RUKO 2006/07
RUKO 2006/07
RUKO 2006/07
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
POLIT EN<br />
Hvis du vil vide signifikant mere...<br />
STAFETTEN<br />
Jakob Roland Munch<br />
DEN USYNLIGE HÅND<br />
Heino Bohn Nielsen<br />
<strong>RUKO</strong> <strong>2006</strong>/<strong>07</strong><br />
#1 - marts <strong>2006</strong><br />
Studenterbrød<br />
Hvor finder man<br />
de bedste!<br />
Semesterstartsfesten<br />
Se de bedste billeder...
Indhold<br />
3<br />
4<br />
8<br />
10<br />
13<br />
14<br />
22<br />
24<br />
25<br />
26<br />
Leder<br />
Stafetten<br />
Jakob Roland Munch<br />
Velfærdskommissionen<br />
Boganmeldelse<br />
Den usynlige hånd<br />
Heino Bohn Nielsen<br />
Semesterstartsfest<br />
Studenterbrødsanmeldelse<br />
Studieophold i Berlin<br />
Politrådet rapporterer<br />
<strong>RUKO</strong><br />
Polit’en udgives af en<br />
uafhængig redaktion<br />
med støtte fra Økonomisk<br />
Studienævn.<br />
Indlæg til bladet<br />
modtages gerne pr.<br />
e-mail eller på cd. Redaktionen<br />
forbeholder<br />
sig ret til at forkorte<br />
fremsendte indlæg.<br />
Polit’en<br />
Polithuset<br />
c/o Politrådet<br />
Skindergade 36, 2. sal<br />
1159 København K<br />
e-mail: politen@econ.<br />
ku.dk<br />
Chefredaktør<br />
Anne Christine F. Nierhoff<br />
Tlf: 20492281<br />
14<br />
Annoncetegning<br />
Toke Kristensen<br />
Tlf: 27216513<br />
Redaktion<br />
Peter A. Fournais<br />
Søren G. Bennike<br />
Mette de Lorent Gad<br />
Charlotte K. Christensen<br />
Niels-Jakob Harbo<br />
Branislav Mihic<br />
Christina Wix<br />
Frederik Meinertsen<br />
Nina Reumert<br />
Louise Stub Petersen<br />
Lotte Lyck<br />
Foto<br />
Charlotte K. Christensen<br />
Layout<br />
Simon Engelhardt<br />
Ida Sophie Tancula Plum<br />
Maria Spon<br />
Lisa S. Kofoed<br />
Toke Kristensen<br />
26<br />
6<br />
Forsidefoto<br />
<strong>RUKO</strong><br />
Tryk<br />
Herman og Fischer A/S<br />
Næste deadline<br />
1. april <strong>2006</strong><br />
Oplag: 2100 stk.
Leder<br />
Af Anne Christine Nierhoff<br />
Det er ikke altid helt nemt at planlægge et<br />
nummer af Politen. Engang imellem bugner<br />
det med idéer, og andre gange sidder vi på<br />
vores lille redaktionsmøde og river os selv<br />
i håret. Nogle gange går artikler i vasken,<br />
og andre gange bliver vi overrasket over<br />
mængden af indlæg, der lige pludselig er<br />
i Politens postkasse. Men hver gang ender<br />
det med et blad på 28 sider.<br />
Dette blad indeholder mange sjove artikler<br />
og indlæg. Vores altid ihærdige boganmelder<br />
og korrekturlæser, Guan, satte sig for at<br />
anmelde The Underover Economist af Tim<br />
Harford. I disse dage vrimler det jo med<br />
bøger om disciplinen økonomi (så I stakken<br />
af Freakonomics bøger hos boghandlerne<br />
i december?), og han skulle omkring flere<br />
bogidéer, før valget landede på denne bog.<br />
Dette nummer bringer også en ABC om<br />
velfærdskommissionens resultater samt<br />
Niels-Jakobs faste spalte med økonomiske<br />
nyheder. Da vi kun udkommer fire gange<br />
om året, er det vores lod altid at være lidt<br />
sene med nyhederne. Men så hurtigt som<br />
velfærdsdebatten gik i sig selv, kan vi vist<br />
godt tåle en opfrisker. Derudover har vi<br />
beretninger fra et studieophold i Berlin, fra<br />
konkurrencestyrelsens konkurrence om kon-<br />
kurrenceøkonomi (wauw, en sætning!) samt<br />
diverse indslag i den sjove ende, fx billeder<br />
fra semesterstartsfesten og en studenterbrødsanmeldelse.<br />
God læselyst!
Institut-stafet: Jakob Roland Munch<br />
EMPIRIKER<br />
ved et tilfælde<br />
I august 2004 blev jeg ansat på Økonomisk Institut som lektor i international<br />
økonomi. Jeg har ikke en lang historie her på instituttet, for jeg er<br />
ikke polit. Jeg er derimod matematik-økonom og ph.d. i nationaløkonomi<br />
fra Aarhus Universitet. Så i lyset af at formentlig de færreste polit-studerende<br />
kender mig, vil jeg fortælle lidt om hvem jeg er, og hvad jeg går og<br />
laver.<br />
Under mine ph.d.-studier i Århus i slutningen<br />
af 1990’erne beskæftigede jeg mig<br />
med arbejdsmarkedskonsekvenserne af globalisering<br />
og øget international økonomisk<br />
integration. Det er et emne, som stadig er<br />
interessant og aktuelt, og som jeg faktisk<br />
har jeg genoptaget interessen for efter et<br />
sidespring på fem år. Men det vender jeg<br />
tilbage til lidt senere.<br />
Det var en stor fornøjelse at bruge tre års<br />
ph.d.-studier til nogenlunde uforstyrret at<br />
dykke ned i et ganske specialiseret emne.<br />
Jeg anlagde oven i købet en rent teoretisk<br />
tilgang til mit emne – de eneste tal i min<br />
ph.d.-afhandling er sidetallene. Men det<br />
betød også, at jeg havde lyst til at brede<br />
min horisont lidt ud, da jeg stod med eksamensbeviset<br />
i hånden. Jeg søgte derfor en<br />
stilling som fuldmægtig i Det Økonomiske<br />
Råds Sekretariat. Med henvisning til at jeg<br />
i min kandidatuddannelse havde haft et<br />
kursus i anvendt mikroøkonometri, lykkedes<br />
det mig til jobsamtalen at overbevise<br />
cheferne om, at jeg skam var meget interesseret<br />
i, hvad der foregår i den virkelige<br />
verden. De tog mig på ordet og lod mig i<br />
de følgende fem år arbejde med registerdata<br />
og anvendt mikroøkonometri.<br />
Min første arbejdsopgave i DØRS lød:<br />
Forbered og skriv et kapitel til vismandsrapporten<br />
om sundhedssektoren i Danmark.<br />
”Nogen husker måske den seneste valgkamp, hvor<br />
Anders Fogh og Mogens Lykketoft kappedes om, hvem<br />
der først kunne komme til Nordjylland for at trykke de<br />
fyringstruede slagteriarbejdere i hånden.”<br />
Tak for kaffe. Jeg skal love for, at jeg skulle<br />
få min horisont bredt ud. Men faktisk var<br />
det her, jeg første gang fik øjnene op for,<br />
hvor gode muligheder vi har i Danmark for<br />
at lave spændende og interessante analyser<br />
ved hjælp af registerdata.<br />
I Danmarks Statistik kan man som forsker<br />
få adgang til en masse registeroplysninger<br />
om repræsentative udsnit af befolkningen.<br />
Der er næsten ingen grænser for hvilke<br />
oplysninger man kan få. I kapitlet om<br />
sundhedssektoren ville mine kollegaer og<br />
jeg gerne analysere, hvad der har betydning<br />
for middellevetiden (i Danmark sakker<br />
4 POLITEN #1 <strong>2006</strong><br />
vi noget efter de andre skandinaviske lande<br />
mht. middellevetid). Vi ønskede også at<br />
undersøge, hvad brugerbetaling i sundhedssektoren<br />
vil betyde for efficiens og<br />
indkomstfordeling. Derfor fik vi oplysninger<br />
om lægebesøg og hospitalsindlæggelser<br />
med tilhørende diagnoser for individerne i<br />
stikprøven samt dødsårsager for de afdøde<br />
individer i stikprøven. Hermed var det bla.<br />
muligt at danne et temmelig præcist billede<br />
af hver enkelt individs forbrug af sundhedsydelser.<br />
Jeg mindes ganske klart, hvordan mit første<br />
udkast til sundhedskapitlet blev modtaget<br />
af vismændene. Jeg havde lavet en<br />
beregning af, hvordan Gini-koefficenten vil<br />
ændres, hvis man indfører en forholdsvis<br />
beskeden brugerbetaling på lægebesøg<br />
og hospitalsindlæggelser. Desuden havde<br />
jeg også dekomponeret denne ændring,<br />
og måske blev det en kende teknisk. I hvert<br />
fald stod der med store blokbogstaver<br />
FLUEKNEPPERI diagonalt hen over første<br />
side i udkastet, da jeg fik det tilbage fra den<br />
daværende overvismand (en ellers venlig og<br />
sindig nordjyde, så han må jo have ment<br />
det). Vismandsrapporter skal altså åbenbart<br />
skrives så almindelige mennesker kan forstå<br />
dem. Jeg fik rettet lidt i det, og afslutningen<br />
på sundhedskapitlet blev at ingen læste det.<br />
Kapitlet blev publiceret i forårsrapporten<br />
fra 2000, hvor al opmærksomhed rettede<br />
sig mod et andet kapitel, der handlede om,
at der kun er små og usikre økonomiske<br />
fordele og ulemper ved medlemskab af<br />
ØMU’en. Vel nok det til dato mest omtalte<br />
kapitel fra vismændene.<br />
Jeg havde dog fået blod på tanden til<br />
den næste opgave, der lød på analyser af<br />
situationen på boligmarkedet i Danmark.<br />
Igen måske umiddelbart ikke lige drømmeemnet,<br />
men alligevel skulle det vise sig at<br />
blive særdeles interessant. De fleste der har<br />
prøvet at skaffe sig en leje- eller andelsbolig<br />
i København ved, at de sædvanlige<br />
markedskræfter er sat ud af spil. Der er<br />
huslejeregulering, så lejen ligger under<br />
markedslejen, og konsekvensen er ventelister<br />
mv. (nogen mener, at det er bevis på, at<br />
vi har boligmangel i Danmark – dette på<br />
trods af at vi har de fleste kvadratmeter per<br />
indbygger i verden). Huslejereguleringen<br />
forsvares indædt af f.eks. Lejernes LO og<br />
Boligselskabernes Landsforening. Det kan<br />
man ikke fortænke dem i, de skal jo forsvare<br />
medlemmernes interesser. Men et af deres<br />
stærkeste argumenter, nemlig at huslejeregulering<br />
skaber mere lighed, skulle det vise<br />
sig at vi kunne gennemhulle ved hjælp af<br />
registerdata.<br />
I registrene er der sammen med oplysninger<br />
om den faktisk betalte husleje også information<br />
om boligernes fysiske karakteristika,<br />
sådan at man vha. Told og Skats ejendomsvurderingsmodel<br />
kan vurdere hver enkelt<br />
lejebolig, som var det en ejerbolig. Dermed<br />
har man noget der ligner en markedspris,<br />
og så er der ikke langt til en markedsleje,<br />
hvis man gør sig passende antagelser om<br />
rente, afskrivning mv. Forskellen mellem<br />
markedslejen og den faktiske leje er så en<br />
reguleringsgevinst, og denne gevinst er<br />
ifølge boligorganisationerne størst for beboere<br />
med lav indkomst. I realiteten forholder<br />
det sig omvendt, viste det sig. Jo højere<br />
indkomst des højere reguleringsgevinst.<br />
Ovenikøbet kunne vi vise, at huslejeregulering<br />
har forvridende effekter på mobiliteten<br />
på både bolig- og arbejdsmarkedet. Det var<br />
resultater, der også havde interesse uden for<br />
landets grænser, idet lignende datasæt ikke<br />
eksisterer i andre lande.<br />
Den sidste opgave, jeg havde i DØRS,<br />
var analyser til et kapitel om udflytning af<br />
arbejdspladser – et emne der minder mere<br />
om, hvad jeg beskæftigede mig med under<br />
ph.d.-studierne. Også her var vi i stand til<br />
at stille spørgsmålstegn ved en etableret<br />
”sandhed” vha. registerdata. Medierne har<br />
efterhånden skabt et billede af, at outsourcing<br />
har meget dramatiske effekter på det<br />
danske arbejdsmarked, og politikerne har<br />
POLITEN #1 <strong>2006</strong> 5<br />
det med at reagere på dramatiske overskrifter.<br />
Nogen husker måske den seneste<br />
valgkamp, hvor Anders Fogh og Mogens<br />
Lykketoft kappedes om, hvem der først<br />
kunne komme til Nordjylland for at trykke de<br />
fyringstruede slagteriarbejdere i hånden. Det<br />
gav lidt færre overskrifter, da der to måneder<br />
senere blev offentliggjort faldende ledighedstal<br />
for Nordjylland. At outsourcing kun har<br />
begrænsede effekter på sandsynligheden<br />
for at miste sit job, fik vi formidlet ud fra<br />
analyser af, hvordan en branches outsourcingniveau<br />
påvirker transitionerne mellem og<br />
ud af jobs i den danske fremstillingssektor.<br />
”Jeg mindes ganske klart, hvordan mit første udkast til<br />
sundhedskapitlet blev modtaget af vismændene.”<br />
Jeg er tilbage på universitetet nu, og jeg<br />
beskæftiger mig især med international økonomi<br />
og arbejdsmarkedsøkonomi, så man<br />
kan sige at ringen er sluttet. Dog er der den<br />
ekstra dimension, at jeg fremover har tænkt<br />
mig at supplere teori med empiri – det gør<br />
faktisk det hele langt mere interessant.
