Det er mange studerende enige om. Men hvordan

POLIT EN
#4 - december 2002

Polit´en udgives af en uafhængig
redaktion med støtte fra Økonomisk
Studienævn. Indlæg til bladet modtages
gerne pr. e-mail eller på diskette.
Redaktionen forbeholder sig
ret til at forkorte fremsendte indlæg.
Polit´en
Polithuset
c/o Politrådet
Skindergade 36, 2.
1159 København K
e-mail: politen@econ.ku.dk
Redaktion
Frederik Svenning Simonsen (ansv.)
tlf.: 28715497
Henrik Bøhm Rasmussen
Martin Kragh Hansen
Frederik Svenning Simonsen
Anders Glasdam Axelsen
Jakob Kongsgaard Olsson
Kasper Dybkjær Hounsgaard
Vibe Musaeus Madsen
Henriette Høeg Madsen
Kristine Schlæger
Peter A. Fournais
Anne Christine F. Nierhoff
Johan Bernt Nordang
Lars Reeberg
Tine Skovlund
Freelance-skribent:
Michael Specht Bruun
Foto:
Søren Roschmann
Layout:
Søren Amstrup
Frederik Svenning Simonsen
Annoncetegning:
Martin Kragh Hansen
tlf: 26403510
Næste deadline:
d. 13. februar 2002
Oplag: 2100 stk.
Indhold
Leder side 3
Institutstafet side 4
IT-kursus side 6
Internationalt miljø side 7
Richard side 8
Karin side 9
Polit pt side 11
Galla side 12
Stagiare i Bruxelles side 14
RUKO 2003 side 15
Videnskabsbutikken side 16
Politter skabt til vækst side 18
Accenture side 20
Interview med R. Barro side 22
Årets studentervalg side 24
Homo økonomicus side 26
Brunch side 27
Politens redaktion

n
leder
de fremmede kommer!
I den akademiske verden bør internationaliseringen være et naturligt
fænomen. På polit mærker vi studerende det dagligt i form af engelsk
pensum, udenlandske lektorer samt for mange en tilbagevendende
grublen over et eventuelt ophold i udlandet.
Men den store mængde af udenlandske økonomistuderende på polit,
op mod et hundrede, går for mange i ét med de hvide vægge. Det
er virkelig en skam, for netop denne gruppe mennesker er ofte i
besiddelse af meget personligt overskud, og kunne blive et kæmpe
aktiv på studiet, hvis de blev integreret mere og bedre. I stedet samler
de sig i små amerikanske, australske og europæiske kredse, hvor
de stifter bekendtskaber på tværs af nationer med alle mulige andre
nationaliteter end den danske. Ved ubevidst at isolere dem, forspilder
vi ikke blot en oplagt chance for at hjælpe disse unge med at få det
ophold, de egentlig havde forstillet sig, men også en mulighed for at
variere vores egen hverdag med kulturelle indslag.
Derfor har dette nummer fokus på det stigende antal udenlandske
studerende der søger til KU og Økonomisk Institut. Vi har set
på det miljø polit tilbyder de internationale studerende. En tysk
og en australsk studerende beretter om deres oplevelser som
udvekslingsstuderende i København, og nyansat tysk lektor på
instituttet, Klaus Reiner Schenk-Hoppé, har taget imod stafetten.

institut-stafet: Klaus Reiner Schenk-Hoppé
the new “finance-guy”
I admit, I was “Scandinavia-addicted” long before joining
the Institute of Economics in August 2002; with Denmark,
Sweden, and Norway as favorite countries for summer
vacations (mostly rainy-I add). However, canoeing on
secluded and sometimes dangerously stormy Swedish
lakes, backcountry camping in solitary forests, and walks
along beaches at the Danish North Sea coast cannot
replace the intimate knowledge one gains from living
here. Sure, Denmark is not Scandinavia, but many things
look quite similar from a distance, which could also be
said about some economic models.
My curriculum vitae did not follow a straight path as
the shifting sand dune in North Jutland, neither geographically
nor scientifically. After three years (1993-6)
as Ph.D. student at the Institute for Dynamical Systems in
Bremen, Germany, I continued my career at the Economics
Department in Bielefeld, Germany, where I stayed
until 1999. Then I joined the Institute for Empirical
Research in Economics in Zurich, Switzerland.
Interruptions due to extended research visits were quite
frequent but always (sometimes grudgingly) accepted.
Although being trained as a mathematician in my early
career, part of my work was interdisciplinary due to the
4
exposure to engineers in stochastic structural mechanicsthanks
to my supervisor Ludwig Arnold. After completing
my Ph.D., I switched to economics; a matter of unaccountable
events. My research was first on macroeconomics-in
particular stochastic economic growth-as well as
on evolutionary models and, after joining Thorsten Hens’
group, on financial economics. Recently my research
is mainly devoted to financial market theory-with emphasize
on evolutionary approaches appealing to Darwinian
thoughts. The work on evolutionary finance we started
less than two years ago I find very promising-though,
of course, not everyone shares this view. Anyway, “An
effective way to deal with predators is to taste terrible.”
Other economic topics, however, occupy my mind quite
frequently during late hours and weekends; consult my
home page www.econ.ku.dk/klaus. Let me confess thatdue
to my somewhat unconventional career-I never took
any class in economics.
Mobility has its interesting side. Collaborations-for
instance the ongoing joint work with Igor Evstigneev-and
research visits to places like Stanford University can be
very inspiring. International conferences sometimes prove
to be another source of very unique experiences-not the
least because they provide an opportunity to see other

countries. I still recall Hong Kong as the liveliest city on
this planet; but Chennai (Madras) in South India made
the deepest impression on me-it was the first time I
visited a developing country. Sure, mobility also has its
downside-each move means new plugs and jacks, and
even new electronic equipment sometimes.
I already gathered some impressions during the first
months in Denmark, i.e. Institute of Economics, Østerbro
quarter of Copenhagen where my wife and I lived first,
and Frederiksberg where we moved to recently. The city
with its many small stores and coffee shops as well as
its countless Pølser booths (the small Danish restaurants
with “spisekort”) I can only refer to as “Naples of the
North”-a lively place where you can soak up history and
ambience and which is, despite the presence of a royal
family, never pompous. The Institute, the reason I’m
here, needs no description-everyone knows it’s among the
top places for economic theory in Europe and beautifully
located in the city center too.
Coming here from Zurich is a decline in altitude of
about 400 meters and-as a former colleague joked-also
financially. While being favorably taxed, I was happy I
sold my car long ago because a “favorable” 100% import
tax does not seem an awfully good deal: who likes to buy
his own car a second time? Fortunately there is no need
for a car anyway-a flat country makes biking enjoyable.
Reviving my bike after three years, I also had the déjà vu
that cab drivers spoil the fun everywhere.
In case you wonder what keeps newcomers busy: it’s the
housing problem. As in most capitals, it is not a buyer’s
market in Copenhagen. Recalling Shakespeare’s Hamlet,
I thought “market failure due to disproportionate intervention.”
Sure, “A conclusion is simply the place where
someone got tired of thinking,” and Søren Brun (i.e.
Charly Brown, but “Brunsen” according to my wife) stated
“Store sandheder skal man nok ikke købe på udsalg.” It is
immediate that written Danish is quite okay, but spoken
it is a challenge-even more so since all natives speak
English.
No doubt, students can reach their own conclusion
regarding this economic problem. My impression based
on my course Advanced Industrial Economics (taught in
English and based on journal articles) is that students
in Copenhagen are independent and master a demanding
education quite successful. This assessment will hopefully
be confirmed when I teach Corporate Finance in the
spring term-a course aiming at satisfying the increasing
demand for finance topics. Here demand generates its
own supply. The course is offered despite Samuel Johnson’s
finding “Lectures were once useful; but now, when
all can read and books are so numerous, lectures are
unnecessary”-but this was back in the 18th century.
The Institute offers an inspiring environment thanks to
the many international visitors and students, seminars,
and inaugural lectures; I wish students would make more
use of it. Asking students to talk over a coffee about some
issues only touched upon in class is not always successful.
Maybe it’s because Cafélitten is not the nicest coffee
place on earth (“A day without sunshine is like night”).
Though I am a member of the Institute’s elitist coffee club
(some claim an opportunity to study the problem of the
commons), a great obstacle hampering my research is the
lack of a recreative “We’re open late” smoke-free coffee
place where one can talk things over. Some intervention
might help. Let’s discuss it; after all we are scholars of
economics-regardless of any academic degree.

