23.07.2013 Views

RUKO 2006/07

RUKO 2006/07

RUKO 2006/07

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Af Guan Yang<br />

The Undercover Economist er, som d’herrer<br />

Levitt og Dubners Freakonomics fra<br />

samme år, en bog der forsøger at forklare<br />

økonomi for “almindelige mennesker.”<br />

Hvor Freakonomics handlede om underlige<br />

mikroøkonometriske finurligheder vedr.<br />

estimation med instrumentvariabler og<br />

paneldata, ting de fleste politstuderende<br />

forsøger at glemme, har Financial Timesskribenten<br />

Tim Harford, som deltagerne<br />

på Politrådets studietur til USA i 2005 har<br />

mødt på 13. etage i Verdensbanken, har<br />

skrevet en bog der knyttere sig tættere<br />

til mainstream-økonomi med velkendte<br />

modeller og teorier især fra Mikro 2; stoffet<br />

er så elementært at Professor Levitt har<br />

udtalt at bogen er “required reading.”<br />

Tim Harfords stil er da heller ikke rent<br />

empirisk som hos Steven Levitt, men<br />

benytter sig af stiliserede fakta og små<br />

historier fra det virkelige liv til at illustrere<br />

en økonomisk teori. Harford er i dag<br />

beskæftiget som forfatter—bl.a. kendt for<br />

brevkassen “Dear Economist” i Financial<br />

Times—og har en uovertruffen evne til at<br />

præsentere økonomiske teorier og pointer<br />

med eksempler fra den virkelige verden.<br />

Han har her produceret en fortryllende<br />

fortælling der kan give ikke-økonomen<br />

et godt indblik i hvad økonomi egentlig<br />

handler om, og hvorfor økonomisk analyse<br />

er så nyttig; økonomen kan nyde den for<br />

underholdningsværdien og bruge dens<br />

Economist<br />

THE UNDERCOVER<br />

Boganmeldelse<br />

Tim Harford, The undercover economist. Exposing<br />

why the rich are rich, the poor are poor - and<br />

why you can never buy a decent used car! Oxford<br />

University Press, New York, <strong>2006</strong>. (Udgivet<br />

november 2005.)<br />

historier og forklaringer når man skal<br />

forklare noget for ikke-økonomen. Selvom<br />

der ikke er nogen grafer eller ligninger<br />

ville den faktisk ikke være dårlig som første<br />

lærebog i økonomi.<br />

Harford begynder i London i kaffebaren<br />

Costa ved siden af pariserhjulet London Eye,<br />

hvor Costa er den eneste sælger af kaffe.<br />

Her forklarer han hvordan virksomheden<br />

har indført prisdiskriminering ved hjælp af<br />

“fair trade” kaffe, hvor man betaler ekstra<br />

for kaffe som bønderne har modtaget en<br />

højere pris for. På næste side er Harford<br />

flyttet til Washington, hvor han bruger<br />

samme pointer til at forklare prislisten hos<br />

Starbucks (produktnavnene bliver oversat til<br />

“Hot Chocolate–no frills,” “Cappuccino–no<br />

frills,” “Mix them together–I feel special” og<br />

“Use different powder–I feel very special”).<br />

I den næste kapitler bruger Harford<br />

underholdende eksempler og<br />

gode forklaringer til at introducere<br />

emner som signalværdien af priser,<br />

alternativomkostninger, asymmetrisk<br />

information (ja, der er masser af “lemons”),<br />

ugunstig udvælgelse, eksternaliteter,<br />

efficiente markeder og sågar eksistens af<br />

generel ligevægt i en bytteøkonomi. Der<br />

er også et kapitel om auktioner (spilteori,<br />

truth-telling, mekanismedesign), selvfølgelig<br />

med masser af anekdoter om John von<br />

Neumann og John Nash samt historien<br />

om en second-price sealed bid auktion for<br />

10 POLITEN #1 <strong>2006</strong><br />

radiospektrum i New Zealand i 1990 hvor<br />

et firma som havde budt ca. 400.000 kr.<br />

for en licens endte med at betale omkring<br />

25 kr.<br />

De sidste kapitler i bogen bliver brugt<br />

til at bevæge os væk fra stiliserede<br />

mikroproblemstillinger fra hverdagen<br />

og tættere på det som de føromtalte<br />

“almindelige mennesker” forbinder med<br />

økonomi. Forfatteren rejser nemlig til<br />

Cameroon, verdens mest korrupte land i<br />

1999 ifølge Transparency International,<br />

men faldt uheldigvis til femtepladsen på kun<br />

tre år: “Transparency International ranks<br />

countries based on international perceptions<br />

of corruption... But the Cameroon<br />

authorities have spread themselves too thin,<br />

because Cameroon is massively corrupt<br />

at every level and does not just target<br />

foreigners. Perhaps it’s this lack of focus that<br />

has caused them to slip from the top spot.”<br />

Godt råd til alle lande.<br />

Undercover-økonomen kan ikke lide hvad<br />

han ser. Han tror ikke at Cameroons<br />

fattigdom i sidste ende skyldes de forfaldne<br />

veje eller manglen på teknology, fysisk<br />

kapital eller humankapital. Det handler om<br />

institutioner og incitamenter, noget vi jo<br />

har hørt før. Han rejser videre til Kina for<br />

at lære noget om globalisering og for at<br />

forklare nogle pointer om hvorfor fri handel<br />

er så godt, hvorvidt globalisering forårsager<br />

forurening (en graf der sammenligner<br />

udenlandske investeringer, FDI, og<br />

luftforurening i Kina fra 1987 til 1995, samt<br />

en anden der plotter landbrugssubsidier<br />

mod gødningsintensitet på tværs af lande,<br />

fortæller ret meget) og om handel er godt<br />

eller skidt for de fattige. Bogen slutter med<br />

et kapitel om hvordan Kina blev rigt og<br />

hvorfor økonomien betyder noget.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!