Velfædskommissionen<br />
Som led i sin public service forpligtelse bringer Politen<br />
et koncentreret resume af kommissionens forslag...<br />
Af Niels-Jakob Harbo<br />
I disse velfærdsreformtider kan det hænde, at<br />
man som økonomistuderende bliver afkrævet<br />
en forklaring på, hvad samlingen af økonomer<br />
i velfærdskommisionen forestiller sig, at der skal<br />
ske med Velfærdsdanmark. Som led i sin public<br />
service forpligtelse bringer Politen derfor et koncentreret<br />
resume af kommissionens forslag, der<br />
måske kan bruges næste gang emnet bliver bragt<br />
på banen til familiefrokosten.<br />
ARBEJDSMARKED<br />
Dagpengeperioden foreslås nedsat fra 4 år til<br />
2,5 år, og kommissionen introducerer en såkaldt<br />
basisydelse, der er lavere end dagpengesatsen og<br />
skal gives til ledige uden dagpengeret. Derudover<br />
skal der oprettes særlige stillinger til danskere<br />
med svage sprogkundskaber, hvormed særligt indvandrernes<br />
indgang til arbejdsmarkedet forsøges<br />
lettet. Endelig skal dagpengemodtagernes<br />
omskolingsmuligheder øges, og personer, der i<br />
længere tid har været uden for arbejdsmarkedet,<br />
skal have en kontant bonus, hvis de kommer i<br />
beskæftigelse.<br />
TILBAGETRÆKNING:<br />
Velfærdskommissionen foreslår, at efterlønnen<br />
gradvist udfases fra 2009, og samtidig skal<br />
folkepensionsalderen løftes med en måned om<br />
året fra 2013. Disse tiltag skal sikre, at danskernes<br />
stigende levetid også giver udslag i<br />
længere tid på arbejdsmarkedet. Samtidig foreslår<br />
kommissionen, at der indføres en obligatorisk<br />
pensionsopsparing. Årsagen til initiativet er, at<br />
kommissionens analyser har vist, at der findes en<br />
betydelig gruppe af danskere, der ikke i tilstrækkelig<br />
grad sparer op til deres alderdom.<br />
UDDANNELSE:<br />
Skolestarten forslås fremrykket, og der skal indføres<br />
heldagsskole for de 6 – 9-årrige.<br />
På de videregående uddannelser skal der skabes<br />
Hele kommissionens rapport<br />
http://www.velfaerd.dk<br />
økonomiske incitamenter til at komme hurtigt<br />
igennem, blandt andet gennem bonusbetalinger<br />
til unge, der starter hurtigt efter endt ungdomsuddannelse<br />
og til unge, der gennemfører studiet<br />
på normeret tid. Velfærdskommissionen forslår<br />
desuden at indføre brugerbetaling på universiteternes<br />
kandidatuddannelser. Studerende kan låne<br />
de nødvendige midler af staten, og færdiguddannede<br />
kandidater, der arbejder i Danmark efter<br />
endt uddannelse, vil få eftergivet lånene gennem<br />
skattefradrag, hvorimod kandidater, der permanent<br />
bosætter sig i udlandet, vil skulle tilbagebetale<br />
lånene.<br />
SKAT<br />
Skatten på arbejde foreslås lempet i form af et nyt<br />
og højere beskæftigelsesfradrag, en afskaffelse<br />
af mellemskatten og en hævelse af grænsen for<br />
topskatten. Skattelettelsen på arbejde bliver delvist<br />
finansieret af en hævelse af skatten på fast ejendom,<br />
og delvist finansieret af dynamiske effekter<br />
fra skattelettelsen og de forventede beskæftigelseseffekter<br />
fra de øvrige reformer. Endelig foreslås<br />
selskabsskatten lempet for at imødegå international<br />
skattekonkurrence.<br />
INDVANDRERE OG INTEGRATION<br />
Udlændinge, som ønsker at bo i Danmark, skal<br />
kunne optjene point gennem integration og<br />
arbejde. Pointene skal gøre dem i stand til at bo<br />
og arbejde i Danmark med familie. Derudover<br />
skal der indføres en integrationseksamen, som<br />
ved beståelse giver opholdstilladelse og adgang<br />
til kontanthjælp.<br />
ANDET<br />
Af andre elementer i kommisionens rapport kan<br />
nævnes indførelse af begrænset brugerbetaling<br />
i sundhedssektoren, afskaffelse af subsidier på<br />
det danske boligmarked og øget måling af de<br />
offentlige myndigheder.
Nyheder<br />
Af Niels-Jakob Harbo<br />
Pres på kronen gav rentestigning<br />
Fredag den 17. februar gik den danske nationalbank<br />
solo ved at forhøje udlånsrenten og renten på<br />
indskudsbeviser fra 2,4 pct. til 2,5 pct. Rentestigningen<br />
skete for at forsvare fastkurspolitikken i kølvandet<br />
på udstrømning af valuta i februar. En stor del af<br />
udstrømningen er sket pga. af store danske investorers<br />
opkøb af udenlandske værdipapirer. Umiddelbart<br />
gav rentestigningen ikke stor effekt på det danske<br />
obligationsmarked, da dagen var præget af<br />
faldende udenlandske renter. Imidlertid er yderligere<br />
rentestigninger i <strong>2006</strong> realistiske, da ECB ventes at<br />
forsætte rentestigninger hen over året.<br />
Overskud i LEGO<br />
Det lykkedes endelig den hårdt prøvede legetøjskoncern<br />
at skaffe sorte tal på bundlinien i 2005. Virksomheden<br />
kom ud af året med et overskud på 702 mio. kr. mod<br />
et massivt underskud i 2004 på 1,7 mia. kr. En del af<br />
overskuddet skyldes frasalg, blandt andet af Legoland,<br />
men selve forretningsdriften gav et overskud på lidt<br />
under en halv milliard. Ledelsen håber at kunne fordoble<br />
virksomhedens overskudsgrad indenfor de næste år, og<br />
har i den forbindelse lanceret en plan om at flytte 600<br />
arbejdspladser i produktionen fra Billund.<br />
Ny vismand til Det Økonomiske Råd<br />
Michael Rosholm er blevet udnævnt som ny vismand i<br />
Det Økonomiske råd. Rosholm er forskningsprofessor<br />
ved Århus Universitet samt Amterne og Kommunernes<br />
forskningsinstitut, hvor han særligt har forsket i det<br />
danske arbejdsmarked og integration. Den nye vismand<br />
har tidligere kritiserede den danske aktivering for<br />
at vægte stokkeelementerne i form af blandt andet<br />
rådighedstest for højt i forhold til de opkvalificerende<br />
dele i aktiveringen.<br />
Greenspan æraen er slut<br />
Den 31. januar i år hævede Greenspan renten for<br />
sidste gang. Greenspan, der har været direktør for den<br />
amerikanske centralbank siden 1987 og håndteret<br />
snesevis af finansielle kriser, har overladt roret til den<br />
52-årige universitetsøkonom Ben S. Bernanke. Bernanke<br />
kommer fra en stilling som chef for præsident Bush’<br />
økonomiske rådgivere, men har tidligere været professor<br />
ved Princeton University. Kommentatorer mener, at<br />
Bernanke vil stå for en mere dogmatisk linie end<br />
Greenspan, da han støtter faste inflationsmål, hvorimod<br />
Greenspan har stået for en mere pragmatisk tilgang til<br />
pengepolitikken uden økonomiske patentløsninger.<br />
Hvis man er interesseret i en populær formidling af<br />
pengepolitikken under Greenspan kan Bob Woodwards<br />
bog, Maestro, anbefales.
