De 

fleste af os har nok 

prøvet at være modtager 

eller giver af en mere 

eller mindre ubrugelig 

ting, som er endt i bunden 

af skabet, i pejsen 

eller blevet passeret 

videre ved først givne 

lejlighed. Lad os tage 

et konkret eksempel: 

Anne får 10 par sokker 

af onkel Ove. Hun ville 

egentlig selv have købt 

hue og handsker for det 

samme beløb, og dermed oplever Anne et 

dødvægtstab. For at gøre gaven efficient, 

skulle Anne være blevet givet pengene, så 

hun selv kunne træffe sit optimale valg, eller 

onkel Ove skulle have vidst præcist, hvad 

Anne selv ville have købt. Hvordan får Anne 

sin foretrukne gode, så julen bliver efficient 

for hende? Skal vi i stedet udveksle penge 

og sende sedlerne i cirkulation? Var det så 

ikke nemmere helt at droppe julegaverne 

og bruge sine egne penge på bedste vis? 

Ifølge klassisk økonomisk teori ville det give 

os en efficient jul. 

Forbrugere er bare ikke rationelle, og 

Varians modeller forklarer ikke den enkeltes 

nytte og incitament bag gaveudvekslingen. 

Gaven tillægges en værdi hos både giver 

og modtager, som ikke kan forklares af nogen 

rationel model, idet tanken bag betyder 

mere end efficiens og nytte. Det vil endda 

ofte være tilfældet, at den gave, Anne ikke 

havde ønsket sig har større personlig værdi 

for hende, end den gave hun havde ønsket 

sig. Selv den mest kyniske økonom må 

erkende, at det trods alt er tanken bag, der 

betyder mest. 

På vegne af redaktionen, 

God fornøjelse med 38. årgangs 

sidste nummer og glædelig jul! 


Stafetten - Christian Groth 

Finanspolitik i fokus igen 

Mit interesseområde er makroøkonomi, kort-sigts såvel som 

lang-sigts. Og egentlig også det, der ligger imellem – det mellemlange 

sigt. Jeg vil ikke lægge skjul på, at det især er teorien, 

der interesserer mig. 

Studenterne synes nogle gange, at teorien 

er for langt væk fra virkeligheden. Det er 

jeg enig i for nogle teoriers vedkommende, 

de dårlige. Men en god teori kan virkelig 

være en øjeåbner, når den reflekterer de 

væsentlige mekanismer på et givet område. 

Et kort er ikke det samme som det landskab, 

kortet afbilder. Ligeså er en god 

model ikke en kopi af det økonomiske 

fænomen, modellen belyser. Men modellen 

skulle gerne være et redskab til at forstå 

sammenhængene bag fænomenet og til 

at give grundlag for forudsigelser og for 

rationel økonomisk politik. Ved at operere 

med eksplicitte antagelser, hjælper modellen 

os også til at afklare, hvor vi eventuelt 

er indbyrdes uenige. Og hvilke yderligere 

data, vi skal opsøge for at komme videre. 

Nå, men altså - med det interesseområde 

jeg har, så er jeg selvfølgelig vældig glad 

for, at det i de senere år har været fagene 

Advanced Macroeconomics og Economic 

Growth, jeg skulle undervise i. 

Finanspolitik på dagsordenen igen 

Før jeg kommer ind på, hvad jeg selv 

forsker i, er det måske relevant at spørge 

mere generelt, i hvilken retning nyere 

makroøkonomi bevæger sig. Svaret 

er enkelt: i keynesiansk retning. Dette 

eksemplificeres af to indbyrdes forbundne 

temaer i nyere makroøkonomi. Det drejer 

sig om: (1) måling af det samfundsmæssige 

spild ved økonomiske tilbageslag, og (2) 

finanspolitikkens rolle som stabiliseringsredskab. 

Empiriske studier (Jordi Gali med 

flere) tyder på, at (a) konjunkturbevægelser 

er forbundet med store fluktuationer i 

det aggregerede efficienstab (større end 

fluktuationerne i output-gabet), og (b) der 

er brug for finanspolitik som stabiliseringsinstrument. 

Figuren antyder lidt om, hvad det går ud 

på. Udsvingene i output sker omkring det 

“naturlige” outputniveau, dvs. ligevægtsniveauet 

foreneligt med en konstant 

inflationsrate. Men pga. markedsmagt og 

dermed forbundet monopolistisk adfærd på 

varemarkedet såvel som arbejdsmarkedet 

og pga. forvridende skatter er det naturlige 

outputniveau lavere end det efficiente 

outputniveau (hvor det marginale substitutionsforhold 

mellem forbrug og fritid er lig 

med arbejdskraftens grænseproduktivitet). 

Til måling af efficienstabet benyttes mål 

for markups på vare- og arbejdsmarkedet. 

Det viser sig, at efficienstabet udviser høj 

korrelation med det traditionelle outputgab. 

Efficienstabet er således stort i en lavkonjunktur. 

Ved efterspørgselsstimulerende 

finanspolitik kan det mindskes. Da der 

selv ved det naturlige outputniveau er et 

efficienstab, bør de offentlige udgifter til 

varer og tjenester overstige, hvad traditionel 

“offentlig økonomi” tilsiger. Unægtelig to 

konklusioner, der leder tankerne hen på 

Keynes. 

log BNP 

efficient 

outputniveau 

Den dynamiske likviditetsfælde 

En andet keynesiansk tema, aktualiseret 

af Japans udvikling siden starten af 

1990’erne, er risikoen for, at en økonomi 

havner i en likviditetsfælde. Hermed menes 

en situation, hvor den nominelle rente 

er kommet så tæt på sin nedre grænse 

(der jo er nul), at traditionel pengepolitik 

ikke virker. I mere end en tiårsperiode var 

Japans økonomi stagnerende med faldende 

4 POLITEN #4 2006 

priser (deflation på ½-2 pct.). Efterspørgselsstimulering 

gennem lavere realrente 

ved at sænke den nominelle rente kunne 

ikke opnås, da denne ikke kunne sænkes 

yderligere. 

Et af mine arbejder har med denne problemstilling 

at gøre. Det drejer sig om en dynamisk 

model for, hvordan en økonomi kan 

havne i likviditetsfælden, uden at det beror 

på en empirisk problematisk antagelse om, 

at den nederste del af LM-kurven er vandret. 

Pointen er, at den iboende ikke-linearitet 

i pengeefterspørgslen, der følger af den 

nominelle rentes nedre grænse på nul, er 

nok. Et kraftigt negativt efterspørgselschok 

(fx pga. pludselig opstået mistillid til fremtiden) 

udløser et økonomisk tilbageslag. Den 

nominelle rente falder (hvad enten centralbanken 

fører monetaristisk pengepolitik 

eller følger en Taylor-regel). Men inflationen 

naturligt 

outputniveau 

og inflationsforventningerne falder også, 

måske endda nok til at realrenten ikke falder. 

Det økonomiske tilbageslag modvirkes 

altså ikke i første omgang. I anden omgang 

gentager dette sig. I tredje omgang er 

den nominelle rente nu tæt på sin nedre 

grænse, mens inflationen og inflationsforventningerne 

fortsætter deres nedadgående 

bevægelse uhindret og bliver til deflation. 

Herved begynder realrenten ligefrem at 

Politen_2006#4_1.indd 4 27-11-2006 20:21:40 

tid

stige, og økonomien er således virkelig låst 

fast i sin lavkonjunktur. Som Paul Krugman 

og andre har anført, er der dog stadig en 

pengepolitisk vej ud (ved siden af ekspansiv 

finanspolitik, som i Japans tilfælde var 

vanskelig pga. en i forvejen høj statsgæld). 

Det er at føre en bevidst devaluerings- og 

inflationspolitik, så realrenten sænkes ad 

denne vej. Men det råd tog den japanske 

centralbank ikke til sig. 

Medium-term cycles 

Et igangværende projekt handler om 

medium-term konjunkturbevægelser. I 

tidens løb har forskellige empirikere gjort 

gældende, at de industrialiserede markedsøkonomier 

ikke blot udviser almindelige 

konjunkturbevægelser (med måske 4-8 år 

fra top til top), men også længere sving. 

Nogle teorier herom bygger på eksistensen 

af innovationsklynger. Som en mulig 

komplementær teori hertil har jeg sammen 

med en tidligere kollega udviklet en model, 

hvor træghed i kapitaltilpasningen (Tobins 

q-investeringsteori) spiller sammen med 

træghed i reallønstilpasningen (den reale 

Phillipskurve) og i faktorsubstitutionen. Det 

viser sig, at der herved frembringes endogene 

mellemlange sving. 

Innovation som vækstdrivkraft 

I den tidlige endogene vækstteori var der en 

tendens til at sammenlænke parametre, der 

bør holdes adskilt. Maria Alvarez og jeg tog 

dette op i forbindelse med en udvidelse af 

Paul Romers model fra 1990. Vi fandt bl.a., 

at en større monopolgrad fremmer virksomhedernes 

forskning og udvikling og dermed 

væksten. Denne effekt er fraværende i 

Romers oprindelige model. Det skyldes, at 

parametrene vilkårligt er kædet sådan sam- 

men, at en højere monopolgrad automatisk 

ledsages af en lavere produktionselasticitet 

mht. kapital. På den anden side skal 

den omtalte effekt af større monopolgrad 

naturligvis forstås inden for rammerne af 

det model-setup, der her er tale om. Der 

findes et andet setup, der fokuserer på 

konkurrencens skub til innovationer (frem 

for monopolbeskyttelsens træk). Et for tiden 

blomstrende forskningsområde er netop 

integrationen af disse forskellige tilgange. 

Sammen med andre har jeg set på, 

hvad endogen vækstteori kan sige om 

muligheden for fortsat økonomisk vækst 

i en verden med udtømmelige naturres- 

POLITEN #4 #4 2006 2006 5 

sourcer. Vi har desuden set på de forskellige 

virkninger af kapitalindkomstbeskatning og 

ressourcebeskatning i denne sammenhæng. 

Herunder også spørgsmålet om optimal 

beskatning, når brug af naturressourcen 

er forurenende (tænk på drivhuseffekten). 

Et andet emne inden for vækstteorien, der 

har optaget os, er: findes der regelmæssige 

vækstmønstre imellem eksponentiel vækst 

og fuldstændig stagnation? Det finder vi, at 

der faktisk gør. 

Så alt i alt: hvis der overhovedet er en 

fællesnævner for det, jeg beskæftiger mig 

med, må det være: makrodynamik. 

politen søger... 

folk til redaktionen og layoutere 

Redaktion består af studerende fra polit og vi har altid plads til flere. Det eneste det kræver er, at du 

synes det er sjovt at lave spændende artikler. Vi har også brug for flere layoutere, der har lyst til at 

sætte bladet op og give hele Politen prikken over i’et. 

Lyder det interressant - så send en mail til politen@econ.ku.dk 

POLIT EN 


Få hjælp til 

specialet 

Af Niels-Jakob Harbo Hansen 

Ved et storstilet arrangement i Danske 

Banks kuppelsal afsluttede banken den 

3. oktober sit specialeforløb 2006 med 

præmiering af de bedste specialer. Dette 

års vinder af førstepræmien (en tur til New 

York) var fra Copenhagen Business School 

og havde beskæftiget sig med private 

investorers risikoprofil. 

