Analyserapport – Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv - Dream

Kapitel 1
for offentlig intervention. Det skyldes, at konjunkturbevægelser gør, at arbejdsløshed
typisk rammer mange på en gang. Det kræver stor økonomisk
styrke og kreditværdighed at kunne udbetale store beløb i arbejdsløshedsforsikring
i en længere periode. Hertil kommer, at problemer i forhold
til at observere, hvor høj risiko forskellige forsikringstagere har for en
forsikringshændelse, kan føre til, at forsikringsdækningen bliver utilstrækkelig.
I yderste konsekvens kan dette problem gøre det uprofitabelt for private
virksomheder at udbyde visse typer forsikring for nogle befolkningsgrupper.
På nogle områder er det en mulighed, at det offentlige gør det lovpligtigt
for borgerne at være forsikret i private forsikringsselskaber. Obligatoriske
forsikringer indebærer ikke nødvendigvis de samme forvridninger som implicit
forsikring via det offentlige, da den ydelse, der modtages, hænger
sammen med den præmie, der betales. I forbindelse med eventuelle omlægninger
til at løse flere opgaver i privat regi, er det centralt, at der er fri
konkurrence på forsikringsmarkederne. Hertil kommer vigtige overvejelser
om, hvorvidt den grad af omfordeling, der foretages via private forsikringsmarkeder,
er tilstrækkelig til at opfylde det samfundsmæssige behov
for og ønske om omfordeling.
Den danske velfærdsmodel hviler på en implicit kontrakt mellem generationerne.
I forenklet form kan den samfundsmæssige kontrakt beskrives
på den måde, at de erhvervsaktive via skattebetalinger finansierer offentlige
udgifter og overførsler til børn og unge samt ældre. Til gengæld fik de
erhvervsaktive offentlige ydelser, da de var børn og unge, og de har en
forventning om at blive forsørget i deres alderdom. Finansiering af offentlige
udgifter med løbende skattebetalinger benævnes også her-og-nufinansiering.
Denne finansieringsform gør velfærdsmodellen følsom over for demografiske
forskydninger på godt og ondt. Hvis antallet af erhvervsaktive øges i
forhold til antallet af personer uden for arbejdsstyrken, bliver det lettere at
finansiere velfærdsydelserne med skatter på arbejdsindkomst – og omvendt.
En opsparingsbaseret velfærdsmodel, hvor velfærdstilbuddene finansieres
af borgernes egne øremærkede bidrag, er mindre følsom over
for demografiske forskydninger, men en sådan model har en række andre
ulemper i forhold til her-og-nu-finansiering, jf. kapitel 4.
Her-og-nu-finansiering forudsætter, at der er solidaritet mellem generationer.
Denne solidaritet kan selvfølgelig blive sat under pres i en fremtid
med demografisk ”modvind”. Solidariteten mellem generationer kan også
erodere som følge af bl.a. øget individualisme, jf. kapitel 5. I fravær af generationssolidaritet
kan der være en tilskyndelse for generationerne på
arbejdsmarkedet til at udnytte, at den implicitte kontrakt vanskeligt kan
håndhæves. Dette kan give sig udslag i, at de erhvervsaktive vægrer sig
ved betale så meget til de yngre og ældre generationer som oprindeligt
”aftalt”.
15