Af Guan Yang<br />
The Undercover Economist er, som d’herrer<br />
Levitt og Dubners Freakonomics fra<br />
samme år, en bog der forsøger at forklare<br />
økonomi for “almindelige mennesker.”<br />
Hvor Freakonomics handlede om underlige<br />
mikroøkonometriske finurligheder vedr.<br />
estimation med instrumentvariabler og<br />
paneldata, ting de fleste politstuderende<br />
forsøger at glemme, har Financial Timesskribenten<br />
Tim Harford, som deltagerne<br />
på Politrådets studietur til USA i 2005 har<br />
mødt på 13. etage i Verdensbanken, har<br />
skrevet en bog der knyttere sig tættere<br />
til mainstream-økonomi med velkendte<br />
modeller og teorier især fra Mikro 2; stoffet<br />
er så elementært at Professor Levitt har<br />
udtalt at bogen er “required reading.”<br />
Tim Harfords stil er da heller ikke rent<br />
empirisk som hos Steven Levitt, men<br />
benytter sig af stiliserede fakta og små<br />
historier fra det virkelige liv til at illustrere<br />
en økonomisk teori. Harford er i dag<br />
beskæftiget som forfatter—bl.a. kendt for<br />
brevkassen “Dear Economist” i Financial<br />
Times—og har en uovertruffen evne til at<br />
præsentere økonomiske teorier og pointer<br />
med eksempler fra den virkelige verden.<br />
Han har her produceret en fortryllende<br />
fortælling der kan give ikke-økonomen<br />
et godt indblik i hvad økonomi egentlig<br />
handler om, og hvorfor økonomisk analyse<br />
er så nyttig; økonomen kan nyde den for<br />
underholdningsværdien og bruge dens<br />
Economist<br />
THE UNDERCOVER<br />
Boganmeldelse<br />
Tim Harford, The undercover economist. Exposing<br />
why the rich are rich, the poor are poor - and<br />
why you can never buy a decent used car! Oxford<br />
University Press, New York, <strong>2006</strong>. (Udgivet<br />
november 2005.)<br />
historier og forklaringer når man skal<br />
forklare noget for ikke-økonomen. Selvom<br />
der ikke er nogen grafer eller ligninger<br />
ville den faktisk ikke være dårlig som første<br />
lærebog i økonomi.<br />
Harford begynder i London i kaffebaren<br />
Costa ved siden af pariserhjulet London Eye,<br />
hvor Costa er den eneste sælger af kaffe.<br />
Her forklarer han hvordan virksomheden<br />
har indført prisdiskriminering ved hjælp af<br />
“fair trade” kaffe, hvor man betaler ekstra<br />
for kaffe som bønderne har modtaget en<br />
højere pris for. På næste side er Harford<br />
flyttet til Washington, hvor han bruger<br />
samme pointer til at forklare prislisten hos<br />
Starbucks (produktnavnene bliver oversat til<br />
“Hot Chocolate–no frills,” “Cappuccino–no<br />
frills,” “Mix them together–I feel special” og<br />
“Use different powder–I feel very special”).<br />
I den næste kapitler bruger Harford<br />
underholdende eksempler og<br />
gode forklaringer til at introducere<br />
emner som signalværdien af priser,<br />
alternativomkostninger, asymmetrisk<br />
information (ja, der er masser af “lemons”),<br />
ugunstig udvælgelse, eksternaliteter,<br />
efficiente markeder og sågar eksistens af<br />
generel ligevægt i en bytteøkonomi. Der<br />
er også et kapitel om auktioner (spilteori,<br />
truth-telling, mekanismedesign), selvfølgelig<br />
med masser af anekdoter om John von<br />
Neumann og John Nash samt historien<br />
om en second-price sealed bid auktion for<br />
10 POLITEN #1 <strong>2006</strong><br />
radiospektrum i New Zealand i 1990 hvor<br />
et firma som havde budt ca. 400.000 kr.<br />
for en licens endte med at betale omkring<br />
25 kr.<br />
De sidste kapitler i bogen bliver brugt<br />
til at bevæge os væk fra stiliserede<br />
mikroproblemstillinger fra hverdagen<br />
og tættere på det som de føromtalte<br />
“almindelige mennesker” forbinder med<br />
økonomi. Forfatteren rejser nemlig til<br />
Cameroon, verdens mest korrupte land i<br />
1999 ifølge Transparency International,<br />
men faldt uheldigvis til femtepladsen på kun<br />
tre år: “Transparency International ranks<br />
countries based on international perceptions<br />
of corruption... But the Cameroon<br />
authorities have spread themselves too thin,<br />
because Cameroon is massively corrupt<br />
at every level and does not just target<br />
foreigners. Perhaps it’s this lack of focus that<br />
has caused them to slip from the top spot.”<br />
Godt råd til alle lande.<br />
Undercover-økonomen kan ikke lide hvad<br />
han ser. Han tror ikke at Cameroons<br />
fattigdom i sidste ende skyldes de forfaldne<br />
veje eller manglen på teknology, fysisk<br />
kapital eller humankapital. Det handler om<br />
institutioner og incitamenter, noget vi jo<br />
har hørt før. Han rejser videre til Kina for<br />
at lære noget om globalisering og for at<br />
forklare nogle pointer om hvorfor fri handel<br />
er så godt, hvorvidt globalisering forårsager<br />
forurening (en graf der sammenligner<br />
udenlandske investeringer, FDI, og<br />
luftforurening i Kina fra 1987 til 1995, samt<br />
en anden der plotter landbrugssubsidier<br />
mod gødningsintensitet på tværs af lande,<br />
fortæller ret meget) og om handel er godt<br />
eller skidt for de fattige. Bogen slutter med<br />
et kapitel om hvordan Kina blev rigt og<br />
hvorfor økonomien betyder noget.
Fokus på...<br />
KONKURRENCEN<br />
Af Nina Reumert og Lise Lotte Lyck<br />
Konkurrence er et emne der bliver vigtigere og vigtigere.<br />
I en verden med stadig mere global samhandel er det<br />
af afgørende betydning for den fremtidige velfærd, at<br />
danske virksomheder er konkurrencedygtige i forhold til<br />
udlandet.<br />
En nødvendig forudsætning for dette er at<br />
konkurrencen fremmes på nationalt plan.<br />
Dette skyldes, at jo mere konkurrence vi<br />
har i Danmark jo mere vil virksomhederne<br />
være tvunget til at være nyskabende og til<br />
at sætte konkurrencedygtige priser.<br />
Men hvordan går det så egentlig med<br />
konkurrencen i Danmark? Ifølge Økonomi-<br />
og erhvervsminister Bendt Bendtsen “går<br />
det fremad, men der er stadig et stykke vej<br />
før konkurrencen i Danmark er i top.” Et<br />
eksempel på, at der stadig er mangelfuld<br />
konkurrence i visse brancher er sagen om<br />
prisaftaler i vvs-branchen, som kørte i medierne<br />
i sommeren 2005.<br />
Som følge af behovet for mere fokus på<br />
konkurrenceområdet har regeringen sat<br />
et mål for, at konkurrencen i år 2010 skal<br />
være på niveau med de bedste lande i<br />
OECD. Dette betyder blandt andet en<br />
halvering af antallet af brancher med<br />
konkurrenceproblemer. Som et konkret<br />
tiltag for at øge opmærksomheden på<br />
området har Konkurrencestyrelsen i foråret<br />
2005 indstiftet en priskonkurrence for<br />
økonomi- og jurastuderende. Prisen er inspireret<br />
af nordiske kolleger og består både<br />
af en kåring i jura og økonomi. Indenfor<br />
hvert område vælges en guld- og sølvvinder,<br />
som henholdsvis modtager 20.000<br />
Men hvordan går det så egentlig med konkurrencen i<br />
Danmark? Ifølge Økonomi- og erhvervsminister Bendt<br />
Bendtsen “går det fremad, men der er stadig et stykke vej<br />
før konkurrencen i Danmark er i top.”<br />
kr. og 10.000 kr. Samlet modtog Konkurrencestyrelsen<br />
24 opgaver i 2005 indenfor<br />
jura- og økonomiområdet og vinderne blev<br />
kåret ved en prisoverrækkelse i december.<br />
Polit’en var inviteret til at deltage i prisoverrækkelsen,<br />
der blandt andet indeholdt tale<br />
af økonomi- og erhvervsminister Bendt<br />
Bendtsen samt korte præsentationer af<br />
vinderne af guldpriserne. Vi havde derfor<br />
mulighed for at få nærmere indsigt i, hvad<br />
der skal til for at vinde en sådan konkurrence<br />
– en indsigt som vi nu vil dele med<br />
vor kære læsere. Vi vil dog koncentrere os<br />
om økonomidelen da det uden tvivl er det<br />
der vil interessere jer mest.<br />
Guldvinderen fra Københavns Universitet,<br />
Nicolaj Warming Larsen, indleverede sit<br />
speciale, “Contractual Agreements in the<br />
12 POLITEN #1 <strong>2006</strong><br />
Vertical Chain.” Opgaven søger at bidrage<br />
til forståelsen af, hvordan adverse selection<br />
og moral hazard-problemer komplicerer<br />
kontrakter mellem grossister og detailhandlen.<br />
Konkret analyseres kontrakter mellem<br />
de vertikale led på ismarkedet. Relationen<br />
til konkurrencespørgsmålet er overordnet<br />
at isfirmaer ved at tilbyde gratis opsætning<br />
af isfrysere begrænser konkurrencen på<br />
ismarkedet. Dette skyldes at en fryser fra<br />
én producent kun må indeholde is fra dette<br />
firma. Da den enkelte issælger typisk kun<br />
vil have en enkelt fryser, vil konkurrencen<br />
således være begrænset.<br />
Sølvvinderen, Claus Bjørn Jørgensen, som<br />
ligeledes er fra Københavns Universitet, indleverede<br />
opgaven “An empirical investigation<br />
of industry concentration and profits.”<br />
Denne økonometrisk prægede opgave<br />
handler om, hvorvidt det teoretiske positive<br />
forhold mellem profit og markedskoncentration<br />
kan eftervises empirisk. Videre undersøges<br />
på hvilken måde firmaets gældsrate<br />
påvirker dette billede.<br />
Som det fremgår af ovenstående er konkurrenceøkonomi<br />
et stort og vigtigt område<br />
med mange muligheder for fordybelse. Har<br />
dette fanget din interesse kan de vindende<br />
opgaver findes på:<br />
http://www.ks.dk/publikationer/<br />
konkurrence/2005/udvalgte-konk/<br />
hvor der også kan findes yderligere information.
