RUKO 2006/07

POLIT EN 

Hvis du vil vide signifikant mere... 

STAFETTEN 

Jakob Roland Munch 

DEN USYNLIGE HÅND 

Heino Bohn Nielsen 

RUKO 2006/07 

#1 - marts 2006 

Studenterbrød 

Hvor finder man 

de bedste! 

Semesterstartsfesten 

Se de bedste billeder...

Indhold 

3 

4 

8 

10 

13 

14 

22 

24 

25 

26 

Leder 

Stafetten 

Jakob Roland Munch 

Velfærdskommissionen 

Boganmeldelse 

Den usynlige hånd 

Heino Bohn Nielsen 

Semesterstartsfest 

Studenterbrødsanmeldelse 

Studieophold i Berlin 

Politrådet rapporterer 

RUKO 

Polit’en udgives af en 

uafhængig redaktion 

med støtte fra Økonomisk 

Studienævn. 

Indlæg til bladet 

modtages gerne pr. 

e-mail eller på cd. Redaktionen 

forbeholder 

sig ret til at forkorte 

fremsendte indlæg. 

Polit’en 

Polithuset 

c/o Politrådet 

Skindergade 36, 2. sal 

1159 København K 

e-mail: politen@econ. 

ku.dk 

Chefredaktør 

Anne Christine F. Nierhoff 

Tlf: 20492281 

14 

Annoncetegning 

Toke Kristensen 

Tlf: 27216513 

Redaktion 

Peter A. Fournais 

Søren G. Bennike 

Mette de Lorent Gad 

Charlotte K. Christensen 

Niels-Jakob Harbo 

Branislav Mihic 

Christina Wix 

Frederik Meinertsen 

Nina Reumert 

Louise Stub Petersen 

Lotte Lyck 

Foto 

Charlotte K. Christensen 

Layout 

Simon Engelhardt 

Ida Sophie Tancula Plum 

Maria Spon 

Lisa S. Kofoed 

Toke Kristensen 

26 

6 

Forsidefoto 


Tryk 

Herman og Fischer A/S 

Næste deadline 

1. april 2006 

Oplag: 2100 stk.

Leder 

Af Anne Christine Nierhoff 

Det er ikke altid helt nemt at planlægge et 

nummer af Politen. Engang imellem bugner 

det med idéer, og andre gange sidder vi på 

vores lille redaktionsmøde og river os selv 

i håret. Nogle gange går artikler i vasken, 

og andre gange bliver vi overrasket over 

mængden af indlæg, der lige pludselig er 

i Politens postkasse. Men hver gang ender 

det med et blad på 28 sider. 

Dette blad indeholder mange sjove artikler 

og indlæg. Vores altid ihærdige boganmelder 

og korrekturlæser, Guan, satte sig for at 

anmelde The Underover Economist af Tim 

Harford. I disse dage vrimler det jo med 

bøger om disciplinen økonomi (så I stakken 

af Freakonomics bøger hos boghandlerne 

i december?), og han skulle omkring flere 

bogidéer, før valget landede på denne bog. 

Dette nummer bringer også en ABC om 

velfærdskommissionens resultater samt 

Niels-Jakobs faste spalte med økonomiske 

nyheder. Da vi kun udkommer fire gange 

om året, er det vores lod altid at være lidt 

sene med nyhederne. Men så hurtigt som 

velfærdsdebatten gik i sig selv, kan vi vist 

godt tåle en opfrisker. Derudover har vi 

beretninger fra et studieophold i Berlin, fra 

konkurrencestyrelsens konkurrence om kon- 

kurrenceøkonomi (wauw, en sætning!) samt 

diverse indslag i den sjove ende, fx billeder 

fra semesterstartsfesten og en studenterbrødsanmeldelse. 

God læselyst!

Institut-stafet: Jakob Roland Munch 

EMPIRIKER 

ved et tilfælde 

I august 2004 blev jeg ansat på Økonomisk Institut som lektor i international 

økonomi. Jeg har ikke en lang historie her på instituttet, for jeg er 

ikke polit. Jeg er derimod matematik-økonom og ph.d. i nationaløkonomi 

fra Aarhus Universitet. Så i lyset af at formentlig de færreste polit-studerende 

kender mig, vil jeg fortælle lidt om hvem jeg er, og hvad jeg går og 

laver. 

Under mine ph.d.-studier i Århus i slutningen 

af 1990’erne beskæftigede jeg mig 

med arbejdsmarkedskonsekvenserne af globalisering 

og øget international økonomisk 

integration. Det er et emne, som stadig er 

interessant og aktuelt, og som jeg faktisk 

har jeg genoptaget interessen for efter et 

sidespring på fem år. Men det vender jeg 

tilbage til lidt senere. 

Det var en stor fornøjelse at bruge tre års 

ph.d.-studier til nogenlunde uforstyrret at 

dykke ned i et ganske specialiseret emne. 

Jeg anlagde oven i købet en rent teoretisk 

tilgang til mit emne – de eneste tal i min 

ph.d.-afhandling er sidetallene. Men det 

betød også, at jeg havde lyst til at brede 

min horisont lidt ud, da jeg stod med eksamensbeviset 

i hånden. Jeg søgte derfor en 

stilling som fuldmægtig i Det Økonomiske 

Råds Sekretariat. Med henvisning til at jeg 

i min kandidatuddannelse havde haft et 

kursus i anvendt mikroøkonometri, lykkedes 

det mig til jobsamtalen at overbevise 

cheferne om, at jeg skam var meget interesseret 

i, hvad der foregår i den virkelige 

verden. De tog mig på ordet og lod mig i 

de følgende fem år arbejde med registerdata 

og anvendt mikroøkonometri. 

Min første arbejdsopgave i DØRS lød: 

Forbered og skriv et kapitel til vismandsrapporten 

om sundhedssektoren i Danmark. 

”Nogen husker måske den seneste valgkamp, hvor 

Anders Fogh og Mogens Lykketoft kappedes om, hvem 

der først kunne komme til Nordjylland for at trykke de 

fyringstruede slagteriarbejdere i hånden.” 

Tak for kaffe. Jeg skal love for, at jeg skulle 

få min horisont bredt ud. Men faktisk var 

det her, jeg første gang fik øjnene op for, 

hvor gode muligheder vi har i Danmark for 

at lave spændende og interessante analyser 

ved hjælp af registerdata. 

I Danmarks Statistik kan man som forsker 

få adgang til en masse registeroplysninger 

om repræsentative udsnit af befolkningen. 

Der er næsten ingen grænser for hvilke 

oplysninger man kan få. I kapitlet om 

sundhedssektoren ville mine kollegaer og 

jeg gerne analysere, hvad der har betydning 

for middellevetiden (i Danmark sakker 

4 POLITEN #1 2006 

vi noget efter de andre skandinaviske lande 

mht. middellevetid). Vi ønskede også at 

undersøge, hvad brugerbetaling i sundhedssektoren 

vil betyde for efficiens og 

indkomstfordeling. Derfor fik vi oplysninger 

om lægebesøg og hospitalsindlæggelser 

med tilhørende diagnoser for individerne i 

stikprøven samt dødsårsager for de afdøde 

individer i stikprøven. Hermed var det bla. 

muligt at danne et temmelig præcist billede 

af hver enkelt individs forbrug af sundhedsydelser. 

Jeg mindes ganske klart, hvordan mit første 

udkast til sundhedskapitlet blev modtaget 

af vismændene. Jeg havde lavet en 

beregning af, hvordan Gini-koefficenten vil 

ændres, hvis man indfører en forholdsvis 

beskeden brugerbetaling på lægebesøg 

og hospitalsindlæggelser. Desuden havde 

jeg også dekomponeret denne ændring, 

og måske blev det en kende teknisk. I hvert 

fald stod der med store blokbogstaver 

FLUEKNEPPERI diagonalt hen over første 

side i udkastet, da jeg fik det tilbage fra den 

daværende overvismand (en ellers venlig og 

sindig nordjyde, så han må jo have ment 

det). Vismandsrapporter skal altså åbenbart 

skrives så almindelige mennesker kan forstå 

dem. Jeg fik rettet lidt i det, og afslutningen 

på sundhedskapitlet blev at ingen læste det. 

Kapitlet blev publiceret i forårsrapporten 

fra 2000, hvor al opmærksomhed rettede 

sig mod et andet kapitel, der handlede om,

at der kun er små og usikre økonomiske 

fordele og ulemper ved medlemskab af 

ØMU’en. Vel nok det til dato mest omtalte 

kapitel fra vismændene. 

Jeg havde dog fået blod på tanden til 

den næste opgave, der lød på analyser af 

situationen på boligmarkedet i Danmark. 

Igen måske umiddelbart ikke lige drømmeemnet, 

men alligevel skulle det vise sig at 

blive særdeles interessant. De fleste der har 

prøvet at skaffe sig en leje- eller andelsbolig 

i København ved, at de sædvanlige 

markedskræfter er sat ud af spil. Der er 

huslejeregulering, så lejen ligger under 

markedslejen, og konsekvensen er ventelister 

mv. (nogen mener, at det er bevis på, at 

vi har boligmangel i Danmark – dette på 

trods af at vi har de fleste kvadratmeter per 

indbygger i verden). Huslejereguleringen 

forsvares indædt af f.eks. Lejernes LO og 

Boligselskabernes Landsforening. Det kan 

man ikke fortænke dem i, de skal jo forsvare 

medlemmernes interesser. Men et af deres 

stærkeste argumenter, nemlig at huslejeregulering 

skaber mere lighed, skulle det vise 

sig at vi kunne gennemhulle ved hjælp af 

registerdata. 

I registrene er der sammen med oplysninger 

om den faktisk betalte husleje også information 

om boligernes fysiske karakteristika, 

sådan at man vha. Told og Skats ejendomsvurderingsmodel 

kan vurdere hver enkelt 

lejebolig, som var det en ejerbolig. Dermed 

har man noget der ligner en markedspris, 

og så er der ikke langt til en markedsleje, 

hvis man gør sig passende antagelser om 

rente, afskrivning mv. Forskellen mellem 

markedslejen og den faktiske leje er så en 

reguleringsgevinst, og denne gevinst er 

ifølge boligorganisationerne størst for beboere 

med lav indkomst. I realiteten forholder 

det sig omvendt, viste det sig. Jo højere 

indkomst des højere reguleringsgevinst. 