it-undervisningen skal
reformeres!
IT-undervisningen skal laves om! Det er mange studerende enige om. Men hvordan
gør vi det og hvad er det for nogle ændringer vi gerne vil have igennem?
Noget af det første, som 1. års-politter stifter
bekendtskab med, er IT-kurset. Som det er nu, løber det
over de første to måneder af første semester og består
af forelæsninger, hvor man efterfølgende selv kan gå ned
og forsøge sig i IT-kælderen. Men da der hverken er
computere eller IT-vejledere nok til, at en hel årgang
på en gang kan komme til, kommer mange til at
gå forgæves. For alt for manges vedkommende består
undervisningen kun af forelæsninger med et meget lavt
udbytte. Og selv om man fik kapret sig en computer, hvad
var det så lige forelæseren sagde...
At sidde to timer til en forelæsning, hvor et program eller
nogle funktioner bliver gennemgået på en stor skærm, er
hverken befordrende for indlæringen eller for interessen.
Den eneste måde, man kan opnå de forholdsvis konkrete
kompetencer, som vi gennem IT-kurset gerne skulle få, er
ved selv at prøve. Det vil sige at sidde foran skærmen
og selv prøve sig frem, gerne med nogle noter at støtte
sig til.
Så hvorfor dropper vi så ikke forelæsninger og lader
øvelsesbaseret undervisning på holdene overtage, så alle
kan komme til at sidde ved en computer. Muligvis i
samarbejde med holdlærerne, så vi undgår at gennemgå
nutidsværdifunktioner i Excel, før vi har haft den første
forelæsning i Erhvervsøkonomi. Og undgår at snakke
om PC-Axis, før vi ved, hvor vigtig Statistikbanken er
i samfundsbeskrivelse. Så vi gennemgår de funktioner
og programmer, der er relevante for det enkelte fag,
på et tidspunkt, hvor det bagvedliggende stof er blevet
gennemgået, så vi kan begynde at forholde os til det.
Ved den første hjemmeopgave i samfundsbeskrivelse var
der vist mange, der følte, at de skulle starte forfra og
lære sig selv, hvordan man bedst hentede data og stillede
6
Af Anne Christine F. Nierhoff
figurer op. Og hvad er så formålet med IT-undervisningen?
IT-undervisningen skal køre i sammenhæng med
resten af undervisningen. Det gør trods alt tingene lidt
sjovere, når man ved, hvad de skal bruges til. Det
skal være en integreret del af studiet, der effektiviserer
vores arbejde og gør, at vi kan koncentrere os om det
væsentlige. Det skal ikke være et tidsrøvende redskab.
Et andet problem med den nuværende IT-undervisning er
pensum. Eller mangel på samme. Der burde være et veldefineret
mål med undervisningen, så vi som studerende
vidste, hvad det præcist var, vi skulle kunne efter disse
to måneder. Der skal være en målsætning, så fremtidige
nystartere vil blive mødt med et velfungerende IT-kursus,
der ikke skal ændres hele tiden. Et IT-kursus, som de vil
få udbytte af.
Der er ingen tvivl om, at IT er et uundværligt redskab for
de studerende. Og vi skal have en form for IT-undervisning.
Men der er ikke nogen grund til at spilde alles tid!
IT-undervisningen skal være så klar og optimal, som overhovedet
muligt! Så koordiner med fagene, lad os droppe
forelæsningerne og gå over til øvelsestimer!!

internationalt studiemiljø ?
Af Vibe Musaeus Madsen,
Anders Glasdam Axelsen og
Frederik Svenning Simonsen
Et stadigt stigende antal internationale studerende, primært fra udvekslingsaftaler, finder deres vej til Københavns
Universitet og Økonomisk Institut. I øjeblikket besøger ca. 80 studerende fra udenlandske universiteter instituttet
på årsbasis, og der er stadig et voksende ønske fra udenlandske studerende om at komme til København - til
dels på grund af de stadigt flere fag der bliver udbudt på engelsk. Polit’en har set på hvad der tilbydes disse
udvekslingsstudenter, miljøet omkring dem og deres oplevelse af social integration med de danske studerende.
Flere udvekslingsstuderende stiller øgede krav til, at
instituttet er i stand til at imødekomme de nye studerendes
behov. Det skaber dog ligeledes et øget krav til at de danske
studerende socialt engagerer sig i dem, og derved giver de
udenlandske studerende en god og inspirerende oplevelse af
Danmark, Københavns Universitet og den danske kultur. At
skabe et godt indtryk af Københavns Universitet og Danmark
som helhed er et væsentligt udgangspunkt for, at kunne
udbygge eksisterende og etablere nye samarbejdsaftaler,
og dermed forbedre danske studerendes muligheder for at
studere i udlandet.
Fra instittuetets side lægges der vægt på at kunne udbyde
overbygningsfag på engelsk. Ifølge studieleder Peter Erling
Nielsen har økonomisk institut i øjeblikket et af de bedste
udbud af fag på engelsk på KU, hvilket blandt andet
er en medvirkende årsag til, at stadigt fl ere udenlandske
studerende søger hertil. Peter Erling Nielsen erkender
dog at undervisernes varierende engelskkundskaber kan
være et problem. Intentionen fra studieledelsens side er
at fag der betragtes som instituttets spidskompetencer
som udgangspunkt skal udbydes på engelsk. Instituttet
er i begyndelsen af semesteret ligeledes vært for et
introduktionsarrangement for de udenlandske gæster.
Integrationen mellem danske og internationale studerende
er dog endnu på et stade som grænser til at være
ikke eksisterende. Internationale studerende kan efter deres
ophold rejse hjem uden knapt at have vekslet to ord med en
dansk studerende fra økonomisk institut. Problemet ligger nok
delvist i strukturen på polit, med spredte undervisningslokaler
og få samlingspunkter, men skyldes i høj grad også,
at der ikke hidtil har været nogen form for organiseret
integration mellem danske og udenlandske studerende.
Der bliver arrangeret velkomstmøder for de internationale
studerende alene, men der er ingen arrangementer med
danske studerende.
Den eneste kontakt mellem danske og udenlandske
studerende sker gennem den såkaldte mentor-ordning,
der organiseres gennem det internationale kontor, og
altså er på universitetsniveau. Mentorerne er studerende
der frivilligt melder sig til at modtage og hjælpe de
internationale studerende i deres første dage i Danmark.
Engagementsniveauet er helt op til de enkelte mentorer.
Der fi ndes ikke nogen overordnet koordinering mentorerne
imellem, der er altså ingen sociale arrangementer der kan
få de danske studerende til at bruge mere tid end “højst
nødvendigt” på deres mentees. Tiden der bliver brugt som
mentor er meget forskellig. Nogle henter deres udlænding
i lufthavnen følger dem til deres lejlighed siger farvel, og
ser dem ikke igen. Andre bruger meget tid med deres
udlændinge, inviteret på middag eller koordinerer med andre
mentorer. Det er et problem at der ikke er en overordnet
koordination mellem mentorerne på institutniveau, idet en
sådan ville hjælpe til at skabe et større socialt netværk
mellem danske og udenlandske studerende.
På baggrund af egne mentor-erfaringer, kan der kun opfordres
til at melde sig som mentor, idet det skal det understreges at
mødet med studerende fra andre dele af verden, kan være en
virkelig givende oplevelse. Blot en lille smule engagement i en
udenlandsk studerende vil ofte komme mangefold retur.