Den usynlige Hånd<br />
Socialøkonomisk Samfund og Økonomisk Institut uddeler i samarbejde den årlige<br />
“The Invisible Hand Award” i november, og i den anledning besluttede jeg mig for<br />
at lave et interview med vinderen fra 2005, Lektor Heino Bohn Nielsen (33). Heino<br />
underviser i Økonometri 2 på bachelordelen og har undervist ved Økonomisk Institut<br />
siden 2003, men har altså allerede formået at vinde den eftertragtede pris. Her<br />
er hvad der kom ud af interviewet:<br />
Af Branislav Mihic<br />
1. Hvordan har du det med at have<br />
vundet denne pris, især når man tænker<br />
på at du kun har undervist i Økonometri<br />
2 i et par år?<br />
Jeg er meget glad og stolt over at have<br />
fået ‘den usynlige hånd’. Man bruger jo<br />
meget af sin tid på undervisning, og så er<br />
det jo dejligt når arbejdet bliver værdsat.<br />
2. Har det nogen særlig betydning for dig<br />
at det er de studerende, som nominerer<br />
kandidaterne til prisen?<br />
Sidste år fik jeg en undervisningspris<br />
uddelt af instituttet alene. Den var jeg<br />
selvfølgelig meget glad for, men det føles<br />
endnu bedre, at det er de studerende,<br />
som vurderer at man gør et godt stykke<br />
arbejde. Det er trods alt for deres skyld vi<br />
underviser, så det ville være lidt ærgerligt<br />
hvis de ikke syntes, de fik noget med<br />
hjem fra forelæsningerne.<br />
3. Får denne pris nogen indflydelse på<br />
den måde du underviser på?<br />
Egentlig ikke. Jeg har altid været lidt<br />
skeptisk over for generelle undervisningsevalueringer.<br />
Jeg kommer altid til at<br />
tænke på, om gode evalueringer skyldes<br />
underholdningsværdi og høj service,<br />
eller om de studerende rent faktisk tager<br />
stilling til, hvor meget forelæsningerne<br />
bidrager til deres indlæring. Min egen<br />
holdning er, at evalueringsskemaerne<br />
kan være med til at give et fingerpeg<br />
om eventuelle problemer i undervisningen;<br />
men den rigtige evaluering af ens<br />
undervisning kommer først når man retter<br />
semesterets eksamensopgaver. Eksamensretning<br />
giver altid anledning til at ændre<br />
i undervisningen det næste semester.<br />
4. Betyder det noget for dig at denne pris<br />
er ret betydningsfuld blandt de studerende,<br />
eller føler du at det bare er en<br />
ekstra bonus når man vinder?<br />
Det betyder da noget at de studerende<br />
lægger mærke til, at man prioriter<br />
undervisning højt. Men man kan ikke<br />
tilrettelægge undervisningen efter at de<br />
studerende skal være så glade som muligt.<br />
Så på den måde er prisen en ekstra<br />
bonus.<br />
5. Har du fået nogen kommentarer fra<br />
dine kolleger siden du vandt?<br />
Der er mange der har været inde og<br />
sige tillykke. Og så har jeg fået et par<br />
kommentarer fra kolleger og studerende<br />
POLITEN #1 <strong>2006</strong> 13<br />
fra andre institutter på KU. Jeg tror ikke<br />
at man alle steder er vant til, at de studerende<br />
kan blive glade for et temmelig<br />
svært, obligatorisk kursus.<br />
6. Nu hvor du har vundet, er der noget<br />
særligt du vil gøre for at vinde igen?<br />
Nej. Man skal ikke tilrettelægge sin undervisning<br />
for at blive populær og vinde<br />
priser. Det vigtigste er, at de studerende<br />
lærer hvad de skal, og så er det andet<br />
en bonus oveni.<br />
TIDLIGERE VINDERE<br />
2002<br />
Henrik Hansen<br />
(Samfundsbeskrivelse)<br />
2003<br />
Christian Schultz<br />
(Industriøkonomi)<br />
2004<br />
Thomas Rønde<br />
(Spilteori)
Semesterstartsfesten
ARBEJDSMORALS<br />
nedbrydende anekdote<br />
(tysk originaltitel: Anekdote zur Senkung der Arbeitsmoral)<br />
Af Heinrich Böll<br />
Oversættelse af Kirsten Hasberg<br />
Er du én af de mange<br />
hårdtarbejdende politter, er<br />
følgende anekdote måske<br />
værd at huske på, når du med<br />
kaffekoppen i den ene hånd<br />
drøner gennem livet.<br />
I en havn ved en af Europas vestlige kyster<br />
ligger en fattigt klædt mand i sin fiskerbåd<br />
og døser. En smart klædt turist lægger i<br />
samme øjeblik en ny farvefilm i sit kamera,<br />
for at fotografere det idylliske billede: blå<br />
himmel, grønt hav med fredelige, snehvide<br />
bølgetoppe, sort båd, rød fiskerhue. Klik.<br />
Endnu engang. Klik, og for alle gode gange<br />
tre en tredje gang: Klik.<br />
Den sprøde, næsten fjendtlige lyd vækker<br />
den døsende fisker, som retter sig søvnigt<br />
op, søvnigt fisker efter en pakke cigaretter,<br />
men før han har fundet det han leder efter,<br />
har den ivrige turist allerede holdt en pakke<br />
op for næsen af ham, og selvom han ikke<br />
ligefrem har puttet cigaretten ind i munden<br />
på ham, har han lagt den i hans hånd;<br />
et fjerde klik, nemlig lighterens, afslutter<br />
turistens overilede høflighed. Gennem den<br />
næsten umærkelige, upåviselige overdrevent<br />
flinke høflighed er en tirret forlegenhed<br />
opstået, som turisten – med landets sprog i<br />
sin magt – forsøger at overkomme gennem<br />
en samtale.<br />
”De vil komme til at gøre en god fangst i<br />
dag”<br />
Fiskeren ryster på hovedet.<br />
”Men man har sagt mig, at vejret er gunstigt<br />
i dag.”<br />
Fiskeren nikker.<br />
”De vil altså ikke tage ud?”<br />
Fiskeren ryster på hovedet, turistens<br />
nervøsitet stiger. Vist ligger det fattigt klædte<br />
menneskes ve og vel ham på hjerte, men<br />
ærgrelsen over den forpassede mulighed<br />
nager ham.<br />
”Nå, føler de dem skidt tilpas?”<br />
Endeligt går fiskeren fra tegnesprog over til<br />
det virkeligt talte ord.<br />
”Jeg har det storartet”, siger han. ”Jeg har<br />
aldrig følt mig bedre.”<br />
Han står op, strækker sig, som ville han<br />
demonstrere, hvor atletisk han er bygget.<br />
”Jeg føler mig fantastisk.”<br />
Turistens ansigtsudtryk bliver mere og mere<br />
ulykkeligt, han kan ikke længere undertrykke<br />
det spørgsmål, som så at sige er ved at<br />
sprænge hans hjerte: ”Men hvorfor tager de<br />
så ikke ud?”<br />
Svaret kommer prompte og kortfattet.<br />
”Fordi jeg allerede var ude i morges.”<br />
”Var fangsten god?”<br />
”Den var så god, at jeg ikke behøver tage<br />
ud endnu engang, jeg havde fire hummere i<br />
mine kurve, og næsten to dusin makreller...”<br />
Fiskeren er endelig vågen, tør nu op og<br />
klapper beroligende turisten på skulderen.<br />
Dennes bekymrede ansigtsudtryk synes<br />
ham at være om end ubegrundet, så dog<br />
rørende bekymring.<br />
”Jeg har endda nok til i morgen og i<br />
overmorgen”, siger han, for at lette den<br />
fremmedes sjæl. ”Ryger de en af mine?”<br />
– ”Ja, tak.”<br />
Cigaretter bliver taget i munden, et femte<br />
klik, og den fremmede sidder nu hovedrystende<br />
på bådens kant, lægger kameraet ud<br />
af hånden, for nu har han brug for begge<br />
hænder for at give sin tale eftertrykkelighed.<br />
”Jeg vil jo ikke blande mig i deres personlige<br />
anliggender”, siger han, ”men forestil<br />
dem engang, at de i dag ville tage ud<br />
anden, tredje, måske endda en fjerde gang,<br />
og de ville fange tre, fire, fem, måske endda<br />
ti dusin makreller… forestil dem det.”<br />
Fiskeren nikker.<br />
”De ville”, fortsætter turisten, ”tage ud to, tre<br />
16 POLITEN #1 <strong>2006</strong><br />
eller fire gange, ikke kun i dag, men også i<br />
morgen, i overmorgen, ja, på alle gunstige<br />
dage – ved de, hvad der ville ske?”<br />
Fiskeren ryster på hovedet.<br />
”Senest om et år ville de kunne købe en motor,<br />
om to år endnu en båd, om tre eller fire<br />
år kunne de måske få en lille kutter, og med<br />
to både eller med kutteren ville de selvfølgelig<br />
fange meget mere – en dag ville de<br />
have to kuttere, de ville…”, begejstringen<br />
gør ham stum for et par øjeblikke, ”de ville<br />
bygge et lille kølehus, måske et røgeri, senere<br />
en marinadefabrik, de ville flyve rundt i<br />
egen helikopter, lokalisere fiskestimerne og<br />
give deres kuttere anvisninger over radio,<br />
de kunne erhverve rettighederne til laks,<br />
åbne en fiskerestaurant, eksportere hummeren<br />
uden mellemhandler direkte til Paris<br />
– og så…” – igen gør begejstringen ham<br />
stum. Hovedrystende, bedrøvet dybt ind i<br />
hjertet, han har næsten allerede mistet sin<br />
ferieglæde, kigger han på det sig langsomt<br />
nærmende højvande, som de ufangede fisk<br />
muntert sringer rundt i. ”Og så”, siger han,<br />
men igen mister han stemmen i ophidselsen.<br />
Fiskeren banker ham på ryggen, som et<br />
barn, der har fået noget i den gale hals.<br />
”Hvad så?” spørger han stille.<br />
”Så”, siger den fremmede med stille<br />
begejstring, ”så kunne de roligt sidde her<br />
i havnen, døse i solen – og kigge på det<br />
herlige hav.”<br />
”Men det gør jeg jo allerede nu”, siger<br />
fiskeren, ”jeg sidder roligt ved havnen og<br />
døser, kun deres klikkeri har forstyrret mig<br />
i det.”<br />
Den således belærte turist drog eftertænktsomt<br />
derfra, for tidligere havde han også<br />
troet, at han arbejdede, for ikke at skulle<br />
arbejde mere en dag, og der var ikke noget<br />
spor af medlidenhed overfor den fattigt<br />
klædte fisker tilovers i ham, kun en smule<br />
misundelse.