Ovenikøbet kunne vi vise, at huslejeregulering 

har forvridende effekter på mobiliteten 

på både bolig- og arbejdsmarkedet. Det var 

resultater, der også havde interesse uden for 

landets grænser, idet lignende datasæt ikke 

eksisterer i andre lande. 

Den sidste opgave, jeg havde i DØRS, 

var analyser til et kapitel om udflytning af 

arbejdspladser – et emne der minder mere 

om, hvad jeg beskæftigede mig med under 

ph.d.-studierne. Også her var vi i stand til 

at stille spørgsmålstegn ved en etableret 

”sandhed” vha. registerdata. Medierne har 

efterhånden skabt et billede af, at outsourcing 

har meget dramatiske effekter på det 

danske arbejdsmarked, og politikerne har 

POLITEN #1 2006 5 

det med at reagere på dramatiske overskrifter. 

Nogen husker måske den seneste 

valgkamp, hvor Anders Fogh og Mogens 

Lykketoft kappedes om, hvem der først 

kunne komme til Nordjylland for at trykke de 

fyringstruede slagteriarbejdere i hånden. Det 

gav lidt færre overskrifter, da der to måneder 

senere blev offentliggjort faldende ledighedstal 

for Nordjylland. At outsourcing kun har 

begrænsede effekter på sandsynligheden 

for at miste sit job, fik vi formidlet ud fra 

analyser af, hvordan en branches outsourcingniveau 

påvirker transitionerne mellem og 

ud af jobs i den danske fremstillingssektor. 

”Jeg mindes ganske klart, hvordan mit første udkast til 

sundhedskapitlet blev modtaget af vismændene.” 

Jeg er tilbage på universitetet nu, og jeg 

beskæftiger mig især med international økonomi 

og arbejdsmarkedsøkonomi, så man 

kan sige at ringen er sluttet. Dog er der den 

ekstra dimension, at jeg fremover har tænkt 

mig at supplere teori med empiri – det gør 

faktisk det hele langt mere interessant.

Velfædskommissionen 

Som led i sin public service forpligtelse bringer Politen 

et koncentreret resume af kommissionens forslag... 

Af Niels-Jakob Harbo 

I disse velfærdsreformtider kan det hænde, at 

man som økonomistuderende bliver afkrævet 

en forklaring på, hvad samlingen af økonomer 

i velfærdskommisionen forestiller sig, at der skal 

ske med Velfærdsdanmark. Som led i sin public 

service forpligtelse bringer Politen derfor et koncentreret 

resume af kommissionens forslag, der 

måske kan bruges næste gang emnet bliver bragt 

på banen til familiefrokosten. 

ARBEJDSMARKED 

Dagpengeperioden foreslås nedsat fra 4 år til 

2,5 år, og kommissionen introducerer en såkaldt 

basisydelse, der er lavere end dagpengesatsen og 

skal gives til ledige uden dagpengeret. Derudover 

skal der oprettes særlige stillinger til danskere 

med svage sprogkundskaber, hvormed særligt indvandrernes 

indgang til arbejdsmarkedet forsøges 

lettet. Endelig skal dagpengemodtagernes 

omskolingsmuligheder øges, og personer, der i 

længere tid har været uden for arbejdsmarkedet, 

skal have en kontant bonus, hvis de kommer i 

beskæftigelse. 

TILBAGETRÆKNING: 

Velfærdskommissionen foreslår, at efterlønnen 

gradvist udfases fra 2009, og samtidig skal 

folkepensionsalderen løftes med en måned om 

året fra 2013. Disse tiltag skal sikre, at danskernes 

stigende levetid også giver udslag i 

længere tid på arbejdsmarkedet. Samtidig foreslår 

kommissionen, at der indføres en obligatorisk 

pensionsopsparing. Årsagen til initiativet er, at 

kommissionens analyser har vist, at der findes en 

betydelig gruppe af danskere, der ikke i tilstrækkelig 

grad sparer op til deres alderdom. 

UDDANNELSE: 

Skolestarten forslås fremrykket, og der skal indføres 

heldagsskole for de 6 – 9-årrige. 

På de videregående uddannelser skal der skabes 

Hele kommissionens rapport 

http://www.velfaerd.dk 

økonomiske incitamenter til at komme hurtigt 

igennem, blandt andet gennem bonusbetalinger 

til unge, der starter hurtigt efter endt ungdomsuddannelse 

og til unge, der gennemfører studiet 

på normeret tid. Velfærdskommissionen forslår 

desuden at indføre brugerbetaling på universiteternes 

kandidatuddannelser. Studerende kan låne 

de nødvendige midler af staten, og færdiguddannede 

kandidater, der arbejder i Danmark efter 

endt uddannelse, vil få eftergivet lånene gennem 

skattefradrag, hvorimod kandidater, der permanent 

bosætter sig i udlandet, vil skulle tilbagebetale 

lånene. 

SKAT 

Skatten på arbejde foreslås lempet i form af et nyt 

og højere beskæftigelsesfradrag, en afskaffelse 

af mellemskatten og en hævelse af grænsen for 

topskatten. Skattelettelsen på arbejde bliver delvist 

finansieret af en hævelse af skatten på fast ejendom, 

og delvist finansieret af dynamiske effekter 

fra skattelettelsen og de forventede beskæftigelseseffekter 

fra de øvrige reformer. Endelig foreslås 

selskabsskatten lempet for at imødegå international 

skattekonkurrence. 

INDVANDRERE OG INTEGRATION 

Udlændinge, som ønsker at bo i Danmark, skal 

kunne optjene point gennem integration og 

arbejde. Pointene skal gøre dem i stand til at bo 

og arbejde i Danmark med familie. Derudover 

skal der indføres en integrationseksamen, som 

ved beståelse giver opholdstilladelse og adgang 

til kontanthjælp. 

ANDET 

Af andre elementer i kommisionens rapport kan 

nævnes indførelse af begrænset brugerbetaling 

i sundhedssektoren, afskaffelse af subsidier på 

det danske boligmarked og øget måling af de 

offentlige myndigheder.

Nyheder 

Af Niels-Jakob Harbo 

Pres på kronen gav rentestigning 

Fredag den 17. februar gik den danske nationalbank 

solo ved at forhøje udlånsrenten og renten på 

indskudsbeviser fra 2,4 pct. til 2,5 pct. Rentestigningen 

skete for at forsvare fastkurspolitikken i kølvandet 

på udstrømning af valuta i februar. En stor del af 

udstrømningen er sket pga. af store danske investorers 

opkøb af udenlandske værdipapirer. Umiddelbart 

gav rentestigningen ikke stor effekt på det danske 

obligationsmarked, da dagen var præget af 

faldende udenlandske renter. Imidlertid er yderligere 

rentestigninger i 2006 realistiske, da ECB ventes at 

forsætte rentestigninger hen over året. 

Overskud i LEGO 

Det lykkedes endelig den hårdt prøvede legetøjskoncern 

at skaffe sorte tal på bundlinien i 2005. Virksomheden 

kom ud af året med et overskud på 702 mio. kr. mod 

et massivt underskud i 2004 på 1,7 mia. kr. En del af 

overskuddet skyldes frasalg, blandt andet af Legoland, 

men selve forretningsdriften gav et overskud på lidt 

under en halv milliard. Ledelsen håber at kunne fordoble 

virksomhedens overskudsgrad indenfor de næste år, og 

har i den forbindelse lanceret en plan om at flytte 600 

arbejdspladser i produktionen fra Billund. 

Ny vismand til Det Økonomiske Råd 

Michael Rosholm er blevet udnævnt som ny vismand i 

Det Økonomiske råd. Rosholm er forskningsprofessor 

ved Århus Universitet samt Amterne og Kommunernes 

forskningsinstitut, hvor han særligt har forsket i det 

danske arbejdsmarked og integration. Den nye vismand 

har tidligere kritiserede den danske aktivering for 

at vægte stokkeelementerne i form af blandt andet 

rådighedstest for højt i forhold til de opkvalificerende 

dele i aktiveringen. 

Greenspan æraen er slut 

Den 31. januar i år hævede Greenspan renten for 

sidste gang. Greenspan, der har været direktør for den 

amerikanske centralbank siden 1987 og håndteret 

snesevis af finansielle kriser, har overladt roret til den 

52-årige universitetsøkonom Ben S. Bernanke. Bernanke 

kommer fra en stilling som chef for præsident Bush’ 

økonomiske rådgivere, men har tidligere været professor 

ved Princeton University. Kommentatorer mener, at 

Bernanke vil stå for en mere dogmatisk linie end 

Greenspan, da han støtter faste inflationsmål, hvorimod 

Greenspan har stået for en mere pragmatisk tilgang til 

pengepolitikken uden økonomiske patentløsninger. 

Hvis man er interesseret i en populær formidling af 

pengepolitikken under Greenspan kan Bob Woodwards 

bog, Maestro, anbefales.

Af Guan Yang 

The Undercover Economist er, som d’herrer 

Levitt og Dubners Freakonomics fra 

samme år, en bog der forsøger at forklare 

økonomi for “almindelige mennesker.” 

Hvor Freakonomics handlede om underlige 

mikroøkonometriske finurligheder vedr. 

estimation med instrumentvariabler og 

paneldata, ting de fleste politstuderende 

forsøger at glemme, har Financial Timesskribenten 

Tim Harford, som deltagerne 

på Politrådets studietur til USA i 2005 har 

mødt på 13. etage i Verdensbanken, har 

skrevet en bog der knyttere sig tættere 

til mainstream-økonomi med velkendte 

modeller og teorier især fra Mikro 2; stoffet 

er så elementært at Professor Levitt har 

udtalt at bogen er “required reading.” 

