Gennemgang og kommentar til L 173 2011/2012 ... - ACCURA TAX

More documents

Recommendations

Info

“Den nye art. 7, stk. 2, forudsætter, at der sker prisfastsættelse på transaktioner, som medfører, at en del af foretagendet udøver funktioner til fordel for f.eks. det faste driftssted (f.eks. gennem ydelse af bistand til daglig ledelse). Stk. 2 forudsætter således fradrag for en udgift for sådanne transaktioner, der fastsættes til, hvad en uafhængig part ville kræve, og som indeholder en fortjenstmargin (armslængdeprincippet).” Ad fradragsret for renteudgifter betalt til hovedkontor: ”Hvis det kan påvises, at et foretagendes hovedkontor har foretaget funktioner som et internt pengeinstitut (såkaldte treasury functions), der kan berettige, at vederlaget for denne funktion ville indeholde en fortjenstmargin, så kan der ved fastsættelse af den skattepligtige indkomst for driftsstedet gives fradrag for en større renteudgift end de faktiske betalte renteudgifter.” (End hvad Hovedkontoret f.eks. har betalt til tredjemand). Ad f.eks. varekøb foretaget af det faste driftssted på vegne af Hovedkontoret, der hidtidig ikke har medført henførelse af fortjeneste til det faste driftssted: “Den nye art. 7, stk. 2, forudsætter også, at der sker prisfastsættelse på armslængdevilkår af transaktioner, som medfører, at det faste driftssted udøver funktioner til fordel for andre dele af foretagendet. Det nye stk. 2 medfører derfor, at hvis et foretagende i en stat har et fast driftssted i en anden stat, og dette driftssted køber varer, der f.eks. videresælges af samme foretagendes andre dele i andre stater, skal der henføres den indkomst til driftsstedet, som det kunne have opnået, hvis det var et selvstændigt selskab, der købte varer og solgte dem videre til andre uafhængige selskaber, som solgte varerne videre.” Kommentar: Lovændringen har gennem længere tid været et ønske for Skatteministeriet, således stod denne påtænkte lovændring allerede på Skatteministerens lovprogram for 2010/2011. 9 En lidt pudsig detalje er i øvrigt, at Skatte- www.magnus.dk © Tidsskrift for Skatter og Afgifter 5/7 2012 TfS 2012, 439 3253 rådet/Skatteministeriet allerede i TfS 2012, 100 udtalte af et fast driftssted i Danmark skal opgøre sin indkomst i overensstemmelse med den nye ordlyd i art. 7 i modeloverenskomsten. Men det er altså den udtalelse der nu ophøjes til lov. Hensynet til indgående dobbeltbeskatningsoverenskomster er også indføjet i loven. Dvs. faste driftssteder af udenlandske foretagender, der er hjemmehørende i lande, som har indgået en DBO med Danmark, hvor ordlyden af (typisk) art. 7 er udformet i overensstemmelse med modeloverenskomstens gamle art. 7 skal stadigvæk opgøre deres indkomst efter princippet om den begrænsede selvstændighedsfiktion. Det samme gælder for danske selskabers faste driftssteder i udlandet. En sideaffekt af dette er bl.a., at Skatteministeriet undgår at udhule den lidt besynderlige regel i SEL § 2 A, hvorefter et dansk selskab (typisk et ApS ejet af amerikansk moderselskab) i visse tilfælde skal opgøre sin indkomst, som var det et fast driftssted. Reglen blev indført bl.a. for at undgå spekulation i rentebetalinger mellem det amerikanske moderselskab og det danske ApS. Da den dansk-amerikanske DBO indeholder en bestemmelse svarende til den tidligere artikel 7 i OECD’s modeloverenskomst, kan dette hensyn opretholdes. Ad. 2. Begrænsning af modregning af underskud: I den nye § 12 i SEL indføres der en begrænsning af selskabers mulighed for underskudsmodregning (minimumsbeskatningsregel), således at op til 7,5 mio. kr. altid kan modregnes i positiv skattepligtig indkomst, og det resterende underskud højst kan nedbringe den resterende indkomst med 60 pct. Bestemmelsen skal have virkning for indkomstår, der påbegyndes 1/7 2012 eller senere. Grundlæggende set er der tale om, at man fremskynder en skattebetaling uden, at der sker et egentlig bortfald af de opsparede underskud. Dette sikres ved, at underskuddene fortsat kan fremføres ubegrænset. Den effektive udnyttelse bliver dog spredt udover en længere tidsperiode. Man skal være opmærksom på, at efter ordlyden i den nye § 31, stk. 2 kommer begræns-
