aktieoptioner Kort og godt om

”
"Medarbejderne skal være klar over at en aktieoption er en "lodseddel”,
der både kan indeholde en gevinst og en nitte, så det er vigtig
at sikre sig en løn, der modsvarer kvalifikationer og niveauet i branchen".
Formand for Ansatte Ingeniørers Råd
Leif Dyrmose, IDA
6. Hvad siger domstolene?
Der foreligger endnu ikke retspraksis fra domstole- tildelt, og kun i en begrænset periode kunne udnytne
om fortolkningen og virkningen af aktieoptionsloven.
Derimod har Højesteret tre gange haft lejligte
allerede modnede optioner.
hed til at tage stilling til ordninger, der ligger inden Højesteret fastslog, at lønmodtagerne skulle tilde-
aktieoptionsloven trådte i kraft den 1. juli 2004. Der
foreligger ligeledes praksis fra
Sø- og Handelsretten for disse
les optioner forholdsmæssigt for deres ansættel-
"gamle" ordninger. Sammenfattende
kan det siges, at lønmodta-
§17a
gere efter den foreliggende prak- Såfremt en funktionær, der ifølge aftale eller sædvane delvis
sis er mere beskyttede før loven vederlægges med tantieme, gratiale eller lignende ydelser, fra-
end efter loven. Klare aftaler i træder sin stilling i et løbende regnskabsår, tilkommer der ham
funktionærens ugunst er i tidlige- en i forhold til hans ansættelsestid i regnskabsåret afpasset
re ordninger således blevet tilsi- andel af den ydelse, han ville have fået udbetalt, dersom han
desat af domstolene.
havde været ansat i virksomheden ved regnskabsårets afslutning
eller på det tidspunkt, ydelserne i øvrigt udbetales.
Højesteret har i to domme "Novo- Stk. 2: Stk. 1 finder ikke anvendelse på købe- eller tegningsretdommen"
og "Intel-dommen" tilsitigheder til aktier m.v., der er omfattet af lov om brug af køberet
desat aftalte bestemmelser om,
at lønmodtagere ved fratræden af
eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold.
deres stilling, skulle fratages de (Stk. 2, blev først indført med loven om købe- eller tegningsret-
aktieoptioner, som de havde fået tigheder, men stk. 1 er uændret.).