Tim Harfords stil er da heller ikke rent 

empirisk som hos Steven Levitt, men 

benytter sig af stiliserede fakta og små 

historier fra det virkelige liv til at illustrere 

en økonomisk teori. Harford er i dag 

beskæftiget som forfatter—bl.a. kendt for 

brevkassen “Dear Economist” i Financial 

Times—og har en uovertruffen evne til at 

præsentere økonomiske teorier og pointer 

med eksempler fra den virkelige verden. 

Han har her produceret en fortryllende 

fortælling der kan give ikke-økonomen 

et godt indblik i hvad økonomi egentlig 

handler om, og hvorfor økonomisk analyse 

er så nyttig; økonomen kan nyde den for 

underholdningsværdien og bruge dens 

Economist 

THE UNDERCOVER 

Boganmeldelse 

Tim Harford, The undercover economist. Exposing 

why the rich are rich, the poor are poor - and 

why you can never buy a decent used car! Oxford 

University Press, New York, 2006. (Udgivet 

november 2005.) 

historier og forklaringer når man skal 

forklare noget for ikke-økonomen. Selvom 

der ikke er nogen grafer eller ligninger 

ville den faktisk ikke være dårlig som første 

lærebog i økonomi. 

Harford begynder i London i kaffebaren 

Costa ved siden af pariserhjulet London Eye, 

hvor Costa er den eneste sælger af kaffe. 

Her forklarer han hvordan virksomheden 

har indført prisdiskriminering ved hjælp af 

“fair trade” kaffe, hvor man betaler ekstra 

for kaffe som bønderne har modtaget en 

højere pris for. På næste side er Harford 

flyttet til Washington, hvor han bruger 

samme pointer til at forklare prislisten hos 

Starbucks (produktnavnene bliver oversat til 

“Hot Chocolate–no frills,” “Cappuccino–no 

frills,” “Mix them together–I feel special” og 

“Use different powder–I feel very special”). 

I den næste kapitler bruger Harford 

underholdende eksempler og 

gode forklaringer til at introducere 

emner som signalværdien af priser, 

alternativomkostninger, asymmetrisk 

information (ja, der er masser af “lemons”), 

ugunstig udvælgelse, eksternaliteter, 

efficiente markeder og sågar eksistens af 

generel ligevægt i en bytteøkonomi. Der 

er også et kapitel om auktioner (spilteori, 

truth-telling, mekanismedesign), selvfølgelig 

med masser af anekdoter om John von 

Neumann og John Nash samt historien 

om en second-price sealed bid auktion for 


radiospektrum i New Zealand i 1990 hvor 

et firma som havde budt ca. 400.000 kr. 

for en licens endte med at betale omkring 

25 kr. 

De sidste kapitler i bogen bliver brugt 

til at bevæge os væk fra stiliserede 

mikroproblemstillinger fra hverdagen 

og tættere på det som de føromtalte 

“almindelige mennesker” forbinder med 

økonomi. Forfatteren rejser nemlig til 

Cameroon, verdens mest korrupte land i 

1999 ifølge Transparency International, 

men faldt uheldigvis til femtepladsen på kun 

tre år: “Transparency International ranks 

countries based on international perceptions 

of corruption... But the Cameroon 

authorities have spread themselves too thin, 

because Cameroon is massively corrupt 

at every level and does not just target 

foreigners. Perhaps it’s this lack of focus that 

has caused them to slip from the top spot.” 

Godt råd til alle lande. 

Undercover-økonomen kan ikke lide hvad 

han ser. Han tror ikke at Cameroons 

fattigdom i sidste ende skyldes de forfaldne 

veje eller manglen på teknology, fysisk 

kapital eller humankapital. Det handler om 

institutioner og incitamenter, noget vi jo 

har hørt før. Han rejser videre til Kina for 

at lære noget om globalisering og for at 

forklare nogle pointer om hvorfor fri handel 

er så godt, hvorvidt globalisering forårsager 

forurening (en graf der sammenligner 

udenlandske investeringer, FDI, og 

luftforurening i Kina fra 1987 til 1995, samt 

en anden der plotter landbrugssubsidier 

mod gødningsintensitet på tværs af lande, 

fortæller ret meget) og om handel er godt 

eller skidt for de fattige. Bogen slutter med 

et kapitel om hvordan Kina blev rigt og 

hvorfor økonomien betyder noget.

Fokus på... 

KONKURRENCEN 

Af Nina Reumert og Lise Lotte Lyck 

Konkurrence er et emne der bliver vigtigere og vigtigere. 

I en verden med stadig mere global samhandel er det 

af afgørende betydning for den fremtidige velfærd, at 

danske virksomheder er konkurrencedygtige i forhold til 

udlandet. 

En nødvendig forudsætning for dette er at 

konkurrencen fremmes på nationalt plan. 

Dette skyldes, at jo mere konkurrence vi 

har i Danmark jo mere vil virksomhederne 

være tvunget til at være nyskabende og til 

at sætte konkurrencedygtige priser. 

Men hvordan går det så egentlig med 

konkurrencen i Danmark? Ifølge Økonomi- 

og erhvervsminister Bendt Bendtsen “går 

det fremad, men der er stadig et stykke vej 

før konkurrencen i Danmark er i top.” Et 

eksempel på, at der stadig er mangelfuld 

konkurrence i visse brancher er sagen om 

prisaftaler i vvs-branchen, som kørte i medierne 

i sommeren 2005. 

Som følge af behovet for mere fokus på 

konkurrenceområdet har regeringen sat 

et mål for, at konkurrencen i år 2010 skal 

være på niveau med de bedste lande i 

OECD. Dette betyder blandt andet en 

halvering af antallet af brancher med 

konkurrenceproblemer. Som et konkret 

tiltag for at øge opmærksomheden på 

området har Konkurrencestyrelsen i foråret 

2005 indstiftet en priskonkurrence for 

økonomi- og jurastuderende. Prisen er inspireret 

af nordiske kolleger og består både 

af en kåring i jura og økonomi. Indenfor 

hvert område vælges en guld- og sølvvinder, 

som henholdsvis modtager 20.000 

Men hvordan går det så egentlig med konkurrencen i 

Danmark? Ifølge Økonomi- og erhvervsminister Bendt 

Bendtsen “går det fremad, men der er stadig et stykke vej 

før konkurrencen i Danmark er i top.” 

kr. og 10.000 kr. Samlet modtog Konkurrencestyrelsen 

24 opgaver i 2005 indenfor 

jura- og økonomiområdet og vinderne blev 

kåret ved en prisoverrækkelse i december. 

Polit’en var inviteret til at deltage i prisoverrækkelsen, 

der blandt andet indeholdt tale 

af økonomi- og erhvervsminister Bendt 

Bendtsen samt korte præsentationer af 

vinderne af guldpriserne. Vi havde derfor 

mulighed for at få nærmere indsigt i, hvad 

der skal til for at vinde en sådan konkurrence 

– en indsigt som vi nu vil dele med 

vor kære læsere. Vi vil dog koncentrere os 

om økonomidelen da det uden tvivl er det 

der vil interessere jer mest. 

Guldvinderen fra Københavns Universitet, 

Nicolaj Warming Larsen, indleverede sit 

speciale, “Contractual Agreements in the 


Vertical Chain.” Opgaven søger at bidrage 

til forståelsen af, hvordan adverse selection 

og moral hazard-problemer komplicerer 

kontrakter mellem grossister og detailhandlen. 

Konkret analyseres kontrakter mellem 

de vertikale led på ismarkedet. Relationen 

til konkurrencespørgsmålet er overordnet 

at isfirmaer ved at tilbyde gratis opsætning 

af isfrysere begrænser konkurrencen på 

ismarkedet. Dette skyldes at en fryser fra 

én producent kun må indeholde is fra dette 

firma. Da den enkelte issælger typisk kun 

vil have en enkelt fryser, vil konkurrencen 

således være begrænset. 

Sølvvinderen, Claus Bjørn Jørgensen, som 

ligeledes er fra Københavns Universitet, indleverede 

opgaven “An empirical investigation 

of industry concentration and profits.” 

Denne økonometrisk prægede opgave 

handler om, hvorvidt det teoretiske positive 

forhold mellem profit og markedskoncentration 

kan eftervises empirisk. Videre undersøges 

på hvilken måde firmaets gældsrate 

påvirker dette billede. 

Som det fremgår af ovenstående er konkurrenceøkonomi 

et stort og vigtigt område 

med mange muligheder for fordybelse. Har 

dette fanget din interesse kan de vindende 

opgaver findes på: 

http://www.ks.dk/publikationer/ 

konkurrence/2005/udvalgte-konk/ 

hvor der også kan findes yderligere information.

Den usynlige Hånd 

Socialøkonomisk Samfund og Økonomisk Institut uddeler i samarbejde den årlige 

“The Invisible Hand Award” i november, og i den anledning besluttede jeg mig for 

at lave et interview med vinderen fra 2005, Lektor Heino Bohn Nielsen (33). Heino 

underviser i Økonometri 2 på bachelordelen og har undervist ved Økonomisk Institut 

siden 2003, men har altså allerede formået at vinde den eftertragtede pris. Her 

er hvad der kom ud af interviewet: 

Af Branislav Mihic 

1. Hvordan har du det med at have 

vundet denne pris, især når man tænker 

på at du kun har undervist i Økonometri 

2 i et par år? 

Jeg er meget glad og stolt over at have 

fået ‘den usynlige hånd’. Man bruger jo 

meget af sin tid på undervisning, og så er 

det jo dejligt når arbejdet bliver værdsat. 

2. Har det nogen særlig betydning for dig 

at det er de studerende, som nominerer 

kandidaterne til prisen? 

Sidste år fik jeg en undervisningspris 

uddelt af instituttet alene. Den var jeg 

selvfølgelig meget glad for, men det føles 

endnu bedre, at det er de studerende, 

som vurderer at man gør et godt stykke 

arbejde. Det er trods alt for deres skyld vi 

underviser, så det ville være lidt ærgerligt 

hvis de ikke syntes, de fik noget med 

hjem fra forelæsningerne. 

3. Får denne pris nogen indflydelse på 

den måde du underviser på? 

Egentlig ikke. Jeg har altid været lidt 

skeptisk over for generelle undervisningsevalueringer. 