Kendissers specialer 

Af Kirsten Hasberg 

Skriv speciale for Danske Bank-koncernen 

Skal du skrive speciale i foråret 2007? Så får du som polit-studerende 

mulighed for at blive del af Danske Speciale 2007. Som led 

i forløbet kommer du til at opleve virksomheden indefra gennem en 

detaljeret introduktion til koncernen, interviews med nøglepersoner 

og ophold i et af bankens finanscentre. 

Under overskriften “fremtidens Danske Bank” er der vide rammer 

for emnevalg. Specialet kan bl.a. handle om i økonomi, investering, 

boligfinansiering, skat eller forbrugeradfærd og økonomisk psykologi. 

Det eneste krav er, at dit speciale tager udgangspunkt i en 

konkret udfordring, som Danske Bank-koncernen står overfor. 

Du kan læse mere om Danske Speciale 2007 på 

www.danskebank.dk/DanskeSpeciale 

Der er ansøgningsfrist 

d. 10 december 2006. 

Banken inviterede i 2006 studerende fra 

landets handelshøjskoler og universiteter 

til at skrive speciale om emnet “Private 

Banking”, hvilket betegner formuerådgivningen 

af bankens privatkunder. Selvom 

emnet måske i højere grad henvender sig 

til landets handelshøjskolestuderende, så 

mener banken også at der for vordende 

Mangler du inspiration til specialet, bacheloropgaven eller øvelsen? Måske 

kan de kendte hjælpe! Her et lille udpluk af kendte økonomers specialer fra 

Økonomisk Institut. 

Peter Brixtofte (1971) 

”Motiver til og virkninger af den kommunale låntagning i perioden 1961- 

1971” 

Naser Khader & Bjørn Denninger (1993) 

”Det islamiske økonomiske system: Teori og praksis” 

Poul Nyrup Rasmussen (1971) 

”Styring og optimering i dynamiske makroøkonomiske modeller” 

Margrethe Vestager Hansen 

& Mikkel Søe (1993) 

”Fleksibel specialisering i industrien – en teoretisk og empirisk analyse af 

fleksibilitet, specialisering, innovation og netværk” 

Thor Pedersen (1978) 

”Ansættelsesformer og lønudviklingen for offentligt ansatte siden 1969” 


cand. politter kan være interessante vinkler 

at belyse i emnet. Undervejs i specialeforløbet 

gav Danske Bank mulighed for ophold 

i deres regionale finanscentre, og banken 

stiller kontaktpersoner og information til 

rådighed under forløbet. Forløbet er tilrettelagt 

med en fast deadline for aflevering, og 

varede i 2006 perioden januar–juli. 

Efter aflevering blev specialet både underkastet 

en vurdering af Danske Banks 

bedømmelseskomite med Peter Straarup for 

bordenden samt en akademisk bedømmelse. 

Danske Bank understreger, at deres 

bedømmelse sker uafhængigt af den 

akademiske, da de vurderer specialet ud 

fra dets “operationelle potentiale”. Bankens 

formål med forløbet er at hente ny inspiration 

fra den akademiske verden, samt at 

introducere Danske Bank som en potentiel 

arbejdsplads for vordende kandidater på et 

tidligt tidspunkt. 

Banken gentager forløbet i 2007, og der 

vil kunne findes information om forløb og 

ansøgningsfrister på Danske Banks hjemmeside. 

Også den offentlige sektor har ønsket at 

styrke kontakten med den akademiske 

verden. Finansministeriet har tidligere 

startet et specialesamarbejde med økonomiuddannelserne 

i København og Århus, 

og tilbyder specialeskrivende studerende at 

få tilknyttede en vejleder i ministeriet samt 

hjælp til forskellige datakørsler. 


Doing Business in India 

Af Paw Larsen 

Hvad er nøglen til succes i en af verdens 

hurtigst voksende økonomier? C3-studerende 

giver dig nu muligheden for at opleve 

Indiens pulserende erhvervsliv fra tætteste 

hold. Grib chancen for at komme med til 

Bangalore i Indien sammen med studerende 

fra hele landet! 

Med over en milliard indbyggere er Indien 

verdens fjerde største økonomi. Turens 

destination, Bangalore, er Indiens svar på 

Silicon Vally. I Bangalore findes et bredt 

udsnit af bl.a. verdens mest kendte IT- og 

biotekvirksomheder, der alle nyder godt af 

det høje uddannelsesniveau og det – sammenlignet 

med vesten - lave lønniveau. 

Globaliseringen har for alvor stadfæstet 

Indien som en betydelig aktør på det globale 

marked, og fremtiden peger i retning 

af stadig stigende økonomisk vækst. 

Danmark vil også lege med 

Det er ikke kun store multinationale 

virksomheder, der ser vækstmulighederne 

i Indien. Stadig flere danske virksomheder 

etablerer sig med succes i landet. På C3’s 

studietur skal du sammen med de øvrige 

deltagere løse en konkret problemstilling 

for Novozymes og NNIT, som begge er 

aktive på det indiske marked. Desuden vil 

der være virksomhedsbesøg hos danske og 

indiske virksomheder, besøg på det danske 

konsulat samt besøg på et indisk universitet. 

Snus til kulturen 

Turen er en enestående mulighed for at 

opleve et spændende land og få indblik i 

erhvervslivet i Indien. Naturligvis er det også 

en effektiv måde at lære andre studerende 

at kende på, da der vil være studerende 

fra hele Danmark inden for erhvervs- og 

økonomiske uddannelser. Den største 

udfordring for mange studerende er at anvende 

teoretisk viden på faktiske problemstillinger, 

og netop det vil turen give dig rig 

mulighed for. For at få kvalificeret udbytte af 

casearbejdet vil managementkonsulentvirksomheden 

Booz Allen Hamiliton, give dig 

grundigt indblik i caseløsningsmetoder og 

give input til caseløsningen. 

I påsken 2006 var 30 studerende i Beijing 

i Kina på en lignende tur. Desværre var 

Virksomhederne 

NNIT er en af Danmarks førende leverandører af it-services inden for udvikling, 

implementering og drift. (www.nnit.com) 

Novozymes er verdens førende bioteknologiske virksomhed inden for enzymer 

og mikroorganismer. (www.novozymes.com) 

Booz | Allen | Hamilton er en af verdens førende managementkonsulentvirksomheder, 

og rådgiver i udvikling af virksomheder og organisationer inden 

for områderne Strategi, Organisation, Operations, Corporate Finance og IT. 

(www.bah.dk) 

POLITEN #4 2006 7 

Doing Business in 

India 

Dato: 

29.marts – 11. april 2007 

(påsken) 

Pris: 

ca. 4.500 kr. 

Ansøgningsfrist: 

15. december 2006 

Arrangør: 

C3 studerende 

Mere info: 

www.c3.dk/studerende/arrangementer/studiearrangementer/ 

doingbusinessinindia.html/ 

der ikke mange polit’er der havde hørt 

om turen. Dette billede håber vi på at 

ændre denne gang, da det kunne være 

spændende at arbejde på tværs af uddannelser. 

Så se derfor mere på www.c3.dk 

– og vær opmærksom på, at ansøgningsfristen 

er allerede d. 15. december 2006. 



Polit til Kina 

Studieturen til Beijing og Shanghai blev 

arrangeret af et mix af syv politstuderende 

fra forskellige årgange: Tim Yi He, Jacob 

Bergmann Larsen, Gitte Yding Michaelsen, 

Louise Stub Petersen, Guan Yang, Charlie 

Tibu og Charlotte Kabell Christensen. Vi 

har arbejdet længe (ind i mellem også 

hårdt) for at arrangere en tur, der ville leve 

op til alles forventninger og give et stort 

udbytte. Vi syv arrangører fik i særdeleshed 

opfyldt vores forventninger til deltagerne, 

som har været søde, sjove, engagerede og 

samarbejdsvillige. Tak til alle deltagerne for 

et brag af en Kina-tur! 

Vi rejste alle hjem med overload i bagagen, 

ikke kun af tøj, sko og tasker, men også 

oplevelser, indtryk og erkendelser. Deltagerne 

har skrevet dagbøger for hver dag, 

og dem har vi samlet her, sammen med en 

del billeder, så alle politstuderende kan få 

en grundig og underholdende gennemgang 

af vores spændende studietur til Kina. God 

fornøjelse! 

Fredag d. 13. oktober 

Lisbeth Merete Normand og Tina Schelde 

Ankom til Beijing og fik dermed også vores 

første møde med kineserne som, var mere 

end villige til at hjælpe med at bære vores 

bagage – dog kun mod betaling. 

Vores bus kørte os til hotellet, som lå tæt 

på Den Himmelske Freds Plads, men i en 

noget skummel gade. Der var beskidt og 

lugtede og vi fik at vide, at der havde været 

problemer med tyveri, så vi blev frarådet at 

gå på gaden alene. 

Efter vi havde fået tildelt værelser, og nogle 

havde været i et tiltrængt bad, gik vi sammen 

hen til Den Himmelske Freds Plads. 

Samlingen af gruppen varede dog kun 

kort, da der er mange mennesker i Beijings 

gader, og gruppen blev derfor delt i to. 

Tim sendte flere taxaer af sted mod et godt 

og billigt shoppingcenter, for vi var endnu 

ikke selv særlig gode til at kommunikere på 

kinesisk. Trafikken er enorm i Beijing, men 

heldigvis er det billigt at køre med taxa og 

man betaler for afstanden og ikke for tiden. 

Da vi kom til det berømte shoppingcenter 

viste det sig dog, at Tim havde sendt sin 

egen taxa et andet sted hen. 

På øverste etage i centeret mødte der os 

et noget overvældende syn af utallige 

madboder som alle havde folk ansat til 

at prøve at hive penge ud af os uvidende 

danskere. Nogle gik ufortrødent i gang med 

de kinesiske retter, mens andre valgte at 

holde sig til det kendte lidt endnu. Herefter 

gik den vilde shopping løs. Det var sted 

hvor sælgerne nærmest forventede at man 

sagde nej til den første pris og nogle steder 

kunne man ende på 1/10 af startprisen. 


Reservationspris fik en helt ny betydning og 

den perfekte prisdiskrimination kom til sin 

fulde ret. 

Da centeret lukkede, havde vi armene fyldt 

med poser af tasker, skjorter, tørklæder osv. 

og gruppen blev samlet igen. 

Vi sluttede dagen af med en tur på bar, 

men de fleste nøjedes med en enkelt øl eller 

to før jetlagget og den sparsomme søvn i 

flyet var på dette tidspunkt ved at vise sig. 

Lørdag d. 14. oktober 

Johanne Lilleng og Mette Foged 

I dag havde vi ingen fælles planer, så 

dagen skulle gå med sightseeing i Beijing. 

De fleste startede dagen på fredspladsen 

og i den forbudte by, hvor nogle købte en 

engelsktalende guide – Jason, som fortalte 

underholdende historier og myter om pladsen 

og bygningerne. 

Efter den Forbudte By, der var et must for 

de fleste, splittede vi op i mindre grupper. 

Nogle tog til sommerpaladset, som 

ligger smukt ved en sø lidt udenfor Beijing. 

