Analyserapport – Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv - Dream

Kapitel 2
dermed omkostningsfyldt, da det forudsætter en afgørelse fra sag
til sag om, hvorvidt behovene – eller omstændighederne – er til
stede. I nogle tilfælde er det trivielt at afgøre, om et behov er til
stede – eksempelvis et brækket ben som kriterium for en gipsforbinding
– mens det i andre (de fleste) tilfælde kan være ganske
vanskeligt. Alternativet er, at ordningerne baseres på objektivt observerbare
karakteristika med den fordel, at de skønsmæssige
krav og administrationsomkostningerne bliver mindre, men med
den ulempe at tildelingen bliver mere upræcis i forhold til det underliggende
behovskriterium.
• Der er et fundamentalt spørgsmål, om afvejning mellem fejltyper –
det at afvise en person, der reelt har et behov, overfor det at give
ydelser til nogle, der ikke har et behov. Selektive ordninger mindsker
den sidste fejlkilde, men øger den første, og omvendt. Et eksempel
er alder: Svagelige ældre, der har vanskeligt ved at klare
sig på arbejdsmarkedet, må have et forsørgelsesgrundlag – enten
på grundlag af visitering eller i form af eksempelvis en aldersdefineret
ordning. Sidstnævnte er administrativt enkelt, men ikke nødvendigvis
præcis i målretningen: Ikke alle 65-årige har svært ved at
klare sig på arbejdsmarkedet.
• Indretningen af velfærdsordningerne har også incitamentsvirkninger.
Med øget målretning i form af afhængighed af f.eks. indkomst
eller formue er det muligt at sikre omfordeling (mere til lavindkomstgrupper,
mindre til højindkomstgrupper). Sådanne ordninger
vil imidlertid have tendens til at føre til høje, sammensatte marginalskatter:
En forøgelse af indkomsten medfører ikke alene en
øget beskatning, men også helt eller delvist bortfald af forskellige
tilskud fra det offentlige. Det kan betyde, at størstedelen af en indkomststigning
”spises op” af stigende skat og reducerede tilskud,
så der kun er en lille del af indkomststigningen tilbage. Det er således
nødvendigt at afveje ønskerne med hensyn til fordelingsvirkninger
og ønskerne om at bevare incitamenterne til uddannelse,
beskæftigelse eller opsparing.
• I relation til at nå den ønskede målgruppe (”take-up”-problemet) er
spørgsmålet, om viden om ordningernes eksistens og reglerne for,
hvem der er berettigede, relevante. Generelle ordninger vil typisk
stille mindre informationsmæssige krav end mere målrettede ordninger.
2.5 Forklaringer på velfærdssamfundenes opståen og historiske
udvikling
Der findes en række teorier om de historiske årsager til velfærdssamfundenes
opståen og forskellige udvikling. Der ligger uden for rammerne af
denne fremstilling at give en dækkende beskrivelse af mulige forklaringer.
To ofte fremførte hypoteser skal imidlertid fremhæves. En forklaring er
magtressourceteorien, som er udbredt blandt politologer og sociologer.
Den betoner de politiske muligheder for alliancer mellem arbejderklassen
47