Jeg kommer altid til at 

tænke på, om gode evalueringer skyldes 

underholdningsværdi og høj service, 

eller om de studerende rent faktisk tager 

stilling til, hvor meget forelæsningerne 

bidrager til deres indlæring. Min egen 

holdning er, at evalueringsskemaerne 

kan være med til at give et fingerpeg 

om eventuelle problemer i undervisningen; 

men den rigtige evaluering af ens 

undervisning kommer først når man retter 

semesterets eksamensopgaver. Eksamensretning 

giver altid anledning til at ændre 

i undervisningen det næste semester. 

4. Betyder det noget for dig at denne pris 

er ret betydningsfuld blandt de studerende, 

eller føler du at det bare er en 

ekstra bonus når man vinder? 

Det betyder da noget at de studerende 

lægger mærke til, at man prioriter 

undervisning højt. Men man kan ikke 

tilrettelægge undervisningen efter at de 

studerende skal være så glade som muligt. 

Så på den måde er prisen en ekstra 

bonus. 

5. Har du fået nogen kommentarer fra 

dine kolleger siden du vandt? 

Der er mange der har været inde og 

sige tillykke. Og så har jeg fået et par 

kommentarer fra kolleger og studerende 


fra andre institutter på KU. Jeg tror ikke 

at man alle steder er vant til, at de studerende 

kan blive glade for et temmelig 

svært, obligatorisk kursus. 

6. Nu hvor du har vundet, er der noget 

særligt du vil gøre for at vinde igen? 

Nej. Man skal ikke tilrettelægge sin undervisning 

for at blive populær og vinde 

priser. Det vigtigste er, at de studerende 

lærer hvad de skal, og så er det andet 

en bonus oveni. 

TIDLIGERE VINDERE 

2002 

Henrik Hansen 

(Samfundsbeskrivelse) 

2003 

Christian Schultz 

(Industriøkonomi) 

2004 

Thomas Rønde 

(Spilteori)

Semesterstartsfesten

ARBEJDSMORALS 

nedbrydende anekdote 

(tysk originaltitel: Anekdote zur Senkung der Arbeitsmoral) 

Af Heinrich Böll 

Oversættelse af Kirsten Hasberg 

Er du én af de mange 

hårdtarbejdende politter, er 

følgende anekdote måske 

værd at huske på, når du med 

kaffekoppen i den ene hånd 

drøner gennem livet. 

I en havn ved en af Europas vestlige kyster 

ligger en fattigt klædt mand i sin fiskerbåd 

og døser. En smart klædt turist lægger i 

samme øjeblik en ny farvefilm i sit kamera, 

for at fotografere det idylliske billede: blå 

himmel, grønt hav med fredelige, snehvide 

bølgetoppe, sort båd, rød fiskerhue. Klik. 

Endnu engang. Klik, og for alle gode gange 

tre en tredje gang: Klik. 

Den sprøde, næsten fjendtlige lyd vækker 

den døsende fisker, som retter sig søvnigt 

op, søvnigt fisker efter en pakke cigaretter, 

men før han har fundet det han leder efter, 

har den ivrige turist allerede holdt en pakke 

op for næsen af ham, og selvom han ikke 

ligefrem har puttet cigaretten ind i munden 

på ham, har han lagt den i hans hånd; 

et fjerde klik, nemlig lighterens, afslutter 

turistens overilede høflighed. Gennem den 

næsten umærkelige, upåviselige overdrevent 

flinke høflighed er en tirret forlegenhed 

opstået, som turisten – med landets sprog i 

sin magt – forsøger at overkomme gennem 

en samtale. 

”De vil komme til at gøre en god fangst i 

dag” 

Fiskeren ryster på hovedet. 

”Men man har sagt mig, at vejret er gunstigt 

i dag.” 

Fiskeren nikker. 

”De vil altså ikke tage ud?” 

Fiskeren ryster på hovedet, turistens 

nervøsitet stiger. Vist ligger det fattigt klædte 

menneskes ve og vel ham på hjerte, men 

ærgrelsen over den forpassede mulighed 

nager ham. 

”Nå, føler de dem skidt tilpas?” 

Endeligt går fiskeren fra tegnesprog over til 

det virkeligt talte ord. 

”Jeg har det storartet”, siger han. ”Jeg har 

aldrig følt mig bedre.” 

Han står op, strækker sig, som ville han 

demonstrere, hvor atletisk han er bygget. 

”Jeg føler mig fantastisk.” 

Turistens ansigtsudtryk bliver mere og mere 

ulykkeligt, han kan ikke længere undertrykke 

det spørgsmål, som så at sige er ved at 

sprænge hans hjerte: ”Men hvorfor tager de 

så ikke ud?” 

Svaret kommer prompte og kortfattet. 

”Fordi jeg allerede var ude i morges.” 

”Var fangsten god?” 

”Den var så god, at jeg ikke behøver tage 

ud endnu engang, jeg havde fire hummere i 

mine kurve, og næsten to dusin makreller...” 

Fiskeren er endelig vågen, tør nu op og 

klapper beroligende turisten på skulderen. 

Dennes bekymrede ansigtsudtryk synes 

ham at være om end ubegrundet, så dog 

rørende bekymring. 

”Jeg har endda nok til i morgen og i 

overmorgen”, siger han, for at lette den 

fremmedes sjæl. ”Ryger de en af mine?” 

– ”Ja, tak.” 

Cigaretter bliver taget i munden, et femte 

klik, og den fremmede sidder nu hovedrystende 

på bådens kant, lægger kameraet ud 

af hånden, for nu har han brug for begge 

hænder for at give sin tale eftertrykkelighed. 

”Jeg vil jo ikke blande mig i deres personlige 

anliggender”, siger han, ”men forestil 

dem engang, at de i dag ville tage ud 

anden, tredje, måske endda en fjerde gang, 

og de ville fange tre, fire, fem, måske endda 

ti dusin makreller… forestil dem det.” 

Fiskeren nikker. 

”De ville”, fortsætter turisten, ”tage ud to, tre 


eller fire gange, ikke kun i dag, men også i 

morgen, i overmorgen, ja, på alle gunstige 

dage – ved de, hvad der ville ske?” 

Fiskeren ryster på hovedet. 

”Senest om et år ville de kunne købe en motor, 

om to år endnu en båd, om tre eller fire 

år kunne de måske få en lille kutter, og med 

to både eller med kutteren ville de selvfølgelig 

fange meget mere – en dag ville de 

have to kuttere, de ville…”, begejstringen 

gør ham stum for et par øjeblikke, ”de ville 

bygge et lille kølehus, måske et røgeri, senere 

en marinadefabrik, de ville flyve rundt i 

egen helikopter, lokalisere fiskestimerne og 

give deres kuttere anvisninger over radio, 

de kunne erhverve rettighederne til laks, 

åbne en fiskerestaurant, eksportere hummeren 

uden mellemhandler direkte til Paris 

– og så…” – igen gør begejstringen ham 

stum. Hovedrystende, bedrøvet dybt ind i 

hjertet, han har næsten allerede mistet sin 

ferieglæde, kigger han på det sig langsomt 

nærmende højvande, som de ufangede fisk 

muntert sringer rundt i. ”Og så”, siger han, 

men igen mister han stemmen i ophidselsen. 

Fiskeren banker ham på ryggen, som et 

barn, der har fået noget i den gale hals. 

”Hvad så?” spørger han stille. 

”Så”, siger den fremmede med stille 

begejstring, ”så kunne de roligt sidde her 

i havnen, døse i solen – og kigge på det 

herlige hav.” 

”Men det gør jeg jo allerede nu”, siger 

fiskeren, ”jeg sidder roligt ved havnen og 

døser, kun deres klikkeri har forstyrret mig 

i det.” 

Den således belærte turist drog eftertænktsomt 

derfra, for tidligere havde han også 

troet, at han arbejdede, for ikke at skulle 

arbejde mere en dag, og der var ikke noget 

spor af medlidenhed overfor den fattigt 

klædte fisker tilovers i ham, kun en smule 

misundelse.

FIBONACCI UENDELIGE RÆKKE 

sammenhængen mellem obligationsfutures og approximation af spiralen i et sneglehus 

Af Frederik Meinertsen 

Talrækken (1, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34, 

55, 89, 144, 233, 377, 610, 987, … ) 

siger måske ikke de fleste noget særligt, 

men den har en helt speciel betydning for 

matematikere og videnskabsfolk. Fibonacci 

var søn af en købmandsrepræsentant fra 

Pisa og fik sit gennembrud i 1300-tallet, da 

han genoplivede dele af antikkens glemte 

matematik og gav sit eget bidrag i form af 

nyopdagelser. Fibonacci publicerede i 1202 

Liber abaci hvor I han introducerer det 

hindu-arabiske decimalsystem og brugen 

af arabiske tal i Europa. Det er i dette værk 

at man udover algoritmer og simultane 

ligningssystemer finder Fibonacci-tallene og 

Fibonacci-talrækken, som dog var blevet 

opdaget flere hundrede år tidligere. Talrækken 

som ganske enkelt er summen af de 

to foregående tal uden tvivl en af de mest 

berømmede talrækker grundet den store 

udbredelse og anvendelse indenfor samtlige 

naturvidenskabelige grene. Fibonnaci bruger 

kaniner som sit introduktionseksempel. 

Vi starter selvfølgelig med noget der kunne 

minde om en antagelse i en økonomibog, 

nemlig at kaniner aldrig dør! Dernæst at 

et kaninpar altid føder et nyt kaninpar (en 

han- og en hunkanin) hver måned startende 

fra den anden måned. I slutningen af den 

første måned (t + 1) vil der stadig kun være 

et kaninpar (det oprindelige kaninpar, som 

vi for god ordens skyld antager faldt ned fra 

himlen). I slutningen af anden måned (t + 

2) vil det oprindelige kaninpar have født et 

ekstra sæt kaniner som igen kan reprodu- 

cere sig selv efter to perioder. Vi husker at 

det oprindelige kaninpar jo ikke går bort, 

men reproducerer sig selv i en uendelighed. 

