Analyserapport – Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv - Dream

Kapitel 1
2100. Vigtigere er imidlertid, at sammensætningen af befolkningen ændres
drastisk.
Antallet af ældre på 65 år eller derover er voksende. Der forventes over de
næste 35 år at blive omkring 50 procent flere i denne aldersgruppe. Årsagen
hertil er bl.a. en forventning om en stigende middellevetid. I år 2100
forventes middellevetiden for mænd at være godt 80 år (knap 6 år mere
end i år 2000), mens den for kvinder forventes at være godt 87 år (7,7 år
mere end i år 2000).
Velfærdskommissionens prognose for stigningen i middellevetiden er relativ
forsigtig. For at sætte prognosen i relief kan middellevetidsudviklingen
sættes i forhold til den aktuelle middellevetid i andre lande. Danskerne forventes
således først i 2040 at opnå en middellevetid, der svarer til den
middellevetid, som svenskerne havde i 2003. Danske kvinder opnår ifølge
fremskrivningen først omkring år 2060 en middellevetid, der svarer til middellevetiden
for japanske kvinder i år 2000. Et andet sammenligningsgrundlag
er FN’s prognose for middellevetiden i Vesteuropa som helhed,
hvor der over de næste knap 100 år ventes vækst i middellevetiden for
henholdsvis mænd og kvinder på godt 10 år og 11 år. I Velfærdskommissionens
fremskrivning er de tilsvarende tal for Danmark, som nævnt, knap
6 og 7,7 år.
Antallet af børn og unge forventes gradvist at blive reduceret med omkring
20 procent gennem første halvdel af dette århundrede. Der forventes en
mindre gunstig udvikling i antallet af forsørgere i de kommende årtier, idet
antallet af personer i den erhvervsaktive alder forventes at falde fra 2009.
Fra et højdepunkt på knap 3,7 mio. af de erhvervsaktive i dette år, forventes
antallet at falde til godt 3 mio. personer i 2080. Der forventes altså på
sigt at være godt 600.000 færre personer i alderen fra 15 til 65 år end i
dag.
Udviklingen betyder, at hvor 6 personer i dag kun skal forsørge 3 personer
uden for de erhvervsaktive aldre, forudses en stigning, der vil betyde, at
omkring 2040 vil 6 erhvervsaktive skulle sørge for lidt mindre end 4 personer,
der ikke er i den erhvervsaktive alder. Fra 2040 ligger dette tal nogenlunde
fast.
Befolkningsprognosen er beskrevet i detaljer i kapitel 10.
Ændrede normer og øget individualisering
Som nævnt er det danske velfærdssamfund i vid udstrækning baseret på
det såkaldte universelle princip. Velfærdsydelser og tilbud stilles frit til rådighed
for borgerne, hvis de har været ude for en bestemt begivenhed.
Finansieringen sker kollektivt i den forstand, at der betales skatter, der ikke
er knyttet til ens ”brug” af velfærdssamfundet.
21