FIBONACCI UENDELIGE RÆKKE<br />
sammenhængen mellem obligationsfutures og approximation af spiralen i et sneglehus<br />
Af Frederik Meinertsen<br />
Talrækken (1, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34,<br />
55, 89, 144, 233, 377, 610, 987, … )<br />
siger måske ikke de fleste noget særligt,<br />
men den har en helt speciel betydning for<br />
matematikere og videnskabsfolk. Fibonacci<br />
var søn af en købmandsrepræsentant fra<br />
Pisa og fik sit gennembrud i 1300-tallet, da<br />
han genoplivede dele af antikkens glemte<br />
matematik og gav sit eget bidrag i form af<br />
nyopdagelser. Fibonacci publicerede i 1202<br />
Liber abaci hvor I han introducerer det<br />
hindu-arabiske decimalsystem og brugen<br />
af arabiske tal i Europa. Det er i dette værk<br />
at man udover algoritmer og simultane<br />
ligningssystemer finder Fibonacci-tallene og<br />
Fibonacci-talrækken, som dog var blevet<br />
opdaget flere hundrede år tidligere. Talrækken<br />
som ganske enkelt er summen af de<br />
to foregående tal uden tvivl en af de mest<br />
berømmede talrækker grundet den store<br />
udbredelse og anvendelse indenfor samtlige<br />
naturvidenskabelige grene. Fibonnaci bruger<br />
kaniner som sit introduktionseksempel.<br />
Vi starter selvfølgelig med noget der kunne<br />
minde om en antagelse i en økonomibog,<br />
nemlig at kaniner aldrig dør! Dernæst at<br />
et kaninpar altid føder et nyt kaninpar (en<br />
han- og en hunkanin) hver måned startende<br />
fra den anden måned. I slutningen af den<br />
første måned (t + 1) vil der stadig kun være<br />
et kaninpar (det oprindelige kaninpar, som<br />
vi for god ordens skyld antager faldt ned fra<br />
himlen). I slutningen af anden måned (t +<br />
2) vil det oprindelige kaninpar have født et<br />
ekstra sæt kaniner som igen kan reprodu-<br />
cere sig selv efter to perioder. Vi husker at<br />
det oprindelige kaninpar jo ikke går bort,<br />
men reproducerer sig selv i en uendelighed.<br />
Dermed fås den berømte Fibonacci<br />
talrække. Efter 10 år eller 120 måneder vil<br />
man have 25 x 32 x 5 x 7 x 11 x 23 x 31<br />
x 41 x 61 x 241 x 2161 x 2521 x 20641<br />
= 5.358.359.254.990.966.640.871.840<br />
(Tag den Australien!). Det er selvfølgelig<br />
meget interessant og talrækken er da også<br />
blevet benyttet så forskellige steder som<br />
familiemønstre hos bier til approksimation<br />
af kurverne i sneglehuse og solsikkefrøenes<br />
dannelse på blomsterhovedet. Tager vi<br />
nu raten af to på hinanden efterfølgende<br />
tal i Fibonacci talrækken og dividerer det<br />
successive tal med det foregående får vi<br />
Fibonacci tallene 1/1 = 1, 2/1 = 2, 3/2<br />
= 1.5, 5/3 = 1.666..., 8/5 = 1.6,<br />
13/8 = 1.625, 21/13 = 1•6154…<br />
34/21 = 1.6190… 55/34 = 1.6176…<br />
osv. Den nye talrække har ligeledes de<br />
samme karakteristika, men nu ser vi at<br />
tallene efter de fire første numre nærmer<br />
sig 1.618 eller ”det gyldne” tal. Trækker vi<br />
dette tal fra 2 (som vi jo også husker som<br />
summen af den uendelige fødselsdagskage-fordeling<br />
fra Sydsætter! Den første får<br />
1 lagkage og den næste får halvdelen af<br />
hvad den foregående fik) får vi 0.382 eller<br />
dets inverse 2.618. Sætter vi |AB|=0.382,<br />
|BC|=0.618 og dermed |AC|=1 finder<br />
man at dette er en ganske speciel ligning<br />
hvor |AC| divideret med |CB| er lig |AC|<br />
divideret med |AB|. Dette er et ganske specielt<br />
forhold som ikke gør sig gældende ved<br />
eks. |AB|=|BC|=0.5. Og hvad’ så fristes<br />
POLITEN #1 <strong>2006</strong> 17<br />
man til at spørge? Man kan konstruere et<br />
snedigt rektangel med Fibonacci-tallene<br />
som længden på et kvadrat og lægge dem<br />
ved siden af hinanden. Fra det inderste<br />
kvadrat kan man under den forudsætning<br />
at man rammer hver ende af diagonalen<br />
tegne en uendelig logaritmisk spiral, også<br />
kaldet Fibonacci-spiralen. Forholdet er som<br />
allerede gættet 38.2 pct. og 61.8 pct.<br />
Kurserne på de finansielle markeder går og<br />
ned. De reflekterer investorernes forventninger<br />
og er dermed menneskelig psykologi.<br />
Når et marked går op er det normalt<br />
at det tager sig en pause, trækker sig<br />
tilbage, regrupperer og starter så igen sin<br />
opad trend. Det er her at man ved hjælp af<br />
Fibonacci tal kan måle hvor langt markedet<br />
kan trække sig tilbage før det går frem igen<br />
(hvis man forventer et bull marked). Det<br />
mest normale er 38.2, 50.0 og 61.8 pct.<br />
Kigger man FX markedet, nærmere betegnet<br />
britiske pund de sidste 6 måneder, er<br />
det bemærkelsesværdigt at niveauerne rent<br />
faktisk indlejrer sig på Fibonacci-niveauer.<br />
Man skal dog være varsom med tekniske<br />
analyser, da forventningen om et Fibonacciniveau<br />
også er I spil. Hvis alle forventer at<br />
markedet efter en bestemt sammentrækning<br />
eller et rally går I vejret, så går det selvfølgelig<br />
den vej markedet betaler. Man kan<br />
næsten fristes til at kalde det for en gang<br />
kortkiggeri uden den store fordybelse. Det<br />
er selvfølgelig ikke en arbitragemaskine vi<br />
har fundet, men basal viden om markedets<br />
tekniske niveauer er en nødvendighed for<br />
at kunne læse markedets volatilitet. Hvis<br />
markedet handler lavere end normalt og<br />
pludselig viser en opadgående trend, så<br />
kan en trader måske forberede sig på at<br />
lægge sig short i en position når markedet<br />
har nået et vist niveau. Her kan Fibonacci<br />
tallene hjælpe med at læse de historiske<br />
charts, så man ikke sigter efter imaginære<br />
fixpunkter. Fibonacci niveauer bruges til de<br />
fleste volatile markeder, men analyser der<br />
udelukkende baserer sig på teknisk analyse<br />
er ikke anset som høj kvalitet. Som altid<br />
kræver gennemarbejdede analyser at man<br />
gør sit hjemmearbejde ordentligt ellers<br />
risikerer man at blive kørt over. Og det kan<br />
være rigtig dyrt!
MULTIsiden<br />
Introforløb - januar <strong>2006</strong><br />
Af Jesper, vintertutor <strong>2006</strong><br />
Efter to introdage i København med sociale arrangementer til at<br />
ryste de 50 nystartede sammen, drog vi mandag formiddag til<br />
en hytte nær Haslev. Efter den traditionelle sengefordeling der<br />
hører rusture til, blev de to hold fordelt på fire nye hold. Fire<br />
hold i fire farver der rusturen igennem kæmpede, på godt og<br />
ondt, mod hinanden om en yderst prestigefyldt gave. Mandag<br />
fik de lov til at ydmyge deres tutorer i forbindelse med ”tipen-tutor”.<br />
Det var meget simpelt. Gættede de rigtigt, måtte de<br />
tvære flødeskum ud over en af deres tutorer. Efter en aften med<br />
bl.a. speed-dating og højtidernes natløb, sluttede vi af med et<br />
brag af en fest.<br />
Udskejelserne om mandagen prægede tydeligt energien hos<br />
de kære russi om tirsdagen. Dog havde tutorerne planlagt en<br />
masse så, der blev ikke meget tid til at smide fødderne op og<br />
slappe af. Onsdag morgen startede tidligt, da vi skulle med bus<br />
mod København. Først et stop ved Eksperimentariet, som ikke<br />
var til stor begejstring for alle, og derefter fluks mod Nationalbanken.<br />
Her fik de et rigtig godt indblik i Nationalbankens hverdag,<br />
beskrevet af en gammel kending fra Polit (Maria Carlsen,<br />
stud.polit., <strong>RUKO</strong> 2004). Endnu engang blev det til en lang<br />
dag for de evigt spændte vinterstartere og der gik lidt tid før de<br />
faldt til ro onsdag aften/nat.<br />
Torsdag var så den helt stor fag-dag med den velkendte Peter<br />
Erling-opgave, studievejledning og fagpræsentation. Torsdag<br />
aften blev afviklet i ægte ”nytårsaften”-stil med flotte hatte,<br />
udspring fra stole hver halve time og selvfølgelig champagne<br />
og kransekage kl. 12. Som alle gode nytårsfester, blev der festet<br />
og danset til den lyse morgen. Fredagen morgen skulle der ryddes<br />
op i en fart og alt skulle pakkes til bussen kom og kørte os<br />
sikkert hjem til byen.<br />
Nu er jeg som tutor nødsaget til at pynte lidt på begivenhederne,<br />
men vil bare slutte af med at citerer et par stykker fra<br />
hold 102:<br />
”Fed tur! Godt arrangeret”, ”En stor ros til vores søde, sjove og<br />
hyggelige tutorer!”. Det siger vidst det hele ;-)<br />
Hele VT06 takker alle på vinteroptag <strong>2006</strong> for et fantastisk<br />
introforløb. Vi ses på studiestræde.<br />
18 POLITEN #1 <strong>2006</strong><br />
En allegori<br />
En symbolsk handling bringer sindene i kog.<br />
Tænder ild til en krudttønde i en situation, hvor<br />
det egentlig havde været påkrævet at gå på<br />
listesko. Egentlig var det bare en provokation fra<br />
en aktørs side, en individuel handling, som blev<br />
opfattet som et helt samfunds holdning, og som<br />
derfor krævede et helt samfunds svar på tiltale.<br />
Denne tiltale fik imidlertid dimensioner, som<br />
ingen kunne have forudset. Et svar virkede nu<br />
som utidssvarende, og indblanding fra venner<br />
og naboer blev nødvendig, på begge sider.<br />
Situationen eskalerer. Folk bliver dræbt, men i<br />
sejrssikker rus styrter begge parter sig ud i yderligere<br />
diskussion, holder på egne holdninger<br />
som det rigtige, det sande og det evigtgyldige.<br />
Der er ingen vej tilbage, nu kan intet holde den<br />
eksplosion tilbage, som havde ulmet i årevis.<br />
Sådan begyndte (også) første verdenskrig.<br />
Kan vi lære af historien?<br />
Ballonflyvere...<br />
To ballonflyvere har i tæt tåge fuldstændigt<br />
mistet orienteringen. Pludselig letter tågen, og<br />
under sig ser de en ensom vandrer på en højderyg.<br />
Den ene ballonflyver former hænderne til<br />
en tragt og råber ned mod jorden: ”Hvooor eer<br />
viii?”. Vandreren kaster et blik opad og svarer<br />
prompte: ”I en varmluftsballon, 30 meter over<br />
jorden!” Tågen trækker sig atter sammen under<br />
ballonflyverne. Da siger den ene til den anden:<br />
”Manden må ha været jurist. Hans svar var<br />
rigtigt, præcist og alligevel komplet ubrugeligt.”<br />
Hvordan kan man se, at de to ballonflyvere i<br />
denne historie må være cand.merc. økonomer?<br />
De har:<br />
a.) produceret en masse varm luft<br />
b.) mistet orienteringen fuldstændigt<br />
c.) spurgt en jurist til råds, da de kom i<br />
problemer
Everybody<br />
This is a story about four people named<br />