Dermed fås den berømte Fibonacci 

talrække. Efter 10 år eller 120 måneder vil 

man have 25 x 32 x 5 x 7 x 11 x 23 x 31 

x 41 x 61 x 241 x 2161 x 2521 x 20641 

= 5.358.359.254.990.966.640.871.840 

(Tag den Australien!). Det er selvfølgelig 

meget interessant og talrækken er da også 

blevet benyttet så forskellige steder som 

familiemønstre hos bier til approksimation 

af kurverne i sneglehuse og solsikkefrøenes 

dannelse på blomsterhovedet. Tager vi 

nu raten af to på hinanden efterfølgende 

tal i Fibonacci talrækken og dividerer det 

successive tal med det foregående får vi 

Fibonacci tallene 1/1 = 1, 2/1 = 2, 3/2 

= 1.5, 5/3 = 1.666..., 8/5 = 1.6, 

13/8 = 1.625, 21/13 = 1•6154… 

34/21 = 1.6190… 55/34 = 1.6176… 

osv. Den nye talrække har ligeledes de 

samme karakteristika, men nu ser vi at 

tallene efter de fire første numre nærmer 

sig 1.618 eller ”det gyldne” tal. Trækker vi 

dette tal fra 2 (som vi jo også husker som 

summen af den uendelige fødselsdagskage-fordeling 

fra Sydsætter! Den første får 

1 lagkage og den næste får halvdelen af 

hvad den foregående fik) får vi 0.382 eller 

dets inverse 2.618. Sætter vi |AB|=0.382, 

|BC|=0.618 og dermed |AC|=1 finder 

man at dette er en ganske speciel ligning 

hvor |AC| divideret med |CB| er lig |AC| 

divideret med |AB|. Dette er et ganske specielt 

forhold som ikke gør sig gældende ved 

eks. |AB|=|BC|=0.5. Og hvad’ så fristes 


man til at spørge? Man kan konstruere et 

snedigt rektangel med Fibonacci-tallene 

som længden på et kvadrat og lægge dem 

ved siden af hinanden. Fra det inderste 

kvadrat kan man under den forudsætning 

at man rammer hver ende af diagonalen 

tegne en uendelig logaritmisk spiral, også 

kaldet Fibonacci-spiralen. Forholdet er som 

allerede gættet 38.2 pct. og 61.8 pct. 

Kurserne på de finansielle markeder går og 

ned. De reflekterer investorernes forventninger 

og er dermed menneskelig psykologi. 

Når et marked går op er det normalt 

at det tager sig en pause, trækker sig 

tilbage, regrupperer og starter så igen sin 

opad trend. Det er her at man ved hjælp af 

Fibonacci tal kan måle hvor langt markedet 

kan trække sig tilbage før det går frem igen 

(hvis man forventer et bull marked). Det 

mest normale er 38.2, 50.0 og 61.8 pct. 

Kigger man FX markedet, nærmere betegnet 

britiske pund de sidste 6 måneder, er 

det bemærkelsesværdigt at niveauerne rent 

faktisk indlejrer sig på Fibonacci-niveauer. 

Man skal dog være varsom med tekniske 

analyser, da forventningen om et Fibonacciniveau 

også er I spil. Hvis alle forventer at 

markedet efter en bestemt sammentrækning 

eller et rally går I vejret, så går det selvfølgelig 

den vej markedet betaler. Man kan 

næsten fristes til at kalde det for en gang 

kortkiggeri uden den store fordybelse. Det 

er selvfølgelig ikke en arbitragemaskine vi 

har fundet, men basal viden om markedets 

tekniske niveauer er en nødvendighed for 

at kunne læse markedets volatilitet. Hvis 

markedet handler lavere end normalt og 

pludselig viser en opadgående trend, så 

kan en trader måske forberede sig på at 

lægge sig short i en position når markedet 

har nået et vist niveau. Her kan Fibonacci 

tallene hjælpe med at læse de historiske 

charts, så man ikke sigter efter imaginære 

fixpunkter. Fibonacci niveauer bruges til de 

fleste volatile markeder, men analyser der 

udelukkende baserer sig på teknisk analyse 

er ikke anset som høj kvalitet. Som altid 

kræver gennemarbejdede analyser at man 

gør sit hjemmearbejde ordentligt ellers 

risikerer man at blive kørt over. Og det kan 

være rigtig dyrt!

MULTIsiden 

Introforløb - januar 2006 

Af Jesper, vintertutor 2006 

Efter to introdage i København med sociale arrangementer til at 

ryste de 50 nystartede sammen, drog vi mandag formiddag til 

en hytte nær Haslev. Efter den traditionelle sengefordeling der 

hører rusture til, blev de to hold fordelt på fire nye hold. Fire 

hold i fire farver der rusturen igennem kæmpede, på godt og 

ondt, mod hinanden om en yderst prestigefyldt gave. Mandag 

fik de lov til at ydmyge deres tutorer i forbindelse med ”tipen-tutor”. 

Det var meget simpelt. Gættede de rigtigt, måtte de 

tvære flødeskum ud over en af deres tutorer. Efter en aften med 

bl.a. speed-dating og højtidernes natløb, sluttede vi af med et 

brag af en fest. 

Udskejelserne om mandagen prægede tydeligt energien hos 

de kære russi om tirsdagen. Dog havde tutorerne planlagt en 

masse så, der blev ikke meget tid til at smide fødderne op og 

slappe af. Onsdag morgen startede tidligt, da vi skulle med bus 

mod København. Først et stop ved Eksperimentariet, som ikke 

var til stor begejstring for alle, og derefter fluks mod Nationalbanken. 

Her fik de et rigtig godt indblik i Nationalbankens hverdag, 

beskrevet af en gammel kending fra Polit (Maria Carlsen, 

stud.polit., RUKO 2004). Endnu engang blev det til en lang 

dag for de evigt spændte vinterstartere og der gik lidt tid før de 

faldt til ro onsdag aften/nat. 

Torsdag var så den helt stor fag-dag med den velkendte Peter 

Erling-opgave, studievejledning og fagpræsentation. Torsdag 

aften blev afviklet i ægte ”nytårsaften”-stil med flotte hatte, 

udspring fra stole hver halve time og selvfølgelig champagne 

og kransekage kl. 12. Som alle gode nytårsfester, blev der festet 

og danset til den lyse morgen. Fredagen morgen skulle der ryddes 

op i en fart og alt skulle pakkes til bussen kom og kørte os 

sikkert hjem til byen. 

Nu er jeg som tutor nødsaget til at pynte lidt på begivenhederne, 

men vil bare slutte af med at citerer et par stykker fra 

hold 102: 

”Fed tur! Godt arrangeret”, ”En stor ros til vores søde, sjove og 

hyggelige tutorer!”. Det siger vidst det hele ;-) 

Hele VT06 takker alle på vinteroptag 2006 for et fantastisk 

introforløb. Vi ses på studiestræde. 


En allegori 

En symbolsk handling bringer sindene i kog. 

Tænder ild til en krudttønde i en situation, hvor 

det egentlig havde været påkrævet at gå på 

listesko. Egentlig var det bare en provokation fra 

en aktørs side, en individuel handling, som blev 

opfattet som et helt samfunds holdning, og som 

derfor krævede et helt samfunds svar på tiltale. 

Denne tiltale fik imidlertid dimensioner, som 

ingen kunne have forudset. Et svar virkede nu 

som utidssvarende, og indblanding fra venner 

og naboer blev nødvendig, på begge sider. 

Situationen eskalerer. Folk bliver dræbt, men i 

sejrssikker rus styrter begge parter sig ud i yderligere 

diskussion, holder på egne holdninger 

som det rigtige, det sande og det evigtgyldige. 

Der er ingen vej tilbage, nu kan intet holde den 

eksplosion tilbage, som havde ulmet i årevis. 

Sådan begyndte (også) første verdenskrig. 

Kan vi lære af historien? 

Ballonflyvere... 

To ballonflyvere har i tæt tåge fuldstændigt 

mistet orienteringen. Pludselig letter tågen, og 

under sig ser de en ensom vandrer på en højderyg. 

Den ene ballonflyver former hænderne til 

en tragt og råber ned mod jorden: ”Hvooor eer 

viii?”. Vandreren kaster et blik opad og svarer 

prompte: ”I en varmluftsballon, 30 meter over 

jorden!” Tågen trækker sig atter sammen under 

ballonflyverne. Da siger den ene til den anden: 

”Manden må ha været jurist. Hans svar var 

rigtigt, præcist og alligevel komplet ubrugeligt.” 

Hvordan kan man se, at de to ballonflyvere i 

denne historie må være cand.merc. økonomer? 

De har: 

a.) produceret en masse varm luft 

b.) mistet orienteringen fuldstændigt 

c.) spurgt en jurist til råds, da de kom i 

problemer

Everybody 

This is a story about four people named 

Everybody, Somebody, Anybody, and 

Nobody. There was an important job to be 

done and Everybody was sure that Somebody 

would do it. Anybody could have done 

it, but Nobody did it. Somebody got angry 

about this, because it was Everybody’s job. 

Everybody thought Anybody could do it, but 

Nobody realized that Everybody wouldn’t 

do it. It ended up that Everybody blamed 

Somebody when Nobody did what Anybody 

could have done. 

Nødhjælp til politter 

(eksamenskurser) 

Nu er der endelig HJÆLP at hente - også 

for os politter! Hvis du også hører til den 

slags studerende, der udskyder læsningen 

til sidst på semestret, så er kursusvirksomheden 

MANU din ven i nøden. I lang tid har 

studerende fra Handelshøjskolen i København 

kunne tage disse meget populære 

eksamensforberedende weekendkurser, og 

gennem stor store succes har MANU nu 

vokset sig til at være den største kursusvirksomhed 

på CBS og KU. 

På kurserne vil de mest sandsynlige eksamensopgaver 

bliver gennemgået af nogle 

af de bedste undervisere i Danmark – på 

den måde optimeres din karakter uanset, 

hvor på skalaen du normalt befinder dig! 