3254 ningen af adgangen til modregning af underskud til at ske på sambeskatningsniveau. Dvs. at i en sambeskatningskreds gælder kun én fælles bundgrænse (dvs. 7,5 mio. kr.). Efter forarbejderne er formålet med dette at: “at det ikke skal være muligt at opnå flere bundgrænser blot ved at tilrettelægge en koncernstruktur med mange selskaber.” Man skal endvidere være opmærksom på, at der indføres et sammenspil mellem § 12 og henholdsvis LL § 33 H og SEL § 31, stk. 9. LL § 33 H giver adgang til at se bort fra underskud med henblik på at opnå lempelse i dansk skat for udenlandske skatter. SEL § 31, stk. 9 giver mulighed for sambeskattede faste driftssteder i Danmark og sambeskattede danske datterselskaber med udenlandsk moder at se bort fra underskud overført fra andre sambeskattede selskaber med henblik på at opnå lempelse i udenlandsk skatter for dansk skat. Sammenspillet kommer til udtryk i § 12, stk. 4, således at den almindelige underskudsbegrænsning ikke finder anvendelse, hvis anvendelsen af mulighederne i LL § 33 H og SEL § 31, stk. 9 medfører en højere skattepligtig indkomst end de nye regler om underskudsbegrænsning ville medføre. Det skal i øvrigt bemærkes, at reglerne i LL § 15 flyttes til SEL § 12 A til § 12 D. Reglerne overføres i øvrigt stort set uændret. Dog med den undtagelse, at reglerne om underskudsbegrænsning (nuværende LL § 15, stk. 7-10) ved ejerskifte også kommer til at gælde i den situation, hvor et udenlandsk selskab med fast driftssted i Danmark har et skift i ejerkredsen på mere end 50 pct. Endvidere videreføres LL § 15, stk. 6 og 11 ikke, da disse ikke har relevans efter overførslen af reglerne. Kommentar: Indførelsen af underskudsbegrænsning er et eksempel på en udløber fra den forrige regerings “Handlingsplan for beskatning af multinationale selskaber, hvor det på side 5 fremgår, at: “Regeringen vil se på, om det er muligt at indskrænke mulighederne for fortsat at fremføre TfS 2012, 439 © Tidsskrift for Skatter og Afgifter 5/7 2012 disse underskud, eller om ikke det i det mindste kan sikres, at der er tale om reelle underskud.” Og videre på side 39: “Denne mulighed for underskudsfremførsel forklarer, hvorfor mellem 20 og 24 pct. af de ikkebetalende selskaber ikke betaler selskabsskat i et givent indkomstår. ” Det er svært ikke at bide mærke i den lettere mistroiske og noget unuancerede tilgang, der lægger bag udsagnet “eller om ikke det i det mindste kan sikres, at der er tale om reelle underskud”. 10 Men derudover er intentionen meget klar. Det har været Skatteministeriets ønske, at underskudsudnyttelsen skal begrænses for selskaber. Materialiseringen af dette ønske har selvfølgelig skulle tage hensyn til at undgå lovgivning med tilbagevirkende kraft. Dette er så sket i L 173 2011/2012 således, at underskudsfremførslen ikke bortfalder, men skattebetaling fremrykkes. For de fleste selskaber vil dette alene være et likviditetsspørgsmål, men for andre visse typer af virksomheder er de nye underskudsregler et stort problem. Dette er især tilfældet for biotekselskaber. Disses forretningsstrategi er typisk er at udvikle et lægemiddel eller lign. Denne proces er ganske omkostningstung igennem en længere årrække, indtil selskabet (forhåbentligt) kan lancere produktet eller sælge det til et større medicinalfirma. Det sidste vil ofte være tilfældet og her modregnes det opsparede underskud, opstået på baggrund af afholdte udgifter, i salgsprisen, og differencen (dvs. den reelle gevinst) er så den skattepligtige indkomst. Ved indførelsen af de nye regler “tabes” en stor del af underskuddet i et sådan tilfælde med en stor ekstra beskatning til følge for biotekselskabet. Hvis selskabet i de følgende indkomstår ikke har indtægter, vil en meget stor del af fradragsretten for afholdte udgifter reelt gå tabt. Af samme grund har især biotekbranchen kritiseret lovforslaget hårdt. 11 Som påpeget af FSR er der et særligt problem for de selskaber, der er underkastet lagerbeskatning af visse aktiver og passiver, herunder porteføljeaktier og finansielle kontrakter. Grundlæggende set vil situationen fremadrettet være den, www.magnus.dk
Page 1 and 2: 3250 Artikler 439 Gennemgang og kom
Page 3: 3252 Hidtil har man brugt det der k
Page 7 and 8: 3256 Revisor skal grundlæggende er
Page 9 and 10: 3258 Delvist ejede datterselskaber
Page 11 and 12: 3260 Denne vurdering skal foretages
Page 13 and 14: 3262 ces.” 17 Dette ville forment
Page 15 and 16: 3264 sambeskatning, rentefradragsbe
Page 17: 3266 tynd kapitaliseringsreglerne o

Gennemgang og kommentar til L 173 2011/2012 ... - ACCURA TAX

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?