Everybody, Somebody, Anybody, and<br />
Nobody. There was an important job to be<br />
done and Everybody was sure that Somebody<br />
would do it. Anybody could have done<br />
it, but Nobody did it. Somebody got angry<br />
about this, because it was Everybody’s job.<br />
Everybody thought Anybody could do it, but<br />
Nobody realized that Everybody wouldn’t<br />
do it. It ended up that Everybody blamed<br />
Somebody when Nobody did what Anybody<br />
could have done.<br />
Nødhjælp til politter<br />
(eksamenskurser)<br />
Nu er der endelig HJÆLP at hente - også<br />
for os politter! Hvis du også hører til den<br />
slags studerende, der udskyder læsningen<br />
til sidst på semestret, så er kursusvirksomheden<br />
MANU din ven i nøden. I lang tid har<br />
studerende fra Handelshøjskolen i København<br />
kunne tage disse meget populære<br />
eksamensforberedende weekendkurser, og<br />
gennem stor store succes har MANU nu<br />
vokset sig til at være den største kursusvirksomhed<br />
på CBS og KU.<br />
På kurserne vil de mest sandsynlige eksamensopgaver<br />
bliver gennemgået af nogle<br />
af de bedste undervisere i Danmark – på<br />
den måde optimeres din karakter uanset,<br />
hvor på skalaen du normalt befinder dig!<br />
De højeste dumpeprocenter på vores studie<br />
ligger på første og anden årsprøve, så det<br />
er her MANU vil foretage markedspenetrationen;<br />
matematik 2, økonomiske principper<br />
2, mikro 2 beslutninger og strategi<br />
og makro 2 kort sigt er de første fag i<br />
udbud til sommer. Derefter er det ikke helt<br />
utænkeligt, at kursusbølgen også skyller<br />
ind over tredje årsprøve, hvor et fag som<br />
økonometri 2 (uden hjælpemidler!) kunne<br />
være vores ønske til MANU. Alle praktiske<br />
informationer kan findes på deres hjemmeside<br />
www.manu.nu, hvor fagnørder med<br />
sociale kompetencer også kan kigge efter<br />
jobmuligheder som underviser. Prisen? 500<br />
dask for en weekend med 10 timers intensiv<br />
eksamenskarakter-hævning og masser af<br />
aha-oplevelser.<br />
Studietur til Kina<br />
I efterårsferien kan 30 heldige politstuderende komme til Kina<br />
.<br />
Formålet med turen er, at få indsigt i den kinesiske økonomi før og nu, og<br />
vi vil derfor besøge en række virksomheder og organisationer i Beijing og<br />
Shanghai, men også bruge nogle dage på sightseeing.<br />
Turen er fra torsdag den 12/10 til søndag den 22/10 <strong>2006</strong> og forventes at<br />
koste ca. 6000 kr. pr. person, der er dog sat et prisloft på 7000 kr. Beløbet<br />
dækker transport og indlogering.<br />
Dette er en unik mulighed for at få et godt indblik i den kinesiske økonomi og<br />
kultur og for at lære andre politstuderende at kende. Vi opfordrer derfor politter<br />
på alle årgange til at søge!<br />
Tilmelding skal ske senest søndag den 19/3 <strong>2006</strong> på www.politraadet.dk, og<br />
deltagerne findes ved simpel tilfældig udvælgelse den 20/3.<br />
Første betaling er på 2000 kr. pr. person og skal indbetales senest 31/3. Det<br />
resterende beløb betales den 1/6 og den 1/8.<br />
For turens deltagere vil der være to obligatorisk seminarer, som fider sted den<br />
8/4 og den 30/9 <strong>2006</strong>.<br />
Vi glæder os til en god tur!<br />
STUKO 06<br />
Gratis kompendier på nettet<br />
Forlaget Ventus har i samarbejde med Reformklubben på Handelshøjskolen<br />
i København udgivet en række gratis kompendier. Kompendierne<br />
omhandler blandt andet mikro, makro samt statistik og er forfattet af<br />
ansatte på universiteter og handelshøjskoler. Behandlingen af emnerne<br />
er basale og letforståelige, og kan således bruges som supplement til<br />
grundbøgerne inden for de forskellige fag.<br />
Kompendierne kan findes på<br />
www.ventus.dk.<br />
POLITEN #1 <strong>2006</strong> 19
Avoriaz<br />
Polit på ski<br />
Af Tore, Polit på ski<br />
Endnu engang var destinationen de franske<br />
alper, nemlig Avoriaz. Det.første indtryk<br />
var netop det vi var kommet ned for at se:<br />
Ny faldet sne, solskin og ny præparerede<br />
løjper. Avoriaz er en by med charme og<br />
hygge, byen er bilfri og det giver en helt<br />
speciel stemning med skiløbere i hele<br />
byen, og en begynderbakke placeret i<br />
midten af det hele. Det at byen er bilfri,<br />
gør at de eneste transportmuligheder er de<br />
hestetrukne kaner eller til fods. Så ingen<br />
kedelige asfalterede veje med frustrerede<br />
bilister, som hverken kan komme frem eller<br />
tilbage. Sneen ligger meter tykt i gaderne,<br />
hvor de eneste lyde kommer fra skiløberne,<br />
fulde afterskiere eller klokkerne på de<br />
hestetrukne kaner.<br />
Vi havde indkvartering på Hotel Saskia,<br />
værelserne var små, men hvad man<br />
må forvendte når turen går til alperne.<br />
Indkøbsmuligheder i byen var gode,<br />
dog havde den famøse Sherpa-kæde<br />
monopol og priserne var ekstremt høje.<br />
En obligatorisk ramme Kronenbourger<br />
koster omkring 8 euro. Men som polit<br />
maksimerede vi hurtigt vores nytte med<br />
Königsbier, der kun kostede 5 euro.<br />
Avoriaz ligger i Portes du Soleil skiområdet,<br />
der har 650 km pister med en hovedvægt<br />
på de røde. Området er kendt for ”Le Mur”<br />
eller ”Muren”, som er en ekstrem sort eller<br />
orange (uden for kategori) pukkelpiste,<br />
der får en øvet polit skiløber til at ligne en<br />
amatør, specielt dem, der tog dem efter<br />
en hård nats strabadser. Faktisk er Portes<br />
20 POLITEN #1 <strong>2006</strong><br />
du Soleil et fantastisk skiområde med blå<br />
pister placeret tæt ved byerne og røde<br />
pister, der forbinder området. For let øvede<br />
polit skiløbere er der således adgang til<br />
hele området uden at skulle kæmpe sig<br />
ned af en snæver sort piste. Det bedste<br />
ved pisterne er, at de går lige ned til<br />
afterski-baren ”shooters”, hvor de fleste<br />
politer samlede sig, nogle allerede fra kl.14<br />
(værelse 3506, uden at nævne navne). Her<br />
kunne man erhverve sig en kande øl eller<br />
flere, imens man snakkede om bedrifterne<br />
på pisterne og musikken rockede til<br />
covernumre.<br />
Hvad angår afterski mangler Avoriaz<br />
absolut ingenting. Der er masser af<br />
muligheder for at holde afterski. Uanset om<br />
man er til den helt vilde afterski med dans<br />
på bordene (hvilket en polit jo er), eller man<br />
blot vil nyde en øl og snakke om, hvordan<br />
dagen er gået. Shooters var som sagt<br />
stamstedet, men et andet stamsted blev The<br />
Place, som havde god livemusik hver eneste<br />
dag, og happy hour hver eftermiddag.<br />
Udover de traditionelle afterskisteder<br />
og caféer er der flere diskoteker, hvor<br />
dansetalentet kan udfoldes til langt ud<br />
på natten. Choucas eller Ko kassen, som<br />
stedet hurtigt blev døbt, var et tiløbsstykke<br />
når de andre barer lukkede kl.01.30. Hvis<br />
stemningen skulle blive lidt for høj til en<br />
længere gåtur hjem i skistøvler, kan man jo<br />
altid tage en kane, personlig blev jeg gode<br />
venner med en hest, der hed Nina, som tit<br />
kørte vores værelse til hotellet.<br />
Afterski var ikke det eneste sted, hvor man<br />
kunne hygge sig med politer og andre<br />
studieretninger. Ecart, vores rejseselskab,<br />
arrangeret en picknic ”i det hvide”, hvor<br />
Sterling bød på live musik og Ecart på<br />
mad og øl ad libitum. Efter gildet skulle<br />
folk så prøve sig på ski ned ad løjpen for<br />
at komme tilbage til hotellet, hvilket måtte<br />
have set sjovt ud for dem, der ikke havde<br />
været til picnic.<br />
Ferien forløb uden problemer med godt<br />
vejr, godt selskab, præparerede løjper og<br />
afterski med gang i den. Det bliver svært at<br />
overgå til næste vinter, men polit på ski vil<br />
gøre et forsøg.<br />
Tak for en god ferie.
POLITEN #1 <strong>2006</strong> 21
Skt. Peders Bageren, Skt. Pedersstræde<br />
Pris: 7,–<br />
Karaktergennemsnit: 3,23<br />
Endelig placering: 2<br />
Kommentarer:<br />
Meget rustikt i udseendet, men kunne godt have fået lidt mere<br />
gas med krymmelet. Udmærket konsistens og fin eftersmag.<br />
Meget mørk farve. Ingen cigaretskodder eller gamle plastre.<br />
Nørrebrogade 10a<br />
Pris: 5,–<br />
Karaktergennemsnit: 3,71<br />
Endelig placering: 4<br />
Kommentarer:<br />
Dette pragteksemplar løb af med sejren som “Bedst til prisen”<br />
hvilket ikke er helt ringe taget i betragtning af bagerbutikkens<br />
ret så sure smiley (dog forsøgt glædeliggjort af ejeren, med en<br />
kuglepensmund…). Ligner en formpresset lort med krymmel på.<br />
Store stykker, men noget smattede. Uidentificerbare ting i, som<br />
knaser mellem kindtænderne.<br />
Studenterbrødsanmeldelse<br />
Sand videnskab er at undres og at søge svar, og mange mænd og kvinder har gennem tiderne undredes<br />
og søgt og ofte også fundet svar. Ét spørgsmål synes dog komplet ignoreret af verdenshistorien; det evigt<br />
tilbagevendende spørgsmål af ypperste vigtighed og relevans og som i dén grad kræver svar: Hvor får man<br />
de bedste studenterbrød?<br />
Af USB<br />
Super Brugsen på Nørreport<br />
Pris: 8,–<br />
Karaktergennemsnit: 2,91<br />
Endelig placering: 1<br />
Især blandt studerende må dette spørgsmål<br />
trænge sig på, så det må være på tide at<br />
undersøge det…<br />
I den højere sags tjeneste og med livet<br />
som indsats testede derfor en håndfuld<br />
brave polit’er alle bageres absolutte faglige<br />
stolthed:<br />
Studenterbrødet (Muligvis bedre kendt<br />
under navnet Alt Godt fra Gulvet) – på en<br />
ellers så triviel fredag aften. Fem udsøgte<br />
studenterbrød var nidkært udvalgt af Udvalget<br />
til Studenterbrødets Bevarelse (USB),<br />
som i silende regn havde cyklet den ganske<br />
by tynd i jagten på de helt rigtige varer.<br />
Selve testen forløb på yderst retfærdig vis<br />
som en blindtest med nummerering af de<br />
enkelte brød, så oprindelsen ikke var til<br />
at spore. Deltagerne afgav karakterer på<br />
skalaen 1–7, hvor 1 er “Næh, nu må jeg<br />
be’ om mine himmelblå, jeg har da aldrig<br />
i mine livsskabte dage smagt så formidabel<br />
en klæg masse af dejrester, cigaretskodder<br />
og romessens,” mens 7 er “Føj for den<br />
lede!”<br />
Testens konklusion<br />
De bedste studenterbrød fås i Brugsen!<br />
Måske en anelse overraskende at et<br />
supermarked udkonkurrerer den ellers så<br />