Desværre måtte man bruge fantasien for 

at se nogen udsigt, for den tætte smog, 

som lå over byen, lå også her. Andre tog 

i zoologisk have, blandt andet for at se 

pandaer, det var vist en blandet fornøjelse 

eftersom dyrenes forhold var dårlige. Den 


sidste gruppe tog på sightseeing i Beijings 

gader. De besøgte bl.a. den bydel, hvor 

Mao boede i flere år af sit liv, og den 

gamle hellige by. 

Til aften mødtes vi alle sammen med nogle 

danske universitetsstuderende, der læser 

kinesisk i Beijing. Vi spiste aftensmad med 

dem og de introducerede os til forskellig 

kinesisk mad. Retterne var velsmagende, 

men flere af dem var uidentificerbare for 

det utrænede danske øje. Nogle fik sig 

en overraskelse, da retten med “en slags 

kinesisk svamp” viste sig ikke at være lavet 

af svampe, men i stedet af grisemave. 

Efter denne oplevelse gik turen til et 

nærliggende diskotek, hvor grisemaven 

blev skyllet ned med diverse drinks og øl. 

Denne begivenhed strakte sig til noget ud 

på natten. 

Søndag d. 15. oktober 

Christian Thorbjørn Nyland og Niels 

Blomquist 

– “He who has not climbed the great wall is 

not at true man” – Mao Zedong 

Bussen forlod hotellet kl. 8.00 mod dagens 

destination – “The Great Wall”. Nærmere 

bestemt Mutianyu ca. 75 km nordøst for 

Bejing. Det første der mødte os var utallige 

irriterende gadesælgere, der solgte vand, 

bananer samt de obligatoriske “Jeg har 

været på muren”-T-shirts. Efter en noget 

omstændelig billettering bevægede vi os 

op mod muren. Utallige trappetrin senere 

nåede vi målet – et imponerende syn, hvor 

man straks følte historiens vingesus. Den 

6.000 km lange mur bugter sig gennem 

det kinesiske landskab. Så meget mur for 

at holde fred med mongolerne virker på 

én gang fascinerende, men samtidig noget 

omsonst. 

Nogle valgte at udforske muren til fods, 

mens andre tog udfordringen op med en 

rask løbetur. Alle fik vist stor respekt for de 

kinesere, der i sin tid har bygget muren, og 

for de gale mennesker, der løber maraton 

på muren. 

Gårsdagens middag med de danske kinesiskstuderende 

og efterfølgende bytur satte 

også sine spor på muren. En enkelt var 

nødt til at ofre sig (spulede voldsomt, red.), 

men var dog hurtigt på benene igen. 

Efter fire timers powerturisme var det på 

tide at vende hjemad. De udmattede politter 

øjnede straks chancen for en genvej 

– nemlig den dertil egnede rutschebane 

som de iderige kinesere havde lavet. 

De fleste udnyttede hjemturen til en lang 

powernap. Resten af dagen stod på fri 

leg, hvor ca. 20 dog blev enige om at 

spise Peking And på “Quanjude Roastduck 

Resturant”. 

Mandag d. 16. oktober 

Frederik Dimo-Ungermann og Mads Ole 

Fløe Knudsen 

Mandag var vores første “arbejdsdag”. 

Folk var mødt op i stiveste puds, da vi i 

dag skulle besøge Kinas bedste bud på en 

centralbank – People’s Bank of China samt 

den kinesiske pendant til Verdensbanken 

– China Development Bank. 

Undertegnede begyndte dagen med et 

solidt morgenmåltid fra Kentucky Fried 

Chicken – er der noget som kyllingeburger 

med kaffe til morgenmad? Mads udtaler, at 

det var hans sidste besøg på KFC. 

Det var dagen hvor solen stak en spinkel 

arm igennem dækket af smog, så det var 

varmt i bussen selvom vi var tidligt på 

færde. Trafik i Beijing er en uberegnelig 

størrelse. Chaufføren havde beregnet 

en køretid på et par timer pga. morgentrafikken. 

På mirakuløs vis slap vi dog 

udenom det værste, hvilket resulterede i 

at vi ankom halvanden time for tidligt til 

People’s Bank of China. Kineserne viste 

sig dog fra en fleksibel side, og vi måtte 

ikke vente længe inden Zhang Tao stillede 

sig til rådighed for vores interesse i de 

finansielle forhold i Kina. Mødet viste 

sig at være en god introduktion til turens 

kommende besøg. Vi kom godt rundt om 

problemstillingen at transformere fra plan- 

til markedsøkonomi. Ifølge Zhang Tao er 

målsætningen langsomt at åbne op for frie 

kapitalbevægelser, samt at privatisere bankerne, 

så långivningen foregår på markedsvilkår 

og ikke ud fra nogle af regeringen 

bestemte målsætninger. Zhang Tao, der er 

uddannet i USA, ser ikke nogen modsætning 

mellem kommunistisk diktatur og rå 

markedskapitalisme: “One thing is the party 

and ideology. Another is the economy.” 

Efter besøget i People’s Bank of China 

fulgte en pause på et par timer. Nogle 

benyttede tiden i et af byens utallige kræmmermarkeder, 

mens andre fik stillet sulten. 

Mads gik ud og oplevede den arbejdskraftintensive 

økonomi på første hånd. Blev 

klippet af ikke mindre end fem kinesere for 

15 kr. 

I China Development Bank blev vi modtaget 

af en kvinde der ligeledes var uddannet 

i USA. Hun fortalte levende om bankens 

arbejde med at risikovurdere udviklingsprojekter. 

En af de afgørende forskelle 

i bankens arbejde ift. tidligere er, at det 

ikke længere er regeringen der bestemmer 

hvilke projekter der skal finansieres men 

banken selv. Dette mindsker andelen af 

non-performing loans betragteligt, og må 

POLITEN #4 #4 2006 2006 9 

ses som endnu et led i liberaliseringen af 

den finansielle sektor. 

Efter dagens sidste besøg var de fleste energiressourcer 

opbrugt og aftenen gik med 

hygge og afslapning efter en spændende og 

lærerig dag i den kinesiske hovedstad. 

Tirsdag d. 17. oktober 

Peter Sonne-Holm og Robin Morrison 

Brejnholt 

Mærsk 

Dagen startede kl. 9 om morgenen hos 

Mærsks kinesiske hovedkontor i Beijing. 

Indledningsvist fik vi den excentriske 

fornøjelse af en 17 minutter lang tandpastareklame 

for Mærsk som verdensleder på 

containermarkedet. Flere af os overvejede 

hvorvidt der var draget gavn af skalafordelene 

ved at kombinere produktionen med 

Dansk Folkepartis sidste valgvideo – det var 

næsten samme dybde som i en gennemsnitlig 

Morten Korch-film. 

Efterfølgende kom Jan P. Fabritius, kontorets 

finansielle direktør, på banen, og forklarede 

hvordan Mærsk fører forretning i 

Kina. Fabritius lagde blandt andet vægt 

på vigtigheden af at pleje de politiske 

relationer, hvilket var årsagen til, at hovedkontoret 

var placeret i Beijing. Et af Mærsks 

vigtigste salgsargumenter, er et fotografi fra 

1998, hvor Mærsk McKinney Møller trykker 

hånd med den daværende præsident Jiang 

Zemin. 

Derefter drejede diskussionen over mod 

Kina som en voksende økonomisk supermagt. 

Ifølge Jan P. Fabritius kan Danmark 

godt konkurrere med Kina så vidt angår 

produktion. Den høje produktivitet medfører, 

at dækningsbidraget fra produktionen 

i Danmark er på niveau med det i Kina. 



Det er lave salgs- og ledelsesomkostninger, 

som sikrer Kina en omkostningsfordel på 

markedet. 

CBRC 

Kl. 13.30 besøgte vi China Banking Regulatory 

Commission (CBRC). Dette var vores 

første møde med en rigtig politiker – og 

ham her var af aller værste kaliber. Måske 

lige for at sikre sig selv, at gæsterne var på 

udebane, talte han kinesisk, og så kunne 

hans medbragte tolk oversætte til os. En 

proces, som sænkede tempoet betragteligt. 

Det bemærkes at politikeren havde arbejdet 

tre år for IMF i Washington og flere gange 

rettede tolken på flydende engelsk. 

Hvis nogen har spist meget gelé ville de 

have genkendt substansen fra indholdet af 

politikerens monotone kværnen den næste 

times tid. Han sprang meget hurtigt over et 

af Kinas – for vesteuropæiske økonomers 

indgangsvinkel – største problemer, nemlig 

non-performing loans og leverede i stedet 

en fascinerende smøre om daglige “forbedringer” 

af den kinesiske finansielle sektor 

– og det var nok heller ikke alle i lokalet, 

som hørte denne tale. 

Den danske ambassade 

Der var først et oplæg om ambassaden, 

og lidt om Kinas historie. Et oplæg som var 

overvejende relativt interessant. Men når 30 

politter skal høre på sproglige “perler” som 

at … “1,5 mia. mennesker svarer til ca. 

1.500 mio. mennesker” bliver de ret hurtigt 

døsige. 

Efter det første oplæg kom en anden 

oplægsholder og fortalte lidt mere om 

ambassadens rent praktiske funktion. Efter 

at have indledt med at smide 3-4 “nyttige” 

slides i hovedet på os med alt fra nominel 

produktion i Kina over 30 år til absolut antal 

danske virksomheder i Kina, var bunden 

lagt og han kunne fortsætte med at fortælle 

om kinesisk kultur og ambassadens funktion 

som et led imellem danske og kinesiske 

firmaer/offentlige administration. Det, at 

kunne fremvise en kongekrone i Kina (som 

bevidst er fremhævet på ambassadens papirer) 

giver tilsyneladende adgang til mange 

kontakter (“guanxi”). Han erkendte bl.a., at 

en fleksibel holdning til korruption i en vis 

udstrækning nok er nødvendig, hvis man vil 

gøre forretning i det kinesiske. 

Nogle af os afsluttede dagen på en 

femetagers overklasserestaurant, hvor vi fik 

serveret ægte Peking-and. Vores “Commemoration 

Card of Quanjude Roast 

Duck,” som vi fik udleveret, viste at det var 

nr. 115.290.249 and, der blev langet over 

disken hos Quanjude. 

Onsdag d. 18. oktober 

Søren Hove Ravn og Thomas Schultz-Larsen 

Den sidste dag i Beijing startede, som 

alle andre, tidligt om morgenen. Faktisk 

allerede klokken 2.45 for de af turens deltagere, 

som ikke ville lade tidsforskellen stå i 

vejen for at følge FC Københavns besøg på 

Old Trafford. For de to dagbogsskribenters 

vedkommende bød morgenen på et bad, 

hvor en fontæne af kloakvand fik dem til at 

gnide den sidste rest af søvn ud af øjnene 

– hip hurra for kælderværelserne! 

Efter en overraskende hurtig køretur var 

vi fremme ved dagens første destination, 

SAFE, en time tidligere end planlagt. SAFE 

står for State Administration of Foreign 

Exchange, og trods vores tidlige ankomst 

gik foredraget straks i gang. Foredragsholderen 

fortalte både generelt om den 

kinesiske økonomi, og nærmere om SAFE’s 

aktiviteter, som bl.a. involverer kontrol af 

udenlandsk valuta i Kina, og medvirken til 

fortsat liberalisering af den finansielle sektor. 