Polit´en har bedt udvekslingsstuderende om at berette om deres oplevelse
af mødet med Danmark og studielivet på Økonomisk Institut ...
exchangestudent in copenhagen..
- Richard Knight, University of Melbourne
Denmark.... a land founded by liberal attitudes,
overflowing with sumptuous pastries and inhabited by
beautiful people. These are some of the stereotypical
perceptions that I brought with me on exchange to
Denmark, a country that in reality, I knew very little
about. My ignorance was made quite apparent in the first
couple of days. Coming off the plane expecting a mild
Scandinavian summer, and having invested large amounts
of cash in puffy jackets and thermal underwear, I found
myself bathing in 28 degree heat and heading for the
beach or to Islands Brygge for a swim almost every day.
Studying in Copenhagen has proved to be different in
many ways to studying in Australia. As far as university
life is concerned, the most initially striking thing was the
stunning nature of some of the old university buildings
(OK maybe not the first thing.... I began with a Danish
course out at the old KUA campus, which doesn’t quite
have the same degree of splendour as the main building
on Frue Plads). Coming from a University where a
large proportion of the buildings were erected in the late
1960’s early 1970’s (a period of architectural splendour
in Australia’s history..... ikke), one preserves the ability
to appreciate buildings of such grandeur. Another
foreign feature of the University for me was the lack of
tutorials. At my home university your weekly study plan
is essentially set out for you by your professors during
lectures and revised in weekly during tutorials. With
no tutes I strongly doubted if I had the ability to
take my study plan into my own hands, and given the
thousand plus pages of reading on my “to do” pile I am
beginning to think that perhaps those initial perceptions
were correct. Having said this I think in many respects
having more onus on the student has its benefits as far
as rewarding those who are organised (unfortunately I do
not currently fall into that category), but on the other
hand I think it often fails to highlight specific areas of
importance within the course material. I think it is often
impractical to assume students will be able to retain
every ounce of information from thousands of pages of
readings, and perhaps more specificity in some areas of
my courses could help.
Whilst 8am classes four days a week has been somewhat
of an issue for me, I can honestly say that I have thoroughly
enjoyed the content of my courses. They differ
substantially from the courses that I took in Australia, in
that they’re more practically based, with the occasional
use of relevant theories. Personally, this generates far
more interest than 12 hours a week of theory and mathematics,
where after five minutes of a lecture you find
yourself dreaming of the Bahamas. But perhaps the
biggest concern for me is the prospect of sitting through
three, four hour exams at the end of the semester..... I’m
not going to lie, I’m absolutely petrified. Whilst a lengthy
exam for economics at home may be up to three hours,
four hours of closed book examination is unheard of as
far as I know.
Coming from Australia I would have considered it an
advantage being a native English speaker in a class full of
Danes, but having spent 3 months here I have found that
the English competency of many of the Danish students
is at a level that puts me to shame. I think it makes it
twice as frustrating when you consider I have been here
for three months, and my Danish vocabulary is limited to a
few random, and essentially useless phrases, such as ‘Jeg
har en aftale med min sagsbehandler’. Fortunately I have
not yet had the necessity to contact my social worker, but
perhaps if that “ to do” pile is not dealt with in the near
future my sagsbehandler could be helping me find a job
that does not require an economics degree.
Finding accommodation in Denmark has definitely posed
the largest dilemma of my stay here. I initially
found myself living in Husum, in a room that lacked
the the modern conveniences of a working refrigerator,
toilet and kitchen sink, and finding a new place to
stay probably wouldn’t have
happened without the help of
a good friend. So if I have
one criticism of the university
it is perhaps that some
staff at the international
office appear at times to
be a little overworked and
underpaid. With so many
students choosing
Copenhagen as a destination
for exchange, I think that
the University could consider
investing more resources in
helping out the staff at the
International office,
especially in regard to
accommodation matters.
Having said this my
experience in Copenhagen
thus far has been thoroughly
positive. I love the city, the
people and the culture, and
the time just seems to be
disappearing far too quickly.
I know when the moment
comes I will definitely have
difficulty leaving.

- Karin Ruëtz, University of Münich
When I was asked to write something about life as an
international student in Copenhagen I wanted to say I
couldn’t put all my experiences into words. I was told to
write a short critical article, which has actually proved to
be very difficult….. but here is my attempt!
I want to start with how glad I am to have the opportunity
to study here at the University of Copenhagen, and I
think I speak for all international students when I say
this. Copenhagen is the most beautiful city I know. After
two days I fell in love with the historical buildings, the
atmosphere and everything else it has to offer.
After initially being accepted as an ERASMUS-student by
the Universities of Munich and Copenhagen a couple of
problems arose. Contacting the international office proved
to be very difficult, and I was often unable to get a
response. I only received my letter of admission three
weeks before I left Germany, unfortunately for me I
had needed to hand in this letter weeks before! Two
days before I left Germany I received a letter from the
international office telling me that they had found a room,
but they had forgotten to tell my mentor. By this time
she was already searching for a room for me on her own!
All in all the communication could be better between The
International Office, students, mentors and landlords.
But all these problems were forgotten when I came to
Copenhagen on a really lovely day and was welcomed
by my mentor. She accompanied me to my room and
managed everything, with the day ending in a fabulous
dinner at her place. That was a fantastic introduction,
which paved the way as to how life would be for me in
the coming weeks. To this day I can still call her in the
middle of the night and she would do anything for me!
Tak skal du have!
As far as I know it is not common to have a mentor at
the University of Munich, but I think it’s an excellent idea.
It amazingly simplifies the start in a new city and a new
university. I know that there were not enough mentors for
all of the international students this semester, so if you’re
thinking about being a mentor for an international student
next year - just do it. It’s not only work, I also think it’s
also a lot of fun.
The semester began with
many special events for
international students,
there was a breakfast,
boat trip, dinner, and
international day amongst
other things. Everything
was very well organised
and helped to make all
the international students
feel at home here in
Copenhagen. However,
there were also some
surprises when classes
began, the Auctions and
Monetary Economics
lectures simply “vanished”
(quotation Peter Erling
Nielsen), which was slightly
unfortunate for those who
came with the intention of
taking one of these classes.
The more personal
relationship students have
with lecturers is very
different from the way
things are conducted in
Germany. Back home a
professor would never be
addressed by his first name

Bliv mentor
Der er pt. mangel på mentorer. Er du
interesseret så kontakt Det Internationale
Kontor i Fiolstræde, der står for koordination
af mentor ordningen.
International café i Studenterhuset
Hver onsdag aften afholder Studenterhuset
i Købmagergade international cáfe hvor
danske og internationale studerende fra alle
læreanstalter i København mødes.
(you always have to address the professor formally), and
you would never get the private telephone number of
a lecturer. Here in Copenhagen the whole university life
is characterised by a friendly and personal atmosphere.
Classes are much smaller than in Germany, and with all
the facilities offered to the students it sometimes feels
like a holiday resort. Surprisingly, for German students
there was no knocking on the tables or applause to thank
the professor at the end of each lecture. For me, this also
demonstrates the equality of professors and students at
university in Copenhagen.
Everyone knows that it’s quite difficult to find a room or
flat in Copenhagen. For International students it’s nearly
impossible. The International Office searches rooms for
exchange students, which is a big help, but you can’t
influence where, with whom and how you’ll live there.
It could be possible that you don’t have a shower, a
clean bathroom or kitchen, you’re not allowed to have any
guests, or can’t use the living room. Another article could
be filled with all of the stories I have heard about flats
and “crazy” landlords.
It’s a little bit unfortunate that besides your mentor
it is difficult to get to know other Danes. Everybody
is extremely friendly but any closer contact has often
proved to be difficult. On the other hand you have the
opportunity to meet many other exchange students from
all over the world, which is exciting as well. If you want to
meet some nice foreign boys and girls Studenterhuset is
definitely “the place to be” on Wednesday night. It’s very
easy to meet new people - just go there, ask them where
they come from - and there you are…
So, that was my attempt to write a critical article about
what life is like in Copenhagen for an International
Student. It feels a little bit like I’ve been complaining
about everything, but that’s not how I meant to come
across! However, if some things could be improved then
the International Students could possibly even have a
better time here in Copenhagen.
Copenhagen is a brilliant city with lots of great people,
countless fun things to do, and quite simply I’ve had one
of the best times in my life over the past three months.
When I was asked to write something about life as an
international student in Copenhagen I wanted to say I
couldn’t put all my experiences into words. I was told to
write a short critical article, which has actually proved to
be very difficult….. but here is my attempt!

polit pt
1. Why did you choose Denmark and Copenhagen as exchange country?
2. Which Danish word or sentence do you like the most?
Christian I, Germany
1. Because I have been to Copenhagen before and I liked the city, and when I saw that
Copenhagen University was a partner-university I chose that. All the courses offered in English
were also a big plus.
2. Chokoladekage. Jeg vil gerne have en stor fadøl.
Jan, Austria
1. Because of the language (courses in English), the weather and the food. A main reason
is that the
Austrian government gives you more money when you go to Denmark, because of the
high price level.
2. Hej-Hej
Kathrin, Austria
1. There were a lot of courses offered in English, but I am a bit disappointed in the
number of macroeconomic courses.
2. Hyggelig
Elina, Sweden
1. I came to Copenhagen through the NORDplus exchange program. I chose
the city mainly because of the lifestyle.
2. Skidegodt
João, Portugal
1. I think it is a good city, but it was actually my third choice.
2. Skål
Ximo, Spain
1. I wanted to go to a University where the teaching was in English, but I didn’t
want to go to England, so I chose Denmark and Copenhagen.
2. Næste station: Nørreport
Christian Eisele, Germany
1. My favorite kind of people are the North Europeans, so I wanted to go north on
my exchange.
2. Fængselscelle, glögg
Matthew, Australia
1. Not many Australians go to Scandinavia, and before I went I heard Copenhagen was
amazing.
2. Jeg vil gerne spielen “lortehoved”.