velrenommerede Skt. Peders Bageren. Er<br />
man ude i at finde et godt studenterbrød,<br />
men er SU-en smuldret bort på Belugakaviar<br />
og Harboe Pilsnere, skal man et smut<br />
22 POLITEN #1 <strong>2006</strong><br />
Pariserkonditoriet Jagtvej 94<br />
Pris: 6,–<br />
Karaktergennemsnit: 3,69<br />
Endelig placering: 3<br />
Kommentarer:<br />
Ligner en lort med krymmel på. Ret ordinært, omtrent lige så<br />
ophidsende som at se på maling, der tørrer.<br />
Parcelkonditoriet Griffenfeldsgade 56<br />
Pris: 6,–<br />
Karaktergennemsnit: 6,00<br />
Endelig placering: 5<br />
Kommentarer:<br />
Lyst studenterbrød!!! Jamen, det kan man da ikke! Hvilken<br />
fadæse; en eller anden stupid bager har totalt misforstået<br />
konceptet. Vi vil have kakaomasse/kulør i! Dette studenterbrød<br />
er signifikant dårligere end de øvrige. Ligner en hvid lort med<br />
krymmel på; tænk at det kunne være muligt.<br />
Kommentarer:<br />
Næ, der er jo kiks i bunden… og syltetøj… og hvid glasur, hold da op, fine sager! Udseendet taler klart til dette studenterbrøds<br />
fordel. Hænger ikke helt så meget fast i ganen som de øvrige, hvilket er meget rart, for så spytter man ikke studenterbrødsmasse, når<br />
man snakker. En soleklar vinder.<br />
ned på Nørrebrogade 10a, hvor man finder<br />
det bedste brød til prisen.<br />
Kvalme og maveonde<br />
Ingen dyr kom til skade under forsøget; dog<br />
kan det ikke afvises, at en enkelt studerende<br />
eller to led af kvalme/maveonder den<br />
efterfølgende weekend. I øvrigt var det en<br />
stor skuffelse, at der ikke åbenbarede sig<br />
hverken afklippede negle eller brugte plastre<br />
undervejs i prøvespisningen, men måske<br />
var det blot kamufleret for godt. Den slags<br />
hører sig til i et ordentligt studenterbrød!!!<br />
Advarsel<br />
Hvordan kan det være, at det ikke er til<br />
at opsnuse et studenterbrød på Frederiksberg…<br />
har de frederiksbergske bagere<br />
ingen respekt for deres fag??? Snobber…
Christinasklumme<br />
måned<br />
ÅRETS VÆRSTE<br />
Endelig. En-de-lig er januar måned<br />
overstået. Årets uden tvivl længste og mest<br />
ulidelige måned. Januar måned indeholder<br />
umådelige mængder af ubehag i form af<br />
31 lange dage, kulde, mørke, sjap og sidst,<br />
men ikke mindst EKSAMEN. Man ved det,<br />
men glemmer hvert år eller fortrænger i<br />
hvert fald mere eller mindre bevidst; at året<br />
går sin gang, og snart er det eksamenstid<br />
igen.<br />
Rent faktisk indtræffer denne forfærdelige<br />
begivenhed jo to gange om året. Januar og<br />
juni måned dyster en skæbnesvanger kamp<br />
om at blive den mest forhadte måned på<br />
politstudiet.<br />
Personligt synes jeg, at juni er lidt mere<br />
overkommelig, da solskin, udsigten til lang<br />
ferie og duften af grillmad mildner det hele<br />
lidt.<br />
Inspirationen til denne artikel er netop de<br />
cirka to måneder eller 61 dage eller 1.464<br />
timer om året, hvor man sætter alt, hvad<br />
der hedder liv og udfoldelse på pause.<br />
De to måneder om året, hvor ens venner<br />
udenfor polit langsomt begynder at miste<br />
tålmodigheden, fordi man ikke har svaret<br />
på deres beskeder og har udelukket alle<br />
aktiviteter, hvor ordet social indgår.<br />
De to måneder om året, hvor man hver<br />
nat sover i gennemsnit 5 timer og konstant<br />
ligner én, der er blevet udsat for 1.000 volt<br />
og tre sumobrydere.<br />
De to måneder om året, hvor man så gerne<br />
ville drømme søde drømme om at finde<br />
den person, der fandt på mottoet, at eksamen<br />
er en fest for den velforberedte elev og<br />
lige give ham/hende et par “venlige” ord<br />
med på vejen.<br />
De to måneder om året, hvor man i stedet<br />
drømmer om formler, beviser for velfærdsteoremer,<br />
om at sove over sig, om at<br />
glemme sit studiekort, eller om at eksamen<br />
handler om et delafsnit på 7 linjer,<br />
som forelæseren brugte 10 minutter på at<br />
gennemgå i anden time en fredageftermiddag<br />
lidt i fire.<br />
De to måneder om året, hvor man kan<br />
vågne på eksamensdagen og føle, at alt,<br />
hvad man har terpet i døgndrift de sidste 5<br />
dage, lige pludselig fuldstændig har forladt<br />
ens hjerne og selv de mest grundlæggende<br />
ting som indifferenskurver og signifikanssandsynligheder<br />
synes at kræve uopnåelige<br />
mængder af hjerneaktivitet.<br />
De to måneder om året, hvor ord og<br />
begreber som Pareto-optimalitet, rationelle<br />
agenter og præferencer begynder at indgå<br />
som en naturlig del af ens ordforråd.<br />
De to måneder om året, hvor man virkelig<br />
bliver negativ på andre studier, der ynker<br />
over deres eksamen, som er en gruppeeksamen<br />
med en varighed på 30 minutter<br />
med grupper på op til 6 medlemmer<br />
eller forsvar af en synopsis på tre sider eller<br />
en multiple choice test eller en eksamen<br />
”De to måneder om året, hvor man virkelig bliver negativ<br />
på andre studier, der ynker over deres eksamen, som<br />
er en gruppeeksamen med en varighed på 30 minutter<br />
med grupper på op til 6 medlemmer eller forsvar af en<br />
synopsis på tre sider eller en multiple choice test eller en<br />
eksamen med pensum på 150 sider med hjælpemidler og<br />
kompendier i overflod.”<br />
med pensum på 150 sider med hjælpemidler<br />
og kompendier i overflod.<br />
De to måneder, hvor man virkelige begynder<br />
at revurdere sit studievalg ud fra<br />
en cost-benefit tilgang, og tanken om at<br />
rejse til fjerne himmelstrøg og arbejde som<br />
appelsinplukker virkelig begynder at lyde<br />
tiltagende.<br />
De to måneder om året, hvor tiden imellem<br />
nogen gange synes at gå så hurtigt, at man<br />
knap nok føler, at man har skilt det sidste<br />
gule papir fra det lyserøde, før man igen<br />
sidder i stolen og sveder.<br />
Her til sidst på falderebet vil jeg bare lige<br />
opfordre alle politer til at huske at nyde<br />
tiden og leve fuldt ud mellem januar og juni<br />
måned for, før man ved af det, begynder<br />
det hele forfra igen…<br />
POLITEN #1 <strong>2006</strong> 23
På egen hånd i<br />
BERLIN<br />
Et udlandsophold er uden tvivl et punkt på mange studerendes<br />
ønskeliste. Men hvor langt er der fra drøm til<br />
virkelighed? Kan man andet end at følge den slagne vej,<br />
vente til kandidatdelen og kun søge optagelse på universiteter,<br />
der i forvejen foreligger aftaler med?<br />
At tage ud fra polit på bachelordelen, og så til Humboldt-<br />
Universitetet i Berlin, som Økonomisk Institut ikke har<br />
noget samarbejde med, lever i sandhed op til definitionen<br />
af at tage ud “på egen hånd” – studiets betegnelse for<br />
egensindede, selv-arrangerede rejseprojekter. Det kræver<br />
benarbejde og vedholdenhed – og er det hele værd.<br />
Henvender man sig til studiets ledelse<br />
med ønsket om at tage på udlandsophold<br />
på bachelordelen, og så til en by<br />
og et universitet, hvor der ikke på forhånd<br />
eksisterer nogen samarbejdsaftale, kan det<br />
ikke undre, at man mildest talt bliver mødt<br />
med en vis skepsis. For i modsætning til<br />
mange andre studieretninger er pensum<br />
på økonomistudiets bachelordel tætpakket<br />
med obligatoriske fag, der gør det svært at<br />
bevæge sig udenfor Studiestrædes trygge<br />
rammer, inden man har nået kandidatdelens<br />
reddende valgfrihed. At få et semesters<br />
studietid i udlandet godkendt i København<br />
(og dermed få SU’en med), kræver nemlig,<br />
at man kan finde fag på værtsuniversitetet,<br />
der fuldstændigt svarer til de fag, man<br />
ville have fulgt, hvis man ellers var blevet<br />
hjemme.<br />
Godt nok er vores bachelor fagligt krævende,<br />
niveaumæssigt stærk og slagkraftig<br />
i international sammeligning, men at de<br />
enkelte fag er så unikke, at de ikke kan<br />
genfindes på andre universiteter, nægtede<br />
jeg at tro på. At der findes fag derude,<br />
som har stort set samme indhold som de<br />
hjemlige, skal man ikke kun overbevise sig<br />
selv om efter utallige timers vildfaren på<br />
fremmede universiteters hjemmesider, man<br />
skal også overbevise studieledelsen om det.<br />
Lykkes det, får man en forhåndsgodkendelse<br />
i hånden, som jævner vejen.<br />
Grunden til, at det for mig netop skulle<br />
være Berlin, var tilbuddet om et praktiko-<br />
phold i det tyske parlament hos SPD-politikeren<br />
og forfatteren Hermann Scheer,<br />
der både i Tyskland og internationalt er<br />
anerkendt for sin visionære og fremadrettede<br />
energipolitik og i 25 år har været de<br />
vedvarende energikilders forkæmper. Under<br />
praktikopholdet ville jeg fortsætte studiet i<br />
Berlin, og da jeg desuden taler tysk som mit<br />
andet modersmål, var det vigtigt at komme<br />
ud på bachelordelen, hvor jeg stadig kunne<br />
finde fag på tysk – på de højere semestre<br />
foregår undervisningen, ligesom her, oftest<br />
på engelsk, netop af hensyn til de internationale<br />
studerende.<br />
For mange studerende bliver kulturmødet,<br />
som også gerne skulle være en del af et<br />
udlandsophold, ikke et møde med værtslandets<br />
kultur, men derimod et møde med<br />
utallige andre Erasmus-studerendes nationale<br />
kulturer. Det er uden tvivl også meget<br />
udbytterigt, men at komme hjem fra et<br />
tysk- eller fransktalende land, uden at være<br />
blevet bedre til sproget eller at have lært<br />
kulturen bedre at kende, fordi man kun har<br />
talt engelsk og været sammen med andre<br />
udenlandske studerende, er i mine øjne en<br />
trist globaliseringstendens. Jeg søgte derfor<br />
kontakt med de tyske studerende, meldte<br />
mig ind i universitetskoret, og tog hellere til<br />
særarrangementer for hele fakultetet end<br />
for “Erasmus Students only” – og flyttede<br />
fra kollegiet, hvor der næsten udelukkende<br />
bor udenlandske studerende og samtidig er<br />
stor udskiftning, til et bofællesskab, hvor jeg<br />
udover at dele en fed lejlighed med en tysk<br />
24 POLITEN #1 <strong>2006</strong><br />
“visuel kommunikation”-studerende med<br />
det samme blev en del af en vennekreds<br />
– helt klart den bedste måde at lære en by<br />
at kende på!<br />
Berlin er en ekstraordinært billig storby<br />
– selv i forhold til andre tyske byer. Den<br />
skyldes dels den høje arbejdsløshed, som<br />
