Analyserapport – Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv - Dream

Kapitel 2
Hovedformål og organisering af velfærd
2.1 Indledning
I alle samfund er der en række hovedtyper af opgaver, der skal varetages:
• Kollektive løsninger på behovene for at fordele den enkeltes indkomst
hen over livsforløbet og for implicit ”forsikring”.
• Fremme af lighed og omsorg for de svage grupper.
• Velstandssikring og investering.
• Sikkerhed, infrastruktur og andre statsopgaver.
Omfanget og sammensætningen af opgaver, der løses af den offentlige
sektor, er specifik for det enkelte samfund. I velfærdssamfund er den offentlige
sektors rolle betydelig. De fleste vestlige lande opfattes som velfærdssamfund,
men landenes velfærdssystemer er indrettet meget forskelligt.
Ofte skelnes der, overordnet set, mellem tre typer af velfærdssystemer:
• Den universelle model (Skandinavien).
• Den arbejdsmarkedsbaserede model (Kontinentaleuropa).
• Den residuale model (de angelsaksiske lande).
I den universelle model er princippet, at de sociale ydelser dækker alle,
der kommer ud for en bestemt begivenhed og i øvrigt opfylder visse betingelser,
uanset deres familiemæssige eller arbejdsmæssige situation. I den
arbejdsmarkedsbaserede model er de sociale ydelser især forbeholdt de
persongrupper, der er eller har været på arbejdsmarkedet. I den residuale
velfærdsmodel er det kun de dårligst stillede, der modtager sociale ydelser,
mens resten af befolkningen i stort omfang benytter sig af velfærdsforsikringer
på markedsvilkår eller er henvist til civilsamfundet.
Den offentlige sektor kan påtage sig den organiserende, den finansierende
og/eller den producerende rolle i velfærdsproduktionen. Med den organiserende
rolle forstås, at den offentlige sektor påtager sig ansvaret for, at
en given opgave løses, og for måden den løses på. Den producerende
rolle indebærer, at det også er den offentlige sektor, der står for produktionen
af den pågældende aktivitet. Den finansierende rolle er udtryk for, at
betalingen (helt eller delvist) sker kollektivt via skatter og ikke gennem eksempelvis
privat finansiering.
35