gallafest 2002

Årets gallafest blev et vellykket traktement, “…den mest
succesfulde gallafest i 20 år…”, mente en af aftenens talere.
Sandsynligvis husker han hverken talen eller aften, men vi i
PH-action slutter samstemmigt op om erklæringen.
De ærede gæster ankom i limousiner, fars convertable eller
på cykel med flagrende gevandter om ørene.
Fra første færd udfyldte den høje stemning og gæsternes
elegante og stilfulde påklædning, på fornemste vis
den gamle, og i dagens anledning smukt oppyntede,
hovedbygning. Aperitiffen blev nydt i foyeren, mens de
inviterede for længst havde glemt alt om Varian og
Mankiw. Aftenen skred frem med middag og senere lancier,
berusende drikke, berusende kvinder samt kys til de
heldige. For én aften formåede vi politter at lægge vores
berygtede dårlige vaner og usle manere fra os, for i stedet
at feste som prinser og prinsesser. Derfor er vi også næste
år velkomne til at betræde de bonede gulve i festsalen. Tak
til alle som var med til at gøre Gallafesten til en fantastisk
fest.
PH-action

stagiare i bruxelles
Rejsebrev fra stud. polit Emil Uhre Pedersen der det seneste semester har slået sine folder som stagiere ved
EU-repræsentationen i Bruxelles under det danske formandskab.
Som polit-studerende kan man gøre mange spændende
ting for at gøre sin uddannelse mere erhvervsorienteret.
De fleste studerende har studiejobs af forskellig mere
eller mindre studierelevans. En anden mulighed er at
bruge et halvt til et helt år som praktikant, hvad jeg har
valgt. Siden 1. juli har jeg arbejdet som stagiere ved den
danske repræsentation ved EU i Bruxelles.
Her sidder EU-ambassadøren Poul Skytte, udstationerede
embedsmænd på forskellige niveauer og med ansvar
for forskellige arbejdsgrupper, diverse sekretærer og
korrespondenter og selvfølgelig en god portion stagieres.
Under formandskabet har der samlet været omkring
130 personer beskæftiget på repræsentationen, heraf 28
stagieres.
Hvad kan man opleve som stagiares i EU-land?
Tjaah, man får en enestående mulighed for ved gentagne
lejligheder at sidde til bords med EU’s tunge drenge og
piger. Man lærer at det der med at gå og pive det blot
er en energikrævende proces, som man ligeså godt før
eller siden kan ligge fra sig ( tror dog nok den vender
tilbage, når jeg til foråret igen sidder på skolebænken;
som studerende skal man da have lov at have lidt ondt
af sig selv). Man kommer ned i en verden, hvor der altid
er nogen der har tid og lyst til at lave nogle sociale ting
i weekenden; som fx at drikke en masse belgisk øl eller
tage en lille smuttur til Amsterdam. Så bør det nævnes,
at Bruxelles er en rigtig fed by med masser af gode
restauranter, barer og især en helt formidabelagtig god
øl. Kan man lide at gå i byen og syntes man, at der er
for mange reservationer blandt vennekredsen derhjemme,
så har man som praktikant i Bruxelles fantastiske gode
muligheder for at få brændt lidt krudt af.
Hvad laver en Stud polit som stagiare i EU-land?
Jeg er den eneste polit studerende hernede, men
det betyder ikke, at her ikke er nogen politter.
EU-ambassadøren og den ene af mine “arbejdsgivere”
er fx uddannet politter. Stagieres laver forskellige
opgaver alt efter hvilke sagsbehandlere de arbejder for.
Typisk går stagieres med til møder, skriver indberetning,
informationssøgninger osv. Jeg arbejder som stagiere
for de to danske repræsentanter i budget gruppen,
Tina Svendstrup og Peder Lundquist, en placering der
har betydet, at jeg primært har fundet anvendelse i
forbindelse med diverse beregningsmodeller.
Hvad laver de i budgetgruppen?
I budgetgruppen arbejdes der primært med ændringer
og tilpasninger af det løbende samt kommende
års budget for EU. Samtidig er man involveret i
beslutninger og forhandlinger i andre arbejdsgrupper,
når disse diskuterer emner med potentielt større
budgetmæssige implikationer. En af dansk formandskabs
største prioriteter, udvidelsen, har jeg således været
så heldig at være blevet meget involveret i, men
også andre sager omkring EU’s budget for eksempel
pensionsordninger og andre forhold for EU embedsmænd.
Nogle af opgaverne er hasteopgaver som skal løses på få
timer, mens jeg har arbejdet på for eksempel UK-rabatten
i et par uger. Omkring udvidelsen har der løbende
kommet bestillinger ned ovenfra ( læs ambassadøren).
Min funktion har så været at sidde og regne på forskellige
“pakkeløsninger” til de nye lande, således at de ikke
bliver værre stillet end de var i 2003 (altså året
forud for optagelsen, hvor de modtager ensidig støtte
via et førtiltrædelses-instrument), kombineret med den
restriktion, at det skal kunne sælges til de øvrige lande i
EU-15. Se det har været en ekstrem spændende opgave
at sidde med på.
Har det nogen studiemæssig relevans?
Hvis man har haft EU-fag eller lignende, hvilket jeg ikke
har, og i øvrigt er overbevist om, at det er dette miljø
man senere vil slå sine folder, så er svaret klart ja.
For alle os andre stud polit’er er et ophold under EU’s
faner ikke umiddelbart det meste studierelevante, man
kan kaste sig over, i hvert fald ikke vis man foretager
en generel betragtning af de arbejdsopgaver der præger
en stagieres hverdag. At være placeret som assistent
for budget-rådet bør dog på mange måder adskilles fra
andre mulige placeringer. Tillad mig at give tre slående
eksempler. For det første er ens sagsbehandlere ansat
af finansministeriet og blot udlånt til udenrigsministeriet.
For det andet består mine primære opgaver i at foretage
beregninger på forskellige antagelser og scenarier

Af Emil Uhre Petersen
i forbindelse med udvidelsen, hvilket giver en tæt
kontakt med budgeteksperterne i EU-kommissionen.
Sidst men ikke mindst er jeg, som følge af den
høje prioritet beregningerne ofte har, stort set sluppet
fra at skrive indberetninger ( referater fra de
mange arbejdsgruppemøder hernede, i mit tilfælde
budgetgruppen og vedtægtsgruppen). Dog skal det siges,
at netop denne opgave kan, være meget lærerig. Dels
fordi man tvinges til at følge med og dels fordi der
via de rettelser ens sagsbehandlere påfører referaterne,
gives en god indikation af hvad der er holdningerne og
prioriteterne hjemmefra.
Spilteori
Når man som jeg først har været så heldig at have
Christian Schultz på tredje årsprøve i industriøkonomi,
en professor der om nogen forstår at motivere faget
spilteori, som jo er en komponent der indgår i flere
sammenhænge i industriel økonomiske betragtninger -
dette samtidigt med at filmen “a beautiful mind”,
omhandlende spilteoriens fader John Nash , kom på de
danske biograflærreder. Og dernæst har kastet sig over
spilteorien i sit bachelorprojekt, ja… så er det altså
meget interessant at komme herned og se hvordan disse
teorier kan finde anvendelse i budgetforhandlingerne.
Disse kan af den ihærdige stud polit betragtes
som et kooperativt og kontinuert 4 trins spil med 2
aktører. Kort fortalt er EU’s budget opdelt i obligatoriske
(primært landbrug) og ikke-obligatoriske udgifter
(primært strukturfonde, interne relationer, eksterne
relationer og administrationsudgifter), hvor rådet har
retten over de førstnævnte og Europaparlamentet over de
sidstnævnte. Forhandlingerne starter i juli, hvor rådet i
deres første læsning af budgettet, som det er præsenteret
fra kommissionen, kommer med deres første udkast
til ændringer. Dernæst er det Europaparlamentets træk
- så rådet og til sidst Parlamentet i deres anden
læsning i december. Det er naturligvis i dette spil nogle
overordnede retningslinjer der skal overholdes, som fx
de finansielle overslag ( disse bliver bestemt for 6-årige
perioder på et europæisk topmøde). Dog skal man ikke
for blåøjet, for når politik og økonomi blandes sammen
på højere niveau er det jo i sagens natur ikke altid det
økonomisk mest rationelle, der bliver udfaldet.
praktik på polit
Hvis man gerne vil være praktikant
skal man være opmærksom på at
praktikophold ikke meritoverføres på
polit. Dvs. for at kunne få SU, skal
man gå til eksamen når man kommer
hjem. Derudover er det svært at
få legater pga. dette. Økonomisk
kan man klare det med sin SU
og det boligtilskud man får fra
repræsentationen.