Der blev også talt om forskelle på Kinas 

og Indiens økonomi, og om de fremtidige 

udfordringer for Kina. Robin var naturligvis 

mand for et opklarende spørgsmål, hvor 

der bl.a. blev draget interessante paralleller 

til guldstandarden. Det var dog ikke nok til 

at fastholde alle deltageres opmærksomhed 

– eksempelvis benyttede Kasper sig af 

lejligheden til at nærstudere Lonely Planets 

guide til Shanghai, og faldt over omtalen 

af Brazilian Steakhouse; et sted, der senere 

skulle blive enormt populært blandt visse af 

turens deltagere. 


Derefter gik turen mod Himmelpaladset, 

et tempel fra kejsertiden med tilhørende 

have. Her blev der også lejlighed til at spise 

frokost, som for nogle bestod af club sandwiches 

med flødeskum og kirsebær, mens 

andre søgte mod KFC. 

Programmet for eftermiddagen indeholdt et 

møde med nogle kinesiske studerende på 

Chinese Academy of Social Sciences. Efter 

et oplæg fra en professor, som åbenbart 

mente at et øget offentligt forbrug var den 

eneste vej ud af en potentiel kinesisk overophedning, 

blev vi sat sammen i grupper 

med både danskere og kinesere. Dette var 

meget oplysende for nogle af grupperne, 

som fik et indblik i en helt anden studiekultur, 

mens andre grupper led under kommunikationsproblemer, 

da ikke alle kinesiske 

studerende var lige dygtige til engelsk. I en 

af grupperne kom det frem, at en forventet 

løn for en færdiguddannet økonom i den 

offentlige sektor i Kina er omkring 4.000 

yuan, svarende til godt 3.000 kroner, om 

måneden. Ikke meget, men alligevel flere 

gange den løn, en fabriksarbejder eksempelvis 

tjener. 

Da besøget var overstået, havde vi et par 

timers fri leg, inden vi skulle med aftentoget 

mod Shanghai. De to timer blev bl.a. 

benyttet til at opfylde depoterne af kaffe 

og McDonald’s-mad, og indkøb af et halvt 

kilo fuglefrø til Tim. Så skulle alle være klar 

til togturen! Først ventede dog en lettere 

kaotisk tur gennem Beijings banegård i 

myldretid, hvilket siger en del, når man taler 


om Kina. Til gengæld var togets standard 

imponerende, og fik hotellet til at ligne ungdomshuset. 

Især var turens mange høje deltagere 

positivt overraskede over længden af 

køjerne, som kunne have været langt værre. 

Nogle fik formøblet deres kinesiske dollars i 

poker, andre læst lidt til studiet derhjemme, 

inden roen sænkede sig over vogn 11. 

Torsdag d. 19. oktober 

Mathilde Almlund og Andreas Bjerre- 

Nielsen 

Vi bliver brat vækket af skinger, overoptimistisk 

kinesisk panfløjtemusik og en 

kvindestemme i højttalerne: “Yee houng 

haoo nii hre bii Shanghai koo meung … 

bla…bla…” Klokken er 6.20, vi burde først 

være fremme om mindst en time, og der 

er ingen stop mellem Beijing og Shanghai. 

Vi kan vel umuligt være der allerede? 

Panfløjtemusikken fortsætter. To af pigerne i 

kupeen fortæller, at toget sagtens kan finde 

på at ankomme en time før. Vi skynder os at 

hoppe ud af køjerne, pakke ned og gøre os 

klar. Toget sagtner langsomt farten og ruller 

ligeså stille ind på perronen. Vi kigger ned 

ad gangen. Intet liv, ingen lyde bag de låste 

døre i de andre kupeer. Vi løber ud, banker 

hårdt på de andre døre, vækker de andre 

og fortæller dem, at vi er der NU, og at de 

skal se at få rystet søvnen ud af øjnene, få 

pakket sammen og komme ud af toget i en 

fart. Vild forvirring. Efter nogle minutter og 

en del diskuteren frem og tilbage på gangen 

spreder rygtet sig. Der ER alligevel et 

stop mellem Beijing og Shanghai, og det er 

der, vi befinder os nu. Lidt mere afslappede, 

men meget mindre populære lader vi fire 

fra den alt for morgenfriske kupe os transportere 

resten af vejen til Shanghai. 

På stationen bliver vi hentet af verdens 

mindste bus med et stort set ikke-eksisterende 

bagagerum, og et par personer med 

et talent for pladsoptimering, der ville være 

en burhønseavler værdig, finder ud af, at 

vi først sætter os ind i bussen alle 30 og 

derpå fylder midtergangen med kufferter i 

halvanden meters højde. Man kan hurtigt 

mærke forskellen fra første klasse ombord 

på toget og den overbefolkning kineserne 

konstant konfronteres med. 

Efter at have set et forsøg på lommetyveri, 

som bliver taget og næsten ender i 

slåskamp, kaster den overlæssede bus sig 

ud i trafikken. Det viser sig at trafikken om 

muligt er endnu mere vanvittig end trafikken 

i Beijing. Vi minder hinanden omhyggeligt 

om ikke at tænke på, at vi i tilfælde af en 

ulykke er låst inde bag trekvart ton bagage, 

og kigger i stedet ud ad vinduet på de 

fantastiske skyskrabere i den moderne by; 

af hensyn til muligheden for at orientere 

sig, er der i Shanghai en politik om, at alle 

højhuse skal være forskellige. 

Senere på dagen besøgte vi IC Companys 

– et dansk tøjfirma som bl.a. varetager 

mærker som Peak Performance, Tiger of 

Sweden og InWear. Efter ankomst er nogle 

af drengene allerede smuttet ud for at få 

indblik i tøjmarkedet, hvor det viser sig 

at man kan få et jakkesæt syet på ca. 72 

timer. 

Hos IC Companys er det første gang på 

turen vi ikke bliver spist af med et overdådigt 

mødelokale hvor der serveres te. I 

stedet er det et hurtigt improviseret lagerrum 

med 30 stole. Oplægget bliver holdt 

af afdelingens chef som er dansker og hans 

assistent, der er fra Hong-Kong. Det betyder 

at det foregår på et noget gebrokkent 

engelsk. 

Oplægget gav os hurtig indsigt i hvordan 

det foregår med fremstilling af tøj og hvilke 

problemer de har haft og oplevet. Dels ved 

at producere i Kina og dels ved at være 

på det kinesiske marked, pga. plagen fra 

kopivarerne. 

Efter oplægget skal vi ud og se en af de 

benyttede producenters fabrikker. Efter endnu 

et oplæg får vi en rundvisning, som bl.a. 

inkluderer fabrikkens showroom. Dette er 

som en lækker tøjbutik, og selvom fabrikken 

leverer til detailhandlen, spekulerede nogle 

af pigerne lidt på, om man mon kunne 

købe en lille ting eller ti til eget forbrug? En 

pige forelsker sig i en trøje fra kollektionen, 

og med den sikre erfaring fra de kinesiske 

markeder, at alting er til salg, selvom der 

ikke er pris på, spørger hun vores rundviser, 

hvor hun vil kunne købe denne. 

Fredag d. 20. oktober 

Line Elvstrøm Ekner og Lise Sand Ellerbæk 

2. dag i Shanghai. 

Endnu en tidlig start på dagen. Man kunne 

ane en svag lettelse i folks ansigter over, at 

det var sidste dag med virksomhedsbesøg, 

ensbetydende med sidste dag i jakkesæt 

og stiletter! Vi ankom til endnu et blankpoleret 

højhus og steg mod toppen. Besøget 

foregik hos den svenske Handelsbanken, 

hvor vi mødtes med Johan. Indgangsvinklen 

til den finansielle sektor var nu en lidt 

anden end tidligere, hvor besøgene omhandlede 

de statsejede banker. Vi fandt ud 

af, hvordan det er at være en udenlandsk 

privat bank i Kina, og hvilke restriktioner 

der fulgte med. Overordnet havde Johan 

stor forståelse for de mange restriktioner, 

idet han mente, at de var nødvendige for at 

beskytte Kinas finansielle sektor, indtil den 

bliver konkurrencedygtig på verdensmarkedet, 

hvilket han vurderede kunne tage helt 

op til 20 år. Desuden kommenterede han 

de berømte Non-Performing-Loans (NPL’s), 

som han mente stadig udgjorde et stort 

POLITEN #4 #4 2006 2006 11 11 

problem, hvilket stod i stærk kontrast til, 

hvad vi tidligere havde hørt. Alt i alt følte vi, 

at vi fik et mere ærligt og mere reelt billede 

af den finansielle sektor end hidtil. 

Inden det næste møde delte vi os i flere 

grupper alt efter interesse. Nogle tog op i 

Jin Mao Tower, Kinas højeste bygning og 

et af verdens højeste bygninger på 421 m. 

Udsigten var formidabel, og man fik virkelig 

et indtryk af Shanghais imponerende skyline. 

Andre tog til Shanghais franske kvarter 

og oplevede bydelen og dens butikker. 

Senere på eftermiddagen mødtes vi med 

Stefan fra Økonomisk Ugebrev, som er udstationeret 

i Shanghai. Mødet fandt sted på 

en eksklusiv bar, som absolut ikke levede 

op til det lave prisniveau, vi ellers kendte! 

Stefan fortalte om korruptionen i Kina, og 

at der er dødsstraf for korruption, hvis beløbet 

overstiger en halv million yuan, svarende 

til ca. 400.000 kr. Personer højt oppe 

i systemet blev til tider taget for korruption 

og dømt, men når det skete længere nede i 

systemet, så forsvandt folk bare fra den ene 

dag til den anden! Grundet over 1.000 års 

tradition for korruption så han det umiddelbart 

som svært at udrydde. Derudover 

fortalte han, hvordan Kina med stor succes 

udøvede selvcensur frem for direkte censur. 

F.eks. var et besøg i Tibet blevet ubrugeliggjort, 

da regeringen påtvang ham, at følges 

med en af deres udsendte, således at ingen 

ville snakke med ham om følsomme emner. 

Om aftenen blev de fleste af drengenes sult 

efter rødt kød og kartofler for meget, og de 

besluttede at besøge et brasiliansk steak 

house på kraftig opfordring fra Charlie og 

nogle få piger fulgte med. Resten tog på en 

finere kinesisk restaurant, hvor Tim havde 

gode kontakter via svigerfamilien. 

Nogen fortsatte på en bar tæt på hotellet, 

hvor deres drinks var billige, men hvor de 

bl.a. havde byttet om på salt og sukker, 

hvorfor det ikke var en udsøgt fornøjelse! 

Efter 10 min. gik det op for os, at der var 

mange klamme mænd, og at de fleste af de 

unge smukke kvinder skulle have mere end 



en drink for at følge med hjem! 

Lørdag d. 21. oktober 

Maria Gyllenøhr og Sandra Pongkeow 

Breinholt 

Vi startede dagen kl. meget tidligt, bilerne 

sang og himlen var grå… Bussen blev fyldt 

og vi susede af sted mod … Starbucks. Efter 

kaffe tog vi videre til Suzhous haver, hvor vi 

i stilhed og ensomhed og med god tid tillod 

vores sjæl at falde til ro… Yeah right… 

Tusinde af andre turister havde den samme 

ide, så det endte med at vi stod i kø fra vi 

kom til vi gik. Haven var meget fin og man 

kunne sagtens fornemme den stemning og 

højtidelighed der havde været engang. Man 

skulle nok have set haven på en anden 

årstid, da det jo var efterår og planterne var 

derfor på vej i hi. 

