RUKO 2006/07
RUKO 2006/07
RUKO 2006/07
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Af Guan Yang<br />
The Undercover Economist er, som d’herrer<br />
Levitt og Dubners Freakonomics fra<br />
samme år, en bog der forsøger at forklare<br />
økonomi for “almindelige mennesker.”<br />
Hvor Freakonomics handlede om underlige<br />
mikroøkonometriske finurligheder vedr.<br />
estimation med instrumentvariabler og<br />
paneldata, ting de fleste politstuderende<br />
forsøger at glemme, har Financial Timesskribenten<br />
Tim Harford, som deltagerne<br />
på Politrådets studietur til USA i 2005 har<br />
mødt på 13. etage i Verdensbanken, har<br />
skrevet en bog der knyttere sig tættere<br />
til mainstream-økonomi med velkendte<br />
modeller og teorier især fra Mikro 2; stoffet<br />
er så elementært at Professor Levitt har<br />
udtalt at bogen er “required reading.”<br />
Tim Harfords stil er da heller ikke rent<br />
empirisk som hos Steven Levitt, men<br />
benytter sig af stiliserede fakta og små<br />
historier fra det virkelige liv til at illustrere<br />
en økonomisk teori. Harford er i dag<br />
beskæftiget som forfatter—bl.a. kendt for<br />
brevkassen “Dear Economist” i Financial<br />
Times—og har en uovertruffen evne til at<br />
præsentere økonomiske teorier og pointer<br />
med eksempler fra den virkelige verden.<br />
Han har her produceret en fortryllende<br />
fortælling der kan give ikke-økonomen<br />
et godt indblik i hvad økonomi egentlig<br />
handler om, og hvorfor økonomisk analyse<br />
er så nyttig; økonomen kan nyde den for<br />
underholdningsværdien og bruge dens<br />
Economist<br />
THE UNDERCOVER<br />
Boganmeldelse<br />
Tim Harford, The undercover economist. Exposing<br />
why the rich are rich, the poor are poor - and<br />
why you can never buy a decent used car! Oxford<br />
University Press, New York, <strong>2006</strong>. (Udgivet<br />
november 2005.)<br />
historier og forklaringer når man skal<br />
forklare noget for ikke-økonomen. Selvom<br />
der ikke er nogen grafer eller ligninger<br />
ville den faktisk ikke være dårlig som første<br />
lærebog i økonomi.<br />
Harford begynder i London i kaffebaren<br />
Costa ved siden af pariserhjulet London Eye,<br />
hvor Costa er den eneste sælger af kaffe.<br />
Her forklarer han hvordan virksomheden<br />
har indført prisdiskriminering ved hjælp af<br />
“fair trade” kaffe, hvor man betaler ekstra<br />
for kaffe som bønderne har modtaget en<br />
højere pris for. På næste side er Harford<br />
flyttet til Washington, hvor han bruger<br />
samme pointer til at forklare prislisten hos<br />
Starbucks (produktnavnene bliver oversat til<br />
“Hot Chocolate–no frills,” “Cappuccino–no<br />
frills,” “Mix them together–I feel special” og<br />
“Use different powder–I feel very special”).<br />
I den næste kapitler bruger Harford<br />
underholdende eksempler og<br />
gode forklaringer til at introducere<br />
emner som signalværdien af priser,<br />
alternativomkostninger, asymmetrisk<br />
information (ja, der er masser af “lemons”),<br />
ugunstig udvælgelse, eksternaliteter,<br />
efficiente markeder og sågar eksistens af<br />
generel ligevægt i en bytteøkonomi. Der<br />
er også et kapitel om auktioner (spilteori,<br />
truth-telling, mekanismedesign), selvfølgelig<br />
med masser af anekdoter om John von<br />
Neumann og John Nash samt historien<br />
om en second-price sealed bid auktion for<br />
10 POLITEN #1 <strong>2006</strong><br />
radiospektrum i New Zealand i 1990 hvor<br />
et firma som havde budt ca. 400.000 kr.<br />
for en licens endte med at betale omkring<br />
25 kr.<br />
De sidste kapitler i bogen bliver brugt<br />
til at bevæge os væk fra stiliserede<br />
mikroproblemstillinger fra hverdagen<br />
og tættere på det som de føromtalte<br />
“almindelige mennesker” forbinder med<br />
økonomi. Forfatteren rejser nemlig til<br />
Cameroon, verdens mest korrupte land i<br />
1999 ifølge Transparency International,<br />
men faldt uheldigvis til femtepladsen på kun<br />
tre år: “Transparency International ranks<br />
countries based on international perceptions<br />
of corruption... But the Cameroon<br />
authorities have spread themselves too thin,<br />
because Cameroon is massively corrupt<br />
at every level and does not just target<br />
foreigners. Perhaps it’s this lack of focus that<br />
has caused them to slip from the top spot.”<br />
Godt råd til alle lande.<br />
Undercover-økonomen kan ikke lide hvad<br />
han ser. Han tror ikke at Cameroons<br />
fattigdom i sidste ende skyldes de forfaldne<br />
veje eller manglen på teknology, fysisk<br />
kapital eller humankapital. Det handler om<br />
institutioner og incitamenter, noget vi jo<br />
har hørt før. Han rejser videre til Kina for<br />
at lære noget om globalisering og for at<br />
forklare nogle pointer om hvorfor fri handel<br />
er så godt, hvorvidt globalisering forårsager<br />
forurening (en graf der sammenligner<br />
udenlandske investeringer, FDI, og<br />
luftforurening i Kina fra 1987 til 1995, samt<br />
en anden der plotter landbrugssubsidier<br />
mod gødningsintensitet på tværs af lande,<br />
fortæller ret meget) og om handel er godt<br />
eller skidt for de fattige. Bogen slutter med<br />
et kapitel om hvordan Kina blev rigt og<br />
hvorfor økonomien betyder noget.