Gennemgang og kommentar til L 173 2011/2012 ... - ACCURA TAX

More documents

Recommendations

Info

været gennem en eller flere klagesager for at få ret, bliver så overladt til pressens forgodtbefindende og offentlighedens folkedomstol. Idéen er formentlig at forsøge at skabe en eller anden form for forbrugerpres på de pågældende virksomheder for at få disse til at betale mere skat, end hvad de ellers er forpligtet til. En sådan en teori bestyrkes også af, at det det i forarbejderne til loven fremgår at: “Et centralt hensyn er, at offentliggørelsen af oplysningerne skal give en positiv effekt på skattebetalingen.” Idéen om “Åbenhed om selskabers skattebetalinger” har også sin rod i den forrige regerings “Handlingsplan for beskatning af multinationale selskaber”. På side 4 i denne rapport fremgår det: “SKAT er via selvangivelserne i besiddelse af oplysninger om størrelsen af selskabernes skattepligtige indkomst, hvordan den skattepligtige indkomst er opgjort og størrelsen af den skat, der betales. Tavshedspligten betyder, at SKAT ikke kan offentliggøre disse oplysninger. Det kan dog efter regeringens opfattelse være en god ide, hvis der kan skabes større åbenhed om disse forhold. Åbenhed kan skabe et bedre debatgrundlag og måske også være med til at aflive nogle myter.” Det er selvfølgeligt prisværdigt, at Skatteministeriet vil undgå mytedannelser om selskabers skattebetalinger. Men hvis det er det reelle hensyn (hvilket udsagnet i lovforarbejderne ikke indikerer) så er det næppe løsningen at lægge oplysninger ud om selskabers skattebetaling uden yderligere forklaring ud på nettet til frit skue. Det fremgår af lovforarbejderne, at det i forbindelse med udsendelse af selskabernes årsopgørelser for indkomståret 2011, der udsendes medio oktober 2012, vil blive oplyst, hvilke oplysninger, der vil blive offentliggjort. Fremadrettet vil det på selvangivelserne for indkomståret 2012 blive oplyst, hvilke oplysninger der vil blive offentliggjort. Hvis man ser bort fra den grundlæggende besynderlige tankegang bag reglen, så er en af de store svagheder, at det ikke fremgår efter hvilke www.magnus.dk © Tidsskrift for Skatter og Afgifter 5/7 2012 TfS 2012, 439 3261 kriterier SKAT vil udvælge de selskaber, der får offentliggjort sine skatteoplysninger. Ordet “kan” i reglens ordlyd betyder, at det umiddelbart ikke vil være alle selskaber. Men derudover ser det på nuværende tidspunkt ud til, at der så at sige er frit spil for SKAT, hvilket forekommer særdeles betænkeligt. Det ville f.eks. være endog særdeles uheldigt, hvis spørgsmålet om offentliggørelse af skatteoplysninger pludseligt kom på bordet under de ofte meget kontante TP-forhandlinger med SKAT. På samme måde vil det også forekomme ganske uheldigt, hvis det alene er selskaber med udenlandske ejere, der får offentliggjort sine skatteoplysninger eller endnu værre primært selskaber, der har vundet større skattesager over skattemyndighederne. Det er efter denne forfatters mening derfor bydende nødvendigt, at skattemyndighederne som det allermindste på forhånd melder ud, hvilke kriterier de vil udvælge de pågældende selskaber efter. Det forekommer overflødigt at nævne det, men det er også nødvendigt, at de kriterier ikke er diskriminerende i forhold til f.eks. udenlandske ejerforhold (om end det ikke er svært at forestille sig, at de selskaber der falder ind under kategorien “multinationale selskaber” formentlig vil få offentliggjort deres oplysninger jf. bestemmelsens forhistorie). For de selskaber der bliver ramt af denne bestemmelse (eller er i risikozonen herfor), bør et offensivt modtræk overvejes. Dette kunne f.eks. være en skattenote i årsrapporten, der forklarer mere uddybende om selskabets skatteforhold eller en oplysning på selskabets hjemmeside, hvor man kan læse om selskabets bidrag til samfundet i form af arbejdspladser og samlede skatteindtægter heraf samt oplysninger om selskabets egen skatte- og afgiftsbetalinger. Dette kunne muligvis tage brodden af en evt. skadevirkning på omdømmet af en forsimplet udstilling på SKATs hjemmeside. En anden løsning kunne være at udgive en rapport tilsvarende den som PwC i England laver for de 100 største børsnoterede selskaber i Storbritannien med overskriften: ”Total Tax Contribution Understanding the economic contribution that large companies make to UK public finan-