Derefter susede, zuum, vi videre til kanalbyen 

Zhouzhuang – Kinas efterligning af 

Venedig. Herinde tog nogle særligt udvalgte 

en skøn tur i båd med dejlig sang og musik. 

Byen var ellers fyldt med boder, al mulig 

turist crap. Der var dog også nogle templer, 

og en stor buddha. 

Efter en sanserig dag skyndte vi os hjem 

hvor vi hurtigt, effektivt og efficient (og på ti 

minutter) fik gjort os lækre til fælles middag. 

Ja, det kan lad sig gøre for to piger at finde 

den optimale allokering af spejlets ressourcer 

i pressede situationer. 

Fint skule det være, middag i en af byens 

hotte bryllups restauranter. Vi fik, udover lov 

til at overvære et kinesisk bryllup, mulighed 

for at smage en masse kinesiske specialiteter 

– slange, vandmand, grisetæer og 

diverse andre delikatesser. Mums siger vi 

bare! Fantastisk! 

Efter at have spist og få bekræftet vores 

fordomme om kinesiske bryllupper (nyoprettede 

kinaægtemand drak sig sanseløs 

beruset og væltede rundt, eller nej det 

kunne han ikke engang. Krise, krise, krise!!! 

Dame meget sur, svigerforældre med meget 

alvorlige udtryk i ansigtet og en pænt død 

fest kl. 9) tog vi videre for at besøge byens 

roterende stolthed. Desværre var der lukket, 

og selvom vi prøvede at få en af drengene 

til at spille Prins William kom vi ikke ind/op. 

Guan blev the man of the hour og skaffede 

et hightech karaoke hangout place. 

Desværre får man ikke lov til at observere 

andre selskaber, så vi måtte selv Grib 

mikrofonen! Mumlen den første time fra de 

modigste, men efter 28 kander øl blev sat 

på bordet skete der noget i folk… 

Især et par af drengene ville hjertens gerne 

synge Backstreet Boys og Take That for alle 

de blå øjede piger. Bh’erne røg, pigerne 

skreg og hviiiinede – successen var i hus! 

Alt i alt en super duper dag, it’s all good. 

Optimal optur. Uforglemmeligt. 

Søndag d. 22. oktober 

Lena Florang Larsen og Marie Brøndsager 

Bager 

Søndag blev lagt ud som en “fri leg” dag, 

hvor man f.eks. kunne tage ud til de turistmål 

man endnu ikke havde nået, se lidt af 

Shanghai downtown eller bare shoppe de 

sidste gaver, blandt de mange fantastiske 

kopivarer som Kina kunne byde på. Nogle 

valgte at tage op i Shanghais højeste bygning 

Jin Mao, andre at tage til The Bund, 

mens få personer havde moret sig så meget 

aftenen før, til det store karaokeshow, at 

de valgte at blive lidt længere i sengen 

end de foregående dage. Efter at have 

suget den sidste, knap så sunde, Kinaluft i 

sig, valgte de fleste at slutte turen af med 

fællesmiddag (kødædegilde) på “Brazilian 

Steakhouse”. Da vi næste dag havde en 

lang flyvetur foran os, blev det ikke til så 

meget mere end fællesmiddag og kuffertpakning 

denne aften. 

Mandag d. 23. oktober 

Kasper Borenhoff og Sune Suhr Frandsen 

Et sandt smertehelvede af et 30-timers døgn 

Kapitel 1 – KAFFE… 

Mandag morgen. Bare ordene får det til at 

løbe koldt ned af ryggen. Specielt når man 

står i Shanghai og ved, at der venter en 11timers 

flyvning mod København. 

Efter en mental oprustning – og lidt dimsum, 

for at klargøre til presset kom dagens 

mest modbydelige overraskelse. INGEN 

KAFFE!!! Ja livet gjorde ondt lige i det 

øjeblik. Efter en del tiggen, beden og det, 

der er værre fik denne dags to forfattere 

allernådigst lov til at besøge den nærmeste 

Starbucks. Et godt træk fra arrangørerne da 

kaffen modvirkede diverse apatiske anfald 

under køreturen i bussen. En bus, der var så 

snedigt indrettet, at den formåede at have 

hele 7 stk. bagage i bagagerummet. Resten 

blev stablet ovenpå de stakkels økonomistuderende, 

der dog tog det fra den humoristiske 

side, at de nu sad med rundt regnet 

103 stk. blandede kufferter – vi havde jo 

også lige fået vores kaffe… 

Køreturen forløb som sådanne nu engang 

gør. Begge disse dagbogsforfattere var 

placeret bagest, så vi i sikkerhed kunne 

bagtale alle turens deltagere, samt få afløb 

for aftenens besøg på det herlige sted Brazilian 

Steakhouse, hvor en all-you-can-eat 

buffet blev, angrebet, flankeret, voldtaget 

og næsten besejret. En herlig køretur. 

Kapitel 2 – Lufthavnen 

Endnu et rædsomt sted. Mange mennesker 


– mange grimme mennesker. Og to af de 

grimmeste løb febrilske rundt for at opstøve 

diverse gaver til deres familier. Resultatet: 

en fornem æske Panda-chokolade samt 

lidt ingefærthe, der skulle være så sundt for 

gamle mennesker. BONUS gaverne var i 

hus. Så kunne tiden udnyttes til det eneste 

rigtige – en saglig diskussion gående på 

robotstøvsugere – sådan slår man tiden 

ihjel i Shanghai. Andre valgte at tage toget 

tilbage til Shanghai for at tage det tilbage til 

lufthavnen igen – en anden smart måde at 

bruge tiden på… 

Kapitel 3 – Flyveturen 

Halvanden time på startbanen er lige 

enhver passagers ønske når man i forvejen 

kun skal tilbringe 11 timer yderligere i 

maskinen. Heldigvis begyndte vores inflights 

at virke allerede efter 3 timers tid. Der var 

ikke et øje tørt da det skete. Derfor skulle vi 

også straffes med film som MI-III, Poseidon 

og andre sekundafilm. Heldigvis blev kortene 

med halvnøgne damer fundet frem og 

disse kom hurtigt i spil. Flere opdagede, at 

Frederik ud over at være usandsynligt dårlig 

til buffetkrig, også er den ultimativt dårligste 

til røvhul. 

Sune, der havde oparbejdet en gedigen 

tennisalbue grundet overdreven og pervers 

brug af spisepinde, så frem til igen at øjne 

en kniv og gaffel. Han måtte desværre 

fælde en lille tåre, da han indså, at maden 

i flyet var akkompagneret af træpinde. En 

halvvåd kage med pinde senere var vi klar 

til at skulle ned på jorden igen. 

Sikkert og trætte nede på jorden igen var 

vi nu klar til at splittes op efter en herlig tur 

med mange cool mennesker – nogen mere 

raske end andre. 

Tak til alle arrangørerer, deltagere og sponsorer 

for en fantastisk tur til 

Kina. 


Nu har selv økonomer regnet den ud: 

Det kan betale sig at føre en bæredygtig energipolitik! 

Rapportomtale af Kirsten Hasberg 

“Klimaforandringer er den største markedsfejl, 

verden nogensinde har oplevet” skriver 

Nicholas Stern, tidligere cheføkonom i 

Verdensbanken, i sin nye rapport “The 

Economics of Climate Change” – et led i 

Storbritanniens charmeoffensiv som miljø- 

og energipolitisk spydspids i Europa, som 

har stået på i nogen tid. Tony Blair kalder 

rapporten “den vigtigste rapport om vores 

fremtid,” der er lavet i hans regeringstid. 

Sterns model er bygget op omkring intergenerationelle 

modeller, og det er årsagen 

til, at fremtiden kan have så stor værdi, som 

den må have, når konklusionerne understreger 

at fremtidige skader vejer langt 

tungere end investeringer i dag. Samtidig er 

den økonomiske model bygget op på data 

fra klimamodeller – dette gør rapporten 

særligt anset, da den kobler både naturvidenskabelige 

og samfundsvidenskabelige 

modeller. 

Sammendragets væsentlige konklusioner er, 

at hvis ikke vi gør noget (business-as-usual 

scenariet), vil de samlede omkostninger og 

risici ved klimaforandringerne svare til et 

tab af 5 % af verdensomspændende BNP 

– fra nu af og i al fremtid. Hvis flere risici 

og indvirkninger medtages i beregningerne, 

kan den beregnede skadevirkning endda 

betyde et tab på 20 % af BNP på verdensplan 

hvert år. 

Derimod er omkostningen ved at handle 

nu og reducere drivhusgasemissionerne for 

at undgå de værste konsekvenser af global 

opvarmning begrænses til omkring 1 % af 

det globale BNP pr. år. 

Der lader altså til at være enighed om, 

at Stern virkelig har fat i den lange ende 

– også ifølge mange af sine kolleger. 

Imidlertid lader det ikke til, at en anerkendelse 

af problemerne, som en anerkendelse 

af rapporten jo er, går hand i hånd med 

bæredygtige svar på de påtrængende 

problemer. For selvom rapporten stiller 

alle de rigtige spørgsmål, så er der stadig 

rig mulighed for at komme med alle de 

forkerte svar: 

Lomborg, Danmarks evige “Rasmus 

Modsat,” var selvfølgelig straks på banen 

for at fordømme rapporten, og gentog sin 

sætning om, at global opvarmning ikke er 

noget væsentligt problem – men efterhånden 

er det vel ved at gå op for de fleste, 

at han som statistiker hverken er energi-, 

klima- eller miljøekspert – og heller ikke 

økonom. 


Den europæiske kommissionsformand Barroso 

vil inddrage rapporten i den fælles europæiske 

energiplan, som ventes offentliggjort 

til topmødet i foråret, men talte også 

om en satsning på kul og atomkraft. At 

fokusere på at forsøge at gøre beskidte teknologier 

som kul og atomkraft rene afleder 

opmærksomheden fra de energikilder, som 

kan udgøre en reel og bæredygtig løsning 

på problemet: Vedvarende energi og energibesparelser. 

Så måske er der stadig en markedsfejl inde 

i beslutningstageres hoveder, der ikke er 

helt overvundet endnu. Nu venter vi altså 

bare på en rapport der skal fortælle os, 

Dette er hvad kendte økonomer siger om Sterns rapport: 

“If the world is waiting for a calm, reasonable, carefully argued approach to climate 

change, Nick Stern and his team have produced one. They outline a feasible adjustment 

policy at tolerable cost beginning now. Sooner is much better.” 

Robert M. Solow 

Nobel Prize economist 1987 

“The Stern Review shows convincingly that the benefits of early global action 

to mitigate climate change will be far lower than the costs. The report establishes 

realistic guidelines for action (based on long-term stabilization ceilings for 

greenhouse gases), core elements of an effective global policy (carbon pricing, 

technology policy, and removing barriers to change), and a framework for international 

cooperation that must include all regions of the world, both developed 

and developing.” 

Prof. Jeffrey D. Sachs 

Director of the Earth Institute at Columbia University 

“The Stern Review of the Economics of Climate Change provides the most thorough 

and rigorous analysis to date of the costs and risks of climate change, and the costs 

and risks of reducing missions. It makes clear that the question is not whether we 

can afford to act, but whether we can afford not to act.” 