De højeste dumpeprocenter på vores studie 

ligger på første og anden årsprøve, så det 

er her MANU vil foretage markedspenetrationen; 

matematik 2, økonomiske principper 

2, mikro 2 beslutninger og strategi 

og makro 2 kort sigt er de første fag i 

udbud til sommer. Derefter er det ikke helt 

utænkeligt, at kursusbølgen også skyller 

ind over tredje årsprøve, hvor et fag som 

økonometri 2 (uden hjælpemidler!) kunne 

være vores ønske til MANU. Alle praktiske 

informationer kan findes på deres hjemmeside 

www.manu.nu, hvor fagnørder med 

sociale kompetencer også kan kigge efter 

jobmuligheder som underviser. Prisen? 500 

dask for en weekend med 10 timers intensiv 

eksamenskarakter-hævning og masser af 

aha-oplevelser. 

Studietur til Kina 

I efterårsferien kan 30 heldige politstuderende komme til Kina 

. 

Formålet med turen er, at få indsigt i den kinesiske økonomi før og nu, og 

vi vil derfor besøge en række virksomheder og organisationer i Beijing og 

Shanghai, men også bruge nogle dage på sightseeing. 

Turen er fra torsdag den 12/10 til søndag den 22/10 2006 og forventes at 

koste ca. 6000 kr. pr. person, der er dog sat et prisloft på 7000 kr. Beløbet 

dækker transport og indlogering. 

Dette er en unik mulighed for at få et godt indblik i den kinesiske økonomi og 

kultur og for at lære andre politstuderende at kende. Vi opfordrer derfor politter 

på alle årgange til at søge! 

Tilmelding skal ske senest søndag den 19/3 2006 på www.politraadet.dk, og 

deltagerne findes ved simpel tilfældig udvælgelse den 20/3. 

Første betaling er på 2000 kr. pr. person og skal indbetales senest 31/3. Det 

resterende beløb betales den 1/6 og den 1/8. 

For turens deltagere vil der være to obligatorisk seminarer, som fider sted den 

8/4 og den 30/9 2006. 

Vi glæder os til en god tur! 

STUKO 06 

Gratis kompendier på nettet 

Forlaget Ventus har i samarbejde med Reformklubben på Handelshøjskolen 

i København udgivet en række gratis kompendier. Kompendierne 

omhandler blandt andet mikro, makro samt statistik og er forfattet af 

ansatte på universiteter og handelshøjskoler. Behandlingen af emnerne 

er basale og letforståelige, og kan således bruges som supplement til 

grundbøgerne inden for de forskellige fag. 

Kompendierne kan findes på 

www.ventus.dk. 

POLITEN #1 2006 19

Avoriaz 

Polit på ski 

Af Tore, Polit på ski 

Endnu engang var destinationen de franske 

alper, nemlig Avoriaz. Det.første indtryk 

var netop det vi var kommet ned for at se: 

Ny faldet sne, solskin og ny præparerede 

løjper. Avoriaz er en by med charme og 

hygge, byen er bilfri og det giver en helt 

speciel stemning med skiløbere i hele 

byen, og en begynderbakke placeret i 

midten af det hele. Det at byen er bilfri, 

gør at de eneste transportmuligheder er de 

hestetrukne kaner eller til fods. Så ingen 

kedelige asfalterede veje med frustrerede 

bilister, som hverken kan komme frem eller 

tilbage. Sneen ligger meter tykt i gaderne, 

hvor de eneste lyde kommer fra skiløberne, 

fulde afterskiere eller klokkerne på de 

hestetrukne kaner. 

Vi havde indkvartering på Hotel Saskia, 

værelserne var små, men hvad man 

må forvendte når turen går til alperne. 

Indkøbsmuligheder i byen var gode, 

dog havde den famøse Sherpa-kæde 

monopol og priserne var ekstremt høje. 

En obligatorisk ramme Kronenbourger 

koster omkring 8 euro. Men som polit 

maksimerede vi hurtigt vores nytte med 

Königsbier, der kun kostede 5 euro. 

Avoriaz ligger i Portes du Soleil skiområdet, 

der har 650 km pister med en hovedvægt 

på de røde. Området er kendt for ”Le Mur” 

eller ”Muren”, som er en ekstrem sort eller 

orange (uden for kategori) pukkelpiste, 

der får en øvet polit skiløber til at ligne en 

amatør, specielt dem, der tog dem efter 

en hård nats strabadser. Faktisk er Portes 


du Soleil et fantastisk skiområde med blå 

pister placeret tæt ved byerne og røde 

pister, der forbinder området. For let øvede 

polit skiløbere er der således adgang til 

hele området uden at skulle kæmpe sig 

ned af en snæver sort piste. Det bedste 

ved pisterne er, at de går lige ned til 

afterski-baren ”shooters”, hvor de fleste 

politer samlede sig, nogle allerede fra kl.14 

(værelse 3506, uden at nævne navne). Her 

kunne man erhverve sig en kande øl eller 

flere, imens man snakkede om bedrifterne 

på pisterne og musikken rockede til 

covernumre. 

Hvad angår afterski mangler Avoriaz 

absolut ingenting. Der er masser af 

muligheder for at holde afterski. Uanset om 

man er til den helt vilde afterski med dans 

på bordene (hvilket en polit jo er), eller man 

blot vil nyde en øl og snakke om, hvordan 

dagen er gået. Shooters var som sagt 

stamstedet, men et andet stamsted blev The 

Place, som havde god livemusik hver eneste 

dag, og happy hour hver eftermiddag. 

Udover de traditionelle afterskisteder 

og caféer er der flere diskoteker, hvor 

dansetalentet kan udfoldes til langt ud 

på natten. Choucas eller Ko kassen, som 

stedet hurtigt blev døbt, var et tiløbsstykke 

når de andre barer lukkede kl.01.30. Hvis 

stemningen skulle blive lidt for høj til en 

længere gåtur hjem i skistøvler, kan man jo 

altid tage en kane, personlig blev jeg gode 

venner med en hest, der hed Nina, som tit 

kørte vores værelse til hotellet. 

Afterski var ikke det eneste sted, hvor man 

kunne hygge sig med politer og andre 

studieretninger. Ecart, vores rejseselskab, 

arrangeret en picknic ”i det hvide”, hvor 

Sterling bød på live musik og Ecart på 

mad og øl ad libitum. Efter gildet skulle 

folk så prøve sig på ski ned ad løjpen for 

at komme tilbage til hotellet, hvilket måtte 

have set sjovt ud for dem, der ikke havde 

været til picnic. 

Ferien forløb uden problemer med godt 

vejr, godt selskab, præparerede løjper og 

afterski med gang i den. Det bliver svært at 

overgå til næste vinter, men polit på ski vil 

gøre et forsøg. 

Tak for en god ferie.


Skt. Peders Bageren, Skt. Pedersstræde 

Pris: 7,– 

Karaktergennemsnit: 3,23 

Endelig placering: 2 

Kommentarer: 

Meget rustikt i udseendet, men kunne godt have fået lidt mere 

gas med krymmelet. Udmærket konsistens og fin eftersmag. 

Meget mørk farve. Ingen cigaretskodder eller gamle plastre. 

Nørrebrogade 10a 

Pris: 5,– 



Kommentarer: 

Dette pragteksemplar løb af med sejren som “Bedst til prisen” 

hvilket ikke er helt ringe taget i betragtning af bagerbutikkens 

ret så sure smiley (dog forsøgt glædeliggjort af ejeren, med en 

kuglepensmund…). Ligner en formpresset lort med krymmel på. 

Store stykker, men noget smattede. Uidentificerbare ting i, som 

knaser mellem kindtænderne. 

Studenterbrødsanmeldelse 

Sand videnskab er at undres og at søge svar, og mange mænd og kvinder har gennem tiderne undredes 

og søgt og ofte også fundet svar. Ét spørgsmål synes dog komplet ignoreret af verdenshistorien; det evigt 

tilbagevendende spørgsmål af ypperste vigtighed og relevans og som i dén grad kræver svar: Hvor får man 

de bedste studenterbrød? 

Af USB 

Super Brugsen på Nørreport 

Pris: 8,– 



Især blandt studerende må dette spørgsmål 

trænge sig på, så det må være på tide at 

undersøge det… 

I den højere sags tjeneste og med livet 

som indsats testede derfor en håndfuld 

brave polit’er alle bageres absolutte faglige 

stolthed: 

Studenterbrødet (Muligvis bedre kendt 

under navnet Alt Godt fra Gulvet) – på en 

ellers så triviel fredag aften. Fem udsøgte 

studenterbrød var nidkært udvalgt af Udvalget 

til Studenterbrødets Bevarelse (USB), 

som i silende regn havde cyklet den ganske 

by tynd i jagten på de helt rigtige varer. 

Selve testen forløb på yderst retfærdig vis 

som en blindtest med nummerering af de 

enkelte brød, så oprindelsen ikke var til 

at spore. Deltagerne afgav karakterer på 

skalaen 1–7, hvor 1 er “Næh, nu må jeg 

be’ om mine himmelblå, jeg har da aldrig 

i mine livsskabte dage smagt så formidabel 

en klæg masse af dejrester, cigaretskodder 

og romessens,” mens 7 er “Føj for den 

lede!” 

Testens konklusion 

De bedste studenterbrød fås i Brugsen! 

Måske en anelse overraskende at et 

supermarked udkonkurrerer den ellers så 

velrenommerede Skt. Peders Bageren. Er 

man ude i at finde et godt studenterbrød, 

men er SU-en smuldret bort på Belugakaviar 

og Harboe Pilsnere, skal man et smut 


Pariserkonditoriet Jagtvej 94 

Pris: 6,– 



Kommentarer: 

Ligner en lort med krymmel på. Ret ordinært, omtrent lige så 

ophidsende som at se på maling, der tørrer. 

Parcelkonditoriet Griffenfeldsgade 56 

Pris: 6,– 



Kommentarer: 

Lyst studenterbrød!!! Jamen, det kan man da ikke! Hvilken 

fadæse; en eller anden stupid bager har totalt misforstået 

konceptet. Vi vil have kakaomasse/kulør i! Dette studenterbrød 

er signifikant dårligere end de øvrige. Ligner en hvid lort med 

krymmel på; tænk at det kunne være muligt. 