RUKO 2003
Efter en sentimental afsked
med RUKO 2002 står vi alle
overfor et vendepunkt
vedrørende tutorgerningen.
Et nyt fundament skal derfor,
efter længere tids
overvejelser, bygges op
omkring nedenstående 6
politstuderende i det
nykonstituerede RUKO 2003.
John “the Fashion-stork”
47 år, ugift, stork fra Ribe.
John, som klart er RUKOs ældste
deltager har ryet for at være
nattens John Travolta og ses tit
stående i elevatoren på Nasa, hvor
han som storcharmør, John Juan
og kvindebedårer tager de kendte
med stork. Johns mørke side er
klart hans umættelige trang til
en varm hånd oppe bagi, hvilket
pigerne i RUKO med glæde er
ham behjælpelig med. John er det
oplagte valg
Martin “Psyko-gen” Barner
“Brixtofte” Olsen
25 år, (u)gift ?, kandidatstuderende.
Martin er kendt som RUKOs bløde mand. Bag
hans blide udtryk findes der dog mørke og
uforståelige sider af Martin. Manden har således
terroriseret en hel skitur, trænet til en ironman
og lagt navnet til begrebet “en Barner”. Vi har
dog appelleret til Martins fornuftige side og
gjort manden til Regnskabsansvarlig.
Christian Ulrik øl-Bro Müller
24 år, ugift, kandidatstuderende.
Ulrik er kendt i brede kredse for sine kulinariske
interesser og sine utallige deltagelser i diverse
øl-stafetter. Han har derfor været et naturligt
valg som kontakt til “madholdet” og Københavns
brede udvalg af barer og diskoteker.
Michael “Sweettalk” Jørholm
22 år, ugift, bachelorstuderende.
Michael er stolt over at være mors dreng. Hans
nære kontakter til voksenverdenen har gjort ham
til et naturlig bindeled mellem RUKO og de højere
instanser på Polit. Han skal desuden bistå “jøden”
med sponsorpleje.
Jacob “Jøden” Bergmann Larsen
23 år, ugift, bachelorstuderende.
Grundet sin etniske baggrund har Jacob været
et naturligt valg som ansvarlig for indkrævning
af penge fra sponsorer og dubiøse debitorer.
Han er desuden (midlertidig) IT- ansvarlig.
Hanne “Ace of Base” Rasmussen.
22 år, ugift, bachelorstuderende.
Som RUKOs benjamin er Hanne en vi alle skal
passe lidt på.
Hanne har, som navnet antyder, RUKOs dårligste
musiksmag hun skal derfor varetage en
funktion som ikke involverer nogen form for
andre mennesker, fest osv. Derfor er Hanne
hytteanvarlig i RUKO 2003.
Anne “Lewinsky“ Martens
24 år, ugift, bachelorstuderende.
Anne er hele politstudiets moder hvad enten vi
snakker RUKO regi eller Polithus-pleje.
Hendes enorme overblik har gjort hende til
administrator og direktionssekretær - med andre
ord “Anne samler trådene i RUKO”

HOVEDSPONSORER:
FORFØLGER DU DRØMMEN
OM EN KARRIERE UDEN RISIKO
PRØV DIREKTØRSTOLEN I
BØRSEN BUSINESSGAME
KLIK IND OG VIND 1. PRÆMIEN PÅ 15.000 KR. OG BLIV MESTER
I AT STARTE EGEN VIRKSOMHED.
PRÆMIEN ER SPONSERET AF CIVILØKONOMERNE.
LÆS MERE OM SPILLET OG TILMELD DIG PÅ
WWW.BORSEN.DK/STUDIE
www.borsen.dk/studie

politter skabt til vækst - stor succes i børsens
Politstuderende udraderer al
modstand i Årets Aktiespil Af Simon R. Nielsen, Dagbladet Børsen
Mandag den 2. december blev der skrevet i historie i
Børsens officielle Aktiespil. For første gang siden spillet
blev lanceret for otte år siden, er det lykkedes en spiller
at runde den magiske million - og vi er kun halvvejs.
Manden med den gyldne timing er selvfølgelig Rene
Jørgensen. Der bliver talt om ham på forskellige
aktiedebatter på nettet. Han er blevet et kultfænomen
i den danske aktiekultur. Og årets Aktiespil får dagligt
henvendelser fra frustrerede konkurrenter med det
simple spørgsmål:
Hvordan kan det lade sig gøre?
Vi mødtes med den 24-Ârige stud.polit for at få svaret.
Men først lidt statistik.
Rene Jørgensen har købt 12 spillepakker og har dermed
36 porteføljer. 11 af dem ligger i top 50 og 3 i
top 10 - heraf besættes både første og andenpladsen.
Holder stillingen frem til slutopgørelsen den 5. februar
2003 beløber den samlede præmiesum sig til 382.000
skattefrie kroner. Dertil har han allerede nuppet en
førsteplads i spurten og dermed aktier for 15.000 kr. i
DSV.
Det gennemsnitlige afkast i alle porteføljer er 421.756 kr.
Også selv om han bevidst har nedbragt værdien af 4-5
porteføljer for at stå bedre i spurterne. Dagbladet Børsen
satte ham i stævne på en cafe i København. Og efter et
godt glas Gløgg røbede guruen strategien. “Jeg handler
kun på nyhedsflowet. Det handler om at greje stemningen
på markedet”, fortæller Rene Jørgensen, der dagligt æder
sig igennem dagbladet Børsen, og i øvrigt har et vågent
øje med Børsen Online og den kontinuerlige nyhedsstrøm
fra Reuters og de andre finansielle sider på Internettet.
Traditionelt findes der to hovedskoler indenfor aktiehandel
og -analyse: Fundamentalanalyse og teknisk analyse.
Mens førstnævnte udelukkende beskæftiger sig med de
benhårde fakta i det enkelte selskabs regnskab, er den
tekniske analyse et forsøg på at fange trends i markedet
ved at studere historiske kursdata grafisk. Men begge
metoder forsages af Rene Jørgensen, der i stedet anskuer
markedet fra oven gennem mediernes behandling af nyheder.
“Via de daglige nyheder i forskellige medier danner
jeg mig et overblik over stemningen, og benytter den
nærmest omvendt for at time mit køb”, siger han.
Rene Jørgensens forbilleder er selvfølgelig George Soros,
som var med til at knække en række europæiske valutaer
i starten af 90’erne, og den legandariske Warren Buffet,
der samler tusinder af begejstrede aktionærer, når hans
investeringsselskab Berkshire Hathaway inviterer til den
årlige generalforsamling.
Og selv drømmer Rene Jørgensen om en fremtid i
dealerrummet hos en børsmægler. Foreløbig gælder det
dog politstudiet, hvor han vil specialisere sig i, tja...
aktiemarkedet.

s aktiespil
1. årsprøve i særskilt aktiespil Af Martin Kragh Hansen
Dagbladet Børsen stillede Danmarks mest realistiske
aktiespil til rådighed for holdene på 1. årsprøve i perioden
oktober til december. Omkring 350 værdipapirer fra hele
verden stod klar i kampen, hvor hold 2 efter hårdt slid løb
af med sejren ved slutopgørelsen d. 2. december. Hold 7
og 4 blev henholdsvis nr. 2 og 3.
Den nye årgang kunne således i forbindelse med
erhvervsøkonomitimerne følge med i takterne på de
pulserende aktiemarkeder og i fællesskab være med
til at bestemme, hvordan drømmeporteføljen skulle
sammensættes. Med it-aktier fra Nasdaq til europæisk
biotek, olieselskaber og medicinalindustri var der ingen
begrænsning for holdenes strategi. Handlen foregik
præcis som i virkeligheden, og i kampperioden formåede
hold syv med sin satsning på IT-aktier at bringe sig i
top.
“Vi havde tre puljer, hvor den ene havde en defensiv
profil, den anden en lidt mere blandet risikoprofil, mens
den tredje var en satset pulje i amerikanske IT-aktier”,
fortæller en stolt Jannick Wrang fra hold 7. Blandt aktierne
i den vindene pulje lå blandt andet AMD og Lucent,
der i spilperioden formåede at fordoble kursen.
Holdene indgik ikke i Børsens hovedspil, men fik stillet
sig eget interne spil til rådighed, hvor hovedpræmienen
var en en betalt middag for holdene, mens nummer to
og tre fik en fin flaske whisky. Sponsorerne bag projektet
har været Unge Aktionærer (Dansk Aktionærforening),
Dagbladet Børsen og Økonomisk Institut.
Børsen Executive StudentClub, Dagbladet Børsen
www.borsen.dk/studie
Unge Aktionærer, Dansk Aktionærforening
www.shareholders.dk/ua