Joseph Stiglitz 

Nobel Prize economist 2001 





Gallafesten 

2006 


JULEGUIDE 

Juleshopping i Studiestræde 

Af Christina Wix Wagner & Toke Kristensen 

I det fjerneste hjørne i læsesalen på Bispetorv 

sidder der en lettere vinterbleg studerende 

gemt væk i en stor, ulden vintertrøje 

og med læssevis af bøger og den obligatoriske 

kop kaffe foran sig. Den studerende 

vipper let med hovedet, og det er tydeligt, 

at den studerendes tanker er andetsteds. 

Det er sangen ”Det jul, det cool”, der terroriserer 

den flittige studerendes læserytme. 

For ja det er jul, det cool - men hvor cool er 

det lige, når du står den 23. december efter 

at have tilbragt omtrent 264 effektive timer 

Her den ultimative gave til svigerfar eller 

enhver anden, som du ikke aner, hvad 

du skal give. Det ligner måske et stykke 

legetøj, men tag endelig ikke fejl! Det er 

varmefiduser!! For kun 50 kroner kan du 

således få styr på endnu 

en gave. Grillhandsken 

kan forresten 

købes i TKO. 

(22 dage x 12 timer) på læsesalen og ikke 

har fået købt en eneste gave! 

For mange er julen en tid med hygge, duften 

af hjemmebagte brunkager, julehjerter 

og dejlig varm glöck. For os politer er den 

hyggelige tid op til julen desværre overskygget 

af eksamensstress, duften af blæk og 

viskelæderstøv, massevis af sort kaffe og 

evigvarende terpen. Derfor kan det være 

svært at få tid og overskud til at købe julegaver 

midt i al eksamens læsningen. Det 

problem har Politen sat sig for at udrydde, 

så på en kold novemberdag gik Politens Politens 


godmodige udsendte reportere på shopping 

tur i Studiestræde. Studiestræde viser 

sig faktisk at være en meget alsidig gade 

med lige fra læder og latex til strikkede julenisser. 

Resultatet af vores shopping tur får 

du her - vi bringer nemlig på de følgende 

sider adskillige gode idéer til julegaver, som 

du nemt og hurtigt kan købe i Studiestræde, 

når du alligevel lige holder en velfortjent 

pause fra læsesalens hjernefængsel. For at 

lette indkøbene har vi selvfølgelig opdelt 

idéerne i kategorier: 

I den ene ende af Studiestræde ligger der en butik fyldt med nisser og andet jule-tingeltangel. Du kan næsten 

ikke have undgået at se den, når du har kæmpet dig gennem mængden af skinnende perlemor, monogrammer 

og Burberry-tern-beklædte paragrafryttere nede ved jurahuset. Det er selvfølgelig Nissebutikken, Danish Art & 

Christmas Shop. Vi er sikre på, at I ligesom os har undret jer over, hvordan sådan en butik kan løbe rundt. For at 

undersøge dette mysterium nærmere og selvfølgelig finde nogle julegaveidéer aflagde vi selvfølgelig butikken et 

besøg. Idet vi åbnede døren, blev vi overvældet af julestemningen. Rød, grøn og glinsede guld over alt. Indehaveren 

af butikken var som forventet en midaldrende mand med et stort gråligt skæg. I sin begejstrede beretning 

om butikken fortalte indehaveren os heldigvis også, hvilke kunder, butikken har og gav os derfor den efterspurgte 

forklaring på mysteriet. Butikkens kunder er primært turister og danskere, der bor i udlandet. I butikken fandt vi 

selvfølgelig også en julegaveidé, nemlig dette farverige keramik-juletog til 375 kroner. 

Mens du alligevel er i TKO, kan du vel ligeså godt få 

ordnet endnu et julegaveindkøb. Denne fine lille, praktiske 

kuffert til familiens mindste medlemmer, kan du købe for 

80 kroner. 


Med vaklende ben og svedige håndflader bevægede vi os 

ned i Pierre Patrick – en af Studiestrædes mere eksperimenterende 

butikker. Vi følte, at det var vores pligt. Hvad ville 

denne artikel være uden en autentisk beretning fra en af disse 

butikker? Denne venlige ekspedient hjalp os (heldigvis) med 

at finde nogle gode juleidéer, mens den 60-årige mandlige 

tysker i lædertøj og cowboyhat selv sørgede for sine indkøb. 

Her er nogle af julegaveidéerne fra Pierre Patrick: 

Ekspedientens personlige favorit - den lilla Flipper med fire 

hastigheder, delfindildoen. Jeg vil nødig nævne ord som dyremishandling 

og ”Free willy” – da det vil give forkerte associationer. 

Så derfor er der vist kun at sige: For kun 398 kroner kan du få 

den med hjem under juletræet. 

Politen søger layoutere... 

Vi har brug for flere layoutere, der har 

lyst til at sætte bladet op og give hele 

Politen prikken over i’et. 

Lyder det interressant - så send en mail til 

politen@econ.ku.dk 

POLIT EN 

Blandt Pierre Patricks mange spændende latex-dragter fandt vi 

denne spændstige politiuniform. For kun 428 kroner kan du 

forære et kært familiemedlem dette skræddersyede og skinnende 

outfit. Til eventuelt interesserede gør vi opmærksom på, 

at vi i butikkens sorte latexprøverum i baglokalet erfarede, at 

det koster 20 kr. at prøve deres latexdragter. 


Efter at have samlet mod besluttede vi os for at 

aflægge et besøg hos Copenhagen Body Extremes. I 

butikken vrimlede det med ansatte. De lignede i høj 

grad hinanden. Kendetegnende var, at de var cirka 

95 cm over skuldrene, havde barberet deres øjenbryn 

af, var skaldede og udsmykket med voldsomme 

tatoveringer og piercinger, hvorend muligt. Nå ja, 

og det var forresten kvinder. Vi henvendte os lettere 

nervøse til personalet for at få tilladelse til at skrive om 

deres butik. Butikkens indehaver kom til syne foran 

et sort forhæng. En kæmpe gut med horn i panden, 

kæmpe udhulede øreflipper, piercinger og blodige 

tatoveringer alle vegne og en påklædning, der i store 

træk bestod af læder og pigge. Yes, han så da meget 

rar ud. Den enorme gut hed til vores store forbavselse 

MUFFE. Ja, du læste rigtigt MUFFE. Manden med 

horn i panden hed MUFFE. Undskyld os, men er 

det ikke lidt ligesom at kalde en puddel Rambo eller 

King. Butikken var så venlig at give os en brochure 

over de piercinger, man kan få lavet i butikken. Så 

med et gavekort til Copenhagen Body Extremes, kan 

man give et familiemedlem mulighed for få en unik 

kropsudsmykning. Copenhagen Body Extremes laver 

både piercinger, branding, scarification/skinpeeling 

og body hacking. Til de af jer, der ikke måtte vide det, 

kan vi fortælle, at det er en betegnelse for blandt andet 

tungesplit, alfeøre, implantationer og pocketing. 

Priserne er fra 190 kroner og op efter. 


JULEGUIDE 

Efter at have gået flere timer i den kolde novemberkulde blev vi draget af stedet med flettede liggestole, dæmpet 

belysning og glødende varme. Stedet er Solar Plexus og er ubestridt den butik med bedst karma i hele Studiestræde. 

I butikken blev vi mødt med den største varme og gæstfrihed. Jakken blev hængt op, skoene smidt 

og en vidunderlig, eksotisk te serveret. Her mødte vi en del af Solar Plexus utroligt afbalancerede, overskudsagtige 

personale, der med glæde berettede om deres arbejde og butikken. Solar Plexus var så venlige at tilbyde 

en af de trætte reportere en tur på massagebænken. Den evig eventyrlystne og engagerede fotograf/reporter, 

Toke, takkede ja til tilbudet, og inden længe lå han lettere afklædt på en massagebænk indsmurt i kokosmassageolie, 

mens et par store, brede maskuline hænder flittigt om end professionelt cirklede i harmoniske bevægelser 

henover hans ryg. Den barmfagre, betagende, men fokuserede kvindelige reporter forsøgte desperat at 

komme i kontakt med Toke for at få vejledning om kameraet – der skulle jo tages billeder af ”forestillingen”. 

Efter ti minutter vågnede Toke endelig fra den trancelignende tilstand, og de to reportere kunne forlade Solar 

Plexus. Og vi gik bestemt ikke tomhændede derfra – foruden bedre karma, en duft af kokosolie og et 

skævt smil på Tokes mund, som ikke var til at tvinge væk, fik vi nemlig et godt tilbud til alle politstuderende. 

Ved fremvisning af studiekort kan alle politstuderende få 15 % rabat på 

alle gavekort samt 10 % på alle produkter. Derudover kan politstuderende 

året rundt få 10 % på alle behandlinger hos Solar Plexus. Til 

jer, som ikke kender Solar Plexus, skal det nævnes, at 

stedet tilbyder massage, zoneterapi, afspændingspædagogik, 

akupunktur, psykoterapi, yoga, pilates og 

meditation. Solar Plexus er indbegrebet af god karma, 

økologi og harmoni – stedet er selvfølgelig, hvad flere 

af os politstuderende ville kalde alternativt, men kan alligevel 

varmt anbefales. Butikken rummer nemlig foruden 

en afslappende og rolig atmosfære massevis af glimrende 

julegaver. 

I Pierre Patrick faldt vi også over disse mere uskyldige lyserøde 

plyshåndjern. En gave til dem, som måske allerede 

har investeret i politioutfittet eller til dem, der simpelthen 

ikke aner, hvad de skal købe til familiemedlemmet, der 

har alt. For kun 99 kroner kan disse 

komme til at ligge under dit juletræ. 


I den lidt spøjse, ja- 

panske alt-mulig butik 

TKO fandt vi følgende 

julegaveidé. Der skal 

jo være noget for alle. 

Gaven til dyrevennen 

– nemlig denne hundesæbeholder 

til den 

sølle pris 120 kroner. 

Fra Pierre Patrick må vi nævne endnu en julegaveidé. En julegaveidé, 

der er velegnet til de måske lidt mere konservative og 

traditionsbundne politer - nemlig dette hvide, blonde/latexagtigt 

bryllupskostume. For 398 kr. kan sættet ”Legavenue” bringe 

glæde på en kold vinterdag. 


Efter vi havde været i butikken Black out, gik vi over i street style/ 

gangster/bad boy-shoppen Drop Dead, hvor kan du få blingbling, 

oversized shirts og jeans, pimpede 

caps i alle afskygninger. Her vil vi specielt 

fremhæve den multifarvede NY-cap 

og de skinnende hvide sneaks til 

henholdsvis 349 og 799 kroner. 

I den lille hyggelige café, Riccos, med ægte 

chill-stemning og ”wonderful world”-toner kan 

du købe denne latté/cappuccino-maskine i et 

snedigt design. Hvorfor ikke erstatte eksamensperiodens 

sorte tjærekaffe med en lækker latté 

eller cappuccino? Det er da bare med at forære 

kæresten denne multifunktionelle maskine til 

prisen 740 kroner. 