Kommentarer: 

Næ, der er jo kiks i bunden… og syltetøj… og hvid glasur, hold da op, fine sager! Udseendet taler klart til dette studenterbrøds 

fordel. Hænger ikke helt så meget fast i ganen som de øvrige, hvilket er meget rart, for så spytter man ikke studenterbrødsmasse, når 

man snakker. En soleklar vinder. 

ned på Nørrebrogade 10a, hvor man finder 

det bedste brød til prisen. 

Kvalme og maveonde 

Ingen dyr kom til skade under forsøget; dog 

kan det ikke afvises, at en enkelt studerende 

eller to led af kvalme/maveonder den 

efterfølgende weekend. I øvrigt var det en 

stor skuffelse, at der ikke åbenbarede sig 

hverken afklippede negle eller brugte plastre 

undervejs i prøvespisningen, men måske 

var det blot kamufleret for godt. Den slags 

hører sig til i et ordentligt studenterbrød!!! 

Advarsel 

Hvordan kan det være, at det ikke er til 

at opsnuse et studenterbrød på Frederiksberg… 

har de frederiksbergske bagere 

ingen respekt for deres fag??? Snobber…

Christinasklumme 

måned 

ÅRETS VÆRSTE 

Endelig. En-de-lig er januar måned 

overstået. Årets uden tvivl længste og mest 

ulidelige måned. Januar måned indeholder 

umådelige mængder af ubehag i form af 

31 lange dage, kulde, mørke, sjap og sidst, 

men ikke mindst EKSAMEN. Man ved det, 

men glemmer hvert år eller fortrænger i 

hvert fald mere eller mindre bevidst; at året 

går sin gang, og snart er det eksamenstid 

igen. 

Rent faktisk indtræffer denne forfærdelige 

begivenhed jo to gange om året. Januar og 

juni måned dyster en skæbnesvanger kamp 

om at blive den mest forhadte måned på 

politstudiet. 

Personligt synes jeg, at juni er lidt mere 

overkommelig, da solskin, udsigten til lang 

ferie og duften af grillmad mildner det hele 

lidt. 

Inspirationen til denne artikel er netop de 

cirka to måneder eller 61 dage eller 1.464 

timer om året, hvor man sætter alt, hvad 

der hedder liv og udfoldelse på pause. 

De to måneder om året, hvor ens venner 

udenfor polit langsomt begynder at miste 

tålmodigheden, fordi man ikke har svaret 

på deres beskeder og har udelukket alle 

aktiviteter, hvor ordet social indgår. 

De to måneder om året, hvor man hver 

nat sover i gennemsnit 5 timer og konstant 

ligner én, der er blevet udsat for 1.000 volt 

og tre sumobrydere. 

De to måneder om året, hvor man så gerne 

ville drømme søde drømme om at finde 

den person, der fandt på mottoet, at eksamen 

er en fest for den velforberedte elev og 

lige give ham/hende et par “venlige” ord 

med på vejen. 

De to måneder om året, hvor man i stedet 

drømmer om formler, beviser for velfærdsteoremer, 

om at sove over sig, om at 

glemme sit studiekort, eller om at eksamen 

handler om et delafsnit på 7 linjer, 

som forelæseren brugte 10 minutter på at 

gennemgå i anden time en fredageftermiddag 

lidt i fire. 

De to måneder om året, hvor man kan 

vågne på eksamensdagen og føle, at alt, 

hvad man har terpet i døgndrift de sidste 5 

dage, lige pludselig fuldstændig har forladt 

ens hjerne og selv de mest grundlæggende 

ting som indifferenskurver og signifikanssandsynligheder 

synes at kræve uopnåelige 

mængder af hjerneaktivitet. 

De to måneder om året, hvor ord og 

begreber som Pareto-optimalitet, rationelle 

agenter og præferencer begynder at indgå 

som en naturlig del af ens ordforråd. 

De to måneder om året, hvor man virkelig 

bliver negativ på andre studier, der ynker 

over deres eksamen, som er en gruppeeksamen 

med en varighed på 30 minutter 

med grupper på op til 6 medlemmer 

eller forsvar af en synopsis på tre sider eller 

en multiple choice test eller en eksamen 

”De to måneder om året, hvor man virkelig bliver negativ 

på andre studier, der ynker over deres eksamen, som 

er en gruppeeksamen med en varighed på 30 minutter 

med grupper på op til 6 medlemmer eller forsvar af en 

synopsis på tre sider eller en multiple choice test eller en 

eksamen med pensum på 150 sider med hjælpemidler og 

kompendier i overflod.” 

med pensum på 150 sider med hjælpemidler 

og kompendier i overflod. 

De to måneder, hvor man virkelige begynder 

at revurdere sit studievalg ud fra 

en cost-benefit tilgang, og tanken om at 

rejse til fjerne himmelstrøg og arbejde som 

appelsinplukker virkelig begynder at lyde 

tiltagende. 

De to måneder om året, hvor tiden imellem 

nogen gange synes at gå så hurtigt, at man 

knap nok føler, at man har skilt det sidste 

gule papir fra det lyserøde, før man igen 

sidder i stolen og sveder. 

Her til sidst på falderebet vil jeg bare lige 

opfordre alle politer til at huske at nyde 

tiden og leve fuldt ud mellem januar og juni 

måned for, før man ved af det, begynder 

det hele forfra igen… 


På egen hånd i 

BERLIN 

Et udlandsophold er uden tvivl et punkt på mange studerendes 

ønskeliste. Men hvor langt er der fra drøm til 

virkelighed? Kan man andet end at følge den slagne vej, 

vente til kandidatdelen og kun søge optagelse på universiteter, 

der i forvejen foreligger aftaler med? 

At tage ud fra polit på bachelordelen, og så til Humboldt- 

Universitetet i Berlin, som Økonomisk Institut ikke har 

noget samarbejde med, lever i sandhed op til definitionen 

af at tage ud “på egen hånd” – studiets betegnelse for 

egensindede, selv-arrangerede rejseprojekter. Det kræver 

benarbejde og vedholdenhed – og er det hele værd. 

Henvender man sig til studiets ledelse 

med ønsket om at tage på udlandsophold 

på bachelordelen, og så til en by 

og et universitet, hvor der ikke på forhånd 

eksisterer nogen samarbejdsaftale, kan det 

ikke undre, at man mildest talt bliver mødt 

med en vis skepsis. For i modsætning til 

mange andre studieretninger er pensum 

på økonomistudiets bachelordel tætpakket 

med obligatoriske fag, der gør det svært at 

bevæge sig udenfor Studiestrædes trygge 

rammer, inden man har nået kandidatdelens 

reddende valgfrihed. At få et semesters 

studietid i udlandet godkendt i København 

(og dermed få SU’en med), kræver nemlig, 

at man kan finde fag på værtsuniversitetet, 

der fuldstændigt svarer til de fag, man 

ville have fulgt, hvis man ellers var blevet 

hjemme. 

Godt nok er vores bachelor fagligt krævende, 

niveaumæssigt stærk og slagkraftig 

i international sammeligning, men at de 

enkelte fag er så unikke, at de ikke kan 

genfindes på andre universiteter, nægtede 

jeg at tro på. At der findes fag derude, 

som har stort set samme indhold som de 

hjemlige, skal man ikke kun overbevise sig 

selv om efter utallige timers vildfaren på 

fremmede universiteters hjemmesider, man 

skal også overbevise studieledelsen om det. 

Lykkes det, får man en forhåndsgodkendelse 

i hånden, som jævner vejen. 

Grunden til, at det for mig netop skulle 

være Berlin, var tilbuddet om et praktiko- 

phold i det tyske parlament hos SPD-politikeren 

og forfatteren Hermann Scheer, 

der både i Tyskland og internationalt er 

anerkendt for sin visionære og fremadrettede 

energipolitik og i 25 år har været de 

vedvarende energikilders forkæmper. Under 

praktikopholdet ville jeg fortsætte studiet i 

Berlin, og da jeg desuden taler tysk som mit 

andet modersmål, var det vigtigt at komme 

ud på bachelordelen, hvor jeg stadig kunne 

finde fag på tysk – på de højere semestre 

foregår undervisningen, ligesom her, oftest 

på engelsk, netop af hensyn til de internationale 

studerende. 

For mange studerende bliver kulturmødet, 

som også gerne skulle være en del af et 

udlandsophold, ikke et møde med værtslandets 

kultur, men derimod et møde med 

utallige andre Erasmus-studerendes nationale 

kulturer. Det er uden tvivl også meget 

udbytterigt, men at komme hjem fra et 

tysk- eller fransktalende land, uden at være 

blevet bedre til sproget eller at have lært 

kulturen bedre at kende, fordi man kun har 

talt engelsk og været sammen med andre 

udenlandske studerende, er i mine øjne en 

trist globaliseringstendens. Jeg søgte derfor 

kontakt med de tyske studerende, meldte 

mig ind i universitetskoret, og tog hellere til 

særarrangementer for hele fakultetet end 

for “Erasmus Students only” – og flyttede 

fra kollegiet, hvor der næsten udelukkende 

bor udenlandske studerende og samtidig er 

stor udskiftning, til et bofællesskab, hvor jeg 

udover at dele en fed lejlighed med en tysk 


“visuel kommunikation”-studerende med 

det samme blev en del af en vennekreds 

– helt klart den bedste måde at lære en by 

at kende på! 

Berlin er en ekstraordinært billig storby 

– selv i forhold til andre tyske byer. Den 

skyldes dels den høje arbejdsløshed, som 

i Berlin er endnu større end i resten af 

Tyskland og får folk til at flytte væk, når de 

søger job, dels den store boligmasse, som 

især i det tidligere Østberlin er blevet kraftigt 

renoveret, så det er muligt at bo lækkert 

og billigt, også for studerende, der ofte slår 

sig ned i bofællesskaber. Så når man tager 

ud, især som polit, bør man selvfølgelig 

medregne det aspekt, at man ved at tage 

til Tyskland fremfor fx. Storbrittanien kan se 

frem til et ophold med lave udgifter og billige 

byture – en fadøl koster to euro. 