accenture
I takt med at de offentlige stillinger inden for centraladministrationen varetages af flere med en anden
baggrund end polit (cand.scient pol!), har vi økonomer søgt andre veje end det offentlige. Det private marked
er blevet en større og større aftager af polit’er og her er konsulent branchen et område, der er oplagt for
mange færdig uddannede økonomer. Accenture er en af de største aktører på dette område, og har i dag
en del polit’er ansat i deres organisation. Polit’en tegner et portræt af Accenture ved kommunikationschef
Sascha Amarasinha.
På jeres hjemmeside er der opstillet en lang række
områder, hvor I tilbyder jeres kompetence. Hvor ligger
jeres primære fokus/største område og med hvilke emner
startede Accenture i sin tid?
På vores globale hjemmeside kan I læse, at Accenture
startede ud som, og stadig er, en af verdens førende
virksomheder inden for management rådgivning og
teknologi. Vores primære fokus ligger på design,
udvikling og implementering af store it-systemer med
alt hvad dertil hører af strategiarbejde, processtyring
og fx. organisationsudvikling. For at kunne rådgive
virk-somhederne bedst muligt må du have et holistisk
syn på forretningen og dermed en række forskellige
kompetencer til rådighed. For hele tiden at kunne levere
de bedste løsninger samarbejder vi med en lang række
alliancepartner, som alle bidrager med deres specialviden.
Desuden regner vi med fremover også at se en vækst
inden for outsourcing og co-sourcing.
København er blot et af jeres mange kontorer, hvilken
betydning har København i Accenture på globalt plan?
Accenture består i dag af knap 75.000 mennesker i 47
lande verden over. I København er vi “kun” omkring
300 medarbejdere. Alligevel har vi jævnlig kontakt med
kolleger i andre lande, enten når vi har brug for deres
ekspertise eller omvendt. Heldigvis er det sådan, at man
ikke behøver være et stort kontor for at være innovative.
I de seneste måneder har flere af vores projekter -
specielt inden for den offentlige - sektor givet genlyd
på verdensplan - både internt og eksternt, men vi laver
sandelig også mange banebrydende projekter inden for
den private sektor.
Den generelle konjunktur er pt. stagnerende på et lavere
niveau, mærker det i jeres drift?
Hele branchen har mærket, at virksomhederne er mere
forsigtige. Alligevel er Accenture kommet godt ud af det
seneste regnskab år ( Accenture afslutter årsregnskab i
september), både i følge vores egen vurdering og ikke
mindre vigtigt i følge analytikernes.
Hvordan opnår konsulenter deres høje ekspertise inden
for specifikke områder?
Vores konsulenter er allerede en slags eksperter, inden
de bliver ansat hos os. Vi stiller høje krav til dem vi
rekrutterer, uanset hvilket område vedkommende skal
arbejde inden for. Desuden arbejder alle i teams på
projekterne, og har derfor mulighed for hele tiden at lære
af deres mere erfarne kolleger. Accenture har naturligvis
også fokus på
kompetenceudvikling - både lokalt og internationalt.
Kan I forstå, at nogen stiller sig kritiske overfor, at en
konsulent på relativ kort tid skulle kunne pege på en
virksomheds problem, når end ikke erfarent personale fra
virksomheden kan det?
Ind imellem er det nødvendigt at benytte sig af
neutrale personer, når man i en virksomhed skal
lave analyser, kortlægge problemstillinger og fastlægge
strategier. Virksomhedens egne medarbejdere er måske
ikke i stand til at se og træffe de nødvendige beslutninger,
måske fordi de er følelsesmæssigt involveret på en anden
måde. I sjældne tilfælde ønsker opdragsgiveren måske
ikke, at medarbejderne får at vide, at der er sat eksterne
folk på. Som regel arbejder vores konsulenter dog tæt
sammen med virksomhedens egne folk.
Hvor lang tid er konsulenter i gennemsnit ansat hos
Accenture?
I 4 år hvorefter de ofte bliver ansat i andre
konsulentvirksomheder, traditionelle virksomheder og den
offentlige sektor.

I den tid man er ansat hos jer, hvor stor er
arbejdsmængden da? (ca. arbejdsuge)?
Det varierer meget efter hvilken opgave man er i gang
med. Man skal nok ikke regne med et såkaldt 8-til-4 job
hele året rundt, men det gør sig nok gældende i de fleste
projektorganisationer op til en deadline.
Når I ansætter nye konsulenter, hvilke kriterier har I da,
og hvorledes ser jeres typiske ansøgerprofiler ud? (hvem
får jobbet?)
De skal have klaret sig godt på studiet. Desuden vil
det være optimalt, om de har beskæftiget sig med
interessante områder såvel faglige som sociale ved siden
af deres studie. Dvs. kort sagt være i stand til at holde
Af Anders Glasdam Axelsen
og Peter A. Fournais
mange
bolde i luften. Det kunne fx. være i form at relevant
studiejob, udlandsophold i forbindelse med studiet,
tillidsposter etc. På den sociale side fx. elitesport, træner,
introvejleder etc.
Hvilke arbejdsopgaver varetager polit’er typisk?
De fleste polit’er er ansat i vores strategiafdeling
også kaldet Stretegi & Business Architecture. De
udarbejder aftaler for vores alliancer og samarbejder,
foretager analyser og effektuerer planer i forbindelse
med sammenlægninger eller opkøb af virksomheder,
effektiviserer it-systemer, arbejder med produktions- og
marketingplaner ....
Hvad kan I tilbyde nye kandidater?
En spændende international virksomhed. Med 299 dygtige
kolleger i Danmark og ca. 75.000 på globalt plan.
Løbende kompetenceudvikling, hvor du selv er med til at
varetage dine karrieremuligheder. Accenture er et “ungt”
firma, hvor gennemsnitsalderen på medarbejderne er 31
år. Derfor er der altid mulighed for at være med i sociale
aktiviteter såsom sommerfest, julefrokost, Club Accenture
(biografklub, vinsmagning, gold, tennis etc.)
Hvad byder fremtiden - hvordan ser konsulenterne ud om
10 år?
Spændende, innovative og fyldt med drive. Vi følger
tidens tendenser og afhængig af, hvordan verden ser ud
om 10 år tilpasser Accenture og vores konsulenter sig
situationen, og får det bedste ud af det.
21

arro’s melding er klar:
sænk skatten nu!
Polit’ens udsendte har mødt den kendte økonom Robert Barro, der besøgte Danmark i november
i forbindelse med konferencen “Vækst i vidensøkonomien”, arrangeret af bl.a. Økonomi- og
erhvervsministeriet.
Der er ingen vej uden om. Skatterne skal ned
for at sikre forsat vækst i dansk økonomi. Så klart
lyder meldingen fra topøkonomen Robert Barro der i
November var i Danmark for at tale ved regeringens
vækstkonference “vækst i vidensøkonomien”.
“Snakken må ikke fortabe sig i diskussioner om hvorvidt
skattelettelse er finansieret eller ej” Siger Harvard
professor Roberet Barro der en søndag eftermiddag
mødtes med Polit´en på Hotel Phoenix, i indre by.
Robert Barro er økonom af den gamle skole, der tror
på de underliggende økonomiske mekanismer og har stor
tillid til markedets disciplinerende effekter. Særligt på
uddannelsesområdet mener han, at de private kræfter
skal have frit spil. “Private virksomheder skal i højere
grad overtage offentlige opgaver. Ikke så meget på grund
af de rent budgetmæssige besparelser, men nærmere på
grund af private virksomheders gavnlige indvirkning på
produktiviteten” siger Robert Barro.
Barro var sidste år tæt på at vinde Nobelprisen i
økonomi og har høstet et utal af priser og anerkendelser
for sit arbejde, der ofte er gået på tværs af den
etablerede stab af økonomer. Siden 1970 har han
overrasket med alternative vinkler på den økonomiske og
politiske situation- blandt andet som fast skribent på det
respekterede erhvervsblad Business Week.
På linje med OECD’s nye uddannelses rapport er Barro
ikke imponeret over det danske uddannelsessystem. “I
Danmark bruger man en forfærdelig masse penge på
uddannelse af de unge, men er alligevel langt fra de
Af Jakob Olsson
bedste i Europa” siger Barro. Amerikaneren nævner
det som en mulighed, at de rekordhøje danske skatter
simpelthen ødelægger incitamenterne til at tage lang
uddannelse og flere derfor helt fravælge at forbedre deres
kvalifikationer.
Den kontroversielle økonom beroliger desuden Polit´ens
udsendte, da han spørger til faren for voksende offentlig
gæld, hvis toppen af skatten skæres væk.
“Den megen snak om gældnedbringelse er efter
min bedste overbevisning stærkt overvurderet. Se for
eksempel på kritikken af Reagan administrationen, som
kørte med underskud i 1980’erne. Det blev dengang sagt,
at underskuddene var ødelæggende for den amerikanske
økonomi. Men de efterfølgende ti år med ubrudt høj
vækst må være et synligt bevis på, at en midlertidig
offentlig gældsopbygning ikke nødvendigvis er skadelig
for vækstpotentialet.” udtaler Barro.