Hvis eksamensplanen virkelig er presset, så 

kan et kaffekort til Arken være en udmærket 

nødløsning, når gaven til studiekammeraten 

skal købes. Kaffekortet kan, som du nok 

allerede ved, rekvireres for kun 50 kroner 

i Arken. 

I vores søgen efter de mere musikalske glæder, gik vi over i musikbutikken 

Black out, hvor indehaveren gloede på os, som om 

vi var to pensionister, der lige var trådt ind af døren til et rave. 

I Black out kan man købe lige fra hård gangster-rap til poppet 

soul. Derudover kan man i butikken løbe ind i danish semicelebs 

som Uso og L.O.C. Indehaveren anbefalede Sean Combs 

alias Puff Daddy alias P Diddys nyeste album ”Press Play”. Cd’en kan 

købes for de sædvanlige 149 kroner. 


I den hippe genbrugsbutik 

København K (som 

måske kun et fåtal af 

politer har aflagt et besøg) 

i Studiestræde, kan 

du købe dette supersized 

pokerspil for 149 kroner. 

Så hvis du har bekendte, 

der er ligeså pengefikserede 

som dig selv, er 

dette den ideelle gave. 


ChristinasKLUMME 

KAN DU SÆTTES I BÅS 

Af Christina Wix Wagner 

Igennem årene er det gået op for mig, 

at der på politstudiet er nogle typer, som 

konsekvent går igen. Personer, som både 

ligner hinanden og opfører sig som hinanden. 

Du kender dem sikkert. Du ser dem 

alle vegne – i Caffen (slang for Cafélitten 

blandt venner), i øvelsessalen, på læsesalen, 

til forelæsningerne og måske endda 

til festerne. Måske irriterer de dig grusomt, 

måske ville du gerne være som dem, 

måske har du brug for dem, måske er du 

én af dem, måske er du som flere af dem, 

måske er du helt unik?! I denne udgave 

af Christinas klumme ser jeg nærmere på, 

hvordan du kan spotte ”læsesalstypen”, 

førsteårseleven, de stille og ambitiøse piger, 

finansieringsdrengene og ”de sociale”. 

Lad os begynde med læsesalsstyperne. 

Denne type finder du primært på læsesalen 

sjovt nok, men også i lokalet lige uden for 

og i nærheden af kaffe. På læsesalen er 

der to typer. Dem, der kommer for at læse. 

Og dem, der kommer for at blive set. Dem, 

der kommer for at læse, kan genkendes 

ved, 1. at de sidder på deres plads mere 

end én time af gangen, 2. at de har åbne 

bøger liggende på bordet, 3. at de ser 

koncentrerede ud, men gaber i ny og næ. 

Dem, der kommer for at blive set, kan 

spottes ved, at 1. de er ikke alene - de har 

som regel en ven med, som de kan tage 

pauser med og skrive sedler til, 2. mobiltelefonen 

oftere er i kontakt med hånden 

end overstregningstuschen, 3. bogen ligger 

henkastet og vender på hovedet, 4. de 

åbenbart skal på toilettet, have mere kaffe 

eller have frokost 7-8 gange i løbet af en 

eftermiddag, 5. de på timebasis får skimmet 

5-9 sider tekst med figurer. Endelig kan du 

genkende dem ved, at de næste dag højlydt 

beretter om, at de sad i læsesalen i næsten 

10 timer dagen forinden – helt til klokken 

22. 

Førsteårseleven ser du især i Caffen, til 

fredagsbar og til festerne. De kan kendes 

ved 1. trøjen med skriften ”Student 2006” 

(ej, egentlig nok nærmere student ”Student 

2005” og nedefter – beklager Fogh), 2. 

at de bevæger sig i store grupper – de har 

stadig en social tilknytning til deres hold og 

en udpræget flokmentalitet, 3. en lidt mere 

afslappet gymnasieagtig tøjstil; T-shirten er 

ikke blevet til en polo endnu, og trøjen er 

ikke blevet til en cardigan endnu – Diesel 

er stadig et federe mærke end Lacoste, og 

”Vans” og Kawasaki er stadig bedre end 

importerede lædersko, 4. at de sidder og 

kæmper med erhvervsøkonomirapporter, 5. 

at de med nervøse trækninger og vaklende 

ben bevæger sig over åbne pladser og 

gennem rum med ældre studerende, 6. at 

de kvindelige førsteårselever er omringet af 

meget venlige mandlige tutorer. Endelig kan 

du kende dem ved kommentaren: ”Kommer 

du til fredagsbar?”, og ”Hvad har I gjort i 

spørgsmål 3 i afleveringen?” 

De stille, ambitiøse piger findes især til 

forelæsningerne, i øvelsessalen og på 

læsesalen. Du kan kende dem på 1. deres 

lange, glatte hår – eventuelt opsat i en 

hestehale, 2. hverdagstøjet, der består den 

klassiske cardigan/trøje og de sorte klassiske 

bukser/cowboybukser og flade sko 

- hertil kan eventuelt tilføjes briller og derudover 

varierende grad af enten perlemor 

eller sporty og praktiske beklædningsdele, 

3. deres standardiserede, perfektionistiske 

noteskrivning og 4. deres lave, monotone 

stemmeleje og noget nervøse fremtoning. 

Sidst men ikke mindst kan du kende dem på 

de sagte, usikre udtalelser såsom ”Er noten 

på studiekontoret kommet?” eller ”Hvornår 

skal vi have de timer, du har aflyst?”. 

Og så er der finansieringsdrengene. Disse 

typer finder du især til forelæsningerne og 

øvelserne. Hvis du er heldig, kan du også 

risikere, at de kommer frem fra deres skjul, 

når der er semesterstartsfest. Du kan kende 

dem ved 1. deres studiejob – som regel 

arbejder de i en bank eller i Finansen, 2. 

deres påklædning, som typisk er den pæne 

lyseblå skjorte, sorte/naturfarvede bukser 

(evt. cowboybukser, når de har fri), der 

eventuelt sidder lidt for højt og de sorte, 

firkantede lædersko, 3. at de til forveksling 

ligner mange af øvelseslærerne, 4. at de 

i pausen hiver Børsen op af computertasken, 

5. deres barndomsdrømme om en 

karriere hos Mærsk, 6. deres tøjposer med 

jakkesættet, 7. deres tekniske hjælpemidler 

– den elektroniske kalender og multifunktionsmobiltelefonen 

med et skarpt design. 

Som regel kan du kende dem 

ved kommentarerne: ”Sælg, 

sælg, sælg” eller ”Hvis du 

indbetaler de penge, du 

tjener for meget på en kapitalpensionskonto, 

så…”. 

Endelig er der alle de 

”sociale” – ja, I kender dem 

godt. Du finder dem især 


til fredagsbar, fester og i Caffen, hvor de 

nærmest bor. Det er dem, der har været 

tutorer eller medlem af festudvalget og 

lignende. Du kan kende dem ved 1. en 

loge-agtig adfærd, 2. at de gerne ankommer 

ti minutter senere end alle andre til 

timerne med en kop kaffe i hånden, mens 

de i roligt tempo slentrer hen og sætter 

sig ned og så larmende som muligt finder 

deres ting frem, 3. at de eventuelt har en 

skare af assistenter – selvfølgelig kun de 

”vigtigste” af dem, 4. at de har en kæmpe 

”viden” om alle andre på studiet, 5. at de 

snakker med mange forskellige mennesker 

på tværs af årsprøverne, 6. at de (her de 

mandlige især) sidder i Caffén og prøver 

at se seriøse ud, mens de flirter desperat 

med nystarterne. Du kan genkende dem 

ved kommentarer, der starter med ”Har du 

hørt…?” eller ”Har de også været sammen, 

kom han ikke sammen med…?” 

Her til sidst bør jeg vel sætte mig selv i bås. 

Jeg er typen, 1. der hater på de typer, der 

kommer på læsesalen for at blive set – det 

er det, vi har Caffen til, 2. der misunder 

de førsteårsstuderendes naive, håbefulde 

tilgang til tingene, 3. der vil ønske, at de 

stille, ambitiøse piger, kommer til at tjene 

mere end de ”store i kæften”, men dovne 

drenge, 4. der ville ønske, at finansieringsdrengene 

stemte rødt, drømte om at 

redde verden, lignede Jake Gyllenhaal 

og havde mit telefonnummer, 5. der ville 

ønske, at jeg ikke altid blev tvunget til 

at lægge mærke til ”de sociale”, når de 

opmærksomhedshungrende og støjende 

gør entré! 

Jeg håber, at jeg i denne klumme på retfærdig 

vis har fået skildret nogle af de finurlige 

grupperinger, der nu engang er her på 

studiet – og jeg er stadig af den overbevisning, 

at mangfoldighed er et fantastisk 

fænomen. 

ChristinasKLUMME 

Forslag til næste udgave af 

klummen kan sendes per 

mail til politen@econ.ku.dk 

? ? 




MULTIsiden 

Ventus.dk tilbyder flere 

nye gratis kompendier 

Der har været stor efterspørgsel fra 

landets studerende om flere gratis kompendier. 

Derfor er Ventus.dk nu glade for 

at meddele, at vi har videreudviklet flere 

nye gratis kompendier med tilhørende 

opgavebøger og desuden splinternye 

karrierebøger. 

Ventus.dk giver alle studerende muligheden 

for, at downloade gratis kompendier, 

hvilket har været og stadig er meget 

populært. De studerende får udover 

supplementer til deres primære litteratur 

også en hjælpende hånd i deres travle 

hverdag med hensyn til, at skaffe sig det 

supplerende materiale nemt og gratis. 

Nu giver Ventus.dk de studerende, i 

samarbejde med Ventus.dk muligheden 

for, at downloade tilhørende opgavebøger 

til de eksisterende kompendier 

indenfor økonomi, statistik samt en lang 

række andre fag. 

Partner Kristian Buus fra Ventus.dk 

fortæller: ”Via tæt dialog med landets 

studerende har vi erfaret, at de er meget 

begejstret for den mulighed vi tilbyder 

dem. Dette har bl.a. medført mange 

forespørgsler om nye kompendier”. 

Vejen til en god karriere 

Som noget helt nyt er Ventus.dk også 

begyndt, at udgive karrierebøger, som 

guider de studerende samt de nyuddannet 

gennem udarbejdelse af CV, 

ansøgning og jobsamtale. 

”Hele vejen igennem de studerendes 

studie er vi der med en hjælpende hånd, 

når de har behov for det. På baggrund 

af dette tænkte vi, at vi også ville give 

dem en hjælpende hånd i deres søgningen 

efter nyt arbejde” fortæller Kristian 

Buus partner for Ventus.dk. 

Om Ventus 

Forlaget Ventus startede i 1988 og 

udgiver undervisningsmaterialer målrettet 

mod gymnasiale og videregående 

uddannelser. Læs mere om udgivelserne 

og Ventus på www.ventus.dk 

Presseansvarlig: Kristian Buus, Ventus.dk 

kbm@ventus.dk 

Politen søger layoutere... 

Vi har brug for flere layoutere, der har lyst til at sætte bladet op og 

give hele Politen prikken over i’et. 

Lyder det interressant - så send en mail til politen@econ.ku.dk 

Open letter from economic students 

to professors and others responsible for the teaching 

of this discipline 

We, economics students of the world, declare ourselves to be generally 

dissatisfied with the teaching that we receive. 

