Gennemgang og kommentar til L 173 2011/2012 ... - ACCURA TAX

hårdt på at trække investeringer til Danmark og
derved at skabe arbejdspladser og vækst til gavn
for hele samfundet. Det er denne forfatters holdning,
at tiltag som de der er blevet indført med L
173 2011/2012, og mange andre skattetiltag før
dette, skader disse bestræbelser i en ikke uvæsentlig
grad. Det er endvidere denne forfatters
håb og tro, at det før eller siden må blive nødvendigt,
at man (ny)tænker skattelovgivningen ind i
den kontekst og forlader den negative tilgang og
igen gør Danmark til et interessant land at investere
i - også skattemæssigt.
Noter:
1. Forfatteren er uddannet cand.jur. og Master i Skat. Udover
det daglige arbejde som konsulent i Accura Tax Partnerselskab,
er denne også tilknyttet CBS som ekstern lektor
i skatteret. Artiklen gengiver alene forfatterens egne synspunkter
og således ikke nødvendigvis Accura Tax’. Kommentarer
og spørgsmål til ovenstående artikel modtages
gerne på jho@accuratax.dk
2. Især ses loven at ramme sambeskatningskredse hårdt. Der
indføres som nævnt solidarisk hæftelse for selskabsskat,
kildeskat samt konkursindkomst, hvilket potentielt betyder
at ét selskabs konkurs kan medføre at en række koncernforbundne
selskaber trækkes med i faldet. Endvidere rammer
underskudsbegrænsningsreglerne særdeles hårdt, da bundgrænsen
på 7,5 mio. kr. bliver en samlet bundgrænse for
hele sambeskatningskredsen.
3. Se bilag 1 til L 173 2011/2012. Som eksempler på den
hårde kritik kan blandt andet nævnes følgende: Advokatrådet
anså indførelsen af solidarisk hæftelse som “af retssikkerhedsmæssige
årsager uacceptabelt,” samt “forslaget om
revisorerklæring må fortsat anses for at være i grundlæggende
modstrid med det generelle proportionalitetsprincip”.
Cepos bruger udtrykkene “en række retssikkerhedsmæssige
problemstillinger” samt “tenderer unødvendig symbollovgivning”
om dele af L 173 2011/2012. DANSK BIOTEK
skriver direkte, at: “at lovforslaget vil have en så væsentlig
negativ indvirkning på den danske biotekindustri, at forslaget
bør trækkes tilbage!” Dansk Byggeri skriver: “Generelt
indeholder lovforslaget en uheldig signalværdi i forhold
til udenlandske investeringer i Danmark.” Dansk Erhverv
svarer bl.a.: “Samtidigt tager Dansk Erhverv klar
afstand fra den underliggende dagsorden om, at det især
er de multinationale virksomheder, der er nødvendigt at
stramme lovgivningsmæssigt op overfor (...)” Danske Advokater
og Danmarks Skatteadvokater skriver om forsla-
www.magnus.dk © Tidsskrift for Skatter og Afgifter 5/7 2012 TfS 2012, 439
3265
get om revisorerklæring: “Der ses således umiddelbart at
være bred politisk opbakning til et sådan forslag, uanset
at der ikke efter Danske Advokaters og Danmarks Skatteadvokaters
opfattelse er nogen som helst sikkerhed for,
at der opnås andet end at pålægge virksomhederne ikke
ubetydelige økonomiske byrder.” Dansk Industri anfører
at: “De foreslåede stramninger, herunder forslaget om at
synliggøre enkelte selskabers skattebetaling, er udtryk for
en mistænkeliggørelse af især internationale selskaber.”
DVCA skriver om forslaget om begrænsning af fremførsel
af underskud: “Det er vores opfattelse, at forslaget vil
have en så væsentlig negativ indvirkning på forrentning
og dermed investering af risiko villig kapital i Danmark,
at det ikke bør gennemføres.” FSR finder at lovforslaget
“generelt vil øge de økonomiske og administrative byrder
for selskaber samt hæmme investeringslysten og væksten
i danske virksomheder.”
4. Politiken 27/3 2011: “Ny skatteminister letter presset på
store selskaber”.
5. Politiken d. 30/4 2012 “læs hele Villy Søvndals 1. maj
tale her.”
6. Se mere om principskiftet for allokering af indkomst til
faste driftssteder hos Anders Hindum og Peter Sundal i
SU 2012, 182 .
7. For mere uddybende om dette begreb se Niels Winther-
Sørensen: “Beskatning af international erhvervsindkomst
– Indkomstopgørelsen for et fast driftssted.”
8. Det forhold at fradragsret forudsætter at hovedkontoret
har en treasury funktion gør, at det formentlig er lidt misvisende
at tale om en “fuldstændig selvstændighedsfunktion”.
Det er måske retvisende at tale om at udviklingen
er gået fra en “begrænset selvstændighedsfiktion” til en
“delvis ubegrænset selvstændighedsfunktion”. For at
undgå forvirring gøres der i denne artikel vold på denne
logik således at udtrykket ”fuldstændig selvstændighedsfunktion”
bruges. For en mere uddybende og fuldstændig
gennemgang af disse begrebet og de underliggende
diskussioner om det faktiske indhold kan der henvises
til Niels Winther-Sørensen “Beskatning af International
Erhvervsindkomst - Indkomstopgørelsen for et fast driftssted”,
2000
9. Se http://www.skm.dk/publikationer/notater/skatteministerenslovprogram20102011.html
10. Derudover må det bemærkes, at Danmark formentlig
er det eneste land i verden, der har både tynd kapitaliserings
regel, EBIT, renteloft og nu også minimumsbeskatningsregler.
I f.eks. Tyskland som har været nævnt
som inspirationskilde for de nye underskudsregler, blev