VIDENSKABSBUTIKKEN
Står du foran specialet eller et andet større skriftligt arbejde? Mangler du
inspiration? Kunne du tænke dig at samarbejde med en organisation, virksomhed,
kommune eller forening? Er du træt af, at dine opgaver ikke når længere end til
vejleder og censor? Så er det måske en idé at kigge forbi Videnskabsbutikken.
Videnskabsbutikken er en projektformidling, der etablerer kontakt mellem foreninger,
organisationer, offentlige institutioner, virksomheder og studerende ved henholdsvis
Det Samfundsvidenskabelige og Det Juridiske Fakultet. Videnskabsbutikken er oprettet
for at skabe bedre kontakt mellem universiteter og samfund.
Vi opsøger og modtager løbende projektforslag fra organisationer m.m., som arbejder
med emner der er relevante for studerende indenfor samfundsvidenskab og jura.
Videnskabsbutikken giver dig således mulighed for at arbejde med konkrete og
praktiske problemstillinger, formuleret af folk udenfor universitetet.
Herudover hjælper vi også med til at etablere samarbejder på den studerendes initiativ.
Dette kræver en god idé til et emne eller til en potentiel samarbejdspartner. Her hjælper
videnskabsbutikken gerne med at skabe kontakt og formulere nogle rammer om
samarbejdet.
Videnskabsbutikken udgiver årligt et projektkatalog, hvor du kan læse om de aktuelle
projekter (næste udgivelse september 2002). Herudover modtager vi løbende nye
projekter, som vi lægger ind på vores hjemmeside www.samf.ku.dk/vb/. Så det er en
god idé at kigge forbi hjemmesiden eller komme forbi i vores lokaler i kontortiden.
Vælger du at arbejde med et projekt du har fundet i kataloget, skal du være opmærksom
på, at projektforslagene i høj grad skal ses som oplæg til inspiration. Det er altid dig,
der, på baggrund af faglige krav og dine faglige ønsker, i et samarbejde med rekvirenten
skal tænke kreativt og definere den endelige problemformulering og indholdet af
opgaven.
Målet med de projekter der skrives gennem Videnskabsbutikken er at skabe
almennyttig viden. De projekter der færdiggøres gennem Videnskabsbutikken gøres
offentligt tilgængelige via vores ISBN-registrerede rapportserie. Du kan endvidere
vælge at skrive en artikel om dit projekt i vores blad ”Anvendt Viden”, der udgives i et
samarbejde med videnskabsbutikken på RUC.
Har du lyst til at høre nærmere, så er du velkommen til at henvende dig i
Videnskabsbutikken eller besøge vores hjemmeside.
Videnskabsbutikken
Nørregade 34, 4.sal
1165 København K
Tlf.: 35 32 30 99
E-mail: vb@samf.ku.dk
Web: http://www.samf.ku.dk/vb/
Videnskabsbutikkens åbningstid: mandag & fredag 10-16

studentervalg 2002
For første gang I flere år har de Konservative politter valgt ikke at stille op til valg til de kollegiale organer
på Københavns Universitet. Det betyder, at der er fredsvalg til Økonomisk Studienævn og Institutbestyrelsen
på Økonomisk Institut, således at de kandidater Politrådet har prioriteret automatisk bliver organernes
studenterrepræsentanter. På fakultetråds- og konsistorieniveau afholdes der valg, og Politrådet regner med
at Lea Nielsen kommer i fakultetsrådet. De stemmer der gives til Politrådet til konsistorium går til de
kandidater, der er prioriteret i FSR(forenede studenterråd) regi, da vi er i valgforbund.
Den nye studiereform og
studienævnet
For halvandet år siden startede den første årgang
stud.politter på den nye studieordning og de vil på næste
semester stifte bekendtskab med det første helt nye
obligatoriske fag: økonometri. Med dette starter det mest
radikale af de nye tiltag, nemlig obligatorisk økonometri, samt
mikro- og makroøkonomi på 3.år. Selvom fagene også har
eksisteret indtil nu, som valgfag, på tredje år, så er de nye fag
ikke helt identiske med de nuværende/ tidligere. De tilpasses
selvfølgelig det pensum der er i de fag de bygger videre
på, hvilket betyder at der vil være ændringer i forhold til
tidligere pensum. Derfor vil der i overgangsperioden være
studerende, der kommer til at have fag, hvor de mangler
alle forudsætningerne på nogle områder, men til gengæld har
en fordel på andre. Problematikken heri og koordineringen
så alle har samme muligheder for at følge et givent fag, er
vi selvfølgelig opmærksomme på når de nye fag diskuteres
i studienævnet, så de studerende på både ny og gammel
ordning får lige muligheder. I indeværende semester har det
drejet sig om makro 3 og til dels økonomisk politik, senere
vil det også omhandle studerende der har empiriske metoder
(økonometri) og mikro 3. Der vil stadig være studerende der
er berørt af disse ændringer det næste års tid, men vi forsøger
naturligvis at gøre forløbet så smertefrit som muligt.
Arbejdet med implementeringen af den nye studieordning er
langt fra forbi og det er også det vi vil arbejde meget med det
næste år i studienævnet.
24
Hvad laver
Institutbestyrelsen?
Institutbestyrelsen er det øverste organ på Økonomisk
Institut (ØI). Her fastlægges strategier og budgetter for
dels forskningsaktiviteterne på ØI og dels for selve studiet.
Formand er institutleder Troels Østergaard Sørensen og
derudover er både undervisningspersonale, administrativt
personale samt to studenter repræsenteret.
Politrådet har, med Marc Lund Poulsen og Simon Høgsbro,
i indeværende valgår haft begge de studerendes pladser i
bestyrelsen.
Mange spændende emner har været på bestyrelsens
dagsorden i løbet af året. Af emner af interesse for os
politstuderende kan bl.a. nævnes en styrkelse af fagområdet
Finansiering. Der opleves blandt de studerende en stigende
interesse for fi nansieringsfag og -øvelser. I øjeblikket vælger
mange politter at tage deres fi nansieringsfag på mat.øk. eller
Handelshøjskolen, grundet den manglende bredde i vores eget
studies udbud. Første skridt mod et bredere udbud blev taget i
foråret med oprettelsen af det nye corporate fi nance-grundfag
“Virksomhedens fi nansiering og incitamenter”. I de kommende
semestre vil instituttet fortsat opprioritere området, bl.a. ved
at ansætte nye kapaciteter på området. Dette vil styrke såvel
instituttets forskning som undervisning.
Den største udfordring i det kommende år bliver arbejdet med
at få sommerkurser, i stil med de udenlandske universiteters
“summer school”, op at køre på ØI. Et sommerkursus er
et 3-ugers intensivt kursus i august med en afsluttende
meritgivende eksamen. Det er Politrådet der har taget
initiativ til projektet, der indtil videre er blevet meget
positivt modtaget på instituttet. Politrådets repræsentanter
i bestyrelsen er netop nu igang med det indledende
arbejde med at indsamle erfaringer fra lignende danske og
udenlandske kurser, og på dette område ligger endnu et
stort stykke ugjort arbejde. Det er Politrådets hensigt at
stud.polit’er gratis skal kunne følge kurserne og få kurset
overført som enten grundfag eller kandidatfag.
I det kommende år er Simon Høgsbro og Mads P.
Asserhøj, begge fra Politrådet, studenterrepræsentanter i
institutbestyrelsen.

politrådet
Nethe Veje Laursen
Studienævn
Lea Nielsen
Kandidat til Fakultetsrådet
Mads P. Asserhøj
Institutbestyrelse
Simon Høgsbro
Institutbestyrelse
Mathilde Almlund
Studienævnet
Mikkel Søndergaard
Studienævnet
Morten Hedegaard
Studienævnet
årets
undervisnings-
og Zeuthenpriser
Af Henrik Bøhm Rasmussen
Årets undervisningspris “Den usynlige hånd”
samt Zeuthen Prisen blev uddelt på
Socialøkonomisk Samfunds generalforsamling
den 26 november. Undervisningsprisen blev
givet til Henrik Hansen mens Birgitte Bjørnbak
blev tildelt Zeuthen Prisen.
Undervisningsprisen uddeles årligt på
baggrund af indstillinger fra de studerende.
Årets modtager er Henrik Hansen, der
forelæser i Samfundsbeskrivelse på 1. år.
Af de studerende bliver Henrik Hansen
beskrevet som en god formidler, der formår at
strukturere timerne godt. Samtidigt bliver han
rost for sin hjemmeside til faget.
Zeuthen Prisen bliver ligeledes uddelt en
gang årligt på baggrund af en vurdering
af de til prisen indstillede artikler. Det er
specialevejlederne, der indstiller specialerne
til SØS. Herefter skriver ophavsmændene
en artikel på baggrund af specialet, som
derefter undergår en vurdering af
bedømmelsesudvalget. I år har der været
indstillet 3 artikler. Birgitte Bjørnbak blev
tildelt prisen for en artikel med titlen
“Korruption og social kapital”. Ved
bedømmelsen har udvalget bl.a. lagt vægt på
“om det selvstændige og originale er let at
identifi cere i artiklen og dermed i hvor høj
grad problemstillingen er velmotiveret og sat i
sammenhæng med den eksisterende litteratur
på området”.
25