i Berlin er endnu større end i resten af<br />
Tyskland og får folk til at flytte væk, når de<br />
søger job, dels den store boligmasse, som<br />
især i det tidligere Østberlin er blevet kraftigt<br />
renoveret, så det er muligt at bo lækkert<br />
og billigt, også for studerende, der ofte slår<br />
sig ned i bofællesskaber. Så når man tager<br />
ud, især som polit, bør man selvfølgelig<br />
medregne det aspekt, at man ved at tage<br />
til Tyskland fremfor fx. Storbrittanien kan se<br />
frem til et ophold med lave udgifter og billige<br />
byture – en fadøl koster to euro.<br />
Friheden er ubetinget den største fordel ved<br />
et udlandsophold. Med forhåndsgodkendelsen<br />
i hånden er SU’en sikret, og som<br />
udenlandsk studerende “på egen hånd” er<br />
man måske til besvær i systemet, men man<br />
får automatisk særbehandling og er ikke en<br />
del af en stor og dermed anonym årgang.<br />
Man er langt væk fra de hjemlige sociale<br />
såvel som mentale bånd, og det frigør<br />
energi til nye oplevelser og alt kan lade sig<br />
gøre. Jeg var på energipolitiske konferencer<br />
gennem min praktikplads, deltog i et politologisk<br />
seminar om begrebet “Mitteleuropa,”<br />
lærte hurtigt nye mennesker at kende på<br />
en korlejr og meldte mig ind i en kajakklub<br />
i udkanten af Berlin. I forbindelse med<br />
studiet tog et fag på det Frie Universitet (i<br />
det gamle Vestberlin) og et på det juridiske<br />
fakultet – muligheder, som jeg aldrig havde<br />
haft mod på at afprøve hjemme, som jeg<br />
valgte af lyst og interesse, og som i sidste<br />
ende gav pote i form af mulighed for ECTSoverførsel.<br />
Ulempen ved et udlandsophold, uanset<br />
om det er hjemmestrikket eller ej, er at<br />
man til tider føler, at man bruger mere tid<br />
på at undersøge, organisere, rende efter<br />
papirer, forsøge at få fat i de ansvarlige
koordinatorer, jagte ECTS-point og glo på<br />
uoverskuelige planer over det offentlige<br />
transportnet for at komme fra A til B. Det<br />
er selvfølgelig alt sammen tid, der går fra<br />
universitetslivet og læsningen, og det kan<br />
ærgre én, hvis man har fundet (valg)fag,<br />
som man har lyst til at fordybe sig i.<br />
Når man endelig har fundet ud af, at der er<br />
en kortere vej fra universitetet til lejligheden,<br />
at der rent faktisk ligger et supermarked lige<br />
om hjørnet; når man har fundet ud af, at<br />
man kan køre to kilometer i en taxa for tre<br />
euro og at der er frokost-tilbud på sushi til<br />
fem euro, at studerende kan gå i teatret for<br />
otte euro; når man har fået en læsegruppe<br />
i både makro og mikro; når man ved at<br />
der er billigdag i den lokale biograf om<br />
tirsdagen; når man rent faktisk har venner<br />
Politrådet<br />
Politrådet er Politstudiets svar på et<br />
elevråd. Vi arbejder for et stadigt forbedret<br />
fagligt og socialt studiemiljø. Gennem<br />
repræsentanter i studienævn, institutbestyrelse<br />
og akademisk råd har vi stor<br />
indflydelse på instituttets prioriteringer<br />
og fokusområder. Ideer bliver fremlagt,<br />
diskuteret og bearbejdet på de regelmæssige<br />
Politrådsmøder. Til møderne er alle<br />
Politstuderende velkomne til at deltage.<br />
For at motivere videre studie og give et<br />
overblik over jobmuligheder afholder<br />
Politrådet 3–4 virksomhedsbesøg/faglige<br />
arrangementer årligt. For andet år i træk<br />
arrangerer Politrådet en studietur. Studieturen<br />
gik i 2005 til New York og Washington<br />
D.C. I år går turen til Shanghai og<br />
Beijing.<br />
I Politrådet betragter vi et godt socialt miljø<br />
som grobund for et godt fagligt miljø.<br />
Derfor har vi i det seneste år, sammen med<br />
nok, så man kan holde en afskedsfest – kort<br />
sagt, når man er faldet til – så skal man<br />
allerede hjem igen. Det er også derfor, at<br />
der er mange, der som udgangspunkt kun<br />
søger ud i et semester, men ender med at<br />
blive i et helt år. I mit tilfælde tror jeg dog,<br />
at grænsen for matchende fag på bachelordelen<br />
– og goodwill hos studievejledningen<br />
til at godkende dem – var nået.<br />
Ligeså glad som jeg har været for mit<br />
ophold, lige så glad er jeg også for at<br />
være hjemme igen. Ude godt... (nårh nej,<br />
H. C. Andersen-året er jo overstået!). Et<br />
udlandsophold er mit bedste bud på at<br />
sikre sig imod studietræthed, at give studiet<br />
et bredere perspektiv og gennem opbruddet<br />
måske også at få styr på sine fremtidsplaner<br />
– på professionelt og personligt plan.<br />
rapporterer<br />
Polithusets bestyrelse, kæmpet for, og fået,<br />
nye lokaler til Polithusets mange funktioner,<br />
idet de nuværende lokaler i Skindergade<br />
desværre skal afhændes.<br />
Et af Politrådets vigtigste arbejdsområder<br />
er videreudviklingen af polituddannelsen.<br />
Vi har i løbet af det sidste års tid også<br />
været meget involveret i udarbejdelsen af<br />
den nyeste studiereform. For tiden forsøger<br />
vi at få indført en bachelor på engelsk<br />
samt en linie i finansiering på kandidatdelen.<br />
Ydermere arbejdes med muligheden<br />
for forskellige kombinationsbachelorer.<br />
Det nyeste projekt vi arbejder med i<br />
Politrådet er, på opfordring af rektor for<br />
Københavns Universitet Ralf Hemmingsen,<br />
en plan for et forbedret studiemiljø på hele<br />
Københavns Universitet.<br />
Ønsker du at vide mere eller få indflydelse<br />
på hvad der sker på studiet, så mød helt<br />
POLITEN #1 <strong>2006</strong> 25<br />
Man kan få meget ud af at tage sagen<br />
i egen hånd og at kæmpe for sine mål.<br />
Som den tysk-tjekkiske, lad os bare sige<br />
middeleuropæiske forfatter Franz Kafka har<br />
udtrykt det: “Wege entstehen dadurch, dass<br />
man sie geht.” – Veje opstår ved, at man<br />
går dem.<br />
uforpligtende op til et af vores møder i Polithuset.<br />
Kig ind på vores hjemmeside www.<br />
politraadet.dk for at holde dig opdateret,<br />
samt for hurtig tilgang til alle Politstudiets<br />
hjemmesider.<br />
FAKTA<br />
Hjemmeside:<br />
www.politraadet.dk<br />
E-mail:<br />
politraadet@econ.ku.dk<br />
Politrådsformand<br />
Helene Føyn, 6. semester.<br />
Mødested<br />
Polithuset, 2. sal, hver<br />
tredje mandag.
<strong>RUKO</strong><br />
Respekt, Udvikling, Kærlighed & Oplevelser<br />
Ta’ lige et øjeblik og tænk tilbage på<br />
dengang du startede på Polit. Selvom<br />
diskonteringstiden kan variere fra person<br />
til person, har vi alle været der - på rad og<br />
række i den mægtige Festsal fyldt til bristepunktet<br />
med forventninger og forhåbninger.<br />
”Ud af forsamlingen vil kun halvdelen en<br />
dag kunne kalde sig cand.polit”, sagde<br />
de… Og jo, de har nok haft statistikken på<br />
deres side, men du er her da endnu, er du<br />
ikke også?<br />
Udover hårdt slid med Sydsæter, Mankiw,<br />
Varian og de andre hjemmedrenge, en udsigt<br />
til en fed hyre for enden af tunnelen og<br />
en brændende interesse for det samfundsvidenskabelige,<br />
hvad er det så, der gør, at<br />
du stadig synes at Polit er ’the shit’? Hvorfor<br />
står man op kl. 7 en kold vintermorgen<br />
for - i tæskende tykt regnvejr - at cykle ind<br />
til 2 timers forelæsning i Teoretisk Statistik?<br />
Og hvorfor hænger man i, selvom det hele<br />
ser usandsynligt sort ud?<br />
Det gør man jo, fordi man har nogle dejlige<br />
venner, som forstår ens sorg, når man<br />
efter 3. gennemlæsning endnu ikke har<br />
fattet Lineær Algebra, som man kan sidde<br />
på sidste række og sludre med til gennemgang<br />
af Maksimum Likelihood estimation,<br />
og med hvem man helt naturligt kan<br />
diskutere problemstillingen: Er Carlsberg<br />
og Tuborg nære eller perfekte substitutter.<br />
Sådanne venner er jo guld værd!<br />
Et godt bud på, hvor grundstenen til disse<br />
venskaber bliver lagt, er rusforløbet. Og<br />
når nu vi beder dig mindes din spæde start<br />
på Polit, så er vi overbeviste om, at du<br />
vil give os ret. Om ikke andet vil du nok<br />
<strong>RUKO</strong><br />
Marie Skjold-Jørgensen<br />
22 år, 3. årsprøve<br />
Line Kirk<br />
23 år, Kandidatdelen<br />
Anders Jørgensen<br />
24 år, 3. årsprøve<br />
Henrik Kyhnauv<br />
22 år, 3. årsprøve<br />
Lars Morten Andersen<br />
23 år, 3. årsprøve<br />
Rasmus Bæk<br />
25 år, 3. årsprøve<br />
Vores mail adresse er: ruko@econ.ku.dk<br />
mob: 61772296<br />
mindes dit rusforløb som noget positivt og<br />
givende. På Polit har vi nemlig en stolt tradition<br />
for at tage vel imod vores nystartere og<br />
skabe gode rammer for deres studiestart,<br />
dette værende både sommer som vinter.<br />
<strong>RUKO</strong> er et koordinerende organ på<br />
studiet som, i samarbejde med tutorer<br />
og studieledelsen, skal skabe rammerne<br />
for rusforløbet. Tutorgerningen er frivillig,<br />
ligesom <strong>RUKO</strong>’s arbejde er frivilligt. Vi i<br />
<strong>RUKO</strong> gør det af den simple grund, at vi<br />
synes, at enhver nystartende Polit har krav<br />
på en god studiestart, og dette kan til dels<br />
sikres gennem et godt rusforløb. Et godt<br />
rusforløb skal efter vores mening munde ud<br />
i at samtlige russere er glade og tilfredse,<br />
forberedte til studiestart og vigtigst af alt:<br />
føler sig velkomne på studiet.<br />
Melder du dig som tutor (eller festudvalg)<br />
kan vi garantere dig respekt – forhåbentlig<br />
gensidig, personlig udvikling – samarbejde,<br />
præsentationsteknik m.m, kosmisk (måske<br />
fysisk?) kærlighed og en masse oplevelser.<br />
Vi opfordrer stærkt alle uanset hårfarve,<br />
tånegl-længde, morgenånde og årsprøve til<br />
at melde sig. Vi kræver blot, at du er seriøs,<br />
og at du er klar til at sætte en del tid af i<br />
foråret til forberedende seminarer og andre<br />
sociale arrangementer, og ikke mindst at du<br />
er indforstået med, at rusforløbet afvikles i<br />
fuld overensstemmelse med studieledelsens<br />
krav og forventninger.<br />
Yderligere info omkring <strong>RUKO</strong> og forårets<br />
forløb kan du finde i vores brochure som<br />
ligger i Polithuset og Cafelitten.<br />
Tilmelding kan ske ved at udfylde og aflevere<br />
ansøgningsskema ligeledes i Polithuset<br />
eller i Cafelitten inden d. 3/3-06, hvor der<br />
for øvrigt er <strong>RUKO</strong>-fredagsbar for alle, der<br />
kunne tænke sig styrke deres venskaber!