This is so for the following reasons: 

1. We wish to escape from imaginary worlds! 

Most of us have chosen to study economics so as to acquire a deep 

understanding of the economic phenomena with which the citizens of 

today are confronted. But the teaching that is offered, that is to say for 

the most part neoclassical theory or approaches derived from it, does 

not generally answer this expectation. Indeed, even when the theory legitimately 

detaches itself from contingencies in the first instance, it rarely 

carries out the necessary return to the facts. The empirical side (historical 

facts, functioning of institutions, study of the behaviors and strategies 

of the agents . . . ) is almost nonexistent. Furthermore, this gap in the 

teaching, this disregard for concrete realities, poses an enormous problem 

for those who would like to render themselves useful to economic 

and social actors. 

2. We oppose the uncontrolled use of mathematics! 

The instrumental use of mathematics appears necessary. But resort to 

mathematical formalization when it is not an instrument but rather an 

end in itself, leads to a true schizophrenia in relation to the real world. 

Formalization makes it easy to construct exercises and to manipulate 

models whose significance is limited to finding “the good result” 

(that is, the logical result following from the initial hypotheses) 

in order to be able to write “a good paper”. This custom, under the 

pretence of being scientific, facilitates assessment and selection, 

but never responds to the question that we are posing regarding 

contemporary economic debates. 


POLIT EN 


I Frankrig er de studerende ikke bare på gaden, men også 

politisk aktive indefor universitetets rammer. Politen er 

kommet i besiddelse af en gruppe franske ph.d.-økonomistuderendes 

manifest, som er blevet cirkuleret i Frankrig 

og nu altså også udenfor landets grænser. Hvis du har kommentarer 

til manifestet og vil blande dig i debatten, kan du 

skrive til politen@econ.ku.dk . 

3. We are for a pluralism of approaches in economics! 

Too often the lectures leave no place for reflection. Out of all the approaches 

to economic questions that exist, generally only one is presented 

to us. This approach is suppose to explain everything by means 

of a purely axiomatic process, as if this were THE economic 

truth. We do not accept this dogmatism. We want a pluralism of approaches, 

adapted to the complexity of the objects and to the uncertainty 

surrounding most of the big questions in economics (unemployment, 

inequalities, the place of financial markets, the advantages and disadvantages 

of free-trade, globalization, economic development, etc.) 

4. Call to teachers: wake up before it is too late! 

We appreciate that our professors are themselves subject to some constraints. 

Nevertheless, we appeal to all those who understand our claims 

and who wish for change. If serious reform does not take place rapidly, 

the risk is great that economics students, whose numbers are already 

decreasing, will abandon the field in mass, not because they have lost 

interest, but because they have been cut off from the realities and debates 

of the contemporary world. 

We no longer want to have this autistic science 

imposed on us. 

We do not ask for the impossible, but only that 

good sense may prevail. 

We hope, therefore, to be heard very soon. 


Politrådet PT 

Af Jakob Søgaard, næstformand 

Så er Politrådets arbejdet for alvor kommet 

i gang efter semesterets indledende 

øvelser med blandt andet flytningen af 

Politrådets lokaler samt en veloverstået 

generalforsamling. En generalforsamling 

som udover valget af medlemmer til 

Akademisk Råd, Institutbestyrelsen osv. 

også betød en ændring af vedtægterne, 

således at Politrådets forretningsudvalg 

foruden en formand og økonomiansvarlig 

også vil bestå af en valgt 

næstformand, der kan overtage pinden 

indtil næste generalforsamling i tilfælde 

af formandens død, studieskift til jura 

eller som i dette tilfælde begravet i sin 

bacheloropgave. 

I efterårsferien løb studieturen til Kina 

af stablen med et tætpakket program i 

den hastigt voksende kinesiske økonomi. 

Generelt lader det til, at deltagerne var 

godt tilfredse med turen. Der er i hvert 

fald kun blevet ytret et meget begrænset 

antal kritiske røster. Dette kan dog 

også skyldes, at Stuko var for trætte på 

hjemturen til at tage imod evalueringsskemaerne. 

Politrådet hviler dog ikke på laurbærene, 

og allerede på politrådsmødet den 30. 

oktober – det første mødet efter studieturen 

– var der valg til det nye Stuko. 

Planen er, at de på næste møde den 

27. november skal fremlægge 3 mulige 

destinationer, som Politrådet så kan tage 

stilling til, så hvis du har lyst til at have 

indflydelse på destinationen for studieturen 

2007, er dette din mulighed. Under 

valget luftede kandidaterne bl.a. muligheder 

som Østeuropa eller Tyrkiet med 

fokus på optagelsen og integrationen i 

EU eller udviklingsøkonomi i Afrika. 

Af andre ting som politrådet beskæftiger 

sig med i øjeblikket kan nævnes 

udflytningen til Kommunehospitalet og 

herunder biblioteketsstrukturen, som 

giver anledning til maratondiskussionen 

i FSR. Vi har i forbindelse med udflytningen 

en enestående mulighed for at 

kunne påvirke fremtidens studiemiljø, og 

det har politrådet selvfølgelig tænkt sig 

at udnytte. 

Politrådet 

- Vores marginalprodukt er større end 

jeres 


Læserbrev 

Mindsket topstyring koster mesterskabet 

Af “Den skuffede fan” 

Efter mange års tørke og bøjede nakker 

blandt økonomistudiets mandlige studerende, 

lykkedes det endelig CSKA Polit at 

vinde den meget præstigefyldte fodboldturnering 

“fagenes dyst” i 2005! 

Sejren vakte stor glæde hos “Strædes 

casuals”, og medførte, at man i de efterfølgende 

måneder kunne se den ellers 

så tavse fanklub gi’ den som konger af 

Studiestræde, hvilket betød, at flere unge 

jurastuderende oplevede uprovokrede 

benspænd og stjålne Burberry-tørklæder. 

Fundamentet for mesterskabet blev lagt 

med hårdt arbejde på banen og en ekstrem 

stram topstyring, udført af Morten “Coach” 

Christiansen. Topstyringen blev udført med 

en hårdhed, som vil få Pia Kjærsgård til at 

ligne klassens pæne pige. Hvis man sagde 

Coach imod, blev man omgående degraderet 

til vandbærer (også ansvarlig for øl 

til kampen). Dette medførte, at spillet på 

banen var poleret med en snert af hårdhed 

i tacklingerne. 

Da Morten “Coach” Christiansen valgte at 

skifte til en mere attraktiv canadisk klub, 

overtog Mikkel “Homsen” Thomsen træner- 

ansvaret. Dette lod sig dog ikke til at sænke 

mulighederne for CSKA, der med Homsen i 

spidsen opnåede en 1. plads i gruppespillet 

– det bedst mulige udgangspunkt før kvartfinalerne. 

Hjemvendt fra det kortvarige canadiske 

eventyr, var der atter Morten “Coach” 

Christiansen, der overtog tøjlerne, og 

dermed topstyringen, hos CSKA. Men til 

spillernes overraskelse, var Coach som 

forandret ved den første kamp i efteråret! 

Med de canadiske erfaringer i bagagen, 

kom der nye boller på suppen – ingen topstyring. 

Coach ligefrem spurgte de enkelte 

spillere, hvilken plads de gerne ville spille. 

En ordentlig omvæltning fra den pisk-betonede 

træning og styring, spillerne tidligere 

havde været vant til fra Coach’s hånd. 

Den nye fremtoning var spillerne ikke vant 

til, og i kvartfinalen virkede CSKA uinspirerede. 

Der herskede nærmest anarkistiske 

tilstande, hvilket i sidste ende kostede CSKA 

sejren, og dermed mesterskabet. 


Som passiv medlem af “strædes casuals” 

tænker jeg, bliver vi nogensinde konger af 

Studiestræde igen? Hvorfor gjorde alle de 

damer i Canada den ellers så hårde fyr til 

en blødsød mand uden sans for topstyring? 

Og måske vigtigst af alt: Kommer denne 

fatale sæson til koste Morten “Coach” 

Christiansen jobbet?! 

“Topstyringen blev udført med en hårdhed, som vil få 

Pia Kjærsgård til at ligne klassens pæne pige.” 


Anti Doping Danmark (ADD)

NYHED 

Har du også svært ved økonometri? 

Fornavn 

Metrix-aid anbefales 

af førende 

økonometrikere 

Så prøv det nye revolutionerende 

produkt fra UniBrain. 

karakter 

”Før jeg prøvede Metrix-aid lavede jeg 

altid biased OLS-estimater. Nu får jeg 

13 i økonometri!” (L. Jensen, Valby) 

”Metrix-aid er det bedste der er sket 

mig! Selv ikke heteroskedasticitet kan 

slå mig ud længere!”(K. Petersen, Roskilde) 

OBS! kan ikke købes i butikkerne. 

benyt nedenstående slip. 

Efternavn 

Adresse 

Postnr. & by 

13 

Kan anvendes til både 

økonometri 1 og 2. 

JA TAK! Jeg bestiller 4 pakker á 799* kr. Metrix-aid 


timer 

Ved indsendelse af denne blanket er jeg indforstået med, at jeg fremover abonnerer 

på UniBrains produktserie til alm. pris. 

*) Eksl. moms, fragt, leveringsomkostninger og administrationsgebyr. 

METRI -AID TM 

X 

Metrix-aid er det nye banebrydende 

plaster fra UniBrain. Plasteret 

indeholderet medicinsk efterprøvet 

præparat, der optages i 

kroppen på rekordtid. Virkningen 

er mirakuløs. Efter få timer med 

plasteret siddende bag øret er 

din præstation i økonometri væsentligt 

forbedret! 

Introduktionstilbud 

799,- 

* 

før pris 1399,- 

X 

METRI -AID TM 

P.B. 69635, Riga 

Letland 

”BRAVO” 

- The Economist 


Husk 

porto

Kravlenisser 

Selvom disse kravlenisser sikkert 

ikke får dig til at tænke mindre 

på din eksamen, så håber vi de 

bringer julestemningen ind på de 

små kollegieværelser!! 

Glædelig jul 


& godt nytår 


Historien 

”Det var tegneren Frederik Bramming (1911- 

1991) der fik æren for opfindelsen af kravlenissen. 

Men selvom Bramming var den første 

til at bruge betegnelsen kravlenisser, da han 

lancerede sine nisseark i 1947, var han dog 

ikke den egentlige opfinder af udklipsark 

med nisser.” (www.julestuen.dk) 


Af Christina Wix Wagner & Toke Kristensen 


Accelerate your growth 

Join BCG as a Management Consultant 

– an exceptional career opportunity for outstanding graduates 

You don’t want your development to end just because your 

formal education does. 

If you are looking for an environment which fosters 

continued personal and professional growth, you should 

consider a position as a management consultant with BCG. 

We offer unparalleled opportunities for outstanding 

individuals to work with some of the world’s best and most 

demanding organizations and make a decisive impact on 

their performance. 

If you have an exceptional academic record and – above 

all – a desire to make a difference with our clients, BCG 

could be exactly the place for you to continue your growth. 

BCG accepts applications for full-time positions throughout 

the year. 

Att.: Recruiting · Amaliegade 15 · 1256 København K · E-mail: recruiting.cph@bcg.com · www.bcg.com 

12903_Become a part_A4.indd 1 19/09/05 15:41:20

Studieturen 2006

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?