skal den usynlige hånd slås af
homo økonomicus ?
Årets Nobelpristagere i Økonomi er fundet indenfor den forholdsvis nye gren
af økonomisk teori: Behaviourial Economics.
Homo Økonomicus er det kyniske og kalkulerede
menneske, som for det meste bliver brugt i økonomiske
modeller, som vi kender dem på polit-studiet. Han er
egoistisk, alvidende og i stand til at løse selv svære
ligninger i hovedet. Noget tyder på, at denne udgave af
Homo Økonomicus, som vi kender ham, er ved at gå bort.
Byd i stedet den nye og mere følsomme Homo Økonomicus
velkommen. Han tager en dag ad gangen, stoler på sin
intuition, og følger tommelfingerregler selv uden at søge
al mulig information. Hvis man hælder til den “bløde”
udgave af Homo Økonomicus, er det blot fordi, man ikke er
ordentlig trænet som økonom.
Dette års Nobelpris i økonomi er givet til Daniel Kahneman
fra Princeton University, der netop har mindet den
etablerede stab af økonomer om, at Homo Økonomicus
måske findes i en mere følsom udgave. Den anden
pristager Vernon L. Smith fra George Manson i Virginia har
gennem laboritori forsøg vist, at den økonomiske teori, på
trods af forenklede antagelser, i vid udstrækning holder.
Efter prisen i mange år er gået til den “hårde” gruppe
af økonomer, overrasker Nobelpriskommiteen i år, hvor
Robert Barro blandt andre økonomer af den gamle skole
ellers var den mest oplagte kandidat til at modtage den
ærefulde svenske pris. Det var derfor en overraskende
forfriskning, da prisen i år gik til to økonomer, som i
deres arbejde med en spændende blanding af psykologi
og økonomi har været nogle af de største bidragsydere til
den forholdsvis nye gren af økonomisk teori: Behaviourial
Economics.
Alfred Nobels arvinger har ellers i de seneste år været
utilfredse med, at prisen ikke lå linje med den nye
Af Jacob Olsson
antiglobaliseringsbøgle og har således ment, at prisen var
blevet politiseret til fordel for den etablerede magtelite.
Ved sidste års prisuddeling var de så skuffede, at de
ønskede Nobelprisen i økonomi helt afskaffet, men sådan
forholder det sig bestemt ikke i år, hvor prismodtagerne
ligger i den alternative ende og ikke er kendte opinions
figurer i offentlige debatter.
D. Kahneman er ikke engang økonom, men hans
analyser af beslutningsprocesser og agenters adfærd under
usikkerhed og risiko har uden tvivl været nyskabende.
Det er blandt andet gennem eksperimenter, der viser at
folk især benytter sig af informationer, der umiddelbart
omgiver dem istedet for al tilgængelig viden, at
han hovedsageligt har høstet anerkendelse. Han har
også påvist sammen med sin kollega Amos Tversky,
at folk ofte har svært ved at udregne forventede
sandsynligheder for kommende hændelser. Ofte enten
over- eller undervurderer man sine risikoer eller chancer.
F.eks. er det almindeligt, at man undervurderer risikoen
for at komme ud for en bilulykke, mens man overvurderer
chancen for at vinde i Lotto.
Ifølge D. Kahneman er folk ikke istand til at udregne
forventede nytter, og således ryger en del af den
traditionelle økonomiske teori væk. Hvis agenter irrationelt
lægger større vægt på bestemte hændelser i forhold
til andre, vil beslutningsprocessen naturligvis komme til
at afvige fra den klassiske teori. Denne indsigt fra
D. Kahneman har blandt andet bidraget til at forstå
baggrunden for den nu sprængte IT-boble, og hvorfor folk
fejlkalkulerede risko og fremtidigt afkast.
Elementer fra psykologiens verden har vist, hvorfor
herding-adfærd er så fremtræden blandt investorer,

og hvordan investorer ofte er mere angst for at
miste kapital end at tjene potentielle gevinster. Det
sidstnævnte problem nævnes som en af forklaringerne
på, hvorfor folk vil betale mere for deres aktier
end sædvanlige rationelle agenter. Hvor de fleste
økonomer sidder langt fra felten og formulere teorier
og analysere, har D. Kahneman bragt laboratorium
forsøg, som man kun kender det fra fysikkens og
kemiens verden, ind i den økonomiske teoriramme. Så
istedet for at observere agenters adfærd fra afstand,
er det nu muligt at simulere markedsmekanismen i et
laboratorium.
Nogle vil måske opfatte årets Nobelpris som en lussing
til traditionel økonomisk teori, men ikke desto mindre
har V. Smith, den anden pristager, også ved forsøg
vist, at folk i mange tilfælde agerer fuldstændig
rationelt , herunder er aktioner et godt eksempel.
M. Smith har blandt andet bidraget til design af
store offentlige auktioner, eksempelvis ved salg af
telebanchens bredbånd.
En vigtig pointe ved Smith’s forsøg var, at
forsøgspersonerne behøvede incitamenter for at
handle, men så til gengæld reagerede præcis som
klassisk økonomisk teori ville forudsige det.
Så måske skal vi økonomer alligevel tøve, inden Adam
Smith “Welth of Nations” bliver lagt på hylden. For
uden vores gamle ven Homo Økonomicus er der uden
tvivl vigtige indsigter, vi vil gå glip af. Langt fra altid
kan Homo Økonomicus bruges til forudsigelser af den
fremtidige udvikling, men han er trods alt en tidløs
hjørnesten i forståelsen af, hvad der driver agenter til
at handle.
Måske er det ikke valget mellem at tage den “gamle
“ Homo Økonomicus usynlige hånd til fordel for hans
“bløde” pendant. Men i højere grad et spørgsmål om
at indgå et venskab med dem begge. Ikke fordi det vil
revolutionere den økonomiske tankegang, men fordi
vi som økonomer kan opnå større indsigt i hvordan
folk reagerer i forskellige situationer, hvilket kan have
betydning for, hvor godt vi forstår den økonomiske
virkelighed, vi lever i.
tømmermænd?
uhmm brunch...
Årh, tømmermænd - ikke igen! Aftenen forinden
havde Ålen (alias Aalborg, alias Mr.Eel) budt
på beskøjter og bananlikør som et farvel og
tak, efter at Ålens bagsideklumme var blevet
rationaliseret væk. Det var Polit’ens ondsindede
redaktion, som i samråd med regeringen og Dansk
Folkeparti, havde valgt at nedlægge Ålens klumme
i forbindelse med nogle generelle nedskæringer
på kulturområdet. Som Kultur-Brian udtalte: “Jeg
har aldrig brudt mig særligt om ål”. Nyudnævnt
redaktør på Polit’en, Frederik Simonsen, lagde
samtidig linjen som “strammer” i kulturdebatten.
“Vi skal være mere erhvervsrettede!” skreg
redaktionen på et redaktionsmøde, som i den
forbindelse havde besluttet, at Ålens sandsagn
ikke længere var “ønsket” på bladets bagside.
Nå, men pointen var vist tømmermændene, som
efter min mening er den største trussel mod
nutidens unge og deres velbehag. Man modtager
altid sin straf, selvom det vist ikke altid helt
går op for én, mens drikkeriet går på. Men som
Mr. Miyagi åbenbarede for Daniel san under en
træningssession på stranden (i Karate Kid 1’eren),
så skal man tage modstanderens svagheder og
vende det til ens egen styrke. Det er her
brunchen kommer ind. For brunch det smager
nemlig bedre med en lille tømmermand på.
Det erfarede jeg denne søndag formiddag
på Karotten i Studiestræde, da jeg dulmede
mine druksmerter med scrambled eggs, bacon,
skinke, chilipølser, ananas og pandekager med
ahornsirup.....schmams! Måske lidt for godt med
smagsindtryk for min ustabile tilstand, og den
rigelige ventetid var også hård for mig. Mine
omgivelser kunne i ventetiden nyde en herlig odør,
der osede fra mit kvæstede legeme, samt dele
mine støn og suk over hvor hård tilværelsen kan
være en søndag formiddag.
Da jeg gik ud af døren, var jeg uden tvivl et
nyt menneske, dog 89 kr. fattigere - ikke slemt
for lidt personlig søndagsrenæssance. Karottens
brunch kan efter min mening godt anbefales.
Om ikke andet kan man jo bruge lejligheden til
at diskutere nattens udskejelser med gutterne/
veninderne (hvis man da har nogen).
So long Ål, times are a changin’
Af Johan Bernt Nordang

Polit’en
c/o Politrådet
Skindergade 36, 2.
1159 København K
Postbesørget blad 0900 KHC