3262 ces.” 17 Dette ville formentlig være et bedre og mere nuanceret bidrag til den offentlige debat end skattemyndighedernes model. Ad. 9 Regler for tilbagebetaling af indeholdt kildeskat. Der indsættes en ny bestemmelse i KSL § 69 B, hvorefter der sker en justering af reglerne for tilbagebetaling af indeholdt kildeskat, som overstiger den endelig skat efter en DBO eller EUdirektiv. Der indføres en frist på 6 måneder for tilbagebetaling efter modtagelsen af anmodning om tilbagebetaling. Sker tilbagebetaling efter dette tidspunkt forrentes beløbet svarende til renten efter OPKL § 7, stk. 2 med tillæg af 0,4 pct.-point pr. påbegyndt måned. Efter forarbejderne forrentes beløbet således i det væsentligste på samme måde som opnås ved tilbagebetaling af overskydende skatter. Ovenstående frist kan dog afbrydes, hvis skattemyndighederne på grund af modtagernes forhold ikke kan foretage kontrol, om betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt, Fristen afbrydes, når modtagerens forhold ikke længere forhindrer kontrol. I forarbejderne uddybes dette med eksempler, hvorefter modtageren værger sig ved at medvirke til afklare forhold, der skal danne grundlag for vurderingen af, om modtageren er den reelt berettigede eller ikke afgiver tilstrækkelige oplysninger. Dvs. hvis skattemyndighederne har et behov for at undersøge et modtagne selskabs ejerforhold, og det modtagne selskab ikke “på tilstrækkelig vis”. Kan skattemyndighederne efter en konkret vurdering afbryde 6-måneders fristen. Endelig indføres der en mulighed for at skattemyndighederne efter en konkret vurdering kan kræve sikkerhedsstillelse fra den udenlandske modtager, forinden udbetaling foretages. Det er en betingelse for at kræve sikkerhedsstillelse, at kravet er omtvistet og ikke endeligt afgjort ved en administrativ klageinstans eller domstolene. Har skattemyndighederne således administrativt afgjort, at det udbetalende selskab skal indeholde kildeskat, og har det udbetalende selskab indeholdt kildeskatten men påklaget afgørelsen TfS 2012, 439 © Tidsskrift for Skatter og Afgifter 5/7 2012 og fået medhold ved en højere instans, kan skattemyndighederne kræve sikkerhedsstillelse af det modtagende selskab, som anmoder om udbetaling af kildeskatten, hvis skattemyndigheden har indbragt afgørelsen for en højere instans. Reglerne har virkning for anmodninger om tilbagebetaling, der ikke er afgjort af SKAT senest den 30/6 2012. Kommentar: Reglerne ses at være (endnu) et værktøj til skattemyndighederne i relation til beneficial ownership-sagerne. Det fremgår da også af forarbejderne, at: “Det må forventes, at skattemyndighederne fremover vil øge fokuseringen og kontrollen vedrørende tilbagebetaling af kildeskatter. Dette bør ske for at sikre, at der ikke sker uretmæssig tilbagebetaling til en udenlandsk modtager, som ikke anses for retmæssig ejer. ” Skattemyndighedernes frygt er, at såfremt Skatteministeriet skulle få endeligt medhold i en beneficial ownership-sag, at tilbagebetalt kildeskat ikke returneres til skattemyndighederne. Hvor reel denne trussel er svært at sige noget om. Men en svaghed ved de nye regler er, at der ikke gives meget lidt vejledning i, hvornår de finder anvendelse. Udtryk såsom “reelt berettigede”, “ikke på tilstrækkelig vis”, “konkret vurdering” er reelt non-deskriptive i denne sammenhæng, om man frygter lidt en “gummi-paragraf” som SKAT vil bruge i større omfang end berettiget. Nu ligger det udenfor denne fremstillings rammer at diskutere beneficial ownership-sagerne. Men med tanke på den usikkerhed, der unægtelig hersker om indholdet af dette begreb i dansk skatteret, forekommer det umiddelbart uhensigtsmæssigt, at der ikke er mere vejledning i forhold til, hvornår skattemyndighederne anser for en nærliggende risiko for tab, såfremt tilbagebetaling sker, før (sandsynligvis) Højesteret har talt. Det blotte forhold at Skatteministeriet mener at have en chance for at vinde sagen, kan i sig selv vel ikke være nok til, at der kan statueres ”nærliggende risiko for tab”? Reglerne ses sammenfattende at have en snert www.magnus.dk
Page 1 and 2: 3250 Artikler 439 Gennemgang og kom
Page 3 and 4: 3252 Hidtil har man brugt det der k
Page 5 and 6: 3254 ningen af adgangen til modregn
Page 7 and 8: 3256 Revisor skal grundlæggende er
Page 9 and 10: 3258 Delvist ejede datterselskaber
Page 11: 3260 Denne vurdering skal foretages
Page 15 and 16: 3264 sambeskatning, rentefradragsbe
Page 17: 3266 tynd kapitaliseringsreglerne o

Gennemgang og kommentar til L 173 2011/2012 ... - ACCURA TAX

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?