Sandmarkers kultur- og naturhistorie i Nationalpark Mols Bjerge ...

Undersøgelserne af naturindholdet i de pløjede marker viste, at der hengemt i jorden stadig efter 20-
30 års inaktivitet findes en betydelig frøpulje fra plantearter, som kan aktiveres ved pløjning, og
som ikke ses i kontrolområderne eller i de græssede områder i Mols Bjerge.
Undersøgelserne ved hjælp af klækkefælder har endvidere vist, at faunaen bedst overlever pløjning
med svingplov efterfulgt af pløjning med hjulplov og dårligst overlever pløjning med den aktuelle
traktorplov – dette til trods, for at denne plov ikke egner sig til kun at pløje til 15 centimeters dybde
og derfor ikke gjorde arbejdet ordentligt.
Klækkefældeundersøgelserne viste også, at betydeligt flere arter af biller overlevede pløjning med
svingplov end tilfældet var ved pløjning med hjulplov og traktorplov.
Der var ligeledes god overlevelse af arter af jordbundsdyr i områder pløjet med hjulplov og
svingplov, mens mængden af arter blev halveret eller mere i områder pløjet med traktorplov.
Det blev i undersøgelsen vist, at faunaen i de pløjede områder det 1. år efter pløjning indeholdt et
meget stort antal insekter m.v. sammenlignet med kontrolområderne, og visse faunagrupper var
endog signifikant mere talrigt forekommende (fordoblet eller mere) i de pløjede områder
sammenlignet med kontrolområderne.
Der blev fundet flere arter af dagsommerfugle og flere æglæggende hunner af løvgræshopper i de
pløjede områder sammenlignet med kontrolområderne.
Pløjning med efterfølgende braklægning har i betydelig grad medført et flora- og faunaskifte til
gavn for biodiversiteten i området.
Tidligere tiders ekstensive landbrug, hvor brugen af hjulplov og/eller svingplov var enerådende, og
hvor græsningstrykket var betydeligt lavere end i dag kombineret med, at agrene fik lov at ligge
brak i 5-7 år eller i visse tilfælde op til 20 år i et nærmest skakbrætlignende landskab, synes således
at kunne forklare tidligere tiders betydelige forekomster af plante- og insektarter i Mols Bjerge. Ved
regelmæssig pløjning blev frøpuljerne således aktiveret til gavn for såvel flora som fauna.
113