Friheden er ubetinget den største fordel ved 

et udlandsophold. Med forhåndsgodkendelsen 

i hånden er SU’en sikret, og som 

udenlandsk studerende “på egen hånd” er 

man måske til besvær i systemet, men man 

får automatisk særbehandling og er ikke en 

del af en stor og dermed anonym årgang. 

Man er langt væk fra de hjemlige sociale 

såvel som mentale bånd, og det frigør 

energi til nye oplevelser og alt kan lade sig 

gøre. Jeg var på energipolitiske konferencer 

gennem min praktikplads, deltog i et politologisk 

seminar om begrebet “Mitteleuropa,” 

lærte hurtigt nye mennesker at kende på 

en korlejr og meldte mig ind i en kajakklub 

i udkanten af Berlin. I forbindelse med 

studiet tog et fag på det Frie Universitet (i 

det gamle Vestberlin) og et på det juridiske 

fakultet – muligheder, som jeg aldrig havde 

haft mod på at afprøve hjemme, som jeg 

valgte af lyst og interesse, og som i sidste 

ende gav pote i form af mulighed for ECTSoverførsel. 

Ulempen ved et udlandsophold, uanset 

om det er hjemmestrikket eller ej, er at 

man til tider føler, at man bruger mere tid 

på at undersøge, organisere, rende efter 

papirer, forsøge at få fat i de ansvarlige

koordinatorer, jagte ECTS-point og glo på 

uoverskuelige planer over det offentlige 

transportnet for at komme fra A til B. Det 

er selvfølgelig alt sammen tid, der går fra 

universitetslivet og læsningen, og det kan 

ærgre én, hvis man har fundet (valg)fag, 

som man har lyst til at fordybe sig i. 

Når man endelig har fundet ud af, at der er 

en kortere vej fra universitetet til lejligheden, 

at der rent faktisk ligger et supermarked lige 

om hjørnet; når man har fundet ud af, at 

man kan køre to kilometer i en taxa for tre 

euro og at der er frokost-tilbud på sushi til 

fem euro, at studerende kan gå i teatret for 

otte euro; når man har fået en læsegruppe 

i både makro og mikro; når man ved at 

der er billigdag i den lokale biograf om 

tirsdagen; når man rent faktisk har venner 

Politrådet 

Politrådet er Politstudiets svar på et 

elevråd. Vi arbejder for et stadigt forbedret 

fagligt og socialt studiemiljø. Gennem 

repræsentanter i studienævn, institutbestyrelse 

og akademisk råd har vi stor 

indflydelse på instituttets prioriteringer 

og fokusområder. Ideer bliver fremlagt, 

diskuteret og bearbejdet på de regelmæssige 

Politrådsmøder. Til møderne er alle 

Politstuderende velkomne til at deltage. 

For at motivere videre studie og give et 

overblik over jobmuligheder afholder 

Politrådet 3–4 virksomhedsbesøg/faglige 

arrangementer årligt. For andet år i træk 

arrangerer Politrådet en studietur. Studieturen 

gik i 2005 til New York og Washington 

D.C. I år går turen til Shanghai og 

Beijing. 

I Politrådet betragter vi et godt socialt miljø 

som grobund for et godt fagligt miljø. 

Derfor har vi i det seneste år, sammen med 

nok, så man kan holde en afskedsfest – kort 

sagt, når man er faldet til – så skal man 

allerede hjem igen. Det er også derfor, at 

der er mange, der som udgangspunkt kun 

søger ud i et semester, men ender med at 

blive i et helt år. I mit tilfælde tror jeg dog, 

at grænsen for matchende fag på bachelordelen 

– og goodwill hos studievejledningen 

til at godkende dem – var nået. 

Ligeså glad som jeg har været for mit 

ophold, lige så glad er jeg også for at 

være hjemme igen. Ude godt... (nårh nej, 

H. C. Andersen-året er jo overstået!). Et 

udlandsophold er mit bedste bud på at 

sikre sig imod studietræthed, at give studiet 

et bredere perspektiv og gennem opbruddet 

måske også at få styr på sine fremtidsplaner 

– på professionelt og personligt plan. 

rapporterer 

Polithusets bestyrelse, kæmpet for, og fået, 

nye lokaler til Polithusets mange funktioner, 

idet de nuværende lokaler i Skindergade 

desværre skal afhændes. 

Et af Politrådets vigtigste arbejdsområder 

er videreudviklingen af polituddannelsen. 

Vi har i løbet af det sidste års tid også 

været meget involveret i udarbejdelsen af 

den nyeste studiereform. For tiden forsøger 

vi at få indført en bachelor på engelsk 

samt en linie i finansiering på kandidatdelen. 

Ydermere arbejdes med muligheden 

for forskellige kombinationsbachelorer. 

Det nyeste projekt vi arbejder med i 

Politrådet er, på opfordring af rektor for 

Københavns Universitet Ralf Hemmingsen, 

en plan for et forbedret studiemiljø på hele 

Københavns Universitet. 

Ønsker du at vide mere eller få indflydelse 

på hvad der sker på studiet, så mød helt 


Man kan få meget ud af at tage sagen 

i egen hånd og at kæmpe for sine mål. 

Som den tysk-tjekkiske, lad os bare sige 

middeleuropæiske forfatter Franz Kafka har 

udtrykt det: “Wege entstehen dadurch, dass 

man sie geht.” – Veje opstår ved, at man 

går dem. 

uforpligtende op til et af vores møder i Polithuset. 

Kig ind på vores hjemmeside www. 

politraadet.dk for at holde dig opdateret, 

samt for hurtig tilgang til alle Politstudiets 

hjemmesider. 

FAKTA 

Hjemmeside: 

www.politraadet.dk 

E-mail: 

politraadet@econ.ku.dk 

Politrådsformand 

Helene Føyn, 6. semester. 

Mødested 

Polithuset, 2. sal, hver 

tredje mandag.


Respekt, Udvikling, Kærlighed & Oplevelser 

Ta’ lige et øjeblik og tænk tilbage på 

dengang du startede på Polit. Selvom 

diskonteringstiden kan variere fra person 

til person, har vi alle været der - på rad og 

række i den mægtige Festsal fyldt til bristepunktet 

med forventninger og forhåbninger. 

”Ud af forsamlingen vil kun halvdelen en 

dag kunne kalde sig cand.polit”, sagde 

de… Og jo, de har nok haft statistikken på 

deres side, men du er her da endnu, er du 

ikke også? 

Udover hårdt slid med Sydsæter, Mankiw, 

Varian og de andre hjemmedrenge, en udsigt 

til en fed hyre for enden af tunnelen og 

en brændende interesse for det samfundsvidenskabelige, 

hvad er det så, der gør, at 

du stadig synes at Polit er ’the shit’? Hvorfor 

står man op kl. 7 en kold vintermorgen 

for - i tæskende tykt regnvejr - at cykle ind 

til 2 timers forelæsning i Teoretisk Statistik? 

Og hvorfor hænger man i, selvom det hele 

ser usandsynligt sort ud? 

Det gør man jo, fordi man har nogle dejlige 

venner, som forstår ens sorg, når man 

efter 3. gennemlæsning endnu ikke har 

fattet Lineær Algebra, som man kan sidde 

på sidste række og sludre med til gennemgang 

af Maksimum Likelihood estimation, 

og med hvem man helt naturligt kan 

diskutere problemstillingen: Er Carlsberg 

og Tuborg nære eller perfekte substitutter. 

Sådanne venner er jo guld værd! 

Et godt bud på, hvor grundstenen til disse 

venskaber bliver lagt, er rusforløbet. Og 

når nu vi beder dig mindes din spæde start 

på Polit, så er vi overbeviste om, at du 

vil give os ret. Om ikke andet vil du nok 


Marie Skjold-Jørgensen 

22 år, 3. årsprøve 

Line Kirk 

23 år, Kandidatdelen 

Anders Jørgensen 


Henrik Kyhnauv 


Lars Morten Andersen 


Rasmus Bæk 


Vores mail adresse er: ruko@econ.ku.dk 

mob: 61772296 

mindes dit rusforløb som noget positivt og 

givende. På Polit har vi nemlig en stolt tradition 

for at tage vel imod vores nystartere og 

skabe gode rammer for deres studiestart, 

dette værende både sommer som vinter. 

RUKO er et koordinerende organ på 

studiet som, i samarbejde med tutorer 

og studieledelsen, skal skabe rammerne 

for rusforløbet. Tutorgerningen er frivillig, 

ligesom RUKO’s arbejde er frivilligt. Vi i 

RUKO gør det af den simple grund, at vi 

synes, at enhver nystartende Polit har krav 

på en god studiestart, og dette kan til dels 

sikres gennem et godt rusforløb. Et godt 

rusforløb skal efter vores mening munde ud 

i at samtlige russere er glade og tilfredse, 

forberedte til studiestart og vigtigst af alt: 

føler sig velkomne på studiet. 

Melder du dig som tutor (eller festudvalg) 

kan vi garantere dig respekt – forhåbentlig 

gensidig, personlig udvikling – samarbejde, 

præsentationsteknik m.m, kosmisk (måske 

fysisk?) kærlighed og en masse oplevelser. 

Vi opfordrer stærkt alle uanset hårfarve, 

tånegl-længde, morgenånde og årsprøve til 

at melde sig. Vi kræver blot, at du er seriøs, 

og at du er klar til at sætte en del tid af i 

foråret til forberedende seminarer og andre 

sociale arrangementer, og ikke mindst at du 

er indforstået med, at rusforløbet afvikles i 

fuld overensstemmelse med studieledelsens 

krav og forventninger. 

Yderligere info omkring RUKO og forårets 

forløb kan du finde i vores brochure som 

ligger i Polithuset og Cafelitten. 

Tilmelding kan ske ved at udfylde og aflevere 

ansøgningsskema ligeledes i Polithuset 

eller i Cafelitten inden d. 3/3-06, hvor der 

for øvrigt er RUKO-fredagsbar for alle, der 

kunne tænke sig styrke deres venskaber!

